Det er vel også tilladt at udtrykke lidt glæde her fra Folketingets talerstol.
Det her lovforslag, som vi nu tredjebehandler og stemmer ja til, er jo et lovforslag, der har været mere end 25 år undervejs.
Jeg tror, at hvis jeg opgør antallet af transportministre og de hver havde bevilget 0,5 km, havde jeg kunnet sige, at vejen var klar helt ud til motorvejen.
Så det er rigtig, rigtig dejligt.
Jeg vil da også takke mine kollegaer og medordførere, hr.
Magnus Heunicke og hr.
Helge Adam Møller.
Hr.
Helge Adam Møller startede allerede på det her projekt, da han var ung folketingskandidat, og nu bliver det jo vedtaget, inden hans afgang, som han har annonceret.
Det er rart, at vi er kommet i mål med det her, vil jeg sige til hr.
Helge Adam Møller.
Det siger jeg mange tak for.
Jeg vil også sende en hilsen til Næstveds borgmester, som har kæmpet for det i mange år.
Nu går han af på lørdag, og sagt med et smil på læben:
Havde jeg vidst, at det var det, der skulle til, havde vi vedtaget det noget før.
Men tak, fordi man trykker på de grønne knapper.