Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om randzoner.

Af fødevareministeren (Henrik Høegh).

(Fremsættelse 24.02.2011).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Med dette lovforslag gennemfører vi en del af aftalen om »Grøn Vækst«. Det foreslås at etablere randzoner langs vandløb og søer, hvor der hverken må dyrkes almindelige afgrøder, gødskes eller sprøjtes, og etableringen af disse randzoner vil bidrage til en reduktion af kvælstof- og fosforudledningen og være med til at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til EU's vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. Samtidig giver lovforslaget mulighed for, at der i randzonerne kan dyrkes vedvarende græs eller energiafgrøder i sammenhæng med de tilstødende marker. Det kan f.eks. være pil, poppel eller præriegræs, og det vil supplere de nye muligheder, der ligger inden for biomasseområdet.

Der vil blive udbetalt kompensation til de landmænd, der som følge af loven skal udlægge randzoner på landbrugsarealer, og kompensationssatserne vil blive endeligt fastsat senere i forbindelse med Kommissionens samlede godkendelse af forordningen.

I nogle egne af landet ligger vandløbene tæt, og for at undgå, at enkelte lodsejere bliver særlig hårdt ramt, foreslås der indført et 5 pct.s loft over randzonearealet. I disse tilfælde vil bredden på randzonen blive reduceret. I lovforslaget er der undtagelser fra bl.a. de særlige grøblerender i marsken m.v.

Lovforslaget er resultatet af en lang proces med fokus på, hvordan vi bedst tager hensyn til både miljø, natur og biodiversitet og rammevilkårene for landbruget. Begge hensyn er helt nødvendige i denne sammenhæng, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen med henblik på en afklaring og en indkøring.

Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Venstres ordfører sagde i sin ordførertale ganske kort, at der vil blive udbetalt kompensation til de landmænd, som skal lægge jord til det her, og at den vil blive fastsat senere. Det er måske en smule overordnet at sige, at den vil blive fastsat senere. Kunne Venstre ikke præcisere det lidt nærmere? Skal det forstås sådan, at den bliver fastsat om en uge eller om en måned? Jeg går i hvert fald ud fra, at den er fastsat, inden loven bliver tredjebehandlet.

Så er det ordføreren.

Som jeg også markerede i min ordførertale, vil det selvfølgelig ske endeligt i forbindelse med Kommissionens endelige godkendelse. Men det er klart, at det selvfølgelig skal være på plads, inden det skal iværksættes i praksis.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Touborg.

Det forekommer mig måske at være lidt flot, at Venstre melder ud, at det vil blive fastsat, når EU godkender det. Har regeringen ingen holdning til, hvad det er, der skal gives af kompensation, og er det ikke lidt overordnet at sige til de landmænd, som her skal lægge jord til, at det må man jo finde ud af, engang når loven er vedtaget? Er det på en måde ikke ligesom at købe katten i sækken?

Så er det ordføreren.

Nej, overhovedet ikke. Jeg er også helt sikker på, at spørgeren faktisk godt selv næsten kender svaret på det, som der bliver spurgt om. Jeg er da som ordfører glad for, at man her, kan vi sige, præsenterer et værktøj, så der er kompensation. Der vil komme kompensation. Jeg har da også hørt en række tal nævnt, og nogle af dem, som jeg er i hvert fald er bekendt med ligger på bordet og arbejdes med, ligger på i omegnen af 2.500 kr. pr. hektar. Så må vi se, om det så bliver det endelige tal.

Jeg har da også, skal vi sige, ladet mig informere om, at man samtidig kan blive ved med at hæve sit EU-tilskud. Når vi så henser til, at det jo er arealer, der ligger tæt ved vandløb – mange af dem er lavereliggende arealer – så ligger det jo lige for med konklusionen, som også en lang række landmænd sådan set kvitterer for nu, nemlig at det ikke er så tosset endda, når vi ser på, hvad man sædvanligvis gennemsnitligt set kan have af dækningsbidrag på de her arealer. Det er også derfor, vi ser, at der er flere, der siger: O.k., det er nok ikke så tosset.

Der er yderligere to korte bemærkninger, og det er først fru Bente Dahl.

Tak for det. Ordføreren nævnte i sin tale, at det bl.a. var godt for marskområderne. Nu er det sådan, at Tønder Kommune i sit høringssvar netop voldsomt problematiserer den her lovs virkning på marskområderne, for som Tønder Kommune skriver i høringssvaret, bliver det nærmest umuligt at grøble, altså at vedligeholde vandløbene. Hvordan forholder ordføreren sig til den problematik?

Så er det ordføreren.

Jeg synes da, det er godt, at man i Tønder og i marskområdet har fået sat fokus på den her problemstilling, så vi netop lige præcis kan få det tacklet i forbindelse med lovforslagets behandling. Og der er jeg da også tilfreds med de udmeldinger, der er kommet om, at der vil blive dispensationer i forhold til de situationer, hvor vi har afvandingsrender, der ligger meget tæt på hinanden, hvor det ellers ville få uoverskuelige konsekvenser, hvis man havde gennemført randzonerne i fuldt omfang. Og det er da også en kvittering for, at det her skal finde en god, fornuftig og naturlig balance.

Så er det fru Bente Dahl for yderligere en kort bemærkning.

Nu er det jo sådan, at marskområderne har været i balance også med vedligehold af grøfterne igennem rigtig mange år. Det er jo ikke noget nyt fænomen, at marsken bliver afvandet; det er den blevet siden 1930'erne, mener jeg. Derfor forekommer det mig lidt underligt, at vi i marskområderne skal til at have dispensation på et område, der egentlig har fungeret meget godt.

Det er jo ikke kun Tønder Kommune, der har påpeget det her problem med, at det bliver umuligt at vedligeholde vandløbene, hvis den her lov træder i kraft, som den er tænkt. Vil ordføreren så sige, at alle kommunerne skal have dispensation?

Så er det ordføreren.

Jeg undrer mig da sådan set ikke over, at man f.eks. tager spørgsmålet op i marskområdet, for der er det da oplagt. Der har man helt åbenlyst – for mig at se i hvert fald – en speciel situation, fordi man jo har afvandingsrender, der ligger meget tæt på hinanden, og så er det ret logisk, at hvis man tog bræmmer på 10 m på begge sider af dem, ville det jo ekstraordinært indskrænke det areal, man så kunne dyrke. Så det er for mig helt naturligt, at man tager det op.

Derfor er jeg da også glad for, at der er blevet sagt, at man skal finde en fornuftig løsning på det, og så har der også oven i været meldt ud, at man, hvis der er andre tilsvarende områder, så selvfølgelig vil prøve at se på dem, sådan at der også kan findes en samlet afbalancering. Ret meget bedre kan det næsten ikke tackles.

Så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak. Jeg vil holde fast i forslaget her, som jo omhandler randzoner og udtagning af produktionsområder, altså produktionsjord. I forhold til det, der er blevet nævnt om marsken, har man jo været inde og kigge på de her arealer og de her gravede render og har sagt, at man dér kan give nogle dispensationer i forbindelse med de ulemper, som det giver for landmanden.

Er Venstre klar til at kigge lidt mere på det også i resten af landet? Det er jo ikke kun i det sydjyske, vi har de her problemer med store inddæmmede områder. Man kan jo også andre steder rundtomkring i landet se, at der er utrolig mange afvandingsrender. Er Venstre klar til, her inden vi skal tredjebehandle forslaget, lige at få kigget på kortet en gang til og se, om der ikke også er andre steder, hvor man får dyrkningsmæssige ulemper, ved at vi indfører de her randområder?

Så er det ordføreren.

Det kan jeg på Venstres vegne sige klart ja til. Og vi har jo også en udvalgsbehandling. Så et klart tilsagn til, at vi kigger godt og grundigt på kortet, sådan at vi får det her afbalanceret så godt som muligt. Jeg har da også allerede fået information om, at der i hvert fald er et enkelt sted mere i landet, hvor man ser på det her lidt på samme måde, og jeg synes også, det vil være ganske naturligt at prøve at se på det og få det her afbalanceret.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Jeg takker selvfølgelig for det positive svar fra Venstre.

En anden ting, som en tidligere spørger var inde på, var kompensationen, for i »Grøn Vækst«-aftalen står der jo netop, at de her landmænd skal kompenseres. Samtidig kan vi også se i lovforslaget her, at det er en lille smule diffust, hvordan det kommer til at blive fremadrettet. Det er jo rigtigt, at der har været nogle tal fremme på omkring 2.500 kr., og det er jo todelt, sådan at hvis man eventuelt bruger arealerne til energiafgrøder, vil man få en anden kompensation. Der vil jeg bare spørge ordføreren, om der bliver lagt op til, at hvis vi ikke når at få helt håndfaste tal på bordet, inden vi skal beslutte det her, så skal de forligspartier, som går ind i det her, mødes igen og kigge på det, når EU får taget sig sammen til at finde ud af, hvordan de her kompensationsregler skal skrues sammen.

Så er det ordføreren.

Jeg har da en klar forventning om, at EU selvfølgelig rykker i et passende hurtigt tempo, når vi fra Danmarks side er klar og kan sige, at sådan og sådan ønsker vi det indrettet. Det har jeg en klar forventning om. Så jeg må sige, at det må vi tage i vores drøftelser, når vi ser, hvor hurtigt de rykker. Og rykker de så ikke hurtigt nok, må vi på banen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

En enkelt anden lille ting i det her lovforslag, som jeg synes er lidt uklar, er spørgsmålet om de her randzoner. Man opererede jo, så vidt jeg forstår, oprindelig med, at det var en god idé med 10 m brede randzoner, dyrkningsfrie randzoner, langs med vandløbene. Nu står der i lovforslaget: op til 10 m. Altså, hvad er det, der er udslagsgivende for, at der nu er nogle steder i landet, hvor der ikke er brug for 10 m brede randzoner mere?

Så er det ordføreren.

Når vi sådan nærlæser teksten lidt, fremgår det jo – også af »Grøn Vækst«-aftalerne – at det er 50.000 ha, der skal leveres her, altså 50.000 ha natur. Og så vil det jo afhænge lidt af, hvor mange kilometer vandløb man får til slut at dele det her ud på. Det er i det lys, at de op til 10 m skal ses, for hvis man kan nå de 50.000 ha ved kun 7 m, 8 m eller 9 m, jamen så vil det også være en måde at være med til at balancere på. Men det ligger helt fast, også i teksten, at det er de 50.000 ha natur, der skal findes her.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Men man kunne jo godt have den opfattelse, at randzonerne i sig selv har en effekt i forhold til at reducere kvælstofudledningen; sådan har jeg forstået det. Men det er altså sådan set ikke det, der driver værket her. Det, der driver værket her, er, at man skal have skaffet 50.000 ha natur, og det er så det.

Så kunne jeg godt tænke mig i forlængelse af det at spørge hr. Erling Bonnesen, om det virkelig er rigtigt, at han opfatter pilemarker, energipilemarker, som natur.

Så er det ordføreren.

På det første spørgsmål svarede jeg sådan set bare på det, som spørgeren spurgte om. Og til det andet spørgsmål, hvor der blev spurgt, om der også ville være nogle virkninger med hensyn til kvælstof- og fosforfjernelse, kan jeg sige, at det også fremgår ret tydeligt af sagsfremstillingen, at der er det. Der er sådan nogle gode lærde folk, der strides lidt om, hvor store virkningerne er, og de må jo så prøve at finde lidt mere præcist frem til, hvad virkningerne er. Men at der er virkninger, fremgår jo af sagsfremstillingen; det er der.

Så er det jo rigtigt, at man kan have forskellige opfattelser af, hvad natur er, men ifølge sagens definition er det jo, at der bliver taget de her ting ud af drift, bl.a. med baggrund i, der sker nogle lettelser og nogle lempelser i forhold til kvælstof- og fosforudledningen. Og så står det jo også beskrevet i sagsfremstillingen, hvad de arealer kan bruges til, f.eks. til energiafgrøder i sammenhæng med de marker, de støder op til, hvis der i øvrigt dyrkes energiafgrøder på dem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste ordfører er hr. Ole Vagn Christensen fra Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne starte med et citat fra Landscentret Planteavl, og citatet er fra lige før valget i 2005, nemlig fra den 8. februar: »Etablering af sprøjtefrie/dyrkningsfrie randzoner er en naturlig del af god landbrugspraksis. Det er en god løsning for både natur, miljø og driften at udlægge randzoner langs vandløb og søer. Økonomien i at indgå i sådanne ordninger er begrænset, men da der allerede er en række begrænsninger på muligheden for optimal dyrkning på sådanne arealer, i forhold til brug af mange sprøjtemidler, er der god ræson i at placere ekstensive randzoner langs vandløb og søer. Samtidig bidrager det til, at landbruget kan opfylde nogle miljømål på en billig og forholdsvis enkel måde.«

I dagens medier er overskriften lidt anderledes. Landbrugets oprør har vind i sejlene. Indimellem ser vi disse oprør. Sidst da jeg oplevede det, var det med rebellerne i Landbrugsreform 80, hvor jeg modtog oprørerne i slagteriets kantine og talte til dem. Dengang sagde jeg til dem, at ingen af os, hverken bønder eller slagteriarbejdere, kan lide at få tingene trukket ned over hovedet, for vi er alle så realistiske, at når det handler om at sikre os mad, som er produceret her i landet, er kærligheden til naturens mangfoldighed stor, og uden rent vand og levesteder for dyr og planter kan maden ikke produceres.

VKO har nu gentaget det ved hen over hovedet på os alle, oppositionen, landmændene, at vedtage en plan for grøn vækst. I den er et af værktøjerne randzoner, som vi skal behandle i dag. Siden oppositionen blev smidt ud af »Grøn Vækst«, har vi Socialdemokrater forsøgt at få indflydelse på regeringens politik, for vi vil ikke, som regeringen gjorde det med »Grøn Vækst«, bare sidde i regeringskontorerne og lave en plan uden at tale med aktørerne om den, for det medfører blot, som vi oplevede det nu med landbrugsoprøret, at de, som skulle være medspillere, bliver modspillere, hvorfor vi vil samle interessenterne omkring et arbejdsbord, hvor vi i fællesskab med dem kan skabe konkrete planer.

Regeringens randzoneforslag går ud på, at der ved åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2 skal skabes randzoner. Lovforslaget er dog fyldt med en række undtagelsesregler. Vi Socialdemokrater mener, at vi konkret skal have op imod 20.000 km af vores nuværende ca. 70.000 km vandløb bragt i en bedre tilstand. Søer og åer skal fungere som levende og væsentlige spredningskorridorer i vores natur. Hidtil har vandløbene i høj grad været funktionelle vandafledere, hvilket har medført, at vores søer og åer er blevet tilført næringsstoffer fra bl.a. landbrugsdræn. Vi mener også, at borgerne bør have adgang til de arealer, borgerne betaler for. Ønsker man at støtte randzoner, bør offentligheden derfor også have adgang til arealet under en eller anden form.

Socialdemokraterne kræver derfor en aktiv målrettet indsats. Vi har tre overordnede krav til de drøftelser, vi forhåbentlig kan få om tingene: Der skal for de 20.000 km ud af de nuværende 70.000 km vandløb iværksættes foranstaltninger, som medfører væsentlige forbedringer for vandløbene. Borgerne bør have adgang til de arealer, borgerne betaler for. Og så vil vi have indført omsættelige kvælstofskvoter, som kan belønne landmanden for sin kvælstofsreduktion for randzoneområderne.

På den her måde har jeg ligesom understreget, at vi ikke er imod randzoner, men tværtimod er meget, meget stærkt interesseret i de her randzoner, men vi mener, der er en lang række problematiske ting i forbindelse med det lovforslag, som regeringen har lagt frem, med alle disse undtagelsesregler, som jo er nogle, der skal fortælle en hel masse mennesker, at de nu ikke behøver at foretage sig så meget nyttigt i forbindelse med at skabe et bedre grundlag for miljø og for vores vand eller i det hele taget for, at vi kan have et levende, naturligt område. Situationen, som vi ser den, er, at man ved at prøve at skabe alt for mange undtagelsesregler kommer i den situation, at der sker det, at ordningen faktisk ikke kommer til at virke, som den var tiltænkt. Men det ønsker vi selvfølgelig at tage nogle drøftelser om i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen det var jo en vaskeægte, rigtig god socialistisk brandtale, så tillykke med det. Der blev sat ikke bare to streger, men fire streger under, at hvis de i Socialdemokratiet får magt, som de har agt, så betyder det et farvel til landbruget. Det kunne simpelt hen ikke mejsles tydeligere ud, end det blev i dag, så selv om man ikke kan sige tak for indholdet, kan man i hvert fald sige tak for en klar melding. Så ved vi da i hvert fald det.

Så til det konkrete. Der blev også nævnt alle de ting, der vil blive indført, såsom kvoter osv., hvis det går så galt, at Socialdemokraterne kommer til magten. Jeg kunne godt tænke mig lige at få præciseret noget om bredden på de her randzoner. Nu har vi skrevet, at den skal være op til 10 m, og jeg sagde også i forbindelse med min egen ordførertale, at vi så kunne finde ud af, om det så skulle være 10 m. Men hvis jeg har hørt rigtigt, kan jeg forstå, at man også i Socialdemokraterne er parat til at lade randzonernes bredde gå op til 11 og 12 m, hvis man nu finder ud af, at det måske ikke var det hele, man kunne få løst med kvoterne. Skal jeg forstå det sådan, at man godt vil gå op på 11 og 12 m på randzonerne, når man skal have det her vægtet af?

Ordføreren.

Først vil jeg sige tak for komplimenten, men det er jo det, vi hører fremsat alle steder.

Jeg sagde klart og tydeligt, at vi ønsker at indgå i en dialog med landbruget, når det handler om at foretage de nødvendige foranstaltninger. Det er i modsætning til, hvordan regeringen har forholdt sig til tingene. Det, der er vigtigt – og det, som det lille citat, jeg kom med, handlede om – er det, der blev sagt i 2005 fra officiel side i forbindelse med Landscentret Planteavl, og dem kan man ikke mistænke for at være socialistiske.

Så jeg vil sige til hr. Erling Christensen, at den slags udtalelser jo kun har et formål, nemlig at prøve at lægge sådan et slør hen over regeringens egen virkelighed, nemlig at den hænger fast i en sump.

Tak. Og der er et spørgsmål mere fra hr. Erling Bonnesen, som han hedder til ordførerens oplysning, i stedet for Christensen, som ordføreren nævnte. Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg kan berolige ordføreren med, at jeg har meget fast grund under fødderne. Kernen i noget af det, som ordføreren var inde på, var jo også dialog, og vi har i Venstre faktisk også haft rigtig meget dialog med mange forskellige grupper af landmænd. Her på det sidste er der faktisk rigtig mange landmænd, der har sagt til mig, at det nok ikke er så tosset med de randzoner, for der har Venstre jo sikret, eller er i hvert fald på vej til det, at vi lige præcis giver en fornuftig og god kompensation, og man kan stadig væk hæve sit EU-tilskud. Så det er nok ikke så tosset endda, så det kan jeg godt forstå. Det får vi ud af at have en god dialog fra Venstres side.

Så må vi jo spørge: Hvis Socialdemokraterne vil i dialog med landmændene og ligesom lade det afgøre, hvem er det så med? Er det dem, der stadig væk bliver ved med at protestere højlydt og bare ikke vil noget, for dem er der stadig væk nogle ganske få af? Langt de fleste landmænd er jo ved at sige, at vi jo skal finde en balance i det her. Så man skal jo ikke bare kunne lytte og have dialog, man må også mene noget selv, og når man nu går så hårdt til værks med hensyn til kvoter og andet, så må ordføreren også kunne give et svar på, om man så er parat til at gå ud over de 10 m, for jeg kunne jo næsten høre, at det var det, man ville. Vi mangler jo bare en lille bekræftelse.

Ordføreren.

Jeg kan sagtens give en bekræftelse på dialogen og på, at den er nødvendig. Det er den ikke mindst, når det handler om at lave god landmandskundskab. Vi i Socialdemokratiet har ikke den opfattelse, at vi skal lefle for nogen, som har protesteret, hverken den ene eller den anden gruppe. Vi er glade for de initiativer, der er ved at blive taget i landbruget, hvor man siger, at man gerne vil have faglighed ind i arbejdet. Man vil gerne have styrket fagligheden, og fagligheden er jo det, der afgør, hvordan de her strukturer skal være. Men det, vi har sagt som målsætning, er, at vi finder, at det er nødvendigt at få 20.000 km af vores nuværende vandløb i en bedre tilstand. Det har vi helt klart sagt.

En anden af de ting, som vi har sagt, er selvfølgelig, at hvis vi går ind og laver nogle reduktioner af kvælstof i visse områder, så skal der være mulighed for, at man kan belønne landmanden for den her kvælstofreduktion. Det kan jeg sandelig ikke se er noget, der vil skade den enkelte landmand. Jeg mener, at det vil styrke ham.

Så er det hr. René Christensen.

Tak. Nu må man jo ikke klappe i Folketingssalen, men det var lige før, det krævede klapsalver, da den her ordførertale røg ud over rampen, for man må sige, at Socialdemokratiet jo ikke har ført den her politik indtil nu. Nu har der været flere stormøder, hvor landmændene er mødt op og har stillet spørgsmål til de forskellige politiske partier, og der er det ikke det her, vi har hørt. Vi har ikke hørt, at der er blevet sagt: Vi vil tre gange så meget som det, der ligger her nu.

Jeg synes, vi har hørt gang på gang, at man vil mere, men gøre det mere fleksibelt, man vil også landbruget, og man vil holde igen, men nu kommer det rigtigt frem: Det, man vil her og nu, er, at man vil køre på, ikke med hundrede procent mere, nej, to gange så meget. Det er jo altså voldsomt, hvad man lægger op til. I det, der er lagt op til her, er der for at få de 50.000 ha kigget på 7.300 km. Nu bliver der snakket om 20.000 km, hvor man vil udlægge de her randzoner.

Så kan vi jo spørge: Hvordan vil man finansiere den her kompensation, når man kommer op på så store arealer? Vi snakker altså pludselig om noget, der hedder 150.000 ha, der skal pilles ud af god dansk landbrugsjord, og det vil jeg gerne lige spørge ordføreren om. For det er nu engang det der med, at økonomien ikke helt hænger sammen. Hvordan vil man kompensere for de kæmpe arealer, som man her lægger op til at man gerne vil fjerne?

Ordføreren.

Jeg sagde helt klart, at i de oplæg, som vi har lavet, skal borgerne have adgang til arealer, som borgerne betaler for, og det betyder jo helt klart, at der selvfølgelig skal være tale om en kompensation, eller hvordan man nu vil bruge det udtryk. Det kunne jo også godt være, at man ved nogle fornuftige omlægninger kunne finde frem til, at det her faktisk, altså økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, var en forretning.

Jeg er ikke helt sikker på, at man er i besiddelse af den nødvendige faglige viden om landbruget i Dansk Folkeparti, men jeg tror, at landbruget selv er det, og det er derfor, vi ønsker at have en dialog.

Hr. René Christensen.

[Lydudfald] … forstå det nu, for det er borgerne, der skal have lov til at gå der, fordi de betaler for det. Det er også rigtigt, at Socialdemokratiet går til valg på at øge skatterne, og det vil sige, at man vil øge skatterne betragteligt, så man kan kompensere landmændene for at tage deres landbrugsarealer ud af drift. Det vil sige, at borgerne skal brandskattes, for at landmændene kan blive subsidieret for ikke at dyrke deres arealer. Det kan man jo så have en mening om. Rent politisk støtter jeg ikke den holdning, at vi skal brandskatte borgerne for at lade nogle gå derhjemme og blive subsidieret på den måde, men det kan man jo sådan have forskellige holdninger til.

Jeg kan bare forholde mig til, at det, der bliver sagt her fra talerstolen, er, at man vil meget mere end det, der ligger her, og det kommer bare bag på mig. Det kommer bag på mig, når jeg gang på gang har været ude til møder, hvor Socialdemokratiet også har været til stede, og hvor man ikke har givet udtryk for, at man ville det, regeringen og Dansk Folkeparti bl.a. har lagt op til her, gange tre. Der må jeg bare sige, at det kommer bag på mig, og derfor er jeg utrolig glad for, at vi trods alt her til sidst får at vide, hvad det her drejer sig om, og hvad de forskellige partier gerne vil, for det er jo det, vi skal, når vi står her i Folketingssalen. Så skal vi jo vide, hvad vi vil, hver især, og det er jo kommet tydeligt frem.

Så tak til ordføreren for at være så klar i mælet.

Ordføreren.

Ja, og det bliver han ved med at være, for den der bemærkning om skatter er jo det sædvanlige skræmmebillede.

Jeg tror, at de fagligt kompetente personer, der er i landbruget, er i stand til at finde ud af det, selv om de skal tage det hensyn. Jeg nævnte jo netop, at de var stolte af, at de havde taget hensyn der i 2005, og jeg er helt sikker på, at det er de fortsat. Jeg er også helt sikker på, at de har en række løsninger til, hvordan man kan gøre det her bedre for dem økonomisk, også uden at man i og for sig skal ind og tale om, at det her handler om at forøge en skattebyrde.

Jeg er godt klar over, at Dansk Folkeparti har stirret sig blind på den der situation med protesterne og bevægelserne, der har været, men det har vi andre ikke. Vi tror på dialogen, og vi tror, at der er faglighed i landbruget.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg synes jo, det er en rigtig god melding, Socialdemokratiet kommer med i dag om den her udvidelse og de 20.000 km vandløb. Jeg kunne forstå, at man vil arbejde for, at det bliver ændret i det her lovforslag, og jeg vil bare gerne have en sikkerhed for, at hvis det er sådan, at man ikke får det gennemført i det her lovforslag, så lover Socialdemokratiet, at man genoptager det her, hvis man får regeringsmagten efter folketingsvalget – og det håber jeg så at man gør, den overbevisning er jeg jo af, at der skal et systemskifte til – og så gennemfører man det, som hr. Ole Vagn Christensen fra Socialdemokratiet har stået og lovet i dag, og som jeg synes er en glimrende ting af hensyn til vores natur generelt.

Men jeg vil bare gerne have en bekræftelse på, at man gennemfører lige nøjagtigt det, som er blevet sagt fra Folketingets talerstol i dag, altså ikke en garanti, men næsten en form for garanti.

Ordføreren.

Man skal være meget forsigtig med det der med garantier, det ved hr. Christian H. Hansen også, men jeg kan sige, at det her er vores målsætning og vores arbejdsplan, som vi vil arbejde efter, både før et valg og efter et valg.

Hr. Christian H. Hansen.

Så jeg skal forstå det på den måde, at hvis det ikke bliver gennemført i det her lovforslag, der ligger fra VKO-regeringen nu, så vil Socialdemokratiet sørge for, at det hurtigst muligt kommer op på det plan, som Socialdemokratiet har lovet i dag.

Jeg kan kun takke på naturens vegne.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige igen, at det, det handler om, er, at vi ønsker at indgå i en dialog med landbruget om de her ting, og at vi på grund af den faglighed, som landbruget er i besiddelse af, også tror, at vi er i stand til at leve op til det, vi har sagt her. Det er de signaler, vi hører, og det er derfor, vi har taget mod dem på den positive måde. Derfor er det selvfølgelig klart, at det går vi efter.

Så er det hr. Tage Leegaard.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre den socialdemokratiske ordfører, om han, når han taler så varmt om offentlig adgang til arealerne, i den forbindelse egentlig mener, at arealerne skal eksproprieres og dermed bliver statens ejendom. Er det det, han agiterer for? Det vil jeg gerne lige have lidt at vide om.

Ordføreren.

Jamen nu har vi altså igen et af de der spøgelser, som man gerne vil køre frem med i den her landbrugsdebat.

Det, det handler om, er sådan set, at hvis vi kan få skabt de her rekreative områder, og der skal økonomi til fra borgerne, for det kan lade sig gøre, så er det også en naturlig ting, at borgerne får mulighed for at kunne udnytte dem. Og det har ikke noget som helst med ekspropriation at gøre, det har noget at gøre med, om landmændene har den nødvendige faglighed og forståelse for, at de her områder faktisk godt kan bruges på den måde. Så det tager vi dialogen om.

Hr. Tage Leegaard.

Jeg har forstået på Socialdemokratiet, at partiet ikke synes, at det her er vidtrækkende nok på nogle måder, og at man gerne vil have en tredobling.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan finansieringen af den tredobling skal falde på plads. Hvor ligger pengene henne til det her? Hvis man mener, at landmanden skal kompenseres, og man måske endda begynder at tale om, at man ønsker offentlig adgang og måske taler ekspropriation, hvor vil Socialdemokraterne så finde pengene henne?

Ordføreren.

Pengene ligger mange steder. I forbindelse med den dialog, vi gerne vil have med landbruget, tror vi, at man kan finde de nødvendige løsninger.

For mit vedkommende tror jeg på, at man er i stand til med nye afgrøder og med forskellige – hvad hedder det? – nye tiltag inden for landbrugsproduktionen også at formå at skabe et bedre økonomisk grundlag, selv om man går ind på de her ordninger. Men det kræver selvfølgelig, at den faglighed, der er nødvendig, for vi kan nå den løsning, er til stede i landbruget. Og det tror vi på at den er.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører. Det er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Det er målet med »Grøn Vækst«, som Dansk Folkeparti er en del af, at sikre et vandmiljø af god kvalitet gennem en reduktion af udledningen af næringsstoffer og pesticider til vandmiljøet. Og det står vi fast på. Vi skal værne om vores natur, miljø og se udviklingen på lang sigt.

Det er derfor et afgørende element for Dansk Folkeparti, at der med aftalen sker en sikring af miljø og natur, men også at den går hånd i hånd med en moderne og bæredygtig landbrugsproduktion, som kan og skal være i konkurrence med resten af EU.

Samtidig er muligheden for anvendelse af flerårige energiafgrøder positiv og et værktøj til at nå reduktionen i udledningen af både drivhusgasser, kvælstof og pesticider.

Det er derfor, jeg er glad for, at muligheden for at etablere flerårige energiafgrøder nu er blevet smidiggjort, hvorfor det nu er muligt at få en undtagelse fra det generelle dyrkningsforbud i randzonerne. Der etableres en mulighed for at dyrke flerårige energiafgrøder, når det sker i umiddelbar tilknytning til dyrkning eller beplantning af tilsvarende afgrøder på det bagvedliggende areal. Dog skal det bagvedliggende areal mindst have samme bredde som randzonen. Der kan også ske ekstensiv afgræsning i randzonerne, hvilket vi i Dansk Folkeparti er meget positive over for, da vi gerne ser, at dyrene kommer ud af staldene, hvilket jo snart er svært, da lovgivningen på andre områder strammer op på det her konstant.

Jeg og Dansk Folkeparti mener dog, at randzonerne skal kunne anvendes til andre miljøtiltag, der på samme tid vil gavne natur og miljø, og som samtidig sikrer afvandingen af de dyrkede arealer, hvilket mange af de såkaldte vandløb faktisk er blevet etableret for. Som eksempel kan nævnes kunstige ådale, hvor de ånære arealer inddrages i forbedringen af natur- og vandmiljøkvaliteten. Inden for randzonen graves de ånære arealer ned i et niveau nær vandløbets vandspejl. På den måde opnås der en langt større profil i miniådalen. Dermed stiger vandspejlet som følge af den nu reducerede vandløbsvedligeholdelse – den er mindre – og vil kun oversvømme miniådalen, da arealet bliver større. Og det vil kun i reduceret omfang påvirke de bagvedliggende dyrkningsarealer, som ellers efter vores meget klare opfattelse ligeledes også skal kompenseres. Det har jeg selvfølgelig en forventning om at vi skal arbejde med i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, hvordan aftalen om »Grøn Vækst« egentlig lyder:

Erhvervet vil inden for rammen af landdistriktsprogrammet kunne opnå kompensation for lovkravet om sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfri randzoner samt reducere eller ophøre med vandløbsvedligeholdelse.

Det er vi i Dansk Folkeparti meget enige i. Det er taget ordret fra aftalen, og det vil vi selvfølgelig holde fast i.

Derfor ønsker vi selvfølgelig også at kende fremtiden i forhold til kompensationen, og det kommer faktisk ikke helt tydeligt frem i forhold til lovforslaget her, som det ligger. Så det har vi også nogle spørgsmål til i forbindelse med udvalgsarbejdet. Spørgsmålet er: Kan vi egentlig få et helt klart billede af, hvordan fremtiden ser ud? Det vil vi have.

Omkring udpegningen af vandløb mener vi ligeledes, at der skal ses på de inddæmmede og afvandede arealer en gang til. Vi har mange lavbundede arealer i Danmark, og de skal også have en mulighed for fortsat at køre. Og man kan kigge eksempelvis på Lolland, der som marsken er et inddæmmet og afvandet område.

Dansk Folkeparti er meget enig i målsætningerne med forslaget her, men vi har spørgsmål til virkningerne og fleksibiliteten, og vi har spørgsmål om fremtiden. Jeg og Dansk Folkeparti ser meget frem til udvalgsarbejdet, som jeg håber vil blive meget positivt.

Der er et par spørgsmål. Det første er fra fru Bente Dahl.

Tak for det. Jeg vil spørge Dansk Folkepartis ordfører om næsten det samme, jeg spurgte Venstres ordfører om, nemlig om Dansk Folkeparti er villig til at dispensere, når nu nogle kommuner siger og påpeger, at det er vanskeligt, måske umuligt, at vedligeholde vandløb. Er Dansk Folkeparti villig til at dispensere?

Ordføreren.

Jamen vedligeholdelse af vandløb synes jeg ikke ligger så meget inden for den lovgivning her. Det, vi snakker om her, er jo randzoner i forhold til det, der ligger ude på siderne. Det er jo sådan, at vi allerede i dag har en bræmme på 2 m, og den bræmme bliver ved med at være der. Den vil heller ikke komme til at kunne blive dyrket, og det er simpelt hen, fordi vandløbene skal være i god stand. Det, der sker nu, er, at der kommer yderligere et areal uden på de 2 m, og det er jo det, vi snakker om nu. Jeg mener ikke, at det hører ind under vandløbsvedligeholdelse, det ligger et andet sted. Men vi har meget stort fokus på den her vedligeholdelse af vandløb, og det er også derfor jeg netop nævner det med mini ådalene, som i mange tilfælde er blevet gravet, for at nogle afvandede produktionsarealer fortsat skal kunne virke.

Fru Bente Dahl.

Problemstillingen kommer ind, fordi der i lovforslaget lægges op til, at der skal åbnes op for dyrkning af energiafgrøder på randzonearealerne, og det er i den forbindelse, at forskellige kommuner påpeger, at det måske bliver umuligt at vedligeholde vandløbene. Jeg vil gerne have ordføreren til at afkræfte villigheden til at dispensere, fordi der jo med dispensationerne lægges det uklare moment ind i implementeringen af loven, hvordan den skal håndhæves – derfor vil jeg gerne have det afklaret.

Ordføreren.

Hvis det er sådan, at der er kommuner, der insisterer på, at de meget, meget gerne vil ud at rense vandløbene op, så er der ingen tvivl om, at vi vil kigge meget velvilligt på det – altså, hvis det er det, der er udfordringen. Det skal dog siges, at der stadig, selv om man planter energiafgrøder, skal være en bræmme på 2 m på begge sider af vandløbet; den må ikke opdyrkes med energiafgrøder. Men hvis der skulle være udfordringer i forhold til materiel eller andet – det kan også være forskelligt, hvilket materiel man bruger – så er vi meget, meget velvillige til at kigge på, at kommunerne selvfølgelig skal kunne komme til med deres materiel for at kunne oprense de såkaldte vandløb.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, det er bare sådan et lille spørgsmål.

Jeg synes jo, at de spørgsmål, der sådan kom lidt over til ministeren og regeringen om kompensation og målsætning osv., viste nogle gode ting, man i Dansk Folkeparti havde opdaget. Men når man så kigger i lovforslaget, kan man også se, at det her er et led i aftalen om »Grøn Vækst«, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Og det, der jo så bare kan undre, er, at man sidder med til nogle forhandlinger, som udmøntes i nogle lovforslag, som man egentlig i bund og grund ikke ved en pind om, for man stiller så spørgsmål til dem her i Folketingssalen.

Mit spørgsmål er sådan bare om, hvor meget Dansk Folkeparti egentlig har fået at vide om det, som vi kalder »Grøn Vækst«, og som jeg nu kalder gul vækst, fordi det grønne jo falmer lidt ved at blive gult. Hvor meget ved man egentlig om det, man sidder og arbejder med?

Ordføreren.

Det ved vi hundrede procent alt om. Det er jo sådan, at når man laver en aftale, laver man jo en tekst, som så skal udmøntes i et lovforslag, og det ligger her. Og så er der jo første, anden og tredje behandling, hvor man har mulighed for at rette de ting til, som der eventuelt kunne være. Det var også derfor, at jeg valgte at sige, at Dansk Folkeparti står fuldstændig inde for målsætningerne i »Grøn Vækst« – der er vi hundrede procent enige.

Det er også sådan, at jeg jo læste op, hvad vi havde aftalt i forbindelse med »Grøn Vækst«. Her har vi så nogle ting, vi skal have styr på, og det er jo i forhold til EU-lovgivningen og andet, og det er i forhold til, hvornår vi har de her kort over vandløbene. Der vil jeg bare være helt sikker på, at den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået, også bliver overholdt, når vi udmønter den i et lovforslag.

Så det her er helt efter bogen, og det er jo derfor, at demokratiet fungerer så fantastisk i Danmark.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for svaret. Det, jeg så kan forstå på svaret, er, at man er enige om en bred tekst, men man undersøger ikke på forhånd noget om, hvordan EU-lovgivningen forholder sig til det; man undersøger ikke på forhånd noget om kompensation, hvilket jo er ret vigtigt, som ordføreren og andre ordførere jo også har fremhævet. Det gør man ikke noget ved. Man sætter sig bare ned i en sen nattetime – det fortæller jo i øvrigt også lidt om dansk politik sådan generelt – og forhandler sig frem til en eller anden tekst, og så ser man, hvordan det går, og så tager man det løbende. Men tak for svaret.

Ordføreren.

Nej, det er jo ikke sådan, det foregår, og jeg tror også godt, at hr. Christian H. Hansen er klar over, hvordan det her foregår. Han har jo været med til det nogle gange. Måske sidder man tilbage og har ikke fået alt det, man ville have, men sådan er det jo nogle gange, når man laver aftaler.

Det er sådan, at vi er fuldstændig enige om den aftale, der er blevet lavet. Vi er fuldstændig enige om målet. Nu skal vi så nå målet, og det skal vi nok også gøre. Så sker der det, at når man kommer ned i materien, er der nogle enkelte ting, man så kan diskutere, og det er det, vi gør nu.

Det er derfor, som jeg også sagde før, at vi har det her gode system med en første, en anden og en tredje behandling, for så kan man lige få de her sidste knaster høvlet af. Og så er jeg overbevist om, at når vi er færdige, har vi en god aftale, både i forhold til miljøet, i forhold til vandet, og i forhold til at landmændene stadig kan have deres bedrifter rundtomkring i landet.

Så er det hr. Kristen Touborg.

Jeg lyttede med interesse til ordførerens melding omkring kunstige ådale. Det synes jeg da lød rigtig interessant. Det bliver spændende at høre, hvad ministeren svarer på det, og om der er en ting, som forligspartierne ikke helt har fået gjort færdig, eller hvordan det er. Så jeg ser frem til at høre ministerens svar.

Men jeg vil godt høre ordførerens svar på, om ikke sådanne kunstige ådale betyder, at man får en langsommere vandføring i vandløbet og dermed jo får en dårligere vandkvalitet, fordi vandet ikke bliver iltet så godt.

Ordføreren.

Nej, det er faktisk ikke tilfældet. Nu skal jeg ikke gøre mig til ekspert på området, men jeg har dog set et sted, hvor man har foretaget det her. Det, som det gør, er, at drænene er virksomme en større del af tiden. Idet man laver ådalen, udvider man simpelt hen vandreservoiret i forhold til åen, og derfor har man i de meget våde perioder mulighed for at kunne opbevare mere vand, uden at det løber ud over arealerne. Samtidig sker der også det, at drænene ikke i en lang periode kommer til at ligge under vand og derfor stopper til. Som der står i »Grøn Vækst«, kan man jo risikere måske efter 10-15 år, at man får indsøer og andet på bagvedliggende arealer, og så kommer vi ud i, at vi også skal ud at kompensere de arealer.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg forstod ordføreren sådan, at man med en kunstig ådal vil udvide bundarealet. Min logik siger mig, at hvis man har et bredere vandløb og den samme mængde vand, så må det alt andet lige betyde, at vandet kommer til at løbe langsommere, fordi der bliver bedre plads. Nu har jeg kun gået i friskole – det skal jeg indrømme – men sådan regnede vi i friskolen dengang, og jeg tror ikke, det har ændret sig så forfærdelig meget i mellemtiden.

Ordføreren.

Nej, jeg tror heller ikke, at tingene har ændret sig. Nu har jeg lavet en lille tegning. Det er sådan, at man laver en rende i bunden, hvor vandet kan løbe. Der kan det løbe hurtigt, ligesom det altid har gjort, fordi arealet er lille. Når der er meget vand på arealerne i den regnfulde tid, har man et reservoir, som ligger højere oppe, til at kunne modtage vandet. Jeg kan kun opfordre ordføreren til at tage en tur ned at kigge på det projekt, man har lavet i Næstved. Det er superspændende. Der ligger sikkert andre gode projekter.

Det, vi lægger op til fra Dansk Folkepartis side, er, at vi åbner op for, at man kan lave miljøtiltag og vandtiltag, også i de her randzoneområder, sådan at vi ikke fremadrettet får en lovgivning, som er firkantet og ikke særlig smidig. Der sker konstant en udvikling på det område, og det skal vi selvfølgelig være klar til, også i forhold til den måde, vi lovgiver på.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kristen Touborg.

Forslaget om at indføre dyrkningsfrie zoner langs vandløbene, hvor der bl.a. ikke må anvendes pesticider og kunstgødning, er overordnet set et godt tiltag for at begrænse udsivningen af forurenende stoffer til vores vandløb. Derfor skal regeringen da heller ikke bebrejdes, at den nu langt om længe, vil jeg sige, tager hul på at gennemføre de første elementer i det, de kalder »Grøn Vækst«-planen.

I SF mener vi godt nok, at der er behov for en mere overordnet plan for forvaltningen af natur og miljø. Det er da noget, vi arbejder meget med, men isoleret set mener vi dog, at lovforslaget kan give en forbedring af de eksisterende forhold. I det praktiske liv vil det være sådan, at en 10-meter-randzone direkte vil have effekt på vandløbets pesticidpåvirkning, fordi den pesticidtåge, som en giftsprøjte kan udsende, i mindre grad vil havne i vandløbet, når giftsprøjten kører længere fra vandløbet, ligesom den utilsigtede og upræcise spredning af kunstgødning ved vandløbene vil kunne undgå at havne direkte i vandløbene, fordi man kommer længere væk. Så på den måde er det i praksis udmærket, at man går i gang med det her.

Men der er absolut behov for nogle ændringer af forslaget. Vi mener klart, at man bør overveje offentlig adgang til arealet. Vi kender en række andre områder og steder, hvor der er mulighed for det. Vi synes, det ville være helt oplagt, at der blev adgang for offentligheden i sådanne randzoner.

Et andet punkt er, hvorvidt der skal kunne plantes pil i randzonerne. Vi mener, at man bør overveje det meget nøje, før man giver lov til det, for det er efter vores opfattelse visuelt betænkeligt at lave sådan en ændring af ådalene. Så kan man da også undre sig lidt over, sagt til ministeren, om regeringen virkelig mener, at det er natur. Hensigten var jo, at der skulle oprettes 50.000 ha natur. Så det er da noget, jeg tror vi skal kigge på, når vi kommer til udvalgsarbejdet.

Så har vi jo snakket noget om kompensation til lodsejerne. Det mener vi altså klart bør afklares inden lovens færdigbehandling. Venstres ordfører svarede godt nok på mit spørgsmål uden at svare på det væsentlige af det, jeg spurgte om. Det var nemlig ikke så meget beløbets størrelse, jeg var interesseret i. Egentlig var det mere princippet, og om Venstre og regeringen synes, at man kan købe katten i sækken – altså vedtage et lovforslag, som man ikke gør færdigt, og ikke sige, hvordan kompensationen skal være. Jeg synes, det kan være spændende også at få at vide, om det indebærer, at man så vil hæve den procentdel, som i øjeblikket tages fra den generelle hektarstøtte til landmændene og overføres til landdistriktsstøtte. Det vil jeg godt spørge ministeren om, i det tilfælde at han skulle have tid og ikke behøvede at snakke med sin regeringsstøtte. Men det har han nok ikke.

Derudover vil jeg gerne sige, at jeg mener, at der skal være kompensation i forhold til de her randzoner. Men med hensyn til de 140.000 ha efterafgrøder, som regeringen også har opereret med, mener jeg slet ikke, at der er behov for at snakke kompensation, fordi det jo bare kan gå ind i krydsoverensstemmelsesbestemmelserne, forstået på den måde, at det er en betingelse for at få hektarstøtten, at man har en tilstrækkelig mængde efterafgrøder. Det ser jeg ikke noget problem i, men når man griber så voldsomt ind i en dyrkning, som kunne blive tilfældet her, så er sagen en anden.

Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg vil godt lige lidt ind omkring det med kompensationerne. Synes man i SF, at det er en god idé, at vi kompenserer eller i hvert fald lægger op til at kompensere, nu vi indfører bræmmerne, eller ville SF fjerne det element, hvis man havde magt, som man har agt?

Ordføreren.

Tak. Det er min opfattelse, at hvis man tager et areal og gør det udyrkbart, kræver det kompensation.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er hr. Tage Leegaard fra De Konservative.

I Det Konservative Folkeparti hilser vi det velkommen, når der kommer tiltag, som tilgodeser miljøet. Jeg har lagt mærke til, at SF's ordfører var så tæt på at sige god for forslaget, som han næsten kunne få sig selv til, så det lyder jo spændende for det kommende arbejde i udvalget.

Dette lovforslag er en del af initiativet »Grøn Vækst«, som ud over at skabe bedre miljø for planter også gør det for fugle, dyr, padder og fisk. Ved at sikre, at der ikke dyrkes og dermed sprøjtes og gødes i en bræmme langs vore søer og vandløb, skaber vi bedre mulighed for, at vores sårbare natur får det bedre. Ved at skabe randzoner vil udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet mindskes, hvilket er et af de helt overordnede mål med »Grøn Vækst«. Ved at undlade at sprøjte vil vilde planter få mulighed for at brede sig, så levesteder for de insekter, som danner grundlag for fødekæderne, vil kunne etableres. Der vil dog stadig, i forbindelse med at der er etableret arealer med energiafgrøder, op til vandløb og søer være mulighed for omlægning, og såfremt der kan findes på tiltag, som i forbindelse med zonerne kan øge biodiversiteten, vil det selvsagt være en oplagt mulighed.

Her er det naturligvis vigtigt, at vi får mest mulig natur for pengene, og alle gode ideer hilses velkommen. En af de helt store gevinster ved randzonerne er netop, at de kan virke som spredningsveje for naturligt forekommende arter af enhver slags.

Landbruget er skeptisk over for disse randzoner. I den forbindelse føler jeg, at det er vigtigt at fremhæve, at der kommer en kompensationsordning i forbindelse med etableringen af zonerne, samt at der sættes et loft over det samlede areal, som den enkelte jordbesidder skal aflevere til ordningen.

Endvidere vil jeg opfordre til den bedst mulige dialog med erhvervet i forbindelse med implementeringen. Dialog er vejen frem, og der kan være særlige grunde, som kan rimeliggøre en bred fortolkning af loven, så særlige interesser kan tilgodeses. Jeg føler mig overbevist om, at loven kan implementeres på en måde, så de overordnede erhvervsinteresser kan tilgodeses og tab af arbejdspladser undgås.

Nu kaldte hr. Christian H. Hansen »Grøn Vækst« for gul vækst lige for lidt siden. Jeg vil altså gerne sikre mig, at det ikke bliver til misvækst, vil jeg sige til hr. Christian H. Hansen.

Men jeg synes alt i alt, at det er et godt forslag, og Det Konservative Folkeparti støtter det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl fra De Radikale.

Men ordføreren er sikkert venlig at gå tilbage talerstolen. Der er ikke registreret nogen kort bemærkning, men vi tager fru Bente Dahls korte bemærkning med.

Prøv at trykke på knappen igen.

Ja, så kom den. (Bente Dahl (RV): Den har været grøn, og jeg har trykket). Ja, men den var ikke registreret heroppe. (Bente Dahl (RV): Fint nok, og tak for ordet). Det ordner vi selvfølgelig, for hr. Tage Leegaard er så venlig, at han gerne vil svare på de spørgsmål, der bliver stillet.

Jeg vil nemlig gerne have belyst den samme problematik, som jeg var inde på tidligere: Når der dyrkes energiafgrøder, vil Det Konservative Folkeparti så være villig til at dispensere, når vi siger, at der er energiafgrøder og nogle kommuner i deres høringssvar har givet udtryk for, at det kan være umuligt at vedligeholde vandløb?

Ordføreren.

Det er klart, at forslaget indeholder, at der i 2-meter-bræmmen ikke må være energiafgrøder, i hvert fald slet ikke flerårige energiafgrøder. Det er klart, at hvis det umuliggør vedligeholdelse af vandløbene, vil det slet ikke være nogen god idé. Jeg er også enig med de ordførere, som har nævnt, at det rent æstetisk kan være en dårlig idé at plante flerårige energiafgrøder i en ådal, som ellers er lagt hen til græsarealer. Der kan en etablering af et pilekrat virke æstetisk stødende.

Fru Bente Dahl.

Jeg vil høre, om ordføreren vil medgive, at hvis viljen til dispensationer bliver omfattende og det sammenholdes med lovens intentioner om ministerbeføjelser, hvormed fødevareministeren kan undtage arealer, hvor udlægget af randzoner vil ramme enkelte lodsejere, så kan det gøre, at lovens konsekvenser kan være umulige at forudsige.

Ordføreren.

Der er lagt op til, at den her lov skal give 50.000 ha mere natur, og det er jeg sikker på vil blive ført ud i livet. Jeg er også klar over, at der er nogle steder, hvor der er særlige hensyn at tage og det vil være klogt at give den dispensation. Men i hele lovkomplekset er der lagt op til, at det skal indeholde 50.000 ha ny natur, og det mål vil vi så nå på den her måde.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl fra De Radikale.

Regeringen indgik i 2009 aftale med Dansk Folkeparti om en plan om grøn vækst. Aftalen skal sikre bedre miljø og klima og mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Lovforslaget, L 158, skal medvirke til at gennemføre »Grøn Vækst«-aftalen. Aftalen er omfattende og involverer en række ændringer på mange områder: Fødevareministeriets område, naturbeskyttelseslovgivningen, planloven, vandløbsloven med mange flere. L 158 er fødevareministerens bord. Det Radikale Venstre vil til enhver tid meget gerne være med til at arbejde for bedre miljø og klima, men vi stiller os dog noget skeptisk over for det lovforslag, vi behandler i dag, altså om det vil medvirke til det gode formål. Vore indvendinger går bl.a. på, at fødevareministeren kan undtage arealer, hvor det at udlægge randzoner vil ramme enkelte lodsejere uforholdsmæssigt hårdt, f.eks. på arealer med særlige højværdiafgrøder, væksthuse, forsøgsanlæg og lignende. Det gør lovforslaget noget upræcist. Det er noget uklart, hvordan de ministerbeføjelser vil udmønte sig – lovforslagets fulde konsekvens er altså ukendt. Yderligere har flere ordførere givet udtryk for vilje til at dispensere, og det gør også lovforslagets fulde konsekvens ukendt.

I høringssvarene siger KL og andre vedrørende energiafgrøder, at muligheden for opdyrkning af randzonen med energiafgrøder vil forringe naturforbedringerne markant og forringe landskabet i ådale og langs søer og vandløb. Enkelte kommuner – jeg har nævnt Tønder – gør opmærksom på, at det vil være uhyre vanskeligt og nogle steder umuligt at komme til at vedligeholde vandløbene med maskiner på grund af energiafgrøderne. Andre høringssvar finder lovudkastet ekspropriativt, og enkelte finder det grundlovsstridigt. Der er ganske mange, som finder den ledsagende kompensationsordning utilstrækkelig eller for usikker over tid, ligesom der er mange høringsparter, der er utilfredse med, at der ikke er udarbejdet drifts- og samfundsøkonomiske konsekvensanalyser over forslaget. På det faglige plan er der en del høringssvar, der betvivler eller er uenige i det miljøfaglige grundlag for lovudkastet.

Der er i det hele taget rigtig mange svar, der vender tommelen nedad af mange forskellige grunde. Det, at der er så mange forskellige argumenter, der på den måde forholder sig til lovforslagets negative konsekvenser, gør det ganske mærkeligt, at regeringen ikke tog dem alvorligt og ændrede forslaget, før det blev fremsat. Det må vi andre så prøve at gøre noget ved i udvalgsarbejdet. Et argument, der kunne tale for randzoner, kunne være, at de kunne holde fosfor fra landbrugsproduktionen tilbage, men det viser sig, at det er ganske små mængder, der holdes tilbage på den måde. Undersøgelser fra Danmarks Naturundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet viser, at det er ganske små mængder.

Som det fremgår, er Det Radikale Venstre ganske skeptisk over for L 158.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen, Enhedslistens ordfører.

Enhedslisten er positiv over for overskriften i lovforslaget. Vi mener sådan set også, at det at etablere dyrkningsfri randzoner langs med danske vandløb kan være en rigtig god idé. Jeg må så indrømme, at jeg blev en lille smule desorienteret, da jeg læste definitionen af, hvad dyrkningsfri randzoner er. Det er bl.a. områder, hvor man dyrker energipil og andre energiafgrøder, som vistnok er meget vanskelige at opfatte som natur. Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at han var lidt i tvivl om, hvorvidt energipil kunne betegnes som natur. Jeg tror, hr. Erling Bonnesen står ganske alene med den tvivl og usikkerhed i det spørgsmål. Det er vist forholdsvis indlysende, at det er der ikke tale om. Når man så oven i købet får at vide, at det, der er udgangspunktet her, er, at det handler om at skaffe 50.000 ha natur, bliver det selvfølgelig endnu mere paradoksalt, at man jo i virkelighedens verden slet ikke kan svare på, hvor meget natur der kommer ud af det.

At man så oven i købet her diskuterer et lovforslag, hvor det tidspunkt, som det kommer til at blive effektueret på, fortoner sig i det uvisse, synes jeg også er bemærkelsesværdigt. For det, vi kan konkludere, er, at man skal afvente, at der bliver foretaget nogle opmålinger; man skal afvente, at der bliver udarbejdet nogle kompensationsordninger; man skal afvente, at vandplanerne træder i kraft. Alt i alt betyder det vel, at det her lovforslag tidligst kan få betydning for dyrkningssæsonen 2013-14. Og det bliver endnu mere skæbnesvangert, set i lyset af at det er sådan, at det jo er omkring det tidspunkt, hvor man skal være på plads med nye planer for, hvad der skal ske efter 2015.

Man kan godt få den tanke, når man læser lovforslaget og den måde, det er etableret og arrangeret på, at det har været et selvstændigt perspektiv at sørge for, at vedtagelsesprocessen kunne blive så indviklet og besværlig som muligt, og at udskyde den endelige ikrafttrædelsesdato så lang tid som muligt. Det synes jeg faktisk er rigtig ærgerligt, når tanken om at etablere mere natur, etablere dyrkningsfri zoner, sådan set kunne være en ganske fornuftig ting.

Der er jo meget debat om og en meget stor uenighed om effekterne af randzoner i den udførelse, det får her. Danmarks Miljøundersøgelser, som jo stadig eksisterer, siger i deres vurdering, at man nok overvurderer de naturmæssige gevinster og konsekvenser af det her lovforslag – særlig fremhæves det, at hvis man har tænkt sig at dyrke energiafgrøder, vil konsekvenserne for biodiversiteten næppe være særlig positive. Altså, andre har været inde på det og sagt, at det måske endda kan få en negativ konsekvens i forhold til biodiversiteten. Og det er derfor, man kan sige, at i en eller anden forstand er det selvfølgelig godt, at lovforslaget er så ufærdigt, at der alligevel er så meget, der skal gøres bagefter, at det nok ikke kan nå at komme til at spille nogen rolle, før man får mulighed for at lave det om, og det synes jeg for så vidt er en rigtig god ting.

Enhedslisten synes, at det ville være fornuftigt, hvis vi i det fremtidige arbejde om den her problemstilling erkendte, at der er noget, som de her dyrkningsfri randzoner kan gøre, kan sikre og kan medvirke til, hvis vi vel at mærke vil leve det, om jeg så må sige helt igennem og sige, at når vi siger dyrkningsfri randzoner, så mener vi dyrkningsfri randzoner – så vil der være en effekt. Men man må på den anden side også sige, at hvis man for alvor vil sikre biodiversitet i tilknytning til de her randzoner, så kræver det også yderligere indgreb, og det kan selvfølgelig lyde paradoksalt for den natur, man skal have genetableret, men det vil kræve yderligere indgreb i forhold til den måde, vandløbene løber på osv.

Det vil også i nogle tilfælde formentlig føre til, hvis man skal have det maksimale udbytte i forhold til at skabe mere natur, at der vil være områder, der bliver oversvømmet, og som vil komme til at overstige de 5 pct. af jordejerens areal, som her ligesom bliver lagt som en grænse for, hvor meget man må genere. Og derfor kan det selvfølgelig også godt få nogle konsekvenser i forhold til kompensationsordninger, som overstiger det, som ligger i lovforslaget.

Men det bedste, man kan sige om det her lovforslag, er, at det indeholder nogle rigtig fornuftige ord og begreber, og derfor vil det – hvis vi ellers kan få et grundigt udvalgsarbejde – formentlig også kunne ende med, at vi får et lovforslag, der både reducerer kvælstofudledningen og fosforudledningen osv., og som også er med til at skabe mere natur og mere biodiversitet, men det kræver altså en meget, meget grundig udvalgsbehandling og formentlig også nogle ændringsforslag.

Så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Det bliver meget kort. Jeg vil sige, at ordføreren jo kom ind på det her til sidst. Der bliver talt meget om den her natur, og der kan jeg da kun bekræfte, at vi fra Dansk Folkepartis side heller ikke opfatter, at der skal stå energipil langs alle danske vandløb, men kan ordføreren ikke også se det positive i, at kvælstof, pesticider og fosfor kommer væk fra vandmiljøet? Man må jo sige, at der er nogle steder, hvor de ikke har de store fede jorder, og der må man jo sige, at energipil vil være et rigtig godt alternativ og også være med til at fjerne noget af det kvælstof, som ellers ville komme ud i vores vandmiljø.

Så det her er jo ikke sort-hvidt. Og derfor – som jeg også gjorde opmærksom på i min ordførertale – skal vi lave noget lovgivning her, som også er fleksibel. På nogle jorder vil det at plante energipil faktisk være en stor gevinst for miljøet og i særdeleshed for vandmiljøet.

Ordføreren.

Det spændende er jo, at når man vil opnå mere end ét formål ad gangen, vil de med tiden stride lidt mod hinanden. Hvis det handler om at fjerne, opsuge kvælstof, er energipil jo en fantastisk plante – det er der ingen tvivl om, det er rigtigt – men hvis det handler om at skabe biodiversitet og mere natur, er energipil en rigtig dårlig plante.

Af den grund bliver det også sådan lidt underligt, når det her lovforslag – også fra Venstres ordførers side – ligesom præsenteres, som om det her handler om at skabe mere natur. For det kan godt være, at hvis vi gør det her mest fornuftigt i forhold til at reducere kvælstofudledningen, står vi tilbage i den situation, at vi har skabt mindre natur ved det her forslag end de 50.000 ha, man snakker om. Det må man så skaffe på en anden måde, og det kan også godt være, at man ved at gøre det på en anden måde kan sikre mere natur og af en højere kvalitet.

Så jeg er ikke negativ med hensyn til at indgå i en drøftelse af det her lovforslag og de ting, der kan komme i forlængelse af det. Jeg siger bare, at der er meget, vi skal have kigget på, og meget, vi skal have justeret.

Hr. René Christensen.

Ja, det er jeg meget enig med ordføreren i. Men det var mere, fordi det, når man hørte ordførerens tale, alligevel lød lidt negativt, i hvert fald til at starte med. Der blev rådet lidt bod på det til sidst.

Ordføreren har ret i, at der er ting, der kan stride mod hinanden, men man må også erkende, at lige meget hvad vi gør, gør vi også noget, der på den ene eller anden måde er positivt i forhold til de tiltag, der ligger her – i forhold til natur, hvis man tager den kasket på, men så sandelig også i forhold til udledningen af bl.a. pesticider, kvælstof og fosfor. Det er jo det mål, vi også har med det her, i vores vandmiljøplaner og andet.

Så jeg vil bare sige i forhold til den retorik, der blev brugt, og de ord, der blev brugt, at det her jo er positiv lovgivning i forhold til miljø og natur.

Ordføreren.

Nu ved hr. René Christensen jo godt, at jeg altid bestræber mig på at være så positiv, som det overhovedet er muligt, og det vil jeg selvfølgelig også gøre her.

Jeg vil sige, at det, der er problemet med det her lovforslag, er, at vi ikke har nogen sikkerhed for, at det får de positive konsekvenser, fordi vi jo meget nemt risikerer, at de energiafgrøder, energipil, der nogle steder kan være nyttige, faktisk bliver plantet et helt andet sted, hvor det er stærkt skadeligt i forhold til biodiversiteten. Derfor er lovforslaget endnu ikke af en sådan kvalitet, at det kan sikre, at der kommer et samlet positivt resultat.

Men jeg er enig med hr. René Christensen i, at de redskaber, der indgår i lovforslaget, skruet sammen på den rigtige måde kan give en positiv effekt. Og det er jeg også slemt nødt til at sige, for ellers kunne hr. René Christensen og andre jo finde eksempler på beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat om etablering af dyrkningsfrie randzoner. Så det er ikke, fordi vi er imod, at det kan være en anvendelig metode.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance, som ordfører.

Liberal Alliance kan ikke støtte det her forslag om indførelse af randzoner. Vi synes ikke, at det på nuværende tidspunkt er rimeligt at beslaglægge over 2 pct. af det dyrkede areal uden at have ordentligt kortgrundlag, altså uden at have det administrative grundlag for hele projektet og dermed heller ikke have overblik over de miljømæssige konsekvenser.

Det, man med sikkerhed ved, er imidlertid, at vi gør indhug i et frit erhvervs muligheder for at producere. Vi får en ny hær af administratorer og kontrollanter, som endog skal møde op på privat grund uden forudgående at give besked. Vi ser her et fuldtonet indgreb i den private ejendomsret. Vi ser her, hvorledes vi lægger en standard ned over vore åer og vandløb stort set uden mulighed for individuel stillingtagen til, om det virker, og om det overhovedet giver mening i de konkrete situationer. I betragtning af, hvor mangfoldig vores natur er, er det lidt svært for os at forstå, at tilfældigt udvalgte standarder kan være en optimal løsning.

Når højst 5 pct. af en ejendom kan beslaglægges, ser vi også lidt hulheden i dette miljøredskab, hvor det i hvert fald er vanskeligt at finde mening og logik i den argumentation, der ligger bag rent miljømæssigt. Ejerstrukturen bliver afgørende for muligheden for at få åerne til at leve op til vandkvaliteten, og vi ser også eksempler på al mulig spekulation i ejerforhold på det her område. Vi synes, man skal vente, til kortmaterialet er udarbejdet, og at man skal tage individuelle hensyn, så de sårbare områder bliver taget ud af driften, og således at den enkelte landmand får fuld kompensation for det areal, som fratages ham, altså efter ekspropriationslovgivningen.

Vi synes, man skal gå meget mere målrettet til værks, gå efter overdrev, gamle vådområder og de marker, der udleder mest kvælstof. Vi er ikke ret glade for standarder. Og hvis man ikke direkte ønsker at ekspropriere, kunne man eventuelt gøre det økonomisk fordelagtigt med tilskud at dyrke piletræer og elefantgræs til biobrændsel osv. Vi kunne også forestille os etableringen af en jordfond eller en eller anden jordfordelingsfond, som kunne være et vigtigt redskab, når sådanne ordninger skulle implementeres.

På det her grundlag støtter vi ikke forslaget. Det var det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg vil gerne spørge Liberal Alliances ordfører – er det ikke sådan, navnet er nu? – hvad der er sket med Liberal Alliances miljøpolitik, i forhold til dengang man hed Ny Alliance. Er der sket et paradigmeskifte der, og hvis der er det, hvad er så årsagen til, at det rent faktisk er sket?

Ordføreren.

Nu føler jeg mig ikke forpligtet til at skulle redegøre for den partipolitiske historie over for den socialdemokratiske ordfører. Vi har en miljøpolitik i dag, som handler om, at vi vil være sikre på, at de ting, man sætter i værk, virker. Vi vil være sikre på, hvad det er for en økonomi, der er i det. Vi vil være sikre på, hvad det er for nogle områder, vi har med at gøre.

Jeg synes simpelt hen, der er alt for mange uafklarede forhold i det her, og det har vi også hørt fra denne talerstol tidligere. Der er alt for mange hvis’er. Vi ved faktisk ikke, om vi køber katten i sækken, som det vist blev udtrykt.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jamen jeg undrer mig bare lidt, for som jeg husker det, var det altså sådan, at Ny Alliances miljøpolitik lå meget tæt op af Det Radikale Venstres miljøpolitik, som er betydelig grønnere end det, som vi hører Liberal Alliances ordfører udtrykke nu. Og vi har jo ikke haft et folketingsvalg siden 2007.

Så er det bare, jeg kommer til at tænke på, hvad det er, der er sket med politikken. Hvis det var sådan, at det var Ny Alliance, man repræsenterede, ville man så kunne sige ja til det her? For det er jo dér, tvisten er, det er dér, det begynder at blive interessant. Eller er det simpelt hen bare, fordi man har fået nyt navn og nye sponsorer, at man har skiftet politik?

Ordføreren.

Nu skal jeg sådan set ikke bevæge mig ind på det niveau, som jeg hører der bliver lagt op til her, andet end ved at sige, at jeg synes, at det er rigtig, rigtig vigtigt i sådan nogle sager, der er så komplekse som den her, at vi også nu får overblik over, om det virker eller ikke virker.

Jeg synes, at der bliver brugt rigtig meget tid på at diskutere feel good frem for at gå ned i materien sammen med landmændene og finde ud af, om det her nu også virker eller ikke virker. Og så har det altså ikke ret meget med sponsorvirksomhed at gøre, skulle jeg hilse at sige.

Nej, og jeg vil give ordføreren ret i, at det måske falder uden for dagsordenen. Men der er en kort bemærkning mere fra hr. Tage Leegaard.

Jeg kunne godt tænke mig spørge ordføreren om, hvordan Liberal Alliance vil sikre, at vi afleverer et rent og pænt miljø til vores efterkommere. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke planer Liberal Alliance har for at sikre mangfoldighed og biodiversitet i naturen.

Ordføreren.

Nu er vi ikke med i »Grøn Vækst«, som ordføreren sikkert ved, men vi har den holdning, som også andre har givet udtryk for her fra talerstolen, at når man skal lave så indgribende ting med så mange rådighedsindskrænkninger, som der her er tale om, i forhold til et erhverv, så vil vi ikke gennemføre en lovgivning, uden at det sker i tæt samarbejde med det pågældende erhverv.

Hr. Tage Leegaard.

Jeg synes ikke, jeg fik svar på spørgsmålet. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Liberal Alliances synes, at vi skal aflevere en renere og bedre natur og større diversitet til vores efterkommere end det, som vi overtog.

Ordføreren.

Det kan der vist ikke være ret mange meninger om. Selvfølgelig skal vi passe alt det, vi kan, på vores natur, og overbringe den renere, end den har været. Men det, jeg sagde før, var, at vi også vil have sikkerhed for, at de initiativer, vi sætter i gang, virker, og det er jo det, der er hele humlen. Jeg tror ikke, at jeg kan huske noget lovforslag, hvori der er så meget usikkerhed, som vi ser her, på stort set samtlige parametre, uanset hvilket sted man kigger hen. Vi griber ind i rigtig, rigtig mange ting, og fagkundskaben har i hvert fald efterladt rigtig mange hvis’er, inden vi når i mål med den her lovgivning. Så det væsentlige er altså, at vi vil have sikkerhed for, at det virker.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Tak for det. Der gik så lidt tid her i Folketingssalen med at svare på spørgsmål om Liberal Alliances skåltale til landbruget, for det var vel egentlig bare det, det var. Man skulle næsten tro, at man sad til et vælgermøde i et forsamlingshus, hvor det igen bare handlede om at fortælle alt det gode, man vil gøre for erhvervslivet. Alle ved jo, at deres miljøpolitik er ikkeeksisterende, og det fik vi så bekræftet endnu en gang her, for man kunne heller ikke svare på spørgsmålene.

Jeg vil så om det her forslag om randzoner, der er kommet fra regeringen, sige, at vi i Fokus er af den opfattelse, at det er et meget lille skridt i den rigtige retning. Derfor var jeg også så glad for at høre den socialdemokratiske ordfører her først i debatten, som vil lidt mere i den retning, som vi gerne vil. Det vil jo skabe mulighed for at se, om vi igennem udvalgsarbejdet kan komme i den retning, som Socialdemokratiet angav, nemlig at gøre det her mere bredt.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det her med at skabe de her randzoner jo også har noget at gøre med, at der skabes nogle muligheder for vores vilde planter, for vores dyr og for vores insekter for at udfolde sig. Det er jo egentlig det, det handler om. Derfor er den debat, der tidligere har været her i dag, også interessant, nemlig debatten om, hvorvidt det med at dyrke eksempelvis energipil på disse arealer, egentlig er så smart, hvis det er bedre natur, man vil opnå. Der er vi i Fokus fuldstændig på linje med det, som Danmarks Naturfredningsforening har sagt i sit høringssvar, nemlig at hvis man vil opnå det gode med det her forslag, nemlig at skabe mere natur, både af hensyn til vores vilde planter og vores insekter og dyr osv., så er det ikke særlig smart, at man indlægger den mulighed i lovforslaget her. Det er jo det, de har sagt i deres høringssvar, og det kan vi bakke fuldstændig op om.

Der ligger også mange andre ting i lovforslaget, som selv dem, som har været med til at forhandle »Grøn Vækst«, stiller spørgsmål om. Jeg kalder det jo så gul vækst, fordi man, hvis man går i dybden, kan se, at der ikke er ret meget grønt i det. Det er allerede ved at falme, når man kommer ned i substansen, og derfor kalder jeg det, som regeringen har lavet, gul vækst. Man kan jo se, at dem, der har været med til at forhandle »Grøn Vækst«, også havde en masse spørgsmål her i dag vedrørende kompensationen, og hvordan det nu skulle løses, og vedrørende de EU-retslige forhold.

Det betyder jo, at det her lovforslag er sådan et lovforslag, der bare er sprøjtet hurtigt ud af maskinen, fordi man nu lige skulle tegne en god miljøprofil. Det er jo kedeligt, at det er sådan, men det er ikke noget nyt, at vi ser sådan nogle lovforslag fra regeringens side. Derfor mener vi i Fokus, at det her kræver en meget grundig udvalgsbehandling, hvilket andre ordførere i øvrigt også har været inde på. Der er meget, der skal laves om i det her.

Jeg tror, at det var både Det Radikale Venstre og Enhedslisten, der var inde på det. Socialdemokratiet var også mistroiske over for det, og Socialdemokratiet vil jo så noget meget mere gennemgribende med lovforslaget. Det vil vi også i Fokus. Så vi vil arbejde på, at der kan skaffes et flertal i udvalget for, at man får dækket alle de her huller, der i virkeligheden er i det her lovforslag, og også får ført lovforslaget hen i en retning, som gør, at man faktisk opnår, at vi får noget mere natur og nogle bedre forhold for vores vilde planter og vores dyr.

En anden væsentlig ting er, som Danmarks Naturfredningsforening også har været inde på, at offentligheden selvfølgelig skal have adgang til de her arealer. Det kan jeg også forstå at der var mange andre der var interesserede i at få udvirket, så det vil vi også arbejde videre på.

Så indstillingen må være, at det er et lovforslag, der betyder et meget lille skridt i den rigtige retning. Men der kan jo i en udvalgsbehandling virkelig ske noget – det har vi set før i Folketinget – hvis man smøger ærmerne op, og det lød, som om der var nogle, der var villige til det. Så mangler vi jo bare, at regeringen også er villig til at smøge ærmerne op og virkelig gøre et stykke arbejde for, at det her bliver et lovforslag, der kommer naturen til gavn.

Tak. Så er det fødevareministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for de mange engagerede og rosende bidrag, der har været til debatten her i dag. Lovforslaget er jo som bekendt et led i den lovgivningsmæssige gennemførelse af »Grøn Vækst«-aftalen, som er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Der er ikke nogen tvivl om, at »Grøn Vækst«-forslagene med den indbyggede nødvendige afvejning af hensynet til miljø, til landbrug, til økonomi og beskæftigelse nødvendigvis må være forslag, der er mange og stærke meninger om. Det har vi så også set i høringssvarene. Og det har også gjort sig gældende i den her behandling af L 158 her i dag.

Netop fordi »Grøn Vækst«-forslagene her er et udtryk for en afvejning af mange til dels modsatrettede interesser, er det meget let at indtage de rene og retfærdige positioner og kritisere forslaget for ikke at være vidtgående nok i den ene eller den anden retning.

Jeg har læst i mange af høringssvarene, at det er klart, at store dele af landbruget mener, at det her lovforslag er alt for vidtgående. Modsat kritiseres forslaget og »Grøn Vækst«-indsatsen som sådan fra anden side for ikke at være vidtgående nok. Og begge dele kan de jo fra hver deres side påstå er rigtigt, men man kan sådan set også sige, at begge dele er forkerte, for der er ingen tvivl om, at vi skal sørge for at sikre vores vandmiljø bedst muligt. Det vil kræve nogle indgreb, og det vil kræve nogle ændringer i den måde, der hidtil har været dyrket landbrug på.

Der er heller ingen tvivl om, at landbrugets og landets nuværende økonomiske situation tilsiger, at vi skal være endog meget opmærksomme på, hvorledes de forslag, vi fremsætter, vil påvirke rammevilkårene for vores landbrugsproduktion og dermed også den store eksport og beskæftigelse, der hører til denne sektor. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at de nødvendige miljøforbedringer kan gennemføres på en måde, der ikke bringer produktionen og dermed beskæftigelsen i landbruget i fare.

I det lys er det vigtigt at holde sig for øje, at netop randzonerne er et af de bedste og billigste virkemidler, vi har, når vi skal tilgodese både miljø, natur og biodiversitet. Og det er i det lys, jeg mener at man skal se forslaget.

Jeg vil godt sige til en enkelt kommentar, der er fremkommet under debatten her i dag, at man skal passe på ikke at blande tingene sammen. Der er et forslag, som er fremsat af miljøministeren, og som handler om vedligeholdelse af 7.500 km vandløb, det handler om vandkvaliteten i de pågældende vandløb.

Det her forslag handler om randzoner langs alle vandløb på nær nogle få undtagelser, og vi forventer, at vi vil få randzoner langs en 30.000-33.000 – eller lige under 30.000 – km vandløb, og de skal ganges med 20 m. Der vil vi så nå et sted på mellem 60.000 og 70.000 ha. Vi siger, at vi maks. vil udlægge 50.000 ha, og indtil vi har de nøjagtige kilometertal for vandløb, er der derfor usikkerhed for, om det her bliver 7 m eller 10 m. Den der usikkerhed skyldes bl.a., at kommunerne endnu ikke har styr på, hvor mange kilometer vandløb de har. Og så skal vi også nævne den undtagelse, der har været omtalt i dag, nemlig at de der åbne drængrøfter i marsklignende arealer og andre afvandede områder, som ligger meget, meget tæt, hvorved de 10 m bliver en meget væsentlig del af arealet, vil blive undtaget. Det skal vi også have styr på, inden den nøjagtige bredde kan ligge klar.

Så har der også været spurgt meget om, hvad effekten af det her er, og der har været sat spørgsmålstegn ved kvælstof- og fosforeffekten. Det er væsentligt at sige her, at der har været mange forbehold. Der har fra forskernes side været sat mange spørgsmålstegn ved fosfortilbageholdelsen.

Det, det her virkelig hjælper noget på, er kvælstoftilbageholdelsen, de ca. 2.500 t kvælstof og det, de tilbageholder. Og det er det, der har størst vægt her sammen med natur- og biodiversitet, og derfor foreslår vi at køre det her igennem på den her måde.

Så jeg vil blot sige, at jeg med forventning ser frem til det videre arbejde i Folketingets Fødevareudvalg, hvor der vil blive lejlighed til nærmere drøftelser af lovforslagets enkelte dele, og endnu en gang vil jeg sige tak for de mange bemærkninger til lovforslaget, også konstruktive bemærkninger. Tak for dem.

Der er indtil videre fire, der har bedt om korte bemærkninger, og den første er hr. Per Clausen.

Mit spørgsmål tager afsæt i den kendsgerning, at da »Grøn Vækst«-aftalen blev indgået, blev den indgået mellem partier, der havde flertal i Folketinget. Det har de ikke mere, og på baggrund af Liberal Alliances udtalelser i dag kan man vel konstatere, at regeringens sædvanlige støttepartier ikke ligefrem står i kø for at bakke op om det her forslag.

Jeg vil godt spørge fødevareministeren, om han mener, at det er så vigtigt at komme igennem med de elementer, der indgår i det her lovforslag, at han er indstillet på at forhandle med Folketingets øvrige partier for at sikre, at der kan komme et flertal bag lovforslaget – et flertal, som jo ikke har været til at finde i dag.

Ministeren.

Når et lovforslag skal gennemføres, kræver det jo, at der er et flertal, og det er selvfølgelig ministerens opgave at sikre, at der er et flertal bag det lovforslag.

Så er det fru Bente Dahl.

Tak for det. Ministeren nævnte i sin redegørelse, at der er mange modsatrettede interesser i forbindelse med lovforslaget her, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i høringssvarene.

Jeg vil derfor gerne høre, om det er grunden til, at ministeren har indføjet et afsnit med ministerbeføjelser. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Det Radikale Venstre altid er skeptiske over for love med ministerbeføjelser. Ministerbeføjelser kan være elastik i metermål. Hvorfor er det nødvendigt at indføje en sådan bemyndigelse i denne lov? Er det de modsatrettede interesser, der ligger til grund for det?

Ministeren.

Som jeg husker det – jeg kan tage fejl – er der to områder, hvor der er ministerbeføjelser.

Det ene er det, jeg omtalte, nemlig spørgsmålet om den nøjagtige bredde på bræmmerne, for der skal vi have det nøjagtige antal kilometer. Der er til gengæld ikke beføjelser med hensyn til, at det her lovforslag handler om maks. 50.000 ha.

Det andet område er det, der handler om, hvilke planter der kan blive tale om til energiformål. Med den store udvikling, der er i forskningen vedrørende bioteknologi, og hvad man i øvrigt kan udnytte af biomasse til energi, tror jeg, det ville være forkert i dag at lægge sig fuldstændig fast på, hvad der kan blive tale om, med hensyn til hvilke afgrøder man kan bruge som energiafgrøder.

Fru Bente Dahl.

Tak for det. Ja, det er muligt, det handler om afgrøderne, men jeg kan prøve at læse op fra fremsættelsestalen. Der står:

»Fødevareministeren vil endvidere konkret kunne undtage arealer, hvor udlægget af randzoner vil ramme enkelte lodsejere uforholdsmæssigt hårdt, f.eks. på arealer med særlige højværdiafgrøder, væksthuse, forsøgsanlæg eller lignende.«

Der må mit spørgsmål være: Hvordan definerer ministeren uforholdsmæssigt hårdt? Hvordan kan man definere det begreb?

Ministeren.

Undskyld, det var godt, at jeg sagde: Som jeg husker det. Det er rigtigt, at der var en mere.

Jamen det ene vedrører jo næsten direkte bebyggelse. Det andet kan jo vedrøre en beplantning, som man siger i dag har et sådant formål, at det faktisk ikke ville gavne miljøet yderligere at kræve den her beplantning ryddet for at have en åben randzone. Så det er de to eksempler, jeg kunne komme i tanker om.

Så er det hr. René Christensen.

Tak. Det, jeg vil spørge ministeren om, er det, jeg har været inde på, om at gøre det her lidt fleksibelt i forhold til nytænkning, som vi på nuværende tidspunkt ikke ved om skal komme, altså det, jeg var inde på vedrørende de her miljøtiltag, man kunne lave i selve randzonerne omkring vandløbene. Vi skal selvfølgelig diskutere det her mellem første og tredje behandling, men jeg vil høre ministeren, om ministeren er enig i tankesættet om, at vi også skal se fremad og kigge på de løsninger, der er på de afvandingsproblemer, som landbruget har givet udtryk for flere gange der er i forbindelse med vandhandlingsplanerne, og at man kunne bruge de her randzoner positivt, så landmændene kan få løst det problem, så de kan få afvandet deres arealer.

Ministeren.

Jeg tror, det, som hr. René Christensen viste et eksempel på heroppe fra talerstolen med den flotte håndtegning, er det, der i fagsproget bliver kaldt et dobbeltprofilvandløb. Det må vi kigge på under udvalgsarbejdet. Hvis den der dobbeltdobbeltprofil kun i ekstreme situationer er vandførende, nogle få dage om året i ekstreme regnsituationer, men ellers har den normale vandløbsprofil og stort set ikke bliver ændret, er det klart, at det i forbindelse med bræmmer på 10 m vil betyde, at vi må vurdere det her og se, om det er en mulighed. Det kan jeg ikke svare nøjagtig på i dag, men jeg er med på, at det er en af de ting, der skal vurderes.

Hr. René Christensen.

Jeg takker selvfølgelig for, at ministeren er positiv over for at kigge på det her, og det vil vi selvfølgelig tage imod i forbindelse med det arbejde, der skal i gang, inden vi skal tredjebehandle lovforslaget.

Den anden ting, jeg vil spørge ministeren om, er vedrørende de her kompensationsbeløb, som flere også har spurgt ind til. Kan ministeren allerede i dag komme lidt tættere på, hvornår man forventer at vi kan melde klart ud til de landmænd, som står i den situation nu, at de skal regne på, hvad det her vil komme til at koste for deres bedrift i forbindelse med de arealer, som bliver pillet ud her? Hvornår kan vi håndfast sige, at det er det her beløb, vi kører med? Det, en tidligere ordfører sagde om de 1.600 kr. og 2.600 kr. – afhængig af om arealerne bliver brugt eller ej – var fuldstændig korrekt. Men er det nogle tal, vi kan regne med, eller hvornår kan vi få nogle rigtige tal på bordet, så vi kan sige, at det er sådan, det kommer til at se ud i fremtiden?

Ministeren.

Det, vi i vores forslag arbejder på at søge notificeret i EU, er omkring 1.600 kr., hvis det er vedvarende græsarealer i dag, og det er 2.600 kr., hvis det er dyrkede arealer. Jeg tror, jeg skal undlade at give garantier for, hvornår EU er færdig med den her notifikation. Vi presser på alt det, vi kan, for at få det her igennem, og ansøgningen er sendt osv., men jeg kan i dag ikke give en nøjagtig dato.

Selv om jeg ikke har været i Folketinget så længe, tror jeg, at der vil kunne findes andre indgåede politiske forlig, hvor man så bagefter har skullet hen og søge det notificeret i EU for at få de endelige beløb godkendt. Men det, vi arbejder med over for EU, ligger i hvert fald inden for de beløbsrammer.

Så er det hr. Kristen Touborg.

Tak. Ministeren svarede ikke på de to spørgsmål, jeg stillede. Det kunne der jo være to grunde til: Enten er det, fordi ministeren ikke ønsker at svare på dem, eller også er det, fordi ministeren sad og snakkede med den konservative ordfører. Jeg foretrækker at tro, at det er det sidste, der er tilfældet. Men nu får ministeren i hvert fald muligheden igen.

Det ene spørgsmål har ministeren faktisk svaret på, for det var det sidste, hr. René Christensen spurgte til, altså om spørgsmålet om kompensation er afklaret. Men jeg går ud fra, at det skal være på plads, inden vi laver en tredjebehandling.

Men det andet, jeg spurgte om, var, om den kompensation, som skal betales landmændene via landdistriktsstøtten, skal finansieres ved, at man overfører flere midler fra den direkte støtte, eller skal tages ud af de landdistriktsstøttemidler, der er der nu. For det er jo ikke helt ligegyldigt for dem, der er modtagere.

Ministeren.

De kompensationer her er en del af det budget, der er lagt for »Grøn Vækst«, og det finansieres bl.a. ved de 13,5 mia. kr., som vi hjemtager i landdistriktsstøtte og ved nogle uforbrugte midler under artikel 68. Så de er en del af den samlede finansiering, der blev lagt op til med »Grøn Vækst«- forslaget. Jeg kan skriftligt svare på, om det er i den ene eller den anden blok; det kan jeg ikke huske her på stående fod, men de er en del af det samlede budget.

Hr. Kristen Touborg.

Tak for svaret. Jeg skal bare lige være sikker på, at det ikke indebærer, at nogle af de midler, som nu udbetales i landdistriktsstøtte, går til det andet her. Ellers var der jo muligheden for, at man kunne hæve bidraget fra den direkte støtte, som overføres til landdistriktsmidlerne. Det er jo op til regeringen, om de vil det.

Ministeren.

Med »Grøn Vækst« besluttede vi at hjemtage alle de landdistriktsmidler, vi overhovedet kunne – både dem, der kræver lidt medfinansiering, og dem, der kræver meget medfinansiering. Så hele kassen bliver tømt, kan man sige, i søjle 2 under den her finansiering. Og som jeg sagde, er det enten via den kasse eller de uforbrugte midler under artikel 68, at det her bliver finansieret. Jeg kan ikke på stående fod komme det nærmere.

Så er det hr. Per Ørum Jørgensen.

Det er sådan set ikke et direkte spørgsmål, men måske i højere grad en tilkendegivelse over for ministeren. Jeg kan forstå, at der er opstået en diskussion om, hvorvidt der er flertal for de her ting, og derfor vil jeg egentlig gerne tilkendegive over for ministeren, at Kristendemokraterne støtter forslaget, og at der efter min hovedregning dermed også er flertal for det. Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være ting under udvalgsarbejdet, som det er klogt og nødvendigt at kigge på – det er vi selvfølgelig åbne over for.

Men blot en tilkendegivelse over for ministeren om, at Kristendemokraterne støtter forslaget.

Ministeren.

Jeg kan kun takke for tilkendegivelsen – tak for det.

Så er der ikke flere, der ønsker at stille spørgsmål, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.