Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 149 Bilag 1
Offentligt
NOTATDato:Kontor:4. marts 2011Kontoret forIntegrationspolitikJ.nr.:Sagsbeh.:Fil-navn:11/03306SAB/LELHøringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om æn-dring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændingem.fl. og forskellige andre love (Anvisning af bolig til flygtninge og udvidelse afkredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.)1. IndledningIntegrationsministeriet har ved e-mail af 20. januar 2011 hørt en række myndigheder og or-ganisationer over udkast til lovforslag om ændring af integrationsloven, lov om danskuddan-nelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love (Anvisning af bolig til flygtninge ogudvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.)Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudkastet:Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, DanskeRegioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forenin-gen af Ledere ved Danskuddannelser, Institut for Menneskerettigheder, JobrådgivernesBrancheforening, KL, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og Uddannel-sesforbundet.Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovudkastet:Advokatrådet, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Danske Advokater og Rigsrevisionen.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovudkastet:Amnesty International, ATP, Børne- og Kulturchefforeningen, Dannerhuset, Danske Handi-caporganisationer, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Oplysningsforbund, Det CentraleHandicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF’s lands-organisation, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen,Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation,NETOP – Netværk for Oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rehabiliterings- ogForskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden og UNHCR.Efter udløbet af høringsfristen har Integrationsministeriet foretaget en præcisering i lovudka-stet om, at udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelseaf indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., kan påbegynde danskuddannelse og delta-ge i et introduktionsforløb, uanset om de er folkeregistreret eller har fået opholdsbevis påbaggrund af EU-opholdsdirektivets artikel 25, såfremt de på anden vis kan dokumentere de-res opholdsgrundlag.Integrationsministeriet har ved e-mail af 23. februar 2011 haft den nævnte justering af lovud-kastet i supplerende høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, LO, KL, Foreningen af Ledereved Danskuddannelser og Uddannelsesforbundet.Den supplerende høring har ikke givet anledning til indholdsmæssige bemærkninger.Den nævnte præcisering indgår i lovforslaget, som dette er fremsat for Folketinget den 23.februar 2011, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3 og 5 samt § 2, nr. 1.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Integrationsmini-steriets bemærkninger hertil. Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang afsamtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets In-tegrationsudvalg.2. Bemærkninger til udkastet til lovforslag2.1. Generelle bemærkningerDanske Regioner ser positivt på mulighederne for, at ægtefæller til udenlandske arbejdsta-gere modtager introduktionsforløb og eventuelt også beskæftigelsesrettede tilbud. Regioner-ne ønsker at fremhæve, at der kan være situationer, hvor højtuddannede og velkvalificeredeudenlandske arbejdssøgende kan have gavn af beskæftigelsesrettede tilbud. Det er særligtrelevant, hvor den udenlandske arbejdssøgende mangler grundlæggende kendskab til dan-ske arbejdsgange og arbejdspladskultur, og hvor en forståelse heraf er central for arbejdetsudførelse. Som eksempel nævnes læger fra tredjelande, hvor f.eks. en ”følordning” og sund-hedsfaglig danskuddannelse kunne være relevante tilbud.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at den præcisering, der foretages med lovforsla-get, alene vedrører tilbud, der er relevante for udlændinge, der ikke er i beskæftigelse.Spørgsmålet om udlændinge, der er i beskæftigelse, kan modtage støtte på anden vis, berø-res ikke af lovforslaget.Jobrådgivernes Brancheorganisation er generelt positive overfor, at der sker en præciseringaf reglerne for, hvilke ubeskæftigede ledige, der kan få beskæftigelsesrettede tilbud, hvorveddet sikres, at tilbud rettes mod de personer, som det er mest relevant for.Integrationsministeriethar ikke bemærkninger hertil.Rådet for Socialt Udsatte har anført, at Rådet stadigvæk finder, at det er betænkeligt at kal-de områderne ghettoer.Integrationsministeriethar ikke bemærkninger hertil.
Side 2
Dansk Flygtningehjælp finder, at det isoleret set er positivt, hvis kommuner bruger deres an-visningsret på en sådan måde, at nyankomne flygtninge får mulighed for at bo i andet endudsatte boligområder.Integrationsministeriethar ingen bemærkninger hertil.2.2. Præcisering af regler om andre aktørers, herunder andre kommunalbestyrelsers,varetagelse af opgaver efter integrationsloven (udkastets § 1, nr. 2)Datatilsynet har anført, at Datatilsynet ikke ses at have været hørt i forbindelse med det lov-forslag, som indførte de gældende bestemmelser i integrationslovens §§ 5 og 51 a, og at detikke af lovbemærkningerne til de gældende bestemmelser klart fremgår, på hvilken måde dethar været hensigten at fravige persondatalovens regler. Datatilsynet har på den baggrundanmodet om, at det af lovforslagets bemærkninger klart kommer til at fremgå, om det medbestemmelserne i §§ 5 og 51 a er hensigten at fravige persondataloven, og i bekræftendefald hvilke bestemmelser i persondataloven som foreslås fraveget.Herudover har Datatilsynet anført, at det ikke klart fremgår af lovforslaget, i hvilket omfangde i integrationslovens § 5, stk. 1-3, omtalte myndigheder og organisationer behandler per-sonoplysninger på vegne af de dataansvarlige kommunalbestyrelser og skal betragtes somdatabehandlere for de dataansvarlige kommunalbestyrelser.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at forslag til teknisk præcisering af integrations-lovens §§ 5 og 51 a, er taget ud af lovforslaget med henblik på en nærmere vurdering af Da-tatilsynets bemærkninger i Integrationsministeriet.2.3. Anvisning af bolig til flygtninge (udkastets § 1, nr. 3)Institut for Menneskerettigheder har anført, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §1, nr. 3, og lovforslagets bemærkninger hertil, efter instituttets opfattelse er i overensstem-melse med menneskeretten, herunder menneskerettens diskriminationsforbud. Instituttet harbemærket, at forslaget ikke ændrer ved de gældende regler om, at kommunen snarest mu-ligt efter kommunens overtagelse af ansvaret for en flygtning skal anvise en permanent boligtil flygtningen, at kommunen skal anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, indtil det ermuligt at anvise flygtningen en permanent bolig, og at flygtningen kun i ganske særlige til-fælde kan være henvist til at forblive indkvarteret på et asylcenter, efter kommunen har over-taget ansvaret for flygtningen.Integrationsministerieter enigt i det anførte.Kommunernes Landsforening har anført, at der er tale om et ufleksibelt regelforbud, ogat kommunerne allerede i dag i høj grad undgår at anvise nyankomne flygtninge bolig i ghet-toer. Lovforslaget mangler endvidere nye redskaber, der kan kompensere for det foreslåedeforbud.Integrationsministerietbemærker hertil, at de af lovforslaget omfattede afdelinger udgør enforholdsvis lille andel af det samlede antal afdelinger, der typisk findes i en kommune. I det
Side 3
omfang en kommune allerede i dag ikke anviser boliger nyankomne flygtninge i de af lovfors-laget omfattede afdelinger, vil lovforslaget ikke have betydning for kommunens praksis.For så vidt angår redskaber, bemærkes det, at kommunalbestyrelserne allerede har en ræk-ke redskaber i almenboliglovgivningen. Det vurderes, at kommunerne ved brug af de eksi-sterende redskaber vil have gode muligheder for at anvise nyankomne flygtninge bolig i an-dre boligområder.Rådet for Etniske Minoriteter er bekymrede over de foreslåede ændringer af boliganvisnings-reglerne, som forudses at lægge yderligere pres på de kommunale budgetter. Herudover an-føres, at forslaget kan medføre, at kommunerne vil blive nødsaget til i videre omfang at bo-ligplacere nyankomne flygtninge i midlertidige boliger, og det risikeres, at flygtninge bliverhenvist til den ene midlertidige bolig efter den anden, fordi det ikke længere er muligt at an-vise en permanent bolig i et udsat boligområde. Rådet finder, at man i stedet skal fokuserepå at udvikle de udsatte boligområder i en positiv retning.Dansk Flygtningehjælp, 3F og Dansk Socialrådgiverforening har anført, at konsekvensen afdet foreslåede forbud mod anvisning af bolig i et ghettoområde eller et område, som er om-fattet af reglerne om kombineret udlejning, kan være, at nyankomne flygtninge skal ventemeget længere tid på en permanent bolig, hvilket kan få negative konsekvenser for integrati-onsforløbet, herunder flygtningenes motivation for en aktiv deltagelse af introduktionsforlø-bet.Integrationsministerietbemærker hertil, at lovforslaget ikke indebærer en ændring af kom-munalbestyrelsens pligt til at anvise boliger til nyankomne flygtninge. Kommunalbestyrelsenhar fortsat pligt til snarest muligt at anvise en bolig. Det vurderes, at kommunerne vil havegode muligheder for at anvise nyankomne flygtninge til boliger i andre boligområder.Kommunernes Landsforening, Dansk Flygtningehjælp, 3F og Dansk Socialrådgiverforeninghar anført, at nyankomne flygtninges indkomst som oftest er meget lav, idet de fleste modta-ger introduktionsydelse. Kommunerne skal ikke bare finde en anden egnet bolig, men ogsåen bolig, som skal være meget billig, for at flygtningen har råd til at betale huslejen.Integrationsministerietbemærker hertil, at anvisning af en bolig i en almen afdeling i et ghet-toområde eller et område omfattet af reglerne om kombineret udlejning ikke er ensbetydendemed anvisning af den billigste bolig. Mange almene boliger i velfungerende afdelinger har enlavere husleje end almene boliger i de af lovforslaget omfattede boligområder.Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening har anført, at lovforslaget vilmedføre øgede administrative opgaver for kommunerne og vanskeliggøre planlægning afboligplaceringsopgaven.Integrationsministerietbemærker hertil, at lovforslaget ikke forventes at medføre øgede ad-ministrative eller økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det forventes, at boligplace-ring af nyankomne flygtninge i mere velfungerende almene afdelinger vil styrke denne grup-pes integration og hermed have en positiv virkning på kommunernes integrationsopgave,herunder administration og økonomi.
Side 4
For så vidt angår planlægning bemærkes det, at en liste over ghettoområder og boligområ-der, som kan anvende kombineret udlejning, offentliggøres hver 1. oktober. Udlændingeser-vice melder i slutningen af hvert år kommunekvoter for den næste år ud. På den baggrundvurderes det, at kommunalbestyrelsen ved årsskifte vil have de nødvendige oplysninger forplanlægning af boligplacering af nyankomne flygtninge, herunder antallet af flygtninge, somkan forventes at blive visiteret til kommunen i den næste år. Som nævnt ovenfor udgør de aflovforslaget omfattede boliger en forholdsvis lille del af det samlede antal almene boliger i enkommune. Derfor vurderes det ikke, at eventuelle ændringer på listen over ghettoområdereller områder omfattet af reglerne om kombineret udlejning hver 1. oktober i væsentlig gradvil vanskeliggøre kommunalbestyrelsens planlægning og udførsel af boligplaceringsopga-ven.2.4 Udvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v. (udkastets § 2, nr.1)Danske Regioner er positive overfor forslaget om, at udlændinge, der endnu ikke har fastbopæl i landet, kan aflægge prøver i henhold til danskuddannelsesloven.Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD) er meget positive overfor forslaget om,at udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelsesloven, mod betaling kan deltage ide afsluttende prøver. FLD henviser til, at der har været en støt stigende interesse og efter-spørgsel efter at deltage i de afsluttende danskprøver.Kommunernes Landsforening (KL) støtter ligeledes forslaget om en udvidet adgang for ud-lændinge til at deltage i danskprøver i henhold til danskuddannelsesloven. Det er såledesKL’s opfattelse, at udlændinges mulighed for at deltage i en danskprøve, før de kommer tillandet, vil kunne styrke rekrutteringen af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.Dansk Flygtningehjælp ser det ligeledes som et positivt skridt, at det foreslås, at personer,der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kan deltage i prøver i dansk.Dansk Flygtningehjælp opfordrer dog til, at ministeriet overvejer at give mulighed for, at prø-ven kan afvikles på en dansk repræsentation i udlandet af hensyn til prøvedeltagere bosid-dende i udlandet. Dansk Flygtningehjælp går i øvrigt ud fra, at en gennemført prøve taget førankomsten til Danmark ikke begrænser den enkelte udlændings mulighed for indplaceringpå relevant danskuddannelse i Danmark.Uddannelsesforbundet er som udgangspunkt positiv over for, at personkredsen, der ikke eromfattet af danskuddannelsesloven, får mulighed for at deltage i prøver i henhold til dansk-uddannelsesloven. Uddannelsesforbundet bemærker dog, at det forudsættes, at en person,der aflægger prøve i en dansk som forberedelse til at flytte til Danmark, ikke efterfølgende erforhindret i at deltage i offentligt finansieret danskuddannelse i 3 år.DA og DI finder det også positivt, at personkredsen, som kan deltage i danskprøver, udvi-des. Det findes dog samtidigt væsentligt, at det gebyr, som fastlægges, ikke må blive en bar-riere for den enkeltes muligheder for at aflægge prøve.
Side 5
Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger til den foreslåede udvidelse af kred-sen af prøveberettigede ved prøve i dansk efter danskuddannelsesloven.Instituttet bemærker dog, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,at udlændinge, som ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, alene vil fåmulighed for at aflægge de relevante prøver, hvorimod de ikke opnår ret til danskuddannelsei øvrigt. Instituttet påpeger, at det herefter er uklart om udlændinge, der ikke er omfattet afdanskuddannelseslovens personkreds, kan deltage i danskuddannelse mod betaling af ge-byr. Instituttet anbefaler, at dette afklares udtrykkeligt i bemærkningerne til lovforslaget.Integrationsministerietskal, for så vidt angår spørgsmålet om danskuddannelse til nyankom-ne udlændinge, som har bestået en danskprøve i forbindelse med et visumpligtigt ophold ilandet, bemærke, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en udlænding, der i for-bindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring har bestået en prøve i dansk, ogsom efterfølgende meddeles opholdstilladelse, skal tilbydes danskuddannelse efter reglernei danskuddannelsesloven. Den pågældende vil således som udgangspunkt have krav på optil 3 års danskundervisning, såfremt vedkommende i øvrigt er omfattet af danskuddannelses-lovens målgruppe. Ministeriet skal bemærkes, at indplacering på danskuddannelse og modulogså for denne gruppe af udlændinge foretages på grundlag af en pædagogisk vurdering afden enkeltes forudsætninger og mål med uddannelsen, jf. danskuddannelseslovens § 6, stk.3.Integrationsministerietkan, for så vidt angår DA’s og DI’s bemærkning om gebyrets størrel-se, oplyse, at gebyret for deltagelse i prøven for personkredsen, der ikke er omfattet afdanskuddannelsesloven, vil være det samme, der kan afkræves af selvstuderende, jf. § 3,stk. 2, i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.Integrationsministerietkan oplyse, at det af danskuddannelseslovens § 14, stk. 2, fremgår, atkommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, somikke er omfattet af danskuddannelsesloven, danskuddannelse mod betaling af udgifterneforbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud dertil.En tilsvarende bestemmelse findes ikke i danskuddannelsesloven for så vidt angår uden-landske statsborgere. Det skal dog bemærkes, at en udenlandsk statsborger kan rette hen-vendelse til et privat sprogcenter og her tilmelde sig et relevant kursus mod betaling. Ministe-riet finder på denne baggrund ikke grundlag for at beskrive forholdet yderligere.Integrationsministeriethar noteret sig Dansk Flygtningehjælps forslag om, at danskprøver forudlændinge bosiddende i udlandet skal kunne aflægges på danske repræsentationer. Mini-steriet er af den opfattelse, at det henset til det forventede antal prøvedeltagere, som ikkehar bopæl i Danmark, vil være uforholdsmæssigt udgiftskrævende at gennemføre en ordningsom den foreslåede. Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet generelt ved udpegningaf prøveafholdende udbydere lægger vægt på, at disse har et tilstrækkeligt antal prøvedelta-gere til at opretholde de nødvendige rutiner og kompetencer i forbindelse med prøveafhol-delsen.
Side 6
2.4 Private udbydere omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven (udkastets §2, nr. 2)Uddannelsesforbundet finder det positivt og rimeligt, at private udbydere omfattes af forvalt-ningsloven og offentlighedsloven for at sikre den enkelte kursist den grundlæggende beskyt-telse, der følger af disse love.DA finder, at Integrationsministeriet i forbindelse med lovforslaget bør præcisere, hvad dettemedfører for de private udbydere, herunder for eksisterende aktører.Dansk Erhverv finder det positivt, at man med lovforslaget ønsker at skabe en ens retstil-stand for personer, der deltager i danskuddannelse, uanset om udbyderen er en kommunaleller privat aktør, idet at også private aktører med lovforslaget omfattes af offentlighedslovenog forvaltningsloven. Dansk Erhverv påpeger dog, at de virksomheder og organisationer,som kommunerne samarbejder med, er konkurrenter på markedet for danskundervisning, ogdet skal derfor sikres, at lovændringen ikke betyder, at konkurrencen svækkes ved, at dergives mulighed for indblik i aktørernes økonomi eller andre forretningshemmeligheder.Dansk Erhverv finder det derfor nødvendigt, at lovenes anvendelsesområde begrænsesyderligere, således at de udelukkende finder anvendelse i forhold til udbyderens kursusad-ministration samt afgørelser truffet i forhold til den enkelte kursist.Dansk Flygtningehjælp ser ligeledes positivt på, at den enkelte kursist opnår den grundlæg-gende beskyttelse, der følger af forvaltnings- og offentlighedsloven. Samtidig udtrykkerDansk Flygtningehjælp imidlertid alvorlig bekymring for, at en generel udvidelse af offentlig-hedslovens og forvaltningslovens dækningsområde til at gælde alle forhold, som en privatleverandør yder i forhold til danskuddannelsesloven, vil kunne have ødelæggende følger forkonkurrencen på området. Dansk Flygtningehjælp påpeger, at en forudsætning for konkur-rence på kvalitet og pris er, at leverandører kan arbejde fortroligt med udviklingsprojekter ogforretningsovervejelser og uden at risikere at skulle dele dette med andre leverandører påvilkår og tidspunkter sat af disse andre leverandører. Dansk Flygtningehjælp foreslår derfor,at udvidelsen af forvaltningsloven og offentlighedsloven anvendelsesområde til også at gæl-de andre leverandører begrænses til at gælde kursistadministration og afgørelser truffet iforhold til den enkelte kursist eller gruppe af kursister.Integrationsministeriet skal bemærke,at kommunalbestyrelserne allerede i dag er forpligtettil at sikre, at borgere der tilbydes danskuddannelse hos en privat udbyder ikke stilles ringereend en borger, der tilbydes danskuddannelse på et kommunalt sprogcenter. Det indebærergenerelt, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at private udbydere lever op til almindeligeforvaltningsretlige krav for sagsbehandling. På den baggrund vurderer Integrationsministerietikke, at forslaget vil medføre væsentlige ændringer af opgaverne for de private udbydere el-ler øgede udgifter i den forbindelse.Det bemærkes videre, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at alene varetagelsenaf de konkrete opgaver, der udføres på kommunens vegne i medfør af en driftsaftale medkommunalbestyrelsen, vil være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, mensden private udbyders øvrige virksomhed ikke vil være omfattet, medmindre andet fremgår afanden lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel i anden lovgivning. På denneSide 7
baggrund er det herefter ikke ministeriets opfattelse, at der kan være tale om, at oplysninger,som kan skade sprogcentrenes økonomi eller andre forretningshemmeligheder, bliver omfat-tet af aktindsigt m.v.Det skal desuden bemærkes, at der findes tilsvarende bestemmelser på andre områder –f.eks. fastsættes det i § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, at når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om enaktiv beskæftigelsesindsats, dagtilbudsloven, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov ogdagpenge ved barsel og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disseomfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der ud-føres. Denne bestemmelse har eksisteret uændret siden 2005. Endelig bemærkes, at offent-lighedslovens § 12 giver mulighed for efter en konkret vurdering at undtage oplysninger ombl.a. forretningsforhold fra retten til aktindsigt, for så vidt at det er af væsentlig økonomisk be-tydning for den virksomhed, som oplysningerne angår. På denne baggrund er det herefterikke ministeriets vurdering, at den forslåede formulering vil kunne betyde en krænkelse afsprogcentrenes forretningshemmeligheder.2.5. Konsekvensændring af bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 16 b, stk. 13(udkastets § 2, nr. 3)FLD bemærker i sit høringssvar, at der i forslaget til ændring af danskuddannelseslovens §16 b, stk. 13, står ”tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning”, hvorefter det i be-mærkningerne præciseres, at der er tale om intro-dansk. FLD foreslår for at undgå, atal arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse, som etableres i sprogcenterregi på eller for virk-somheder, skal underlægges Beskæftigelsesministeriets regler, at det i lovforslaget præcise-res, at der i § 16 b stk. 13, er tale om intro-dansk.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at intro-dansk generelt i danskuddannelseslo-vens § 16 b betegnes som ”arbejdsmarkedsrettet danskundervisning” – det er således denformelle betegnelse for tilbuddet i loven. På denne baggrund finder ministeriet ikke, at det vilvære hensigtsmæssigt i bestemmelsens stk. 13, i stedet at henvise til ”intro-dansk”.2.6 Andre bemærkninger, som ikke har direkte sammenhæng med lovforslagetKL foreslår, at der foretages en teknisk ændring af danskuddannelseslovens § 6, stk. 1, hvordet er bestemt, at ”optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbesty-relsen i bopælskommunen eller jobcenteret”. KL bemærker, at formuleringen stammer fraden tid, hvor der både skete henvisninger fra bopælskommunen og fra den statslige del afjobcentret, når det drejede sig om ledige dagpengemodtagere. Da det enstrengede beskæf-tigelsessystem er indført, bør lovteksten tilpasses, så den lyder: ”optagelse til danskuddan-nelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen”.Integrationsministerietbemærker, at den gældende formulering blev indført med vedtagelsenaf lov nr. 483 af 12. juni 2009 om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samtom ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en ar-bejdsløshedskasse, som afskaffede de statslige jobcentre. Den gældende terminologi tager
Side 8
således højde for, at den statslige del af jobcentrene er nedlagt, og Integrationsministerietfinder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre den gældende formulering.
Side 9
