Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov

om individuel boligstøtte og lov om social service (Ændring af 450 timers reglen til

en 225 timers regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp,

reduktion af boligstøtten ved manglende forældreansvar m.v.)

1. Indledning

Ved e-mail af 20. december 2010 har Arbejdsmarkedsstyrelsen anmodet om senest den4. januar 2011 at modtage Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger tiludkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuelboligstøtte og lov om social service (Ændring af 450 timers reglen til en 225 timers regel,uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten vedmanglende forældreansvar m.v.).På grund af den korte høringsfrist har det af ressourcemæssige årsager ikke været muligtfor instituttet at besvare høringen inden den 4. januar 2011.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget ændres den gældende 450 timers regel på kontanthjælpsområdet til en225 timers regel. I dag skal ægtefæller i et ægtepar, der modtager kontanthjælp, eftersammenlagt to år på kontanthjælp kunne dokumentere, at de har udført 450 timersordinært og ustøttet arbejde inden for de sidste to år for ikke at miste den enekontanthjælp. Reglen omfatter også ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i ordinærtustøttet arbejde, og hvor den anden modtager kontanthjælp. Med forslaget ændres dettesåledes, at ægtefæller i et ægtepar, der modtager kontanthjælp, fremover eftersammenlagt et år på kontanthjælp skal kunne dokumentere, at de har udført 225 timersordinært og ustøttet arbejde inden for det seneste år.

Det foreslås endvidere, at nedsættelse af kontanthjælp i bestemte situationer ikkelængere skal kunne kompenseres gennem en forhøjelse af boligstøtten. Dette betyder foreksempel, at boligstøtten ikke vil kunne blive opreguleret som følge af, at kontanthjælpenefter seks måneder nedsættes med 622 kr. (2010-tal) for ægtepar.Det foreslås endvidere, at den del af en given boligstøtte, som vedrører et barn, skalbortfalde, hvis kommunen træffer afgørelse om manglende efterlevelse af etforældrepålæg efter lov om social service, eller hvis kommunen træffer afgørelse ombortfald af ungeydelsen som følge af reglerne om unges pligt til at deltage i uddannelsem.v. Kommunen pålægges i den forbindelse en pligt til at oplyse forældre om, atefterlevelse af forældrepålæg er en betingelse for at modtage den boligstøtte, dervedrører det pågældende barn.

3. Instituttets bemærkninger til lovforslaget

3.1. 225 timers regelDet følger af artikel 9 i FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder(ICESCR), at staterne anerkender ethvert menneskes ret til social tryghed, herundersocialforsikring. Endvidere følger det af ICESCR artikel 11, stk. 1, 1. pkt., at staterneanerkender ethvert menneskes ret til en levefod, som er tilstrækkelig for vedkommendeselv og vedkommendes familie, herunder passende ernæring, beklædning og bolig og tilfortsat forbedring af vedkommendes levevilkår. Det følger endvidere af ICESCR artikel 2,stk. 1, sammenholdt med artikel 9 og 11, stk. 1, 1. pkt., at staterne er forpligtet til i videstmulig udstrækning og ved alle egnede midler, herunder især lovgivningsforanstaltninger,at træffe forholdsregler med henblik på den fremadskridende fulde virkeliggørelse af depågældende rettigheder. Herudover indeholder konventionens artikel 2, stk. 2, etaccessorisk diskriminationsforbud, idet staterne er forpligtet til at garantere, at de ikonventionen anførte rettigheder gennemføres uden forskelsbehandling af nogen art ihenseende til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, nationaleller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD) indeholder iartikel 5, e), IV), et forbud mod diskrimination på grund af race, hudfarve, afstamning ellernational eller etnisk oprindelse i relation til blandt andet retten til social tryghed og socialeydelser.Med hensyn til rettigheder vedrørende sociale ydelser gælder endvidere det accessoriskediskriminationsforbud i artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK), jf. artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Der kan herved henvises til Stec m.fl.mod Storbritanien, afgørelse af 6. juli 2005, hvori det blev fastslået, at sociale ydelser,

hvad enten de er betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej, er omfattet afanvendelsesområdet for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.Diskriminationsforbuddene indebærer, at forskelsbehandling er ulovlig (diskriminerende),hvisforskelsbehandlingenerusagligelleruproportional.Omvendterenforskelsbehandling lovlig, hvis den er saglig og proportional. Forskelsbehandling kankomme til udtryk enten direkte eller indirekte. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvisen umiddelbart neutral betingelse rammer f.eks. ikke-etniske danskere hårdere endetniske danskere.Instituttet skal bemærke, at SFI-undersøgelsen fra juni 2008 ”300-timers-reglen:Betydningen af 300-timers-reglen for gifte kontanthjælpsmodtagere” viser, at 95 pct. af deinterviewpersoner, der i 2007 fik frakendt kontanthjælp grund af 300 timers reglen og 90pct. af de interviewpersoner, som på grund af 300 timers reglen var i risiko for at mistekontanthjælp, ikke var født i Danmark.På baggrund af SFI-undersøgelsen er der efter instituttets opfattelse grundlag fornærmere at undersøge, om den foreslåede 225 timers regel indebærer indirekteforskelsbehandling af personer med anden etnisk oprindelse end dansk i forhold tiletniske danskere, og hvis dette er tilfældet, at overveje, om forskelsbehandlingen erproportional, jf. herved ICESCR artikel 2, stk. 2, jf. artikel 9 og 11, ICERD artikel 5, e), VI),samt EMRK artikel 14, jf. artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.Instituttet anbefaler på den baggrund, at der tilvejebringes statistiske oplysningerpå området til belysning af, hvilke befolkningsgrupper der i praksis omfattes afden foreslåede 225 timers regel.Instituttet anbefaler endvidere, at virkningerne af den foreslåede 225 timers regelovervåges, herunder om reglen rammer personer med anden etnisk oprindelseend dansk hårdere end etniske danskere.Instituttet skal endvidere bemærke, at instituttet efter genovervejelse finder det legitimt atstille krav som det foreslåede over for personer med arbejdsevne uden samtidig at stillesamme krav over for personer uden arbejdsevne.3.2. Bortfald af boligstøtte ved bortfald af børne- og ungeydelsenAfgørelser om forældre- og ungepålæg træffes af kommunerne og ved manglendeefterlevelse af et pålæg, træffes afgørelsen om sanktion – bortfald af børne- og/ellerungeydelsen samt boligstøtte – tillige af kommunerne. Afgørelserne kan påklages til det

sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Instituttet anbefaler af retssikkerhedsmæssige hensyn og af hensyn tilgennemsigtighed for borgeren, at klageadgangen til det sociale nævn iforbindelse med afgørelser om bortfald af boligstøtte omtales udtrykkeligt ilovforslagets almindelige bemærkninger.Instituttet skal endvidere bemærke, at afgørelser om forældre- og ungepålæg kan udgøreindgreb i blandt andet retten til privatliv og selvbestemmelsesret, som beskyttet i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, stk. 1, og at en afgørelseom forældre- eller ungepålæg for at være lovlig i sådanne tilfælde kræver, at pålægget ernødvendigt og proportionalt i det konkrete tilfælde, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.Instituttet skal endelig fremhæve, at en afgørelse om at stoppe udbetaling af børne-og/eller ungeydelse og boligstøtte, bør administreres under hensyn til barnets tarv, jf.herved artikel 3, stk. 1, i FN’s konvention om barnets rettigheder, hvorefter barnets tarvskal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det bør såledesundgås, at i forvejen ressourcesvage forældre bliver stillet så ringe økonomisk set, at etbarns vilkår derved bliver svækket i en grad til skade for barnet.Der henvises til j.nr. 2010-0018467.