Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring og om ophævelse af lov om Forbrugerforum. (Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat, fastsættelse af regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemførelse og offentliggørelse af sammenlignende test samt anvendelse af anonym informationsindsamling m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 02.03.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Flemming Damgaard Larsen som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag er jo kommet til veje, i kraft af at der er afsagt tre EU-domme, der betyder, at det ikke længere er muligt at opretholde det forbud, vi i dag har i markedsføringsloven, mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Det er det, lovforslaget skal rette op på, så vi kommer i overensstemmelse med de pågældende EU-domme.

Det er værd at bemærke, at der med ændringerne dog er sket nogle præciseringer, således at det klart skal fremgå, hvordan en rabat beregnes, og der skal være oplysninger om, hvor kuponen kan indløses, hvilken gyldighedsperiode kuponen har, og hvilke produkter kuponen gælder for. Jeg hilser meget velkommen, og Venstre hilser meget velkommen, at den præcisering er tilvejebragt og bliver tilvejebragt igennem lovforslaget.

Derudover handler lovforslaget om, at det krav om skiltning med organiseret rabat, der i dag er i markedsføringslovens § 16, fjernes. Det er jo således, at den paragraf ikke i så høj grad finder anvendelse og heller ikke på det prisniveau, som der er i forretningerne. På den baggrund mener vi også fra Venstres side, at det er rimeligt at ophæve den pågældende paragraf, altså § 16.

Det tredje forhold, som lovforslaget omhandler, er nedlæggelse af Forbrugerforum. Det er jo således, at der i 2003 blev oprettet et forbrugerforum, indskrevet i lovgivningen som et uafhængigt forum, der er sammensat af erhvervs- og forbrugerorganisationer. Det havde til formål at fremme dialogen mellem forbrugere, erhvervsliv og myndigheder om at skabe rigtig gode forbrugerforhold. Men vi må jo være ærlige og tilstå, at Forbrugerforum ikke har virket efter sin hensigt, og det er derfor, at Forbrugerforum nu efter lovforslaget bliver nedlagt. Men fra Venstres side lægger vi meget vægt på, at der fortsat er mulighed for, at Forbrugerrådet og erhvervsrepræsentanter på en forpligtende måde kan sidde med omkring bordet, når det skal drøftes, hvordan vi kan fremme gode forbrugerforhold. Det er ikke nok, at der bare er en uforpligtende dialog. Der skal være en mere forpligtende dialog, hvor man sidder med omkring bordet, når disse forhold drøftes.

Men som sagt kan Venstre på dette grundlag støtte lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Benny Engelbrecht.

Tak, hr. formand. Først og fremmest skal jeg spørge ind til det direktiv, som jo er baggrunden for, at vi er tvunget til at ændre den danske markedsføringslovgivning og dermed forringe forholdene for danske forbrugere. Jeg vil gerne høre Venstres ordførers indikation, med hensyn til om man mener, at vi i Danmark skal arbejde for at ændre direktivet om urimelig handelspraksis sådan, at vi vil få mulighed for at genindføre § 10 og § 11 i dansk lovgivning.

Dernæst vil jeg også gerne høre, om Venstre, i det tilfælde at vi får ændret direktiverne, så det er muligt, her i dag vil give tilsagn om, at vi skal genindføre de to givne paragraffer, altså §§ 10 og 11, som der har været konsensus om i Danmark siden 1974, da de blev indført. Det er jo en vigtig forbrugerbeskyttelse, som vi gerne vil holde fast i.

Ordføreren.

I Venstre lægger vi meget vægt på de synspunkter, som også er kommet fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet. Vi synes, at Dansk Erhverv fremfører nogle argumenter, som jo i høj grad er værd at lytte til, og det er i hvert fald noget, som vi vil kigge nærmere på for at se, om der er en dybde i disse, der gør, at vi skal gå videre med tingene.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg må altså understrege over for Venstres ordfører, og det vil jeg også påpege i min ordførertale om lidt, at det er meget afgørende for Socialdemokraterne, hvis vi skal være med til at støtte dette lovforslag, at vi får nogle klare tilsagn om, dels at Danmark arbejder for at få direktivet ændret, som der jo er en gylden mulighed for kan ske på nuværende tidspunkt, dels at et flertal her i Folketinget også er parat til i givet fald at genindføre § 10 og § 11.

Så jeg vil gerne bede om et få et konkret svar fra ordføreren på, om Venstre i givet fald vil være parat til at genindføre § 10 og § 11.

Ordføreren.

Nu er det ikke således, at jeg som ordfører for Venstre kan tale på Danmarks vegne. Det er ministeren, så det spørgsmål må hr. Benny Engelbrecht rette til ministeren. Det er ministeren, der kan tale på Danmarks vegne.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokratiet.

Vi behandler i dag et lovforslag, der strider mod den konsensus, der hersker i dansk politik om at fastholde markedsføringslovens specialforbud, § 10 og 11. Derfor vil jeg gerne slå utvetydigt fast, at det er socialdemokratisk politik, at vi, selv om vi på nuværende tidspunkt desværre må afskaffe forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, skal arbejde for en ændring af direktivet om urimelig handelspraksis på en sådan måde, at vi hurtigst muligt kan genindføre paragrafferne i dansk lovgivning.

Da forbuddet mod rabatkuponer allerede i 1974 blev indført i markedsføringsloven, var det med den begrundelse, at det var en urimelig rabatform, fordi det var for tilfældigt, om forbrugerne kunne få adgang til rabatterne. Den indvending gælder stadig. Dertil kommer det administrative bøvl, det giver for virksomhederne, at de ikke bare skal give alle deres kunder samme tilbud, men skal indsamle og administrere kuponerne. Da markedsføringsloven blev behandlet i 2005, var der lagt op til at ophæve disse to specialforbud, men et bredt flertal i Folketinget sikrede heldigvis, at de blev fastholdt.

I forbindelse med behandlingen af servicedirektivet i 2008 bragte Europa-Kommissionen de danske specialforbud i spil, og den daværende økonomi- og erhvervsminister erklærede dengang, at Danmark sagde nej tak til et kuponkaos. Det satte tommelskruerne på Kommissionen, og man fik det pillet ud af servicedirektivet.

Når vi alligevel står her i dag og skal ophæve forbuddene, skyldes det en dom fra EU-Domstolen, der siger, at specialforbuddene er omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis. Ni lande har biinterveneret i retssagerne, fordi de ikke mener, at salgsfremmende foranstaltninger er omfattet. Danmark har tilkendegivet det samme, uden dog at biintervenere. Det er vores overordnede opfattelse, at det eneste, der kan løse problemet, er en ændring af direktivet, og at der er god basis for det med de mange lande, der deler vores holdning. Direktivet om urimelig handelspraksis skal evalueres allerede i år, og senest i juni skal Europa-Kommissionen komme med en rapport.

Den nuværende økonomi- og erhvervsminister skrev i maj 2010 et brev til europakommissær Viviane Reding og opfordrede til netop at inddrage salgsfremmende foranstaltninger i revisionen. Kommissionen har i flere svar til danske europaparlamentarikere givet udtryk for, at den ville overveje dette. Men i et helt nyt svar fra februar til medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose skriver Kommissionen nu meget overraskende, at alle medlemslande vidste, at salgsfremmende foranstaltninger indgik i direktivet om urimelig handelspraksis, og vi hører derfor, at man ikke vil tage dem med i evalueringen.

Vi skal derfor klart opfordre den danske regering til at lægge fornyet pres på Europa-Kommissionen for at få salgsfremmende foranstaltninger med i evalueringen, og jeg vil gerne understrege, at Socialdemokraterne på nuværende tidspunkt kun kan give deres betingede støtte til dele af lovforslaget. En række spørgsmål ønsker vi afklaret i udvalgsbehandlingen, men der er også elementer, vi ikke støtter, som de foreligger nu.

I forhold til de krav, der stilles til udformningen af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, vil jeg gerne understrege, at vi ikke vil have den situation, som man f.eks. kender fra USA, hvor producenter indrykker annoncer, uden at det fremgår, hvor rabatten kan indløses. Forbrugerne risikerer at gå forgæves, men frem for alt sætter det forhandlerne under pres og får kuponuvæsenet til at brede sig.

En af de mange ulemper ved rabatkuponer er, at de kun fortæller om rabatten og ikke om priserne før og efter tilbuddet. Ingen kan derfor se, om der er en reel besparelse, eller om førprisen i virkeligheden er meget højere end prisen på tilsvarende varer. Forbrugerne risikerer derfor at blive snydt, fordi de kun har fokus på rabatten. Det er jo lidt absurd, at Forbrugerombudsmanden sidste år lancerede nogle meget skrappe retningslinjer for skiltning med før- og nupriser, som nu risikerer at blive underløbet, mens rabatkuponerne bliver udbredt. Det er derfor vigtigt, at der stilles meget klare og meget præcise krav til, hvilke oplysninger der skal gives på kuponerne.

Lovforslaget slår fast, at kuponerne ikke må vildlede, og at de relevante oplysninger skal være let tilgængelige. Det er positivt. Vi vil i udvalgsarbejdet dog søge at skærpe kravene yderligere.

Det fremgår af forslaget, at det er teknologineutralt, og det er sådan set positivt. Alligevel er der indføjet en mulighed for at indskrænke oplysningerne på kuponer sendt på sms, så forbrugerne henvises til voicemail eller til at sende en sms til et bestemt nummer for at få yderligere informationer. Det er, må jeg understrege, ikke tilstrækkeligt. Der er brug for hurtigt at få lavet en vejledning, der i et meget klart og fuldstændig forståeligt sprog opremser kravene til kuponerne. Jeg vil klart opfordre ministeren til at tage initiativ til det.

Socialdemokraterne kan kun støtte afskaffelsen af §§ 10 og 11, hvis vi i forbindelse med lovforslagets behandling her i Folketinget får et utvetydigt tilsagn fra et flertal af partierne om, at de vil arbejde aktivt for at genindføre disse paragraffer.

Ministerens forslag om at ophæve § 16 om organiseret rabat kommer ærlig talt ganske bag på os. § 16 indeholder bl.a. et krav om, at virksomhederne ved forretningens indgang skal skilte med, at de yder organiseret rabat, således at det tydeliggøres for alle forbrugere, at der gives rabat til andre kunder. Dette krav har det imidlertid knebet meget med at overholde. Regeringens svar er at give fortabt og droppe kravet, og det er ganske enkelt for slapt. Socialdemokraterne kan ikke støtte denne del af forslaget.

Vi har ikke nogen problemer med forslaget om at ophæve loven om Forbrugerforum, men i forhold til den relaterede flytning af testhjemmel til markedsføringsloven må vi slå fast, at der er behov for at få præciseret, hvordan vi får sikret en indflydelse fra forbrugere og erhvervsliv. Denne del af forslaget om flytningen kan vi dog støtte.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Der er ikke korte bemærkninger. Så er det fru Colette Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det undrer jo sikkert ikke nogen, at vi i Dansk Folkeparti synes, det er helt ejendommeligt, at EU-Domstolen kan komme og sige til os, hvordan vi skal lave detailforretning her i vores land, Danmark. Det er vi altid imod, og det siger vi jo også, hver eneste gang der kommer krav derfra. Hvad skal de dog blande sig i alting for? Det er efterhånden alt, de blander sig i. Så alle de der jubelmennesker, der elsker EU, må jo i dag sidde og have lidt ondt i maven og tænke: Hvor er det dog ærgerligt, at vi giver dem al den magt, som vi giver dem. De stemmer jo for, at EU skal få lov til at sige alt, hvad de vil, og bestemme alt, hvad de vil. Det gør Dansk Folkeparti ikke.

Når det er sagt, vil jeg sige om ophævelsen af de her forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, at vi har et problem, og det er de her rabatkuponer. At folk sidder derhjemme og klipper de kuponer ud, er fint nok, og det er også fint nok, at forretningerne laver det, men det er ikke fint nok, hvis alle forbrugerne ikke har samme chance. Jeg ved ikke, hvordan det her kan indrettes, så det kommer til at fungere sådan, at alle danskere, der er med i de her rabatkuponer, har en chance, selv om de ikke har en rabatkupon med. Det kan alt andet lige ikke være sådan, hvis der er et godt tilbud hos en købmand et eller andet sted, at man kommer hjemmefra, måske langt hjemmefra, og går hen og siger til købmanden, at man gerne vil have to kasser af et eller andet, men desværre ikke har sine rabatkuponer med og så må gå igen med en lang næse. Det synes vi ikke er i orden.

Vi synes sådan set, at det er i orden, at folk laver konkurrencer, hvis de skilter ordentligt og de fortæller, hvad folk kan få, og der står, hvad der er førpris, og hvad der er nupris. Det synes vi er fint nok, for det skal de forretningsdrivende selv have lov til at vælge og bestemme. Men kuponerne har vi det lidt svært med.

Når det er sagt, har vi også et andet lille problem, og det er jo AMVAB. Nu kommer vi til den her hokuspokusberegning igen. Normal logik vil sige, at når det er få butikker, der egentlig vil mærke konsekvenserne af, at man fjerner kravet om organiseret rabat, så er de administrative byrder heller ikke så store. Men nej, sådan er det ikke her. Her er lettelsen på regnemaskinen kommet op på 155 mio. kr., ud fra at også de butikker, som ingen bøvl har – jeg siger: ingen bøvl har – får en stor lettelse.

Af samme grund har vi svært ved at se, at forretningerne skulle få administrative lettelser for 155 mio. kr. Det kan godt være, at AMVAB regner det sådan ud, men oplevelsen vil da snarere være et nul. Der mener jeg at ministeriet må komme frem til, at vi bliver nødt til at beregne de her lettelser for de butikker, som rent faktisk oplever de lettelser. Alt andet er altså ikke korrekt. Jeg ved godt, at jeg peger på det her hver gang, men jeg kan altså ikke lade være, for jeg aner simpelt hen ikke, hvordan man kommer frem til et beløb på 155 mio. kr. Man tager simpelt hen alle med. Det var sådan set det.

Under vores udvalgsbehandling må vi se på, hvordan vi får løst det her.

Tak. Der er ønsket en kort bemærkning af hr. Benny Engelbrecht.

Jeg vil blot lige fortsætte i forbindelse med spørgsmålet omkring AMVAB, som ordføreren jo selv var inde på. Jeg deler i øvrigt synspunktet i forhold til den, tillad mig at sige, kuleskøre beregning, der er foretaget i den her sammenhæng; det er godt nok kreativ bogføring ud over det sædvanlige. Men jeg har samtidig noteret mig, at ministeren i høringsnotatet og også i lovforslagets bemærkninger gør opmærksom på, at det at indføre rabatkuponer og det at indføre købsbetingede konkurrencer – men altså især rabatkuponerne – ikke vil medføre nogen negative konsekvenser.

Jeg skal bare høre, om ordføreren deler den opfattelse. Min opfattelse er i hvert fald, at det her faktisk vil påføre erhvervslivet yderligere byrder ud over det rimelige.

Ordføreren.

Altså, det kan ikke undgås, at de her rabatkuponer giver administrativt bøvl. Jeg var forleden dag nede i BR-Legetøj, og der får man jo de her rabatkuponer og hæfter, hvor man kan klistre dem ind, og for det første skal købet slås ind på kasseapparatet på en anden måde, fordi der er rabat, og personalet skal finde ud af, hvor stor rabatten er. Så skal de ned og hente hæftet, og så skal de ned og hente de ting, man skal klistre ind. Så kommer man måske igen for at hæve pengene, og som det er i dag, kan man jo gå ned i butikken og hæve ned til 20 kr.

Selvfølgelig er det administrativt tungt. Hvorfor tror man ikke de helt små butikker har det? Sådan er det bare, det er administrativt tungt, ingen tvivl om det.

Hr. Benny Engelbrecht.

Så har jeg lige to konkrete spørgsmål i forhold til lovforslaget.

Det ene er: Vil Dansk Folkeparti medvirke til at sikre, at kravene til rabatkuponernes udformning bliver stillet på en sådan måde, at butikker har en mulighed for at afvise producenters rabatkuponer, altså at nægte at indløse dem. Det var det første spørgsmål.

Det andet er – og det er det samme spørgsmål, jeg også har stillet til Venstre tidligere: Er Dansk Folkeparti indstillet på, at Danmark skal arbejde på at få ændret direktiverne, og hvis det lykkes at få ændret direktiverne, at vi så gennemfører de nuværende § 10 og 11 i dansk lovgivning?

Ordføreren.

Jeg vil sige det sådan, at Dansk Folkeparti vil arbejde med det her forslag i udvalgsbehandlingen og komme frem til noget, der er positivt. Som det ligger her, synes vi, det er håbløst, for vi må have styr på det med de der rabatkuponer. Det kan ikke være sådan, at nogle kunder i Danmark får en rabat, og at andre kunder, som ikke lige har en kupon i lommen, ingen rabat får. Så det vil vi arbejde på.

Med hensyn til direktiverne: Lad os diskutere alt det i udvalgsbehandlingen. Jeg så også Dansk Erhvervs høringssvar, og der stod, at de dog havde forståelse for, at Danmark ikke kan sidde domme fra EU-Domstolen overhørig. Så de har jo også bøjet sig lidt.

Vi er nødt til at se på fremtiden og finde ud af, hvad vi så gør nu, for der er dømt, og vi kan ikke opretholde de her forbud. Så lad os se på det i udvalgsbehandlingen.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Fru Pia Olsen Dyhr kunne desværre ikke være til stede under debatten i dag, og derfor skal jeg på SF’s vegne videregive følgende:

Regeringen lægger med lovforslaget op til en revision af markedsføringsloven, så lovforslaget indeholder flere elementer. Jeg vil kun forholde mig til to af de her elementer, da vi er enige i de øvrige dele. Det første element er en ophævelse af forbuddet mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Vi finder det kritisabelt, at forbuddet ophæves, og her er vi helt enige med Dansk Erhverv og Forbrugerrådet.

Tidligere har et enigt Folketing støttet disse to forbud for at sikre konkurrencen, prisdannelsen og forbrugerbeskyttelsen. Ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer har været undervejs i nogen tid på grund af EU-Domstolens domme vedrørende salgsfremmende foranstaltninger. Disse domme fastslår, at generelle forbud er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis fra 2005, hvis ikke disse forbud er nævnt i direktivet, og det er rabatkuponer netop ikke. Derfor ophørte Forbrugerombudsmanden allerede for cirka halvandet år siden med at håndhæve de pågældende forbud.

For at reparere lidt på det problem fremsættes der nu forslag om en ændring af markedsføringslovens § 9, stk. 1. Alt i alt prøver man fra dansk side så godt som muligt at reparere på, at disse forbud ophæves, men i stedet burde regeringen, således som det tidligere har været lovet, arbejde for en revision af direktivet om urimelig handelspraksis, således at man får genetableret muligheden for, at man nationalt kan have generelle forbud mod salgsfremmende foranstaltninger. I virkeligheden har regeringen sovet i timen, da det oprindelige direktiv blev indført. Revisionen af direktivet er på vej, og visse lande har derfor også fået overgangsordninger i forhold til en fuld implementering af direktivet. For vores vedkommende ville det have været ønskværdigt, at det også var sket i forhold til rabatkuponer.

Det andet element i revisionen af loven, som jeg vil nævne her, er ophævelsen af markedsføringslovens § 16, som bl.a. indeholder et krav om, at virksomhederne ved forretningens indgang skal skilte med, at de yder organiseret rabat, således at det tydeliggøres for alle forbrugere, at der gives rabat til udvalgte kunder. Bestemmelsen blev ellers indført efter krav fra Dansk Erhverv og Forbrugerrådet og et samlet Folketing. Det er derfor uforståeligt for SF, at den skal afskaffes.

Det anføres, at der er tale om en regelsanering og en lempelse af de administrative byrder for erhvervslivet, ligesom det anføres, at bestemmelsen har begrænset betydning for priserne, og at der kun er et yderst beskedent antal forbrugerklager vedrørende manglende overholdelse af bestemmelsen. Det er vi i SF ikke enige i. Hvis der ydes organiseret rabat til bestemte grupper, uden at det oplyses, bliver den reelle salgspris uigennemskuelig for forbrugerne og giver dem øgede søgeomkostninger.

Aktive forbrugere er vigtige for konkurrencekulturen, f.eks. opnår 9 ud af 10 forbrugere, som søger information inden et køb eller forhandler om prisen, en besparelse. Øget viden om de reelle forhold sætter forbrugeren i stand til effektivt at forhandle om priser, og derved styrkes den svage danske konkurrencekultur, der, jævnfør Konkurrencestyrelsen, kan være en medvirkende årsag til det høje danske prisniveau. I en tid, hvor regeringen i hvert fald i pressen taler meget om øget konkurrence, er det her signal bestemt i den modsatte retning.

Vi vil afvente udvalgsarbejdet og muligheden for at ændre i lovforslaget, før vi gør endeligt op, hvorvidt vi kan støtte regeringens forslag. Meget afhænger af regeringens indstilling og fastholdelse af ophævelsen af markedsføringslovens § 16.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det fru Carina Christensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Formålet med det her lovforslag er, som vi har hørt det, først og fremmest at sikre, at markedsføringsloven er i overensstemmelse med EU's direktiv om urimelig handelspraksis. Det betyder jo så helt konkret, at vi ikke længere kan opretholde vores nationale forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, for vi skal selvfølgelig overholde de internationale regler.

Fra konservativ side hilser vi det i den sammenhæng velkommen, at markedsføringsloven nu trods alt præciseres, så det sikres, at forbrugerne får rimelig mulighed for at gennemskue sådanne tilbud med brug af salgsfremmende foranstaltninger. Der kommer nu krav om, at salgsfremmende foranstaltninger, f.eks. rabatmærker og præmiekonkurrencer, skal markedsføres på en sådan måde, at tilbudsbetingelserne er klare, tydelige og lettilgængelige for forbrugerne.

For det andet foreslås det at ophæve markedsføringslovens § 16 om skiltning med organiseret rabat, primært fordi bestemmelsen vurderes at have en meget begrænset effekt. Vi hæfter os da også ved, at netop Dansk Erhverv, som jo var med til at indføre den her bestemmelse, i deres høringssvar peger på, at gennemsigtigheden omkring prisdannelsen risikerer at blive markant sløret, hvis brugen af rabatkuponer bliver meget udbredt, hvorfor de derfor har svært ved at se en nytteværdi af bestemmelsen om organiseret rabat, og det er vi enige i.

Endelig foreslås det, at Forbrugerforum nedlægges. Vi synes egentlig, at formålet med Forbrugerforum var ganske godt, nemlig at branchen bredt kunne samles og kunne rådgive ministeren om aktuelle spørgsmål på forbrugerområdet, men vi må bare erkende, at det ikke har fungeret efter hensigten, og derfor har vi det altså helt fint med, at Forbrugerforum nu lukkes ned.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er for så vidt fuldstændig enig med ordførerens synspunkt, at vi naturligvis skal overholde internationale regler, men det er jo ikke sådan, at vi er uden indflydelse på de internationale regler. Som det også er fremgået af debatten indtil nu, er det jo sådan, at direktivet om urimelig handelspraksis står foran en revision.

Jeg håber for det første, at ordføreren er enig med mig i, at Danmark skal fortsætte med at lægge pres på for at få ændret direktivet, sådan som det har været den danske regerings kurs indtil nu, og for det andet skal jeg sådan set også bare høre – og få bekræftet forhåbentlig fra den konservative ordfører: I det tilfælde at vi får ændret direktivet om urimelig handelspraksis på en sådan måde, at det er muligt for Danmark at genindføre § 10 og § 11 i dansk lovgivning i markedsføringsloven, er De Konservative så indstillet på at gøre det?

Ordføreren.

Som flere allerede har været inde på, har skiftende ministre jo gjort rigtig meget for at kæmpe for, at vi kunne fastholde det her nationale forbud, og vi må bare erkende, at det ikke er lykkedes at komme igennem med det. Der kan komme en ny anledning dernede, og jeg er helt sikker på, at ministeren vil rejse det igen. Hvad han vil gøre, kan han jo så selv redegøre for senere. Jeg tror bare personligt, at det bliver op ad bakke, for der er rigtig mange af de andre lande, som jo har rabatkuponer og sikkert synes, at det fungerer fint, og det er ikke sikkert, at forståelsen vil være så stor for vores synspunkt.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg må så spørge supplerende ind til det. Skal det forstås sådan, at Det Konservative Folkeparti ikke har taget stilling, hvis muligheden byder sig for at genindføre § 10 og § 11, de nuværende paragraffer i markedsføringsloven? Er man så afvisende over for at gøre det, eller har man ikke taget stilling til det på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Det er jo et lidt hypotetisk spørgsmål, og vi har ikke taget stilling til det, for lige nu står vi rent faktisk i en situation, hvor vi har et lovforslag liggende på bordet, som gør, at vi skal ophæve vores nationale forbud. Det er den situation, vi står i her og nu, og det er det, vi forholder os til. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, men altså lige nu skal vi sikre, at vi lever op til de internationale regler, og derfor bliver vi nødt til at ophæve vores nationale forbud.

Tak til fru Carina Christensen. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Ligesom Danmark er et retssamfund, så er Den Europæiske Union det også, og vi i Det Radikale Venstre synes, at man i enhver sammenhæng skal overholde fællesskabsreglerne, også den praksis, der udspringer af domme ved Domstolen. Vi er glade for, at regeringen – i hvert fald i den situation, vi taler om her, i forbindelse med markedsføringsreglerne – er klar til at ændre på den danske lovgivning i tråd med de domme og den praksis, der er udsprunget af EU-Domstolen. Det kunne man jo med fordel lade sig inspirere af på andre områder, ikke mindst Integrationsministeriets område, hvor der har været en helt anden sendrægtighed.

Ikke desto mindre giver det her jo anledning til nogen diskussion, for det er ikke altid, man synes, at den praksis, der udspringer af EU-Domstolen, nødvendigvis er formålstjenlig eller den rigtige. Sådan er det jo, der er også nogle, der indimellem bliver dømt ved danske domstole, som kunne ønske sig, at tingene var anderledes.

Men vi står så i en situation, hvor det direktiv, der ligger til grund for dommene, jo rent faktisk er ved at undergå en procedure, hvor det skal revurderes og evalueres, og hvor der er mulighed for at ændre på tingene. I Det Radikale Venstre har vi den opfattelse, at det har tjent Danmark godt med et forbud mod de her rabatordninger, at det har medvirket til at sikre, at der er gennemsigtighed, og at forbrugerne ikke gøgles ind i en lang række af forskellige finurlige rabatordninger, som er med til at sløre, hvad den reelle pris er, og at det har medvirket til at sørge for, at butikkerne konkurrerer på varernes pris og ikke på sådan en tivolisering af markedsføringen.

Vi er også optaget af at prøve at se, om vi kan undgå at få det, som andre ordførere har kaldt amerikanske tilstande, hvor man ikke kan gå ned i supermarkedet og få varerne til en fornuftig pris uden at have lommen fyldt med ting, man har klippet ud af diverse kuponhæfter og reklamebrochurer.

Ikke desto mindre er vi jo i almindelighed også meget optaget af, at vi harmoniserer vores lovgivning, og er med til på andre områder at sikre, at andre ikke laver handelshindringer og andre ting, og derfor må vi selvfølgelig også anerkende, at der er kommet de her domme, der gør dette lovforslag nødvendigt og dermed tillader de her rabatkuponer.

Vi vil meget gerne medvirke til i udvalgsbehandlingen, at vi forholder os fremadrettet til den revision, der er i gang, og måske laver en beretning eller et fælles betænkningsbidrag i udvalget, som også kan bruges af Europaudvalget som baggrund for at holde fast i, at der skal arbejdes for, at den her fornuftige praksis, vi har i Danmark, om ikke udbredes til resten af EU, så i hvert fald bliver mulig at opretholde i Danmark – og så må vi jo tage det derfra.

Det andet spørgsmål, som er rejst i flere af høringssvarene, ikke bare fra næringslivet, men også fra forbrugersiden, er spørgsmålet om, hvordan vi så, når lovforslaget er vedtaget – og det bliver også, forventer jeg, med radikale stemmer – griber sagen an. Der noterer jeg hvert fald, at der er et klart ønske fra begge sider om, at man meget hurtigt er klar med en vejledning om, hvordan de her regler skal omsættes til dansk praksis. Jeg vil opfordre til, at ministeren måske allerede i dag giver et tilsagn om, at man meget hurtigt og måske allerede under udvalgsbehandlingen gør klart, hvordan man har tænkt sig at rådgive virksomhederne i, hvordan de håndterer den her type ordninger. Det vil jo også være med til at sikre en eller anden form for disciplineret indførelse af rabatkuponer i Danmark.

Så er der spørgsmålet om den såkaldte administrative lettelse i § 16, altså det her med skiltning om den organiserede rabat. Desværre viser det sig, at det jo er en af de ting, det har været meget vanskeligt at opretholde, så man kan sige, at forbrugerne tilsyneladende ikke mister det helt store, for der er ikke ret mange virksomheder, der har levet op til lovens krav. Det er selvfølgelig ikke nødvendigvis et godt argument for at ændre lovgivningen, men det er blot for at sige, at det jo er et eksempel på, at det ikke er nok at lave paragrafferne. Det handler også om, hvordan det bliver omsat i praksis, og der håber vi, at vi gennem udvalgsbehandlingen i den her diskussion om, hvordan vi sørger for, at virksomhederne ved, hvilke regler der gælder, kan få skabt klarhed både for forbrugere og for erhvervsdrivende, sådan at de rabatkuponer og de nye ordninger, der kommer, ikke fører til en voldsom forøgelse af uigennemsigtigheden, men i stedet for gør det let og håndterligt, både for forbrugerne og for erhvervslivet.

Jeg forventer, at vi kan støtte lovforslaget, fordi vi altså synes, det er afgørende, at vi er i overensstemmelse med de fælles regler i EU og dermed også domstolspraksis.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance finder, at der her i dette lovforslag egentlig er tale om en ønskværdig liberalisering af markedsføringsbestemmelserne. Det er således helt rimeligt, at virksomheder, der opererer i Danmark, kan benytte sig af salgsfremmende foranstaltninger, herunder i form af rabatmærker og præmiekonkurrencer, hvis tilbudsbetingelserne vel at mærke er klare, tydelige og let tilgængelige for danske forbrugere.

Flere eksperter slår til lyd for, at omfanget af rabatmærker, kuponer og præmiekonkurrencer vil være begrænset. Der er trods alt sket meget siden markedsføringen i 1980'erne. Per Østergaard Jacobsen fra CBS udtaler således:

Kuponer er forretningsmæssigt som at tisse i bukserne. Effektiv markedsføring kræver nogle andre og langt mere strategiske og innovative tiltag.

Vi er ikke så nervøse for det her, og vi skal vel også tage bestik af, at vi er i en tid med nethandel og Facebook, hvor rabatkuponer måske ikke udgør det hedeste markedsføringstiltag, når der ses bort fra mere selektive målgrupper.

I Dansk Erhverv ærgrer man sig over, at rabatkuponer og konkurrencer flytter fokus fra prisen til alt muligt andet, som det siges. Ja, det ødelægger ligefrem konkurrencen.

Man kan jo have mange synspunkter, men ret beset synes vi egentlig, at det er op til virksomhederne selv at tilrettelægge det markedsføringsmiks, man finder bedst.

Vi kan godt støtte det her forslag.

Tak til hr. Villum Christensen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de mange konstruktive, positive bemærkninger. Der er tale om et lovforslag, som først og fremmest skal sikre, at vores markedsføringslov er i overensstemmelse med EU-retten. Samtidig foreslår vi jo, at man ophæver kravet til skiltningen ved organiseret rabat, ligesom vi også foreslår at nedlægge Forbrugerforum. Lad os tage sagen omkring EU-Domstolen først. Jeg tror, der har været lidt forvirring hos en enkelt af ordførerne omkring problematikken om EU-Domstolen.

Som bekendt har EU-Domstolen afsagt tre domme, som betyder, at vi ikke kan opretholde markedsføringslovens forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Det er derfor, vi foreslår, at forbuddene ophæves. For at gøre det tydeligt, hvilke krav der gælder, hvis man som erhvervsdrivende ønsker at anvende f.eks. rabatkuponer, så ønsker vi at præcisere den nuværende bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger. Med den ændring bliver rammerne for brugen af salgsfremmende foranstaltninger klare. F.eks. fremgår det af forslaget, at det ved brugen af rabatkuponer skal være relevant at oplyse, hvordan rabatten beregnes, hvilke produkter kuponerne gælder for, og oplysninger om, hvor kuponen kan indløses, og om kuponens gyldighedsperiode. Forbrugeren skal således have de oplysninger, der er nødvendige, for at forbrugeren kan træffe et valg om, hvorvidt han eller hun ønsker at anvende f.eks. en rabatkupon.

Reglerne i markedsføringslovens § 16 om, at de erhvervsdrivende skal skilte, hvis de giver organiseret rabat, pålægger de erhvervsdrivende en række byrder, der er uforholdsmæssig store. Bestemmelsen har desuden begrænset betydning. Da Markedsføringsudvalget i 2005 afgav betænkning om revision af markedsføringsloven, var det Konkurrencestyrelsens vurdering, at den organiserede rabat havde en meget begrænset betydning for prisniveauet, ligesom bestemmelsen også kun har en meget begrænset salgsfremmende effekt for de erhvervsdrivende. Det er endvidere vurderingen, at indsatsen for at skabe gennemsigtighed og klarhed for forbrugerne sker mere effektivt, f.eks. gennem retningslinjer for prismarkedsføring. Det er Forbrugerombudsmanden for øvrigt enig i. Så med baggrund i, at bestemmelsen pålægger de erhvervsdrivende en række byrder, der ikke står mål med den effekt, som bestemmelsen har, foreslår vi at ophæve markedsføringslovens § 16 om organiseret rabat.

Det tredje formål med lovforslaget er som nævnt at nedlægge Forbrugerforum. Forbrugerforum blev oprettet i 2003 og er et uafhængigt forum, der er sammensat af erhvervs- og forbrugerorganisationer. Dengang var formålet med Forbrugerforum at fremme dialogen mellem forbrugerne, erhvervsliv og myndigheder om at skabe gode forbrugerforhold. Forbrugerforum har bl.a. skullet rådgive økonomi- og erhvervsministeren i forbrugerpolitiske spørgsmål. Erfaringerne gennem de sidste år har dog vist, at det har været vanskeligt for Forbrugerforum at levere den forventede rådgivning. Derfor foreslås det, at Forbrugerforum nedlægges. Med nedlæggelsen af Forbrugerforum vil der i stedet foregå en mere effektiv og målrettet dialog med relevante interessenter, så vi også fremadrettet sørger for at have en tæt dialog direkte med de relevante interessenter på forbrugerområdet.

Med lovforslaget viderefører vi desuden hjemmelen til at gennemføre test af varer og tjenesteydelser og til at anvende anonym informationsindsamling fra lov om Forbrugerforum, som nu nedlægges. Der er tale om en videreførelse af en allerede eksisterende hjemmel, så forslaget ændrer med andre ord ikke på rammerne for, hvordan testene gennemføres.

Jeg ser frem til udvalgets velvillige behandling af forslaget.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Først hr. Benny Engelbrecht.

Som jeg nævnte i min ordførertale, er jeg selvfølgelig meget tilfreds med den henvendelse, der har været fra ministeren til kommissæren Viviane Reding i forhold til direktivet om urimelig handelspraksis. Jeg vil blot gerne have bekræftet, at det er en sag, som er højt på den danske regerings agenda og noget, som vi også vil tage med ind i forhold til det danske formandskab.

Jeg vil gerne understrege en pointe, nemlig den at henvise til lektor Jan Trzaskowskis artikel – han er lektor ved handelshøjskolen CBS – om den unionsretlige markedsføringsret. Der påpeger han lige præcis, at ud over de spørgsmålstegn, der nu er sat ved §§ 10 og 11 i den danske markedsføringslov, kan andre danske specialbestemmelser også være berørt af domme, bl.a. reglerne om beskyttelse af børn og unge i markedsføringen, altså at der med andre ord kan være nogle andre problemstillinger. Vil ministeren for det første sørge for en redegørelse om det? Vil ministeren for det andet også aktivt arbejde for at få sikret, at det danske specialforbud kan genindføres?

Ministeren.

Som spørgeren også er inde på, har jeg løbende været i dialog med Kommissionen om direktivets konsekvenser for dansk ret. Vi har brugt mange kræfter på det i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Jeg har også opfordret Kommissionen til, at der tages højde for regulering af de salgsfremmende foranstaltninger i den kommende rapport og eventuelt revision af direktivet. Jeg har også gjort Kommissionen opmærksom på, hvad den danske holdning er på området, og det er, at det skal være muligt at opretholde en form for regulering på området. Det er regeringens position.

Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at vi ikke i den danske regering anser det for realistisk, at der kan samles et flertal af lande i EU, som vil indføre et egentligt forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. Kuponer og købsbetingede konkurrencer er nemlig tilladt i langt de fleste EU-lande i dag. Det gælder f.eks. store lande som Storbritannien, Frankrig, Polen, Spanien og mindre lande som Luxembourg, Irland og Sverige. Så derfor anser vi det ikke for realistisk, at vi kan ændre ved det.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg vil godt lige holde fast i denne sag, fordi det, ministeren siger, er, at der ikke kan komme et europæisk forbud. Det kan jeg sådan set sagtens forstå, men det, vi taler om her, er jo lidt mere juridisk spidsfindigt end som så, idet ni lande jo biintervenerede i sagen omkring direktivet om urimelig handelspraksis – det vil sige, at en lang række europæiske lande har udfordringer af forskellig karakter i forhold til det her direktiv – og om det overhovedet er relevant i forhold til markedsføringslovens forskellige elementer. Al den stund, som jeg netop nævnte, der også er påpeget usikkerhed i forhold til andre elementer i den danske markedsføringslov, er det så ikke yderst relevant at få afsøgt, om vi kan sikre, at de her undtagelser bliver mulige for Danmark igen, men altså også sikre, at de øvrige specialbestemmelser, som vi har i Danmark, ikke bliver udfordret?

Ministeren.

Det står helt klart, at forbuddet mod rabatkuponer er uforeneligt med EU-retten. Forbuddet skal derfor under alle omstændigheder ophæves. Sagen er desuden den, som jeg nævnte før, at rabatkuponer er tilladt i langt de fleste EU-lande. Så jeg finder ikke, at der er baggrund for at igangsætte nogle yderligere analyser eller undersøgelser. Vi har været i meget tæt dialog med Kommissionen omkring de ting, kæmpet en hård kamp for de danske interesser, men der er desværre ikke mere at gøre i denne sag.

Tak. Så er det hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Hvis andre ønsker korte bemærkninger, beder jeg om, at man trykker på knappen. Er der et ønske om en kort bemærkning fra fru Colette L. Brix? Så skal man trykke på knappen, tak for det.

Så er det hr. Jens Christian Lund.

Jeg hørte godt, hvad ministeren sagde, nemlig at der ikke er behov for nogen undersøgelse. Men er ministeren ikke enig i, at når vi har sådan en situation, hvor jeg er sikker på, at både ministeren, jeg og mange andre egentlig ikke mener, at det, EU-Domstolen er kommet frem til, er så hensigtsmæssigt, som vi kunne ønske, bliver der lavet en analyse af, hvad konsekvensen er i de lande, som har rabatkuponer, og sammenligne det med den situation, som vi har i Danmark? Har det ikke også nogen konsekvenser for, hvordan Forbrugerombudsmanden kan sikre sig, at førpriserne og efterpriserne, hvis der bliver indført rabatkuponer, bliver overholdt? Er ministeren ikke enig i, at det burde vi undersøge, således at vi står stærkere, når vi går i gang med forhandlingerne med EU?

Ministeren.

Vi har været i kontakt med Kommissionen, og de slog fast, at det danske forbud ikke kan opretholdes. Så lang er den historie. Vi har kæmpet en hård kamp, men Kommissionens besked til Danmark er, at det danske forbud ikke kan opretholdes.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil da gerne sige, at jeg ikke synes, det er ministerens normale stil at lægge sig sådan ned. Jeg synes egentlig, at det, der normalt kendetegner ministeren, er, at han vil kæmpe lidt mere for sagen, end ministeren her giver udtryk for, men jeg må så konstatere, at ministeren bare lægger sig ned.

Jeg hørte også det, ministeren sagde omkring § 16, og jeg noterede mig det. Men er det her ikke også en situation, hvor ministeren lægger sig ned, fordi der er en række virksomheder, der ikke lever op til en lov? Så siger man, at der er to muligheder: Enten skal vi opretholde loven med dens konsekvenser, eller også må vi bare sige, at vi ikke kan få det her udført, så derfor dropper vi den lov. Det er jo en meget uheldig konsekvens for dansk lov, hvis vi, bare fordi vi ikke kan opretholde loven, siger, at så dropper vi den.

Ministeren.

Jeg kan roligt betro spørgeren, at den danske regering og jeg som minister og også min forgænger har kæmpet en hård kamp for de danske interesser og har været i tæt dialog med Kommissionen om den her sag. Men på et tidspunkt må der jo konkluderes, også fra Kommissionen side, og der har vi ikke kunne gøre mere end det, vi har gjort. Der har været en meget tæt dialog omkring de her ting. Vi har kæmpet med al udrustningen på til den bitre ende, om jeg så må sige, men på et tidspunkt skal der, uanset hvor meget man kæmper, være en dommer, som kommer ind og dømmer. I det her tilfælde har Kommissionen klart sagt til os, at vi ikke kan opretholde det forbud.

Så er det fru Colette L. Brix med en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren slet ikke har nogen betænkeligheder ved, at EU går ind og blander sig i dansk detailhandel – hvordan man skal indløse rabatkuponer, eller hvordan man ikke skal indløse dem. Jamen altså, er der da slet ikke nogen grænser for, hvor vi kommer hen med det EU-stof?

Jeg ved godt, at der er mange herinde, der er jubelidioter, når det kommer til EU, men trods alt må der da være nogle ting, som det må være rimeligt at sige at de skal holde sig fra. Der må da være en grænse. Synes ministeren virkelig, det er rimeligt, at man derfra skal diktere, hvordan vi skal forhandle os frem til, hvad vi skal gøre på området vedrørende rabatkuponer? Det fungerede jo ganske glimrende, så hvorfor skal det nu gå hen og blive fuldstændig kaotisk på det område? Synes ministeren virkelig selv, det er i orden?

Ministeren.

Altså, her er jeg uenig i den besked, som vi får fra Kommissionen på baggrund af kendelsen ved domstolen. Men der er jo også sager i Danmark, som jeg er uenig i. På trods af at jeg sidder i regeringen i Danmark, er der jo også ting, der bliver besluttet i Danmark, som jeg ikke selv er helt tilfreds med.

Så sagens kerne er den, at vi lever i EU, hvilket er til kæmpe fordel for Danmark som handelsnation og også politisk – se, hvad der i øjeblikket sker i Nordafrika, hvor EU kan handle sammen, og hvor man diskuterer de her ting. Så EU-medlemskabet er en stor fordel for Danmark, men der er selvfølgelig ting, der bliver besluttet i EU, som jeg ikke er ubetinget positiv over for.

Fru Colette L. Brix. Jeg går ud fra, at det udtryk, der blev brugt, ikke omfattede medlemmer af Folketinget.

Ja. Nå, men jeg er da glad for at høre ministeren sige, at ministeren også en gang imellem er betænkelig ved alt det bras, der kommer derfra.

Derudover vil jeg spørge: Når det her kan lade sig gøre, bliver det så sådan en dag, at de vil bestemme, hvilken farve der skal være på gummistøvlerne, når detailhandelen skal sælge dem, altså at der er en bestemt farve, man nu ikke må sælge, fordi det ikke lige er det, man ønsker i EU? For ærlig talt, vi er nede på et niveau nu, hvor man spørger sig selv, om der ikke er andet at lave dernede i det store hus. De flytter frem og tilbage, og de bruger så mange penge, og de laver så mange direktiver, som dansk erhvervsliv skal indordne sig under. Er der slet ikke nogen grænser? Næste gang bliver det altså gummistøvlernes farve.

Ministeren.

Ja altså, der foregår mange forunderlige ting i EU, men nettoresultatet af medlemskabet af EU er, at det er til fordel for Danmark. Vi er en lille handelsnation, vi vil godt ind på et stort europæisk marked, hvor vi kan sælge vores produkter, og hvis det blev mødt af handelshindringer, som det blev, i dagene før vi kom ind i EU den 1. januar 1973, så ville vi opleve et dansk erhvervsliv, som ikke kunne sælge sine varer på samme måde, ikke bare i EU-landene, men også uden for EU, hvor EU jo bliver opfattet som en samlet blok. Så det er en meget stor økonomisk og politisk fordel for Danmark at være med i EU.

Men jeg vil selvfølgelig godt give spørgeren ret i, at der da også kommer problematiske tilkendegivelser fra EU’s side, ligesom der, før den her regering kom til, blev vedtaget problematiske ting i det danske Folketing.

Tak til ministeren. Hr. Benny Engelbrecht beder om ordet for en anden omgang som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Årsagen til, at jeg vælger at tage ordet i anden runde, er, at forudsætningen, som jeg fremhævede i min ordførertale i den tidligere runde, jo netop var, at vi ønsker fra Socialdemokraternes side at få fastslået, at det bør være sådan, at vi i Danmark arbejder for at få genindført de to specialforbud, § 10 og § 11. Vores forventning har været den, at det har været i den danske regerings interesse at arbejde aktivt for at få ændret direktivet om urimelig handelspraksis.

Baggrunden for, at vi har syntes, at dette var en oplagt sag at tage op, er ikke blot den, at vi naturligvis står i en central position fra årsskiftet, hvor Danmark overtager formandskabet i EU, men også, at lige præcis EU-Domstolens fortolkning af direktivteksten jo er blevet betvivlet af en række lande. Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Italien, Østrig, Polen, Portugal, Frankrig og Finland har alle rejst tvivl og har alle biinterveneret i flere af de konkrete sager. Efterfølgende har den danske regering så også tilkendegivet, at man heller ikke har været af den opfattelse, at direktivet om urimelig handelspraksis omfattede salgsfremmende foranstaltninger.

Når jeg tager dette frem, skyldes det, at jeg synes, det er meget uheldigt, hvis det kommer til at fremstå sådan, at den danske regering lægger sig fladt på maven, som min ærede partifælle hr. Jens Christian Lund så ganske rigtigt formulerede det. Årsagen til det er jo det hensyn, der ligger i, at vi må sikre, at det ikke er sådan, at vi opgiver kampen på forhånd. Jeg oplever i virkeligheden det, som ministeren har sagt her fra talerstolen i dag, som en lidt opgivende laisser faire-holdning, og i virkeligheden går det meget godt i spænd med og ligger i forlængelse af, at man også ønsker at ophæve § 16 i loven – af den ganske enkle årsag, at man ikke ønsker at tage kampen op med butikkerne, for at de overholder den her lovgivning.

Derfor håber jeg på i det kommende udvalgsarbejde at kunne få en tilkendegivelse fra et flertal af partier her i Folketinget, der pålægger regeringen at tage denne sag op igen. Og det vil, vil jeg understrege, være en forudsætning for, at Socialdemokraterne overhovedet vil kunne støtte det fremsatte lovforslag.

Tak til hr. Benny Engelbrecht.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.