Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 160 stillet af Erhvervsudvalget den

3. maj 2011 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmål:

Vil ministeren oplyse, om det med lovforslaget fortsat vil være påkrævet,at værdien af et rabatmærke fremgår af mærket?

Svar:

Indledningsvist kan det oplyses, at direktivet om urimelig handelspraksisanvendelsesområde ikke er afgrænset til bestemte salgsfremmende foran-staltninger. Direktivets regler for markedsføringen af salgsfremmendeforanstaltninger gælder dermed for alle typer af salgsfremmende foran-staltninger, herunder rabatmærker.Direktivet om urimelig handelspraksis giver ikke mulighed for at opstillegenerelle krav til salgsfremmende foranstaltninger. Et krav om at værdienaf mærket skal fremgå, ville være et generelt krav til rabatmærker - somer en salgsfremmende foranstaltning - og det er ifølge direktivet ikke til-ladt.Ved brugen af salgsfremmende foranstaltninger skal der tages hensyn tilde konkrete omstændigheder i hver enkelt sag. I forhold til oplysningerom værdien af rabatmærket medfører dette, at det konkret i hver enkeltsag skal vurderes, om det er udtryk for en urimelig handelspraksis, hvisdisse oplysninger ikke fremgår.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvilke oplysninger derkan lægges vægt på i forhold til den konkrete vurdering af, om en salgs-fremmende foranstaltning er i overensstemmelse med loven.Det fremgår bl.a. af bemærkningerne, at det ved brugen af rabatkuponervil være relevant at oplyse, hvordan rabatten beregnes. Derudover skalprisudsagn som udgangspunkt ske i overensstemmelse med Forbruger-ombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring, hvilket indebærer,at oplysninger om besparelser og andre prismæssige fordele skal væreretvisende og reelle. I modsat fald vil udsagnene i konkrete tilfælde kun-ne anses for vildledende og dermed i strid med markedsføringslovens § 3.Det bemærkes, at lovforslagets bemærkninger om rabatkuponer også fin-der anvendelse på rabatmærker.