Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 159 Bilag 5
Offentligt
974355_0001.png
974355_0002.png
Dato 23. marts 2011Side 1 af 2
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriChristiansborg1240 København K

L 159 Forslag til lov om ændring af lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere mv.

Med lovforslaget nedlægger fødevareministeren ordningen med statsgaranti for lån til yngre jord-brugere. Der kan ansøges om nye garantier for lån til etableringer frem til udgangen af 2011. Ord-ningen videreføres for allerede bevilgede garantier til disses udløb. På grund af øgede tab er garan-tipræmien i nye bevillinger pr. 18. december 2010 øget fra 0,7 pct. til 3,55 pct.

Tilgangen til erhvervet alvorligt truet

Vækst og udvikling i erhvervet beror i høj grad på en fortsat tilgang af unge driftsledere. Omfangetaf nyetableringer har nu i en årrække været alvorligt bremset. I midten af årtiet af meget høje han-delspriser i fri handel og efterfølgende af kreditklemmen i kølvandet på finanskrisen.Nu er handelspriserne kommet ned på et niveau, hvor dygtige unge har mulighed for at få økonomii en nyetablering, men det er et fællestræk, at bankerne kræver et foranstående YJ – lån og/ellergarantier via Vækstkaution for at finansiere handlen.Vedtages lovforslaget og muligheden for at søge YJ – garanti ophører, så vil det alvorligt hæmmede unges mulighed for at etablere sig i konkurrence med etablerede landmænd.I den skriftlige fremsættelse anfører fødevareministeren, at han vil holde opsyn med antallet af ny-etableringer og i givet fald overveje andre måder at understøtte yngre jordbrugeres etablering ek-sempelvis via landdistriktsprogrammet . Forordningen giver her både mulighed for en etablerings-støtte på indtil 70.000 Euro samt forhøjet investeringsstøttesats (maks.50 pct. i stedet for 40 pct.)ved modernisering af landbrugsbedrifter. Selvom disse tiltag kan være værdifulde for den unge ietableringssituationen, så er det langt fra tilstrækkeligt til at løse op for kreditklemmen.

Vækstkaution som supplement til YJ – ordningen

Vækstfondens ordning med vækstkaution er midlertidigt åben for de primære erhverv – herunderlandbrug. Denne adgang udløber med udgangen af 2011, medmindre EU – godkendelsen forlæn-ges og garantirammen øges. I etableringssituationer er en YJ – garanti ofte et vilkår for at fåVækstkaution på den yderste bankgæld, fordi YJ - lån kan træde i stedet for egenkapital ved kredit-udmålingen. Derfor vil en ophævelse af YJ – ordningen også ramme mulighederne for at finansiereen nyetablering via vækstkaution.Regeringen har netop fremlagt forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden. Med forslagetudvides Vækstfondens målgruppe til at omfatte såvel nye som eksisterende små- og mellemstorevirksomheder. Men med forslaget sikres ikke en statsstøttegodkendelse, der vil kunne sikre pri-mærjordbruget adgang til vækstfondens finansieringsordninger efter 2011. Derfor er udsigten nu, atbåde YJ – garantien og Vækstkaution vil falde bort med udgangen af 2011.
Side 2 af 2

Udredningsarbejde bør analysere konsekvenserne inden vedtagelse

Hvis lovforslaget vedtages vil opstå en dramatisk forringelse af etableringsvilkårene for unge land-mænd, og nyetablering bliver i praksis forbeholdt sønner/døtre af etablerede landmænd. Det vil for-længe og uddybe den nuværende kreditklemme, og sælgerpantebreve vil igen vinde indpas i ejen-domsfinansieringen. Det er så dramatiske ændringer i finansieringsvilkårene, at et udredningsar-bejde bør udrede konsekvenserne inden forslaget vedtages.Landbrug & Fødevarer skal anmode om foretræde for udvalget for at uddybe de anførte bemærk-ninger.
Med venlig hilsen
Ib W. Jensen