Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 156
Offentligt
TALE
22. marts 2011
Beskæftigelsesministerens tale til samrådsspørgsmålA til L 156 (225-timers-reglen)
J.nr. 2010-00184675. kt./Leo
Samrådsspørgsmål A:Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt lovforslaget isoleretset vil øge problemerne med udsættelse af lejere, som følgeaf reduktioner i såvel kontanthjælp som boligstøtte.Svar:Socialministeren og jeg er blevet enige om, at jeg begynder.300-timers-reglen har virket godt. Undersøgelser har vist, atder er en beskæftigelseseffekt ved reglen. Men reglen harogså en anden og måske mere indirekte effekt. 300-timers-reglen – og selvfølgelig også 450- og 225-timers-regel - un-derstreger kravet om rådighed og selvforsørgelse.Reglen understreger kravet om, at begge parter i et ægteskabskal udnytte deres arbejdsmuligheder, når de får kontant-hjælp.Der er ikke tale om en ydelsesnedsættelse, som har til hen-sigt at tage penge fra folk, men reglen skal sikre, at folk stårtil rådighed for arbejdsmarkedet. Og gør de ikke det, kan deikke få penge fra det offentlige. De nye regler, hvor man ef-ter at have modtaget hjælp i sammenlagt et år skal dokumen-tere 225 arbejdstimer indenfor 12 måneder vil sikre en merekontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet.Det er således vigtigt for os, at reglen understreger, at manselv skal gøre en indsats for at få et arbejde og komme ud afoffentlig forsørgelse.
Dette spørgsmål handler isoleret set om udsættelser, og for atsocialministeren og jeg ikke skal sidde og gentage hinanden,vil jeg tillade mig at nævne et notat fra Rockwool-fonden ogSFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om udsæt-telser fra september 2009.Det belyser sammenhængen mellem risiko for udsættelser ogydelsers størrelse. I dette tilfælde om risikoen for at flygtnin-ge og indvandrere sættes ud af deres bolig.Hovedspørgsmålet i undersøgelsen er, om det rammer flygt-ninge, som i tilfælde af ledighed modtager starthjælp, hyppi-gere end flygtninge, som modtager kontanthjælp.Notatet viser, at flygtninge i alt har dobbelt så høj risiko forat blive sat ud af deres lejlighed end fx andre lejere med ind-vandrerbaggrund eller lejere med dansk baggrund.Men der er praktisk talt ingen forskel på, om de modtagerkontanthjælp eller starthjælp. Risikoen for kontanthjælps-gruppen for at blive sat ud af lejligheden er lige så stor somfor starthjælpsgruppen.Hvad har denne undersøgelse om starthjælp så med 225-timers-reglen at gøre?Ikke alverden, men undersøgelsen siger, at der ikke nødven-digvis er sammenhæng mellem det at få en nedsat ydelse også risikoen for at blive sat ud af sin bolig. Det er jo overor-dentligt interessant. Og det er sådan en sammenhæng, spør-geren synes at forudsætte i spørgsmålet.Som socialministeren og jeg har sagt utallige gange, så viserden her undersøgelse også klart, at der er andre forhold endindkomsten, der har indflydelse på risikoen for udsættelser.
2
---For eksempel spiller nationalitet en stor rolle. Hvis vi alenefokuserer på de flygtninge, som sættes ud af deres bolig, såviser det sig, at langt den største gruppe kommer fra Soma-lia. Herefter følger flygtninge fra Irak og fra Bosnien-Herzegovina som henholdsvis den næststørste og tredjestør-ste gruppe, som sættes ud af deres bolig.Flygtninge fra Somalia udgør kun 14 % af flygtninge i Dan-mark, men udgør 47 % af de flygtninge, som sættes ud af bo-ligen.Så fakta er altså, at flygtninge, som modtager starthjælp ikkeoftere bliver udsat af deres lejlighed end flygtninge, sommodtager kontanthjælp.
FaktaTabel:Risikoen for at blive sat ud af sin bolig i løbet af et år. Andel af lejere iprocent som er sat ud af deres bolig.______________________________________________________________________Flygtninge i alt0,32 %Kontanthjælpsgruppen0,32 %Starthjælpsgruppen0,33 %Andre indvandrere0,17 %Dansk baggrund0,16 %________________________________________________________________Kilde: Notat fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd,Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig,
september 2009.
3