L 152 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

HøringsnotatVedrørende forslag til lov om ændring af lov om luftfart (Kommunal drift af flyve-pladser, regulering af erstatningsansvarsgrænser, sletning af luftfartøjer og udste-delse af forbud og påbud m.v.)1. IndledningTrafikstyrelsen har den 21. december 2010 sendt udkast til forslag til lov om æn-dring af lov om luftfart (Kommunal drift af flyvepladser, regulering af erstatningsan-svarsgrænser, sletning af luftfartøjer og udstedelse af forbud og påbud) til høringhos relevante organisationer og offentlige myndigheder. Lovforslaget har også væretoffentliggjort på høringsportalen.Høringsfristen udløb den 10. januar 2011.Følgende organisationer, myndigheder m.v. har været hørt:Air Greenland A/SAOPAArbejdsmiljørådet for LuftfartAtlantic Airways A/SBillund LufthavnCabin Union DenmarkCimber SterlingDalpaDanish Business Travel AssociationDanmarks Rejsebureau ForeningDansamDansk ErhvervDansk FlyvelederforeningDansk IndustriDansk MotorflyverunionDanske RegionerDanske SpeditørerErhvervsflyvningens Sammenslut-ningEsbjerg LufthavnFlyvebranchens PersonaleunionFlyvertaktisk KommandoForbrugerrådetForeningen af Rejsearrangører iDanmarkForsvarskommandoenFærøernes LandsstyreGrønlands SelvstyreGrønlands LufthavnsvæsenHavarikommissionen for Civil Luft-fart og JernbaneKarup LufthavnKommunernes LandsforeningKongelig Dansk AeroklubKøbenhavns Lufthavne A/SNaviairPrimera AirSASScandinavian Airlines SystemStarairSun AirSønderborg LufthavnThomas CookTransaviaAalborg LufthavnAarhus Lufthavn

2. Høringssvarene med bemærkningerTransportministeriet har modtaget 19 høringssvar. De modtagne høringssvar ervedlagt som bilag til høringsnotatet.I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Hvor det errelevant, er Trafikstyrelsens bemærkninger anført efterfølgende i kursiv.I afsnit 3 sammenfattes ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det lov-udkast, som har været i høring.Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner:2.1 Hjemmel til kommunal drift af lufthavne og tilknyttet virksomhedBrancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport kan støtte forslaget om at tilveje-bringe et klart hjemmelsgrundlag for kommuner og kommunale fællesskabers ejer-skab og drift af lufthavne med tilknyttet virksomhed på et forretningsmæssigt grund-lag og kan også støtte den luftfartspolitiske målsætning om indenrigsluftfart og dedanske lufthavnes samfundsmæssige betydning, som understøtter forslaget.Esbjerg Kommune finder (som ejer af Esbjerg Lufthavn), at forslaget følger de anbe-falinger, som den tværministerielle arbejdsgruppe præsenterede i sommeren 2010og som Esbjerg kommune kunne gå ind for. Kommunen kan tilslutte sig, at der nutilvejebringes klarhed om kommunernes hjemmel til at eje og drive lufthavn, herun-der at drive de relaterede aktiviteter, som det er naturligt for en lufthavn at kunnetilbyde.Esbjerg Kommune er også tilfreds med, at hjemmelen i luftfartslovens § 71 om re-gulering af lufthavnstakster ikke udnyttes, da kommunen er enig i, at lufthavne børkunne fastsætte deres takster ud fra de gældende nationale og europæiske reglerom konkurrence og statsstøtte.Karup Lufthavn kan tilslutte sig forslaget, hvorefter det lovliggøres for kommunerneog kommunale fællesskaber at eje og drive lufthavne med tilknyttet virksomhed pået forretningsmæssigt grundlag.Karup Lufthavn bemærker, at lufthavnene er etableret på forskellig vis, dels som an-dels- /aktieselskaber hvor der er flere ejere, dels som en integreret del af den enkel-te kommunes drift hvor den pågældende kommune alene driver lufthavnen.Efter Karup Lufthavns opfattelse vil det være hensigtsmæssigt, at det i den kom-mende lovgivning præciseres, hvilken lovgivning der er gældende omkring lufthav-nenes økonomiske dispositioner f. eks. Den kommunale Styrelseslov og det deraffølgende tilsyn med disse dispositioner.Karup Lufthavn finder, at det ligeledes vil være hensigtsmæssigt, at lufthavnene af-lægger regnskab efter samme princip.

Efter Karup Lufthavns opfattelse er det kommunale regnskabssystem ikke specielthensigtsmæssigt til at aflægge regnskab efter for lufthavnene, idet dette systemvæsentligst tjener det formål at sikre bevillingsoverholdelse.Karup Lufthavn foreslår derfor, at lufthavnene kan aflægge regnskab efter årsregn-skabslovens principper, idet disse principper er alment kendte, og lufthavnene kan”nøjes med” at udarbejde et regnskab og dermed spare administrative ressourcer.Trafikstyrelsen kan oplyse, at formålet med den foreslåede § 52 a, er at skabe klarhjemmel for kommunalt ejerskab og drift af flyvepladser med tilknyttet virksomhedherunder om kommuners adgang til at fastsætte betaling for benyttelsen af flyve-pladsen. De anførte forslag om præcisering af gældende lovgivning for flyvepladsersøkonomiske dispositioner i øvrigt og om aflæggelse af regnskab efter årsregnskabs-lovens principper falder uden for den regulering, der kan foretages i luftfartsloven.Aarhus Lufthavn konstaterer med beklagelse, at man i forbindelse med udarbejdelseaf lovforslaget ikke har taget hensyn til Aarhus Lufthavns høringssvar af 12. august2010 til den rapport om De største danske provinslufthavne, der ligger til grund forlovforslaget. Der henvises i den forbindelse særligt til lufthavnens høringssvars afsnitom rapportens konklusion, der fastslår, at ”provinslufthavnene har således forskelli-ge driftsvilkår”.Aarhus Lufthavn anbefaler, som fremført ved en række tidligere lejligheder – bl.a.overfor transportministeren direkte – at man benytter den anledning, den igangvæ-rende lovproces repræsenterer, til at skabe større ensartethed og gennemskuelighedi den måde, på hvilken man i Danmark har mulighed for at drive provinslufthavne.Aarhus Lufthavn anviser i sit høringssvar et par indsatsmuligheder, men er åbneover for valget af andre midler, så længe de fører til det, der er målet for lufthavnen– ensartede konkurrencevilkår for alle danske provinslufthavne.Aarhus Lufthavn oplyser, at lufthavnen i stigende grad møder konkurrence fra om-kringliggende provinslufthavne, der drives på basis af markant indirekte statsstøtte,hvilket lufthavnen finder uholdbart.Aarhus Lufthavn anfører, at hvis man fra politisk hold undlader at tage fat på denneproblemstilling gennem den forestående lovændring, har lufthavnen intet andet valgend at forfølge situationen via relevante juridiske kanaler.Trafikstyrelsen kan oplyse, at den del af lovforslaget der omhandler kommunal driftog ejerskab af flyvepladser, udspringer af en rapport fra en tværministeriel arbejds-gruppe. Rapporten har været i ekstern høring, og der har været bred opbakning tilforslaget både blandt kommuner, lufthavne, luftfartsselskaber og brancheorganisati-onerne. Rapporten og anbefalingerne er endvidere sendt til Trafikudvalget, der erorienteret om, at der vil blive udarbejdet en lovændring herom. I forbindelse medhøringen blev der rejst forskellige problemstillinger, som var langt bredere. Bl.a.fandt Aarhus Lufthavn, at de provinslufthavne (Karup og Aalborg), der er placeretsammen med militære lufthavne, har en særlig konkurrencemæssig fordel, fordi deefter deres opfattelse ikke betaler samtlige omkostninger og ikke drives på markeds-vilkår. Det afvises dog af Karup og Aalborg lufthavne. Problemstillingen ligger udenfor den regulering, der kan foretages i luftfartsloven og er mere et spørgsmål mellemRigsrevisionen og Forsvarsministeriet.

SAS henviser i sit høringssvar til lovforslaget til sit høringssvar af 12. august 2010 tilRapport om De større danske provinslufthavne af maj 2010.SAS finder det uforståeligt og betænkeligt, at konsekvensen af lovforslaget – dvs.den manglende udnyttelse af beføjelsen i luftfartslovens § 71 - er, at den absolutmest kompetente myndighed på området, Trafikstyrelsen, ikke længere skal føre til-syn med et område, hvor netop Trafikstyrelsen i flere omgange har påpeget, at luft-havnenes adfærd ikke er i overensstemmelse med internationale regler. Dette synesogså at være i strid med den i lovforslaget nævnte målsætning om opretholdelsen afen effektiv indenrigsluftfart.SAS anfører, at et kompetent og erfarent tilsyn som følge af den manglende udnyt-telse af beføjelsen i § 71 skal afløses af konkurrencereglerne, som overlader til ope-ratørerne selv at holde øje med lufthavnenes afgiftsfastsættelse og ikke tager højdefor det internationale regelsæt, som man fra dansk side har tilsluttet sig.I den sammenhæng tænker SAS særligt på ICAO Doc. 9082, ICAO’S Policies onCharges for Airports and Air Navigation Services. UnderGeneralog overskriftenOr-ganizational and Managerial Issuesstår der således:14. The Council also wishes to stress that whenever an autonomous entity is estab-lished, whether by a government or by private interests, to operate an airport(s)and/or air navigation services, the State should ensure that all relevant obligationsof the State specified in the Convention on International Civil Aviation, its Annexesand in air services agreements are complied with and that ICAO’s policies and prac-tices, such as those contained in the present policies on charges, are observedSAS anfører, at Trafikstyrelsen på et møde den 22. november 2010 har bekræftet, atKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke i medfør af konkurrencereglerne kan hånd-hæve ICAOs regelsæt direkte. Med den manglende udnyttelse af beføjelsen i § 71lever man fra dansk side altså ikke op til ovennævnte bestemmelse. SAS anmoderom, at Trafikstyrelsen kommenterer dette.SAS anmoder desuden på ovennævnte baggrund om, at den manglende udnyttelseaf beføjelsen i luftfartslovens § 71 tages op til fornyet overvejelse, og at der i denforbindelse foretages en kortlægning af provinslufthavnenes faktiske adfærd på af-giftsområdet, hvilket ikke var tilfældet i den nævnte rapport.Trafikstyrelsen forstår SAS’s høringssvar således, at SAS ønsker at genindføre enregulering af takstfastsættelsen i provinslufthavnene i form af forhåndsgodkendelseog tilsyn med afgiftsfastsættelsen og -opkrævningen og udpegning af klageinstans.Det er igen et spørgsmål, som ligger helt uden for det aktuelle lovforslag, og somudspringer af den omtalte rapport om provinslufthavnene.Det er en enig arbejdsgruppe, der anbefaler, at beføjelsen i luftfartslovens § 71 ikkeudnyttes, fordi de eksisterende regler allerede sikrer overholdelse af ICAOs anbefa-linger. Disse regler omfatter blandt andet konkurrence- og statsstøttereglerne samtde sektorspecifikke regler som luftfartslovens § 72 om ligebehandling af udenlandskeog danske flyselskaber, ground handling bekendtgørelsen og forordningen om luft-

trafiktjenester. En imødekommelse af SAS’s synspunkter vil betyde, at Trafikstyrel-sen går en anden vej, end hvad der var enighed om i arbejdsgruppen.Endvidere ville der være tale om en overregulering og dermed mere administration,da de allerede eksisterer regler, der sikrer, at provinslufthavnene generelt set ikkeprisfastsætter taksterne for lufthavnsydelser uhensigtsmæssigt.For at gøre det nemmere for flyselskaberne at få et samlet overblik over taksterne,vil Trafikstyrelsen imidlertid i en bekendtgørelse fastsætte bestemmelser om, at pro-vinslufthavnene skal offentliggøre deres takstblade og indsende dem til Trafikstyrel-sen. SAS og andre flyselskaber vil dermed kunne indhente information om taksternehos Trafikstyrelsen.

Cimber Sterling henholder sig til de synspunkter, som er anført i høringssvaret fraSAS.Trafikstyrelsen kan henvise til sine kommentarer til høringssvaret fra SAS.Grønlands Selvstyre finder, at den foreslåede § 52 a ikke skal sættes i kraft forGrønland. De grønlandske kommuners organisering, drift og adgang til at drive virk-somhed er et hjemtaget område – et internt grønlandsk anliggende. Området kan –og bør derfor ikke reguleres ved dansk lovgivning.Selvstyret vurderer, at de nugældende grønlandske regler (herunder landstingslovnr. 23. af 18. december 2003 om kommuners adgang til at investere i erhvervs-mæssig virksomhed og Landstingslov nr. 12 af 5. december 2008 om flyvepladser)ikke giver de grønlandske kommuner fuld adgang til at drive og eje lufthavne påkommerciel basis.Selvstyret har i lyset af den meget korte høringsfrist foretaget en uformel høring afKanukoka (De Grønlandske Kommuners Landsforening) samt Lovkontoret i Forman-dens departement, som støtter ovenstående vurdering.Grønlands Selvstyre har endvidere efterfølgende telefonisk, efter drøftelser medStatsministeriet, anmodet Trafikstyrelsen om, at det af lovforslaget kommer til atfremgå, at lovforslaget i øvrigt kun kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig an-ordning. Dette er en følge af den interne lovgivningsprocedure i Grønland efter selv-styreloven fra 2009.Trafikstyrelsen er enig med Grønlands Selvstyre om, at § 52 a ikke skal gælde forGrønland af de årsager, som er fremført af Selvstyret og vil endvidere imødekommeønsket om, at loven i øvrigt kun sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.Dette fremgår af det fremsatte lovforslag.Air Greenland finder, at det i en grønlandsk kontekst, hvor der generelt mangler kri-tisk masse til at drive virksomhed, herunder lufthavne og luftfartsselskaber, påkommercielle vilkår, kan det forekomme uhensigtsmæssigt at driften af lufthavnenekan overlades til kommunerne med hjemmel i dansk lovgivning. Uden at have un-

dersøgt dette til bunds er det Air Greenlands opfattelse, at der kan være en konfliktmellem grønlandsk lovgivning og luftfartsloven på området omkring ejerskab af luft-havne.Air Greenland finder ud fra den betragtning, at der er en forsyningspligt at tage hen-syn til i Grønland, at adgangen til at styre lufthavnsejerskabet bør forblive hos Selv-styret og ikke kunne udlægges uden deres medvirken til andre operatører.Air Greenland anfører, at flere lufthavnsoperatører i Grønland også vil medføre etøget behov for tilsyn fra Trafikstyrelsens side. Det må antages, at der afsættes res-sourcer hertil. Der er et øget fokus på at kunne etablere især alternative heliporte,og derfor bør tilsynet være skærpet, så der ikke skabes en konkurrenceforvridning tilskade for eksisterende pladser og operatører samt forsyningssikkerheden.Trafikstyrelsen kan henvise til sine bemærkninger til Grønlands Hjemmestyres hø-ringssvar ovenfor.2.2 Sletning af luftfartøjsregistret ved manglende anmeldelse af ejerskifteAdvokatfirmaet Gorrissen Federspiel anfører, at efter den nuværende retsstilling re-gistreres den nye ejer af luftfartøjet ikke, hvis ikke behørig dokumentation efter luft-fartslovens § 10 tilvejebringes indenfor den af registreringsmyndigheden fastsattefrist. Hvis der i øvrigt er indgivet behørig dokumentation for overdragelsen af flyetfra den hidtidige ejer, så vil den nuværende retsstilling føre til, at luftfartøjet ikkelængere opfylder kravene til at være registreret og registreringsmyndigheden kansåledes slette luftfartøjet fra Nationalitetsregistret. Ifølge advokatfirmaet indeholderluftfartsloven således allerede mulighed for at slette et luftfartøj når den nye ejerikke indsender den fornødne ansøgning og/eller dokumentation for ejerskifte.Advokatfirmaet finder, at forslaget, som det er formuleret, vil medføre den uheldigeretsstilling, at hvor den samlede dokumentation for overdragelse af luftfartøjet ermangelfuld, kan luftfartøjet slettes, hvis en del af den mangelfulde dokumentation erden nye ejers manglende tilvejebringelse af behørig dokumentation efter luftfartslo-vens § 10. Det vil altså sige, at hvor f.eks. ansøgningen om overdragelse fra denhidtidige ejer ligeledes er mangelfuldt, kan luftfartøjet slettes fra Nationalitetsregi-stret. I den situation bør luftfartøjet forblive registreret i den hidtidige ejers navn ogikke, som vil være en følge af lovforslaget, kunne slettes af registreringsmyndighe-den.Trafikstyrelsen finder, at der er tale om en misforståelse, hvis Advokatfirmaet Gor-rissen Federspiel tror, man med gældende regler kan slette et luftfartøj, hvis dermangler dokumentation. Trafikstyrelsen kan efter gældende regler kun slette et luft-fartøj af registret efter luftfartslovens § 13, hvis ejeren ikke opfylder nationalitetsbe-tingelserne i § 7. Dvs. Trafikstyrelsen skal positivt vide, at betingelserne ikke er op-fyldt. Trafikstyrelsen kan f. eks. ikke slette luftfartøjet, fordi en ny ejer ikke vil ind-sende en ansøgning om omregistrering, jf. § 10, stk. 1, hvilket er den typiske situa-tion.M.h.t at omregistrering ikke kan ske, fordi den tidligere ejer ikke i forbindelse medsalget har leveret de nødvendige papirer til køberen, bemærker Trafikstyrelsen, atden dokumentation, der kræves for at registrere et ejerskifte, er en ansøgning fraden nye ejer med erklæring om, at den pågældende opfylder nationalitetskravene i §

7 samt dokumentation for erhvervelsen af luftfartøjet i form af en købekontrakt elleren overdragelseserklæring, evt. med dokumentation for tegningsberettigelse, hvissælger er et selskab. Køber må formodes at være i besiddelse af dette, idet bemær-kes, at enhver kan skaffe dokumentation for tegningsberettigelse fra Det CentraleVirksomhedsregister.Air Greenland finder, at det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at Trafikstyrelsenkan slette fra registeret uden videre. Det må alt andet lige være mere hensigtsmæs-sigt, at ejerskiftet blot ikke registreres.Trafikstyrelsen kan ikke slette et luftfartøj af luftfartsregistret uden videre. Dennye ejer bliver jo varslet i og med, at Trafikstyrelsen giver denne en frist til at tilve-jebringe den manglende dokumentation.2.3 Sikring af indflyvningen til visse godkendte ikke-offentlige flyvepladserAir Greenland antager, at der sker afstemning med de grønlandske forhold. Jorden iGrønland er ikke udmatrikuleret, og det er ikke muligt at eje jord, men blot at opnåarealtildelinger/-brugstilladelser.Trafikstyrelsen kan oplyse, at det i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse fast-sættes, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Grønland, men at den vil kunnesættes i kraft ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske for-hold tilsiger. Der vil således automatisk ske afstemning med de grønlandske forhold.2.4 EU-forordninger på luftfartsområdetForsvarskommandoen henviser til, at Trafikstyrelsen har bekræftet, at ændringerne iluftfartsloven af ordlyden ”EU-forordninger omfattet af loven” til ”EU forordninger påluftfartsområdet” ikke vil have indflydelse på betydningen og fortolkningen af § 154,og at det således fortsat er Forsvarsministerens afgørelse i hvilken udstrækning, de iloven fastsatte bestemmelser om civil luftfart og de i medfør heraf udfærdigede for-skrifter skal gælde for militær luftfart, samt at Trafikstyrelsen har bekræftet, at detteogså er gældende for EU forordninger på luftfartsområdet. På den baggrund har For-svarskommandoen ingen bemærkninger.Forbrugerrådet hilser med tilfredshed, at det nu tydeliggøres, at overtrædelser afEU-forordninger på luftfartsområdet, herunder vedr. passagerrettigheder, kan straf-fes med bøde eller fængsel. Forbrugerrådet opfordrer til, at det tydeliggøres, at derogså lægges op til en stramning af den faktiske sanktionspraksis – der hidtil stort sethar været ikke eksisterende.Forbrugerrådet anfører endvidere, at det til trods for gældende lovgivning om passa-gerrettigheder er realiteten i dag, at rettighederne ikke fuldt ud efterleves af flysel-skaberne. Forbrugerrådet finder det derfor glædeligt, at Trafikstyrelsen i forslagetindskærper, at der skal rettes op på den misforståelse/usikkerhed, der har væretvedrørende sanktionsmuligheder i lov om luftfart for overtrædelse af gældende EU-regler vedrørende passagerrettigheder. Desuden er det et fremskridt, at der gives

hjemmel til, at luftfartsvæsenet kan udstede påbud om, at forholdet skal bringes iorden straks eller inden for en frist.Forbrugerrådet bemærker i den forbindelse, at det ikke af lovforslaget klart er præ-ciseret, om der tiltænkes en stramning i praksis, således at det ikke længere aleneer ved gentagne overtrædelser, at reglerne anvendes, men at der skrides konse-kvent ind, når det konstateres, at flyselskabet ikke overholder disse.Forbrugerrådet opfordrer således til, at der udformes regler, der sikrer en effektivefterlevelse af gældende regler, som dette f.eks. var hensigten med artikel 16, stk.3. i forordning 261/2004 om passagerrettigheder. Det bør derfor overvejes at tilføjesanktionsmuligheder direkte til kendelserne vedrørende forordning 261/2004 ompassagerrettigheder.Forbrugerrådet ser med bekymring på den ligegyldighed og ignorering af passager-rettighederne fra flyselskabernes side, og selv i de tilfælde, hvor reglerne i nogenomfang efterleves, er det Forbrugerrådets opfattelse, at disse ikke efterleves på enordentlig måde. Det bør således tillige sikres, at den praksis, der lægges for dagen,når der klages til Trafikstyrelsens klageenhed, som minimum videreformidles og sik-res i de danske lufthavne. Forbrugerrådet kan f.eks. henvise til gældende praksisvedrørende honorering for forplejning. Der er således store forskelle fra flyselskab tilflyselskab om hvad der gives til måltider og forfriskninger ved forsinkelser og aflys-ninger.Trafikstyrelsen kan oplyse, at det allerede i dag er således, at der vil blive skredetind over for overtrædelser af reglerne om passagerrettigheder, ikke kun ved gentag-ne overtrædelser, men også ved enkeltstående tilfælde, hvis der er grundlag herfor.For at kunne benytte den eksisterende mulighed for bødestraf efter luftfartsloven,forudsætter det - således som det i øvrigt gælder generelt på luftfartslovgivningensområde - at den almindelige strafferetlige procedure i Danmark følges. Det indebæ-rer, at det først må konstateres og dokumenteres, at der foreligger en overtrædelseog dernæst, at anklagemyndigheden rejser en straffesag ved domstolene.Konstateringen og dokumentationen af en eventuel overtrædelse sker typisk i for-bindelse med Trafikstyrelsens klagesagsbehandling vedrørende en klage fra en pas-sager i en konkret sag. Hvis Trafikstyrelsen på den baggrund konstaterer en over-trædelse, vil Trafikstyrelsen i en udtalelse gøre pågældende flyselskab opmærksomherpå. Hvis flyselskabet mod forventning ikke retter sig efter udtalelsen, vil Trafik-styrelsen, hvis der er grundlag herfor, bede anklagemyndigheden om at rejse enstraffesag mod flyselskabet.For så vidt angår den i øvrigt foreslåede mulighed for at udstede påbud (§ 1, nr. 21)om at forhold der strider mod gældende regler, skal bringes i orden, kan det oplyses,at denne mulighed i princippet også vil kunne anvendes på området for passagerret-tigheder, hvis det kan dokumenteres, at der har fundet en strafbar overtrædelse afreglerne sted.

Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport er skeptiske over for den intenti-on, som ligger bag forslaget om at udvide straffebestemmelserne i luftfartsloven tilogså at omfatte overtrædelser i forhold til EU-forordninger, som i dag ikke med sik-kerhed er omfattet af luftfartsloven.Denne skepsis forstærkes af det forhold, at forslaget har en indbygget mindste straf-feramme på ”bøde eller fængsel i indtil 4 måneder” uden skelen til den konkreteovertrædelse af en hvilken som helst EU-forordning inden for luftfartsområdet, her-under også EU-forordninger, som endnu ikke er vedtagne.Det foreslås, at bestemmelsens nuværende anvendelsesområde fastholdes, så straf-febestemmelsen i luftfartslovens § 149, stk. 7 og 11, udelukkende finder anvendelsei forhold til overtrædelse af EU-forordninger på områder, der omfattes af luftfartslo-ven samt overtrædelser af påbud eller forbud udstedt med henvisning til luftfartslo-vens bestemmelser.Dette er begrundet i et synspunkt om, at straffebestemmelser og strafferamme somminimum bør rette sig mod konkrete overtrædelser og tage udgangspunkt i konkretebestemmelser i de af luftfartsloven omfattede EU-forordninger.Det er endvidere begrundet i et synspunkt om, at straffebestemmelser for overtræ-delse af EU-forordninger, som falder uden for luftfartslovens anvendelsesområde,bør ske ud fra en konkret vurdering af behovet for fastsættelse af nationale straffe-bestemmelser i forhold til den enkelte forordning.Trafikstyrelsen bemærker, at bestemmelserne oprindeligt blev foreslået for at elimi-nere enhver tvivl om rækkevidden af den eksisterende bestemmelse om strafansvarfor overtrædelser af forordninger på luftfartsområdet. Efter drøftelser med Justitsmi-nisteriet er det imidlertid konstateret, at de foreslåede bestemmelser reelt er over-flødige. Der er i luftfartslovens § 1 a hjemmel til administrativt at supplere forord-ninger på luftfartsområdet med nødvendige regler for at anvende forordningerne,herunder hjemmel til at fastsætte strafbestemmelser. Det vil derfor være mest kor-rekt at udnytte den eksisterende hjemmel, således at der konkret tages stilling til,hvilke bestemmelser, der skal være strafbelagt. De foreslåede bestemmelser er der-for udgået.Københavns Lufthavne A/S og SAS har fremsat bemærkninger med tilsvarende ind-hold, som de der er fremsat Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport.Trafikstyrelsen kan henvise til sine kommentarer til høringssvaret fraBranchefor-eningen Dansk Luftfart og DI Transport.2.5 Hjemmel til at udstede forbud og påbud

2.5.1 Forbud og påbud til forebyggelse af overhængende betydelig fare for luftfartenBrancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport kan støtte, at bemyndigelsen(som der lægges op til med forslaget) giver adgang til at udstede forbud og påbud iforbindelse med havari eller hændelser, men ønsker samtidig at sætte spørgsmåls-tegn ved nødvendigheden af en såkaldt ”generel hjemmel til at udstede forbud ogpåbud”.Årsagen er, at forslaget med dertilhørende lovbemærkninger vurderes at åbne op foren meget bred lovbemyndigelse, der ikke indeholder en nærmere afgrænsning af desituationer eller de konkrete forhold, der fra luftfartsmyndighedernes side kan føre tilet påbud eller forbud til virksomheder inden for luftfartsområdet.Det foreslås, at denne del af lovforslaget præciseres, så der sker en afgrænsning ogen opregning af, hvad det konkret er for situationer, hvor adgangen til at udstedepåbud og forbud skal kunne anvendes. En opregning af situationer vil kunne bidragetil at afgrænse og konkretisere bemyndigelsens anvendelsesområde og derved fast-sætte mere præcise rammer for luftfartsmyndighedernes adgang til at udstede for-bud og påbud.Det foreslås i forlængelse heraf, at der i bemærkningerne til lovforslaget foretagesen uddybning af, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet ”overhængende bety-delig fare for luftfarten”, herunder en opregning af elementer som kan lægges tilgrund ved en fortolkning af dette begreb. En uddybning vil kunne bidrage til at kon-kretisere de situationer af for eksempel nødretslignende eller flyvesikkerhedsmæssigkarakter samt dertilhørende betingelser, som skal være til stede for at udstede etkonkret forbud eller påbud fra luftfartsmyndighedernes side.Trafikstyrelsen finder, at den foreslåede bestemmelse netop er nødvendig, fordi manikke på forhånd kan forudse, hvilke situationer, der kan opstå, hvor det er nødven-digt at gribe ind omgående for at forhindre havarier. Der er alene tale om nødrets-lignende situationer, som f. eks. da alle luftfartøjer af typen Dash 8 blev ”grounded”,efter at SAS havde haft tre havarier med luftfartøjer af den pågældende type.Københavns Lufthavne A/S og SAS har fremsat bemærkninger med tilsvarende ind-hold, som de der er fremsat Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport.Trafikstyrelsen kan henvise til sine kommentarer til høringssvaret fraBranchefor-eningen Dansk Luftfart og DI Transport.2.5.2 Påbud om at forhold i strid med luftfartsloven bringes i orden inden en frist.Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport kan ikke støtte forslaget om, atder indføres hjemmel til, at luftfartsmyndighederne kan udstede påbud om at bringeet forhold i orden straks eller inden for en frist, og at der kan rejses straffesag medpåstand om tvangsbøder efter retsplejelovens regler, indtil forholdene er bragt i or-den. Det skyldes, at en betydelig del af reguleringen inden for luftfartsområdet byg-ger på luftfartsmyndighedernes tilsynsbeføjelser og administrative afgørelser, somefter bekendtgørelse nr. 110 af 14. februar 2009 om Statens Luftfartsvæsens opga-

ver og beføjelser mv. ikke kan påklages administrativt, men alene prøves ved at derrejses en retssag ved domstolene.Forslaget vil efter Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transports vurdering giveluftfartsmyndighederne en generel hjemmel til at udstede påbud om berigtigelsesamt indlede straffesag med påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens regler forforhold, der bygger på en afgørelse, som en virksomhed ikke har mulighed for at fåprøvet i 2. instans uden at skulle anlægge sag ved domstolene.Det foreslås på den baggrund, at forslaget i § 150 e, stk. 1, 3. punktum, ikke gen-nemføres, eller at der samtidig åbnes op for prøvelse af de af Trafikstyrelsens afgø-relser, som falder ind under forslagets anvendelsesområde.Trafikstyrelsen kan oplyse, at der er tale om påbud om at bringe forhold, der stridermod de gældende regler, til ophør. Bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvorTrafikstyrelsen konstaterer, at f. eks. en virksomhed gang på gang overtræder desamme bestemmelser, hvilket indikerer, at der er fejl i virksomhedens styringsred-skaber. I visse situationer er det af flyvesikkerhedsmæssige grunde vigtigere, atproblemet afhjælpes ”ved kilden”, frem for blot at rejse en straffesag mod virksom-heden. Med bestemmelsen kan virksomheden påbydes at træffe foranstaltninger tilsikring af, at sådanne overtrædelser undgås fremover med den konsekvens, at derunder en straffesag kan nedlægges påstand om tvangsbøder, hvis påbuddet ikkeoverholdes. Der vil således under alle omstændigheder blive truffet en domstolsafgø-relse, før tvangsbøderne kan effektueres. Der er tale om supplerende redskab formyndighederne til at sikre, at der rettes op på systemfejl.Københavns Lufthavne A/S og SAS har fremsat bemærkninger med tilsvarende ind-hold, som de der er fremsat Brancheforeningen Dansk Luftfart og DI Transport.Trafikstyrelsen kan henvise til sine kommentarer til høringssvaret fraBranchefor-eningen Dansk Luftfart og DI Transport.

De foreslåede ændringer til luftfartslovens § 149, stk. 7 og stk. 11 samt § 149 avedrørende strafansvar for overtrædelse af forordningerne på luftfartsområdet erudgået som overflødige.Der er indsat en række bestemmelser af rent lovteknisk karakter, som har til hensigtat præcisere henvisninger til andre bestemmelser i loven. Ændringerne vedrører be-stemmelserne i lovens § 2, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 2, § 21, stk. 3, § 26, stk.3, § 130, stk. 1 og § 130, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. l, 3, 4, 5, 6, 18, 19 og 20.Lovforslagets § 3 om territorialbestemmelser er ændret således, at det nu fremgår,at loven som udgangspunkt ikke gælder for Grønland, men at den vil kunne sættes ikraft ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår i den forbindelse, at lovforslagets § 1,nr. 7, om hjemmel til kommunal drift af lufthavne og dertil knyttet virksomhed, ikkevil kunne komme til at gælde for Grønland i overensstemmelse med Grønlands Selv-styres høringssvar.Da der for Grønland således i denne ændringslov gælder samme procedure om kon-gelig anordning som for Færøerne, er bestemmelsen for Grønland skrevet sammenmed bestemmelsen for Færøerne, som i øvrigt er moderniseret i forhold til luftfarts-lovens gældende 158, stk. 2, i overensstemmelse med Statsministeriets anvisningerfor den type bestemmelser.