Lovudkastet har været i offentlig høring i perioden 10. december 2010 til 10. januar2011. Lovudkastet har været udsendt efter sædvanlig høringsliste, ligesom det har væretoffentliggjort på Høringsportalen påwww.Borger.dk.Der er indkommet høringssvar fra i alt 160 myndigheder, organisationer og enkeltperso-ner. Rent aktmæssigt er der modtaget flere høringssvar, idet flere svar er modtaget på for-skellige medier, ligesom enkelte høringsparter har indgivet høringssvar ad flere omgange.En del indsendelser har flere afsendere, hvorfor der således samlet er modtaget hørings-svar fra 270 høringsparter.Af hensyn til overskueligheden opdeles gennemgangen af de indkomne høringssvar i enrække underkategorier.På grund af omfanget af det indkomne høringsmateriale vil nærværende notat alene op-summere hovedpunkterne i høringssvarene, og således ikke nødvendigvis gengive samt-lige afgivne bemærkninger in extenso.

Høringssvar fra kommuner m.v.

Der er ud over et høringssvar fra Kommunernes Landsforening indkommet høringssvarfra 5 kommuner.Kommunernes Landsforening mener som udgangspunkt, at forslaget vil have en positivmiljøeffekt, men at forslaget også savner synergi i forhold til såvel vand- og naturindsat-sen som i forhold til naturbeskyttelsen. Man savner således en konsekvensvurdering afforslaget i forhold til de landskabelige og naturmæssige aspekter.Selve ordningen finder man vil være tung at administrere, ligesom det vil være besværligtmed forskellige kontrolmyndigheder for hhv. 2 m bræmmerne og randzonerne. Kommu-nernes Landsforening foreslår derfor, at kontrollen samles hos kommunerne.Kompensationen anses for usikker efter 2014, og man finder generelt de økonomiskekonsekvenser for kommunerne uafklarede.

Herudover har Kommunernes Landsforening alvorlige betænkeligheder med hensyn tiladgangen til at dyrke energiafgrøder i randzonerne, hvor man helt principielt betvivlerom randzoner med græs eller energiafgrøder overhovedet kan kaldes ny natur.Man har endvidere betænkeligheder i forhold til en del af de foreslåede arter til energiaf-grøder (elefantgræs/pil), ligesom man generelt ønsker præciseret, at beplantning medenergiafgrøder kun bør kunne ske efter en forudgående accept fra kommunen. Detteskyldes bl.a. at man frygter negative konsekvenser i forhold til vandløbsvedligeholdelsen,hvor der er behov for dels adgangsmuligheder for de nødvendige maskiner, dels mulig-hed for at det oprensede materiale kan nedpløjes.Endelig ønsker man offentlig adgang til randzonearealerne.Brønderslev, Randers og Tønder Kommuner er i deres høringssvar primært bekymredefor konsekvenserne af muligheden for tilplantning med energiafgrøder, som man delsmener, er miljømæssigt betænkelig (skyggevirkning, udtørring af mindre vandløb), delsproblematisk i forhold til vandløbsvedligeholdelsen. Tønder Kommune mener således, atmanglende adgang for maskineri langs vandløb vil umuliggøre eller fordyre vandløbsved-ligeholdelsen ganske voldsomt.Randers Kommune ønsker derfor eksplicit adgang til at kunne forbyde tilplantning medenergiafgrøder.Herudover ønsker Brønderslev og Skanderborg Kommuner adgangen til at omlægge ved-varende græs begrænset.Skanderborg Kommune betvivler, at energiafgrøder vil have den forudsatte P-reducerende effekt, hvorfor man ønsker faste 10 m randzoner, alternativt udlæg af rand-zoner efter en konkret vurdering af udledningsrisikoen.Hillerød Kommune kan tilslutte sig forslaget.

Høringssvar fra organisationer m.v.

Der er indkommet i alt 14 høringssvar fra forskellige organisationer.Af disse har Foreningen af Registrerede Revisorer ingen bemærkninger, ParcelhusejernesLandsforening ønsker alene, at fællesarealer i landzone tilhørende grundejerforeningerfritages for udlæg af randzoner, og Landsforeningen Plantning og Landskab ønsker ad-gang til at foretage biotopforbedrende beplantninger i randzonerne.3F er positivt indstillet overfor forslaget, men ønsker adgangen til at dyrke energiafgrøderi randzonerne udvidet til et egentligt krav herom af hensyn til energiforsyning og beskæf-tigelse.

Heroverfor står de grønne organisationer, Dansk Ornitologisk Forening, DanmarksSportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Danmarks Naturfred-ningsforening, der alle støtter forslaget, men som alle nærer betænkeligheder overfor ad-gangen til at tilplante randzonearealerne med energiafgrøder.Danmarks Jægerforbund ønsker således mere specifikt, at disse alene kan udføres medhjemmehørende arter, Friluftsrådet mener at energiafgrøderne er visuelt betænkelige, ogDansk Ornitologisk Forening er betænkelig ved, om udlægget faktisk når de forudsatte50.000 ha.Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ønsker offentlig adgang og DanmarksNaturfredningsforening ønsker, at reduktionsbestemmelsen i § 5 udgår, idet man ønskerindividuelt fastlagte randzoner, baseret på topografien langs det enkelte vandløb.Dansk Planteværn er ligeledes positiv overfor forslaget, men ønsker mulighed for senereat justere randzonebredden, hvis ny viden skulle gøre dette aktuelt.Danmarks Biavlerforening er ligeledes positiv overfor forslaget, og ønsker ligesomLandsforeningen Plantning og Landskab adgang til at foretage biotopforbedrende be-plantninger. Man er som de grønne organisationer modstander af energiafgrøderne, somman ikke mener, vil bidrage til en øget biodiversitet.De finansielle organisationer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet ud-trykker alle bekymring for forslagets effekt på erhvervets fremtidige indtægts- og kapital-forhold, og ønsker de finansielle konsekvenser af forslaget analyseret nærmere. De er allemeget specifikke omkring et ønske om, at den ledsagende kompensationsordning yderfuldstændig og vedvarende dækning for indtjeningstabet, både det direkte og tab som føl-ge af eventuelle manglende harmoniarealer.Endelig har Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, udtrykt tvivl om, hvorvidtforsalget også vil medføre den forudsatte miljømæssige forbedring.Man mener således ikke, at der er dokumentation for begrænsningen af hverken N- ellerP-reduktionens størrelse, ligesom man ikke mener, at udlægget af randzonerne vil kunnebidrage med markante naturmæssige forbedringer, hvilket særligt gør sig gældende i for-hold til energiafgrøderne.Generelt anbefaler man en mere selektiv udlægning af randzoner.

Høringssvar fra landbrugsorganisationer m.v.

Der er indkommet i alt 16 høringssvar fra organisationer inden for landbruget.Høringssvarene fra landbrugsorganisationerne er generelt afvisende overfor forslaget. Enrække organisationer opfatter forslaget som ekspropriativt eller på grænsen heraf, lige-

som den forudsatte ledsagende kompensationsordning i vidt omfang betragtes som væ-rende utilstrækkelig og/eller usikker over tid.Det kritiseres også, at der mangler dokumentation for den miljømæssige effekt, at dermangler den nødvendige kortlægning og at der ikke er gennemført tilstrækkelige økono-miske og miljømæssige konsekvensanalyser.Herudover kritiseres det, at randzoneudlægget vil resultere i uhensigtsmæssige restarealerog medføre problemer med manglende harmoniarealer.Endelig går det igen, at der ønskes lokale undtagelser på en række lokaliteter, først ogfremmest i marskområderne, men også på andre lave områder (Lolland, Læsø m.fl.).Mere specifikt kan svarene opsummeres som følger:Landbrug og Fødevarer finder forslaget meget intensivt, om ikke ekspropriativt, idet mangør opmærksom på, at man finder at graden af intensitet i indgrebet ikke kan opgøres fordette forslag alene, men at det må ses i sammenhæng med de øvrige initiativer underGrøn Vækst pakken. Kompensationsniveauet vurderes som værende utilstrækkeligt ogusikkert over tid. Man påpeger endvidere, at der er ekstra omkostninger forbundet bådemed fremskaffelse af ekstra harmoniarealer og med plejen af randzonearealerne, som ik-ke er medregnet.Man finder generelt, at der mangler både viden og konsekvensvurderinger, og mener atlovforslaget burde afvente udarbejdelsen heraf.Adgangen til at etablere energiafgrøder vurderes som værende ikke praktisabel.Sønderjysk Landboforening ligger på linje med Landbrug og Fødevarer, men ønskeryderligere en undtagelse for marskområderne, ligesom man generelt ønsker forslaget be-grænset til kun at omfatte de højt målsatte vandløb.Læsø Landbrug ønsker ligeledes Læsø undtaget loven, da man ikke mener, at der er etmiljømæssigt behov for en reduceret udvaskning på Læsø, ligesom man henleder op-mærksomheden på, at forslaget vil medføre en reduktion af landbrugsproduktionen, ogdermed af den økonomiske aktivitet på øen.Landbonord og Agrinord samt Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig me-ner alle, at forslaget er ekspropriativt, og ønsker fuld erstatning for de berørte arealer.Man mener, at forslaget vil gøre mange restarealer uanvendelige, og LandwirtschaftlicherHauptverein für Nordschleswig gør opmærksom på, at forslaget vil medføre problemerfor oprensningen af vandløb.Sydvestjysk Landboforening påpeger ligeledes, at der er særlige problemer i marsken,hvor arronderingen vil medføre, at den fortsatte drift at mange restarealer umuliggøres,selv med fuld anvendelse af reduktionsbestemmelsen i § 5. Man ønsker derfor et lempeli-

gere randzoneudlæg i marsken. Man påpeger endvidere, at der for mange producenter vilopstå problemer med manglende harmoniarealer.Agro Pro K/S mener, at der mangler dokumentation for den miljømæssige effekt, kritise-rer at kortlægningen, herunder af 2 m bræmmerne, ikke er afsluttet, og mener ikke, atgødningsfri dyrkning af energiafgrøder vil være rentabelt.Generelt opfatter man forslaget som ekspropriativt, og der annonceres en prøvesag her-om.Østlige Øers Landboforening savner en erhvervs- og samfundsøkonomisk analyse, ommener at forslaget bør afvente udarbejdelsen af det nødvendige kortmateriale.Man ønsker forslaget begrænset til naturlige vandløb, reduktionsgrænsen på 5 % nedsat,og man påpeger, at forslaget vil medføre en forringet arrondering.Endelig ønsker man en individuelt udmålt kompensation, varieret efter de løbende afgrø-depriser.Dansk Landbrug Sydhavsøerne efterlyser ligeledes en endelig kortlægning og afgræsningaf randzonerne, ligesom man ønsker en økonomisk konsekvensberegning, herunder ogsåaf konsekvenserne af tabet af harmoniareal.Man påpeger endvidere, at der vil opstå arronderingsproblemer i områder med mangevandløb, ligesom man specifikt ønsker gamle mergelgrave uden afløb til vandløbssyste-met undtaget for udlæg af randzoner. Man finder kompensationen usikker ud over 2014,og mener at adgangen til at dyrke energiafgrøder ikke er reel på grund af vedligeholdel-sesbæltet, som kræves i henhold til vandløbsloven.Centrovice er principielt positiv overfor forslaget, men mener ikke, at forslaget bør ved-tages før en tilstrækkelig kompensationsordning er kendt og etableret.Patriotisk Selskab finder loven ekspropriativ, og mener, at det på grund af de mange uaf-klarede spørgsmål vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fremsætte lovforslagetpå nuværende tidspunkt. Man finder endvidere reduktionsgrænsen på 5 % for høj, og me-ner, at finansieringen af den ledsagende støtteordning er for usikker.Bæredygtigt Landbrug mener, at der mangler såvel dokumentation for miljøeffekten somkonsekvensberegninger af forslaget, ligesom man kritiserer, at det nødvendige kortmate-riale endnu ikke foreligger.Man mener, at udlægget samlet set vil blive større end de forudsatte 50.000 ha, og at deafsatte kompensationsmidler derfor vil være utilstrækkelige. Man ønsker kompensationenerstattet af en generel erstatningsbetaling, idet man opfatter reduktionsbestemmelsen i § 5som et bevis på, at forslaget er tæt på at være ekspropriativt.

Herudover ønsker man udlægget begrænset til at omfatte de naturlige vandløb, og adgangtil at plante vildtvenlig planter i randzonerne.Endelig påpeger Bæredygtigt Landbrug, at der vil opstå problemer med manglende har-moniarealer.Dansk Skovforening er modsat generelt positiv overfor forslaget.Endelig mener Osted, Glim og Gundsø Familielandbrug at vandløbenes tilstand skyldespåvirkning fra byerne.

Høringssvar fra private

a. Individuelle svar

Der er indkommet individuelle høringssvar fra i alt 34 adressater, idet en del af indsen-delserne dog har flere navngivne afsendere, hvorfor der således i alt er 144 afsendere afdisse høringssvar.En meget stor del af disse høringsparter finder lovudkastet ekspropriativt, enkelte endoggrundlovsstridig.Der er endvidere ganske mange, som finder den ledsagende kompensationsordning util-strækkelig eller for usikker over tid, ligesom der er mange høringsparter, der er utilfredsemed, at der ikke er udarbejdet drifts- og samfundsøkonomiske konsekvensanalyser overforslaget.På det faglige plan er der en del høringsparter, der betvivler eller er uenige i det miljøfag-lige grundlag for lovudkastet.Der er et meget stort antal høringsparter, som påpeger, at lovudkastet vil medføre alvorli-ge problemer i forhold til arronderingen af restarealerne, hvor man mener, at disse i man-ge tilfælde vil blive praktisk uanvendelige. Dette synes særligt at gøre sig gældende imarskområderne. Det påpeges endvidere, at lovudkastet vil medføre alvorlige problemermed tab af harmoniarealer og deraf følgende problemer for den animalske produktion.Der er derfor også mange høringsparter, der ønsker specifikke undtagelser fra randzone-udlægget, det være sig i marskområderne, langs enkeltmandsvandløb, mergelgrave ellerlangs ikke højt klassificerede vandløb.Nogle høringsparter ønsker i stedet en frivillig ordning, meden sen enkelt høringspartmodsat ønsker mulighed for at udlægge bredere randzoner.En enkelt høringspart påpeger mulige problemer i forbindelse med oprensning af vand-løb, og tilsvarende er der en enkelt høringspart, der mener, at det ikke vil være rentabeltat etablere energiafgrøder i randzonerne.

b. Standardskrivelse 1

Der er tale om en standardskrivelse, som er indsendt individuelt fra 46 adressater, idetflere af indsendelserne dog har flere navngivne afsendere. Samlet er der således 52 navn-givne underskrivere af denne henvendelse.Man anser lovforslaget for ekspropriativt, og finder det kritisabelt, at forslaget fremsættesuden at der er foretaget konsekvensberegninger, og uden at det nødvendige kortmaterialeforeligger. man finder endvidere, at der mangler faglig baggrund for de miljømæssigeeffekter af forslaget.Man forventer, at det endelige randzoneareal vil vise sig at være væsentligt større end destipulerede 50.000 ha, og finder det utilfredsstillende, at den endelige randzonebreddeikke er fastlagt i selve forslaget.Man mener ikke, at den forudsatte økonomiske ramme til kompensationen vil være til-strækkelig, og finder det stærkt problematisk, at kompensationsspørgsmålet ikke er afkla-ret endeligt i forbindelse med lovforslaget. Samtidigt ønskes en vurdering af ejendoms-retsspørgsmålet i tilfælde af, at kompensationen reduceres eller bortfalder.Endelig henvises til, at der for mange bedrifter vil opstå et problem i forhold til det nød-vendige harmoniareal, hvorfor man kræver, at Fødevareministeriet fremskaffer det nød-vendige harmoniareal til de berørte bedrifter.Mere specifikt ønsker loven begrænset til kun at omfatte de naturlige vandløb, man øn-sker mulighed for at lave vildtvenlige beplantninger i randzonerne, man ønsker at anven-de vandkanten som basislinje i de tilfælde, hvor der ikke er en klar kronekant, og endeligprotesteres mod mulighederne for registersamkøring og for delegation af kontrolopgaventil andre myndigheder, ligesom der protesteres imod den manglende klageadgang.

c. Standardskrivelse 2

Der er tale om en standardskrivelse, som er indsendt enslydende fra 2 personer.Høringsparterne mener, at det samlede randzoneareal væsentligt vil overstige de stipule-rede 50.000 ha.Man mener endvidere, at randzoneudlægget vil udgøre en meget kraftig rådighedsind-skrænkning, som vil resultere i et tilsvarende værditab, som man mener, skal erstattes ihenhold til Grundlovens bestemmelser. Dette finder man underbygget af, at indgrebet måses i sammenhæng med de øvrige Grøn Vækst tiltag.Det påpeges, at der vil opstå et tab af harmoniarealer, og samtidig betvivles det fagligegrundlag for at udlægge en ensartet randzone langs alle vandløb, ligesom man savner do-kumentation for den miljømæssige effekt.

d. Standardskrivelse 3

Der er tale om en standardskrivelse, som er indsendt individuelt fra 26 adressater, idetflere af indsendelserne dog har flere navngivne afsendere. Samlet er der således 29 navn-givne underskrivere af denne henvendelse.Høringsparterne ønsker forslaget trukket tilbage under henvisning til, at kompensations-spørgsmålet ikke er afklaret. Man mener ikke, at de foreløbig kendte kompensationssatservil udgøre fuld kompensation for det fulde tab i forbindelse med udlægget af randzoner-ne, inkluderet plejeomkostninger og tab af harmoniareal, hvorfor der forlanges fuld er-statning.Specifikt ønskes mulighed for også at få kompensation for de ukurante restarealer, hjør-ner m.v., der måtte opstå i forbindelse med udlægget af randzonerne. Man finder, at rand-zonerne alene bør udlægges, hvor der i dag allerede er udlagt 2 m bræmmer, dvs. langs dehøjt målsatte vandløb.Ved udlæg af energiafgrøder ønskes adgang til at sprøjte disse i en etableringsfase.Endelig kræves det, at randzoneafgrænsningen afsættes fysisk i marken ved offentlig for-anstaltning.

Kommentar til indkomne høringssvar

For så vidt angår høringssvarene fra kommuner m. vMange høringssvar påpegede, at en omfattende plantning af energiafgrøder kunne være etproblem i forhold til vandløbsvedligeholdelsen. Dette gælder både i forhold til adgangenfor maskinerne til selve vandløbsvedligeholdelsen, og for adgangen til at komme af meddet oprensede materiale. Mange høringssvar var også betænkelige ved det naturmæssigeindhold af energiafgrøderne, både visuelt og hvad angår biodiversiteten.Undtagelsesbestemmelsen i forslagets § 2, stk. 1, om dyrkning af flerårige energiafgrøderi randzonerne er revideret, idet flerårige energiafgrøder herefter kun må dyrkes i randzo-nen, hvis der dyrkes tilsvarende afgrøder på de landbrugsarealer, der grænser op til rand-zonenDer er dog bevaret en mulighed for at dyrke flerårige energiafgrøder i randzoneområdet,hvis dette sker i direkte sammenhæng med tilsvarende plantninger på de bagvedliggendearealer. Den reviderede bestemmelse sikrer samtidig, at der ikke sker uønsket vildtbe-plantning i randzonen. Med fjernelse af muligheden imødekommes stort set alle hørings-parter i kommunerne.Med hensyn til spørgsmålet om offentlig adgang til randzonearealerne, som ønsket afKommunernes Landsforening, imødekommes dette ikke, da der er tale om forligs-stof.(Grøn Vækst).

Ønsket om at overføre kontrollen med randzonearealerne til kommunerne som rejst afKommunernes Landsforening og Skanderborg Kommune imødekommes ikke, idet dernetop i Miljøministeriets udkast til samlelov er foreslået, at kontrollen med 2 m bræm-merne efter vandløbsloven overføres fra kommunerne til Plantedirektoratet, netop medhenblik på at sikre, at kontrollen af såvel 2 m bræmmerne som af randzonerne foretagesaf samme myndighed.For så vidt angår høringssvarene fra organisationer m.v.vil ovennævnte indskrænkning af adgangen til at plante flerårige energiafgrøder imøde-komme mange høringsparter, ikke mindst de grønne organisationer.Ønsket om mulighed for biotopforbedrende beplantninger i randzonen, som ønsket afbl.a. Landsforeningen Plantning og Landskab, Danmarks Biavlerforening og DanmarksJægerforbund har været drøftet med Naturstyrelsen, der har oplyst, at dette vil være i kon-flikt med de eksisterende bestemmelser om å-beskyttelseslinjen (vandløbsloven), hvorfordet må afvises.De finansielle organisationers bemærkninger imødekommes ikke, da disse i princippetvedrører den ledsagende kompensationsordning, som ikke er en del af lovforslaget.Danmarks Naturfredningsforenings og DMU’s ønske om individuelt tilpassede randzonerkan ikke imødekommes på nuværende tidspunkt, idet det fornødne vidensgrundlag ikkeforeligger.For så vidt angår DMU’s bemærkninger om usikkerheden i udvaskningsberegningerne erfølgende tekst indsat i bemærkningerne:”Den forventede effekt af randzoner på 160 tons fosfor-reduktion er opgjort på baggrundaf resultatet af Virkemiddeludvalg I og II, hvori blandt andre DMU og DJF deltog. Vir-kemiddelarbejdet udgør et væsentligt fagligt grundlag for Grøn Vækst-indsatsen påvandmiljøområdet.I et høringssvar til lovforslaget har DMU anført, at effekten kan være betydelig mindreend 160 tons. DMU indregner imidlertid ikke effekten af reduceret brinkerosion på detbetydelige antal vandløbsstrækninger, hvor der ikke i dag er udlagt en lovpligtig 2 meterbræmme. Hertil kommer, at der generelt er betydelige usikkerheder knyttet til beregnin-ger af fosforeffekter. Sammen med yderligere forhold lægges det fortsat til grund, at fos-foreffekten af lovpligtige 10 m randzoner kan være op til 160 tons.”Dermed fastholdes lovforslaget som sådan.For så vidt angår høringssvarene fra landbrugsorganisationerne m.v.skal det i forhold til spørgsmålet om ekspropriation bemærkes, at lovforslaget er udarbej-det efter rådgivning fra Kammeradvokaten. Det er lagt til grund, at den rådighedsind-skrænkning, som udlægget af randzoner udgør, skal vejes op imod de nødvendige sam-fundsmæssige hensyn vedrørende sikring af vandmiljøet. Ud fra en generel rimeligheds-betragtning er der i lovforslaget indsat en bestemmelse, som indebærer, at der kan ske en

I bemærkningerne til denne bestemmelse er det anført, at ”Ved marskområder m.v. for-stås som udgangspunkt de områder i de syd - og sønderjyske marskområder, der er pålagtdigebidragspligt i Darum-Tjæreborg marsken, Ribe marsken, Rejsby marsken, Ballummarsken og Tønder Marsken.”Det er endvidere i relation til hjemmelen for ministeren til at fastsætte, hvilke områder,der omfattes af undtagelsen, anført, at ”Bemyndigelsen i § 1, stk. 3, forudsættes anvendtsåledes, at undtagelsen ud over de nævnte områder også udstrækkes til at omfatte andreområder af tilsvarende karakter, dvs. med en tilsvarende tæt struktur af åbne afvandings-grøfter, etableret som led i et samlet afvandingssystem.”Som udgangspunkt fastholdes forslaget med de ovenfor anførte ændringer.Det rejste spørgsmål om tab af harmoniarealer må afvises, idet reduktionsbestemmelsen iforslagets § 5 netop som udgangspunkt sikrer, at sådanne afledte problemer ikke antageret urimeligt omfang for den enkelte bedrift. Det bemærkes endvidere hertil, at den ledsa-gende kompensationsordning beregnes således, at der inden for denne også tages højdefor den økonomiske belastning, som tabet af harmoniarealer måtte indebære.Med hensyn til spørgsmålet om kompensationens størrelse generelt og om sikkerhedenfor kompensationen ud over 2014, som rejst af adskillige af landbrugsorganisationerne(og mange af de private høringsparter) bemærkes, at dette spørgsmål ikke er en del afnærværende lov, men reguleres særskilt.Ønsket om at afvente nærmere kortlægning, dokumentation af miljøeffekt eller sam-funds- eller bedriftsøkonomiske analyser må ligeledes afvises, idet loven ellers ikke vilkunne sættes i kraft tids nok til at fristen for en rettidig implementering af vandrammedi-rektivet kan overholdes.Spørgsmålet om en reduktion af procentsatsen i reduktionsbestemmelsen i § 5 er baseretpå Kammeradvokatens vurdering. Ved en lavere procentsats vil der blive tale om et væ-sentligt større antal breddekorrektioner, ligesom sikkerheden for, at man samlet nårarealmålet på 50.000 ha, alt andet lige vil mindskes.For så vidt angår det specifikke ønske om at fritage mergelgrave m.v. fra udlæg af rand-zone imødekommes dette ikke, idet disse på grund af den manglende gennemstrømningofte er særligt påvirkede af næringssalte, ligesom udlægget af randzoner omkring dissevil bidrage til etablering af ny natur.

For så vidt angår høringssvarene fra de private høringsparterDe fremkomne bemærkninger fra de private høringsparter er generelt dækket af de oven-for under landbrugsorganisationerne anførte bemærkninger.Det bemærkes dog, at der er flere af disse høringsparter, der giver udtryk for, at de finderforslaget i strid med Grundlovens bestemmelser om ekspropriation. Der henvises tilkommentarerne i forbindelse med høringssvar fra landbrugsorganisationer m.v.ØvrigtHer ud over har en lang række høringsparter fremsat bemærkninger af rent teknisk karak-ter, og disse bemærkninger er efter en konkret vurdering blevet indarbejdet i den endeligetekst i fornødent omfang.SammenfatningSammenfattende indebærer ovenstående indstilling, at der er foretaget følgende ændrin-ger i lovudkastet i forhold til den tekst, der har været udsendt i høring:1. I § 1 gennemføres en nærmere afgrænsning i forhold til marskområderne, således atdisse i det væsentlige undtages for forpligtelsen til udlæg af randzoner.2. Adgangen i § 2, stk. 1, til at dyrke flerårige energiafgrøder i randzonerne indskrænkes.3. Der er indsat tekst i bemærkningerne vedrørende DMU’s høringssvar for så vidt angårfosfor.3. Bemærkningerne til § 8 vedrørende betingelserne for at foretage datasamkøring m.v. erpræciseret.4. Der medtages endvidere et antal rent formuleringsmæssige og tekniske ændringer.

Høringsnotat

vedr. udkast til lov om randzoner