Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 158
Offentligt
982323_0001.png
982323_0002.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 11. april 2011Sagsnr.: 9449Dok.nr.: 223410
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. marts 2011udbedt sig min besvarelse af spørgsmål 4 i forbindelse med forslag til lov om randzoner,L158.

Spørgsmål 4:

”Vil ministeren sikre, at loven indeholder fleksibilitet til, at der kan foretages miljø- ogvandkvalitetstiltag i randzonerne uden at zonerne flyttes?”

Svar:

Det er ikke helt klart, hvilke typer af tiltag, der henvises til i spørgsmålet.Efter lovforslagets § 4 regnes randzonerne fra det enkelte vandløbs kronekant, således atrandzonen er beliggende på ydersiden af kronekanten, set fra vandløbet. Selvedefinitionen af kronekanten i randzoneloven er identisk med den tilsvarende definition ivandløbsloven, og kronekanten efter de to love forudsættes derfor at være identisk.Randzoneloven regulerer ikke selve vandløbet eller brinkarealet mellem kronekanterne,og vil derfor ej heller være til hinder for miljø- og vandkvalitetstiltag, der berører selvevandløbet eller vandløbets brinker inden for kronekanterne.Skulle sådanne foranstaltninger være så indgribende, at de medfører permanenteændringer af kronekanten, f.eks. i forbindelse med oprettelse af søer og vådområder,gensnoning af vandløb eller lignende, vil kronekanten og dermed randzonen skulleflyttes, svarende til den fysiske placering af de nye kronekanter.
Randzoneloven vil imidlertid ikke i sig selv være til hinder for, at der gennemføresmiljøtiltag i randzonerne, i det omfang disse ikke er i konflikt med lovens forbud modgødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbehandling i randzonerne. I det omfang
eventuelle specifikke miljøtiltag måtte ligge ud over disse rammer, vil sådanne tiltagenten kræve særskilt hjemmel eller en dispensation efter bestemmelsen i lovens § 6.
Henrik Høegh/Ulla Heiden
2