Lovforslaget, som vi behandler her, er jo en del af udmøntningen dels af regeringens ghettostrategi fra efteråret, dels af aftalen »Nye tider.
Nye krav«, der er indgået med Dansk Folkeparti.
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at SF i sin tid kritiserede ghettoaftalen for sine manglende ambitioner, og den samme kritik gælder så også om det aktuelle lovforslag for så vidt angår delen om anvisning af bolig til nyankomne flygtninge.
Ønsket om en bedre beboersammensætning i de udsatte boligområder tror jeg at alle os, der deltager i den politiske debat, deler.
Men viljen til at lade det følge op med de investeringer, der må og skal til, og viljen til også at bruge statslige midler og ikke bare lade Landsbyggefonden stå med hele byrden, manglede jo, da ghettoaftalen blev indgået i efteråret.
Jeg mener helt basalt, at vores grundlæggende mål må være at få gjort op med ghettoerne, så der ikke er områder i Danmark, hvor det er utrygt at bo, og hvor alt for mange står uden for arbejdsmarkedet, men at det bliver steder, hvor de ressourcestærke beboere bliver boende.
Der er også flere af høringssvarene, som er kritiske over for lovforslagets afsnit om boligplacering.
Kommunernes Landsforening påpeger – som de i øvrigt også gjorde i efteråret – at kommunerne allerede i dag i høj grad undgår at anvise nyankomne flygtninge en bolig i et ghettoområde.
De påpeger i øvrigt også, at lovforslaget ikke giver nogen redskaber til kommunerne til at løfte opgaven.
En høringspart kalder forslaget et ufleksibelt regelforbud, og der rejses fra flere sider – bl.a.
Dansk Flygtningehjælp og Dansk Socialrådgiverforening – en bekymring for, om lovforslaget vil medføre, at nyankomne flygtninge må vente længere tid på at få anvist en permanent bolig, og at et større antal flygtninge vil blive placeret i midlertidige boliger med de negative konsekvenser, det vil have for den pågældendes integrationsforløb.
De bekymringer, der gives udtryk for i høringssvarene, er nogle bekymringer, jeg deler, og jeg håber, at forligsparterne bag ghettoaftalen vil overveje, om det ikke i det mindste kunne være en idé at få en revisionsbestemmelse med i loven, så de efter noget tid er forpligtet til at gøre status og se, om lovforslaget får nogle af de nævnte negative konsekvenser.
Tilsvarende ville jeg også synes, at det ville være fint, hvis vi kunne få lov at forholde os separat til den del af lovforslaget, der er en udmøntning af ghettostrategien, og den del, der er en udmøntning af aftalen »Nyt tider.
Nye krav«.
Hvad angår forslagets yderligere elementer, vil jeg sige, at der er tale om både positive præciseringer og forbedringer.
Vi hilser velkommen, at man med lovforslaget sikrer, at udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, kan begynde danskuddannelsen tidligere, end det er tilfældet i dag.
Det er også godt at få præciseret de dele af integrationsloven, hvor der er opstået uklarheder om fortolkning, om de beskæftigelsesrettede tilbud, om varighed af introduktionsprogrammer og om uledsagede mindreårige, hvor det nu slås fast, at kommunalbestyrelserne har adgang til at tilbyde alle uledsagede mindreårige flygtninge et integrationsprogram, uanset efter hvilken bestemmelse de måtte have fået ophold.
Endelig finder vi det også positivt, at private udbydere af danskuddannelsen omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven, og at vi på den måde sikrer en ens retstilstand for alle de kursister, der deltager i danskuddannelsen.
Vi kunne have ønsket os et lovforslag, som var langt mere ambitiøst i forhold til spørgsmålet om boligplacering og de udsatte boligområder, men vi vil samtidig gerne kvittere for de øvrige forbedringer, som lovforslaget rummer, og vi støtter derfor lovforslaget.