Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love. (Anvisning af bolig til flygtninge og udvidelse af kredsen af prøveberettigede ved prøve i dansk m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 23.02.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre, værsgo.

Tak. Lovforslaget, som vi behandler her i Folketingssalen i dag, er en del af regeringens ghettostrategi, »Ghettoen tilbage til samfundet«. Det er jo en del af den aftale, »Nye tider. Nye krav«, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i november 2010.

Det konkrete lovforslag går bl.a. ud på ændringer af integrationslovens regler om boliganvisning, om beskæftigelsestilbud til udlændinges ægtefælle, og det vil jeg komme nærmere ind på.

Med lovforslaget bliver det ikke længere muligt for kommuner at anvise boliger til nyankomne flygtninge, hvor boligerne ligger i udsatte boligområder, ghettoer, om man vil. Ændringen er tiltænkt at skulle styrke den enkelte flygtnings mulighed for vellykket integration samt øge muligheden for kontakt til det danske samfund, og der er det selvsagt nemmere, når man bosætter sig et sted, hvor integrationsudfordringerne er mindre, end et sted, hvor integrationsudfordringerne og sprogudfordringerne er større.

I Venstre er vi af den opfattelse, at det er fornuftigt at placere nytilkomne flygtninge i områder med mange, som taler dansk, mange, som er i job og beskæftigelse. Det er vores holdning, at det vil være muligt på den her måde at styrke de flygtninges integration og bringe dem tættere på det danske samfund og få dem til at være en del af det danske samfund, få dem til at føle sig danske hurtigere. Kommunerne vil dermed få et redskab; man vil have lovgivning til at hjælpe flygtninge til en hurtig og effektiv integration i Danmark.

Det er sværere at blive integreret, når man bor et sted, hvor der er høj kriminalitet, høj arbejdsløshed og mange tosprogede, og derfor er det sund fornuft, at nytilkomne flygtninge henvises til boligområder uden for de udsatte boligområder, hvor nogle af de her problemer altså integrationsmæssigt er store. På den måde fremmer man med lovforslaget den enkeltes integration effektivt.

Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening udtrykker i høringssvarene bekymring for, om kommunerne nu bliver ramt af yderligere administrative eller økonomiske opgaver. Det er, kan jeg sige, hverken regeringens eller Venstres opfattelse, at det er tilfældet, men det er noget, vi kan se nærmere på i udvalgsbehandlingen, hvis det skulle vise sig, at de kan fremlægge dokumentation for det.

Vi laver med lovforslaget en målrettet indsats mod de her boligområder, hvor man vil skabe en positiv udvikling ved ikke at placere nytilkomne flygtninge, og det ville jo med tiden også føre til en mere effektiv integration, som med tiden forhåbentlig også vil føre til, at kommunerne sparer nogle penge, i forhold til at folk hurtigere lærer dansk, hurtigere kommer i job og uddannelse og hurtigere bevæger sig fra passiv, offentlig, kommunal forsørgelse til at bidrage til skattekassen med skat af arbejdsindtægt og andet.

Sidst, men ikke mindst, fokuserer lovforslaget på, at medfølgende ægtefæller til udlændinge får mulighed for at modtage beskæftigelsesrettede tilbud, og i stedet for at ægtefællerne er hjemmegående og måske i nogle tilfælde på passiv forsørgelse, hvis det er muligt inden for rammerne, så bliver der nu tilbud om beskæftigelsesrettede tilbud, som de har ret til. Det er en klar forbedring både for de pågældendes familier og for samfundet, når man er medhjælpende ægtefælle, og hvis man har lyst til at arbejde, kan man også få hjælp fra de danske myndigheder.

I Venstres folketingsgruppe er vi af den opfattelse, at lovforslaget er fornuftigt, også den del, jeg ikke har været inde på i ordførertalen, om justeringerne af danskuddannelsesloven, og derfor ser vi den som endnu et fornuftigt integrationsforslag, som vi varmt kan støtte op omkring.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokratiet.

Allerførst vil jeg godt ønske den nye minister på området tillykke med den ansvarsfulde post. Han skal vide, at der er mange øjne, der hviler på ham, og at der er mange skæbner, der afgøres i hans ministerium. Det kræver sin mand eller kvinde at bære det ansvar.

Det at have et sprog og forstå, hvad der bliver sagt, er noget af det vigtigste for os mennesker, hvis vi vil begå os blandt andre, og hvis vi skal klare os godt og være en aktiv del af det samfund, vi lever i. Dertil kommer, at det er ganske naturligt, at den effekt forstærkes, når man bor sammen med andre, der taler dansk. Derfor ser Socialdemokratiet også positivt på den række af tiltag, der indgår i dette forslag. Det gælder, både i forhold til at sikre, at indvandrere og flygtninge ikke samles i ghettoer, og i forhold til at give langt flere folk mulighed for at få danskundervisning og så tidligt som muligt, og det giver netop bedre muligheder på en række områder for dem, der kommer hertil fra andre dele af verden, bedre muligheder for at blive en del af det danske samfund og forhåbentlig også en bedre mulighed for at få den accept og respekt, som man fortjener som menneske, uanset hvor man kommer fra, hvilken kulturel baggrund man har, og hvilken gud man tror på.

Hvis jeg nu havde haft sikkerhed for, at det var den nye minister, der havde udtænkt lovforslaget, skulle han selvfølgelig have haft ros, men den bliver jeg jo nok nødt til at sende til hans forgænger. Det betyder ikke, at lovgivningen på området er perfekt, men jeg anerkender, at regeringen har indset, at den har taget fejl og ønsker at lave forbedringer, der sikrer en bedre mulighed for vellykket integration.

En anden dag vil jeg tale højt og længe om, at regeringens integrationspolitik gennem 10 år er forfejlet. Det behøver man ikke den store ledvogtereksamen for at få øje på, for alle statistikker vedrørende det taler for sig selv. Men her er der trods alt tale om forbedringer, og derfor vil Socialdemokratiet stemme for forslaget.

Tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen, der er ikke ønsker om korte bemærkninger.

Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det.

Som andre også har redegjort for, indeholder lovforslaget en udmøntning af ghettostrategien, som går ud på, at man skal ændre integrationsloven, så kommunerne ikke kan anvise bolig til nyankomne flygtninge i ghettoområder eller områder, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Og det støtter vi, vi synes, det er meget fornuftigt – og man kan sige, at det vel også er en forudsætning for, at det er meget fornuftigt – at så længe man har et politisk flertal, der ønsker at fastholde antallet, der får asyl, på et lavt niveau, og det rent faktisk også lykkes, er der jo god mening i, at man får placeret nogle af dem, der kommer hertil, et sted, hvor forudsætningen for, at de bliver integreret – man må i hvert fald gå ud fra, at den forudsætning er mere til stede i de her områder – nemlig at de omgås de mennesker, hvis kultur de skal integreres ind i, er til stede. Så der er god grund til at gennemføre den her del af lovforslaget. Den del støtter vi, og det kommer nok ikke som den store overraskelse.

Vi synes også, det er udmærket, at der bliver mulighed for, at en udlænding – det kan være en amerikaner, eller hvem det nu kan være – der er i Danmark på et visumophold, mod betaling får mulighed for at tage en danskprøve. Det synes vi heller ikke at der er de store problemer i. Hvis de vil det, skal der selvfølgelig være mulighed for det.

Så synes vi også, at den præcisering i integrationsloven om, at adgangen for ubeskæftigede udlændinge, der tilbydes et introduktionsforløb, til at få tilbud om beskæftigelsesrettet tilbud ikke omfatter udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af studium, beskæftigelse, au pair-ophold m.v., er udmærket.

I en tidligere udlændingeaftale har Dansk Folkeparti jo været med til, og det er vi rigtig glade for, at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, for at studere eller som en del af EU-reglerne om fri bevægelighed, i hvert fald får tilbudt – man kunne godt diskutere, om det skulle være et krav – og får en tilskyndelse til at tage imod et tilbud om at lære noget om dansk kultur, historie, demokrati osv. Vi synes, det er rigtig godt, at udlændinge uanset indgangsvinkel til det danske samfund lærer noget om det samfund, som de nu bliver en del af.

Det skal være ordene, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så er det fru Astrid Krag som ordfører for SF.

Lovforslaget, som vi behandler her, er jo en del af udmøntningen dels af regeringens ghettostrategi fra efteråret, dels af aftalen »Nye tider. Nye krav«, der er indgået med Dansk Folkeparti.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at SF i sin tid kritiserede ghettoaftalen for sine manglende ambitioner, og den samme kritik gælder så også om det aktuelle lovforslag for så vidt angår delen om anvisning af bolig til nyankomne flygtninge.

Ønsket om en bedre beboersammensætning i de udsatte boligområder tror jeg at alle os, der deltager i den politiske debat, deler. Men viljen til at lade det følge op med de investeringer, der må og skal til, og viljen til også at bruge statslige midler og ikke bare lade Landsbyggefonden stå med hele byrden, manglede jo, da ghettoaftalen blev indgået i efteråret.

Jeg mener helt basalt, at vores grundlæggende mål må være at få gjort op med ghettoerne, så der ikke er områder i Danmark, hvor det er utrygt at bo, og hvor alt for mange står uden for arbejdsmarkedet, men at det bliver steder, hvor de ressourcestærke beboere bliver boende.

Der er også flere af høringssvarene, som er kritiske over for lovforslagets afsnit om boligplacering. Kommunernes Landsforening påpeger – som de i øvrigt også gjorde i efteråret – at kommunerne allerede i dag i høj grad undgår at anvise nyankomne flygtninge en bolig i et ghettoområde. De påpeger i øvrigt også, at lovforslaget ikke giver nogen redskaber til kommunerne til at løfte opgaven.

En høringspart kalder forslaget et ufleksibelt regelforbud, og der rejses fra flere sider – bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Socialrådgiverforening – en bekymring for, om lovforslaget vil medføre, at nyankomne flygtninge må vente længere tid på at få anvist en permanent bolig, og at et større antal flygtninge vil blive placeret i midlertidige boliger med de negative konsekvenser, det vil have for den pågældendes integrationsforløb.

De bekymringer, der gives udtryk for i høringssvarene, er nogle bekymringer, jeg deler, og jeg håber, at forligsparterne bag ghettoaftalen vil overveje, om det ikke i det mindste kunne være en idé at få en revisionsbestemmelse med i loven, så de efter noget tid er forpligtet til at gøre status og se, om lovforslaget får nogle af de nævnte negative konsekvenser.

Tilsvarende ville jeg også synes, at det ville være fint, hvis vi kunne få lov at forholde os separat til den del af lovforslaget, der er en udmøntning af ghettostrategien, og den del, der er en udmøntning af aftalen »Nyt tider. Nye krav«.

Hvad angår forslagets yderligere elementer, vil jeg sige, at der er tale om både positive præciseringer og forbedringer. Vi hilser velkommen, at man med lovforslaget sikrer, at udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, kan begynde danskuddannelsen tidligere, end det er tilfældet i dag.

Det er også godt at få præciseret de dele af integrationsloven, hvor der er opstået uklarheder om fortolkning, om de beskæftigelsesrettede tilbud, om varighed af introduktionsprogrammer og om uledsagede mindreårige, hvor det nu slås fast, at kommunalbestyrelserne har adgang til at tilbyde alle uledsagede mindreårige flygtninge et integrationsprogram, uanset efter hvilken bestemmelse de måtte have fået ophold.

Endelig finder vi det også positivt, at private udbydere af danskuddannelsen omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven, og at vi på den måde sikrer en ens retstilstand for alle de kursister, der deltager i danskuddannelsen.

Vi kunne have ønsket os et lovforslag, som var langt mere ambitiøst i forhold til spørgsmålet om boligplacering og de udsatte boligområder, men vi vil samtidig gerne kvittere for de øvrige forbedringer, som lovforslaget rummer, og vi støtter derfor lovforslaget.

Tak til fru Astrid Krag. Så er det fru Vivi Kier som ordfører, værsgo.

Tak. Da vores ordfører, hr. Naser Khader, desværre er blevet kaldt til et andet møde og derfor ikke kan være til stede i salen, skal jeg hermed læse hans tale op:

Som flere ordførere har været inde på, er formålet med forslaget at gennemføre flere elementer af regeringens ghettostrategi og elementer fra regeringens udlændingeaftale. Det første element er en del af de mange elementer, der er i ghettoudspillet, nemlig de elementer, der skal til, for at vi får en bedre balance i beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Helt konkret betyder det, at kommunerne ikke længere skal anvise bolig til nyankomne flygtninge i ghettoområderne. Det mener vi er vigtigt, hvis nyankomne flygtninge skal have en bedre start på integrationen. Det er ikke befordrende for integrationen, at nyankomne havner i områder, som nærmer sig at være parallelsamfund. Hvis man skal integreres, skal man have nogle danskere at integreres med.

Et andet element i forslaget er præciseringen af, at adgangen for ubeskæftigede udlændinge, der tilbydes et introduktionsforløb, til at få et beskæftigelsesrettet tilbud ikke omfatter udlændinge, der har opholdstilladelse på baggrund af studier, beskæftigelse, au pair-ophold m.v.

Et tredje element er, at der i danskuddannelsesloven indsættes en bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke har opholdstilladelse her i landet, kan aflægge en prøve i dansk i udlandet mod betaling.

Et fjerde element er ændring af danskuddannelsesloven, således at en privat udbyder af danskundervisning, som indgår driftsaftale om danskuddannelse med en kommunalbestyrelse, i lighed med de kommunale sprogcentre skal være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Et sidste vigtigt element er en præcisering af, at udlændinge, der opholder sig her i landet i medfør af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, kan påbegynde danskuddannelse, så snart de kan dokumentere dette opholdsgrundlag og dermed uanset tidspunktet for folkeregistrering eller udstedelse af registreringsbevis m.v. Det er også en meget fornuftig ændring.

Alt i alt er det fornuftige tiltag, som vi Konservative støtter.

Tak til fru Vivi Kier. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører for Det Radikale Venstre.

Faktisk er jeg her ikke som ordfører. Da vores ordfører, fru Marianne Jelved, ikke kan være til stede, skal jeg fremføre De Radikales synspunkter på L 149.

Man kan kalde lovforslaget et meget praktisk lovforslag. Det præciserer en række bestemmelser, som der tidligere har været lovgivet om, og man kan så notere sig, at den tidligere lovgivning jo helt åbenlyst ikke har været præcis nok. Og når jeg tager det op, er det, fordi vi tidligere har haft kritiske diskussioner om lovkvalitet og ordentlige høringsfrister, og derfor er lovforslaget her jo sådan egentlig i sig selv en anbefaling af, at man gør sig umage.

Lovforslaget er en præcisering af, at adgangen for udlændinge til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud ikke omfatter udlændinge med opholdstilladelse som studerende, som au pair eller som arbejdstager. Ordningen er primært rettet mod medfølgende ægtefæller, der vil tættere på arbejdsmarkedet. Det kan Radikale Venstre støtte.

Desuden er der bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at udlændinge, der f.eks. er her på visum, kan aflægge prøve i dansk. Det støtter Radikale Venstre også.

Det præciseres også, at en privat udbyder af sprogundervisning, der indgår aftale med en kommune, skal være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven med hensyn til de opgaver, der løses, jævnfør driftsaftalen med kommunen. Det støtter Radikale Venstre.

Endelig skal udlændinge, der er her i kraft af EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, kunne påbegynde danskuddannelse, når de kan dokumentere deres opholdsgrundlag, uanset tidspunktet for folkeregistrering og lignende. Også det støtter Radikale Venstre.

Så er der en helt anden type sag. Det drejer sig om gennemførelse af dele af regeringens ghettostrategi – det, man kalder »Ghettoen tilbage til samfundet« fra oktober 2010. Det gælder også dele af aftalen med Dansk Folkeparti – det, man kalder »Nye tider. Nye krav« fra november 2010. Det bestemmes her, at kommuner ikke længere skal kunne anvise boliger i ghettoområder eller i boligområder fra listen over udsatte boligområder. Det er et symbolforslag set ud fra en helt umiddelbar eller nærmere øjeblikkelig betragtning. Det har været diskuteret før, og da var det ikke muligt at sandsynliggøre, at kommuner ville anvise boliger i de udsatte områder, hvis der var andre muligheder.

Men det handler også om noget mere. Det betyder også, at udlændinge, som ønsker at bo et bestemt sted, ikke kan få lov til at vælge at bo i det, som flertallet har defineret som et udsat boligområde. Den begrænsning kan vi ikke støtte. Og derfor vil vi opfordre integrationsministeren til at dele lovforslaget i to, så denne boligdel får sit eget forslag. Kan det ske, vil Det Radikale Venstre med glæde støtte de øvrige dele.

Tak til fru Margrethe Vestager, som her er ordfører og derfor kom i ordførerrækken. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten, værsgo.

Tak. Vi er helt enige med De Radikale, og vi har også koordineret hjemmefra og ønsker ligeledes at få delt forslaget op i to dele. Det sker jo meget ofte på det her område, at der kommer forslag, hvor alle mulige forskellige forslag er blandet sammen i en stor pærevælling. Det er også tilfældet med L 149.

Der er blevet fint redegjort for de mange forskellige forslag, som det indeholder, og som er ganske udmærkede, f.eks. at private udbydere af danskuddannelse skal være omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven. Det støtter vi naturligvis i Enhedslisten.

Men den del af forslaget, der handler om boliganvisning, vil vi gerne have lov til at tage stilling til for sig. Vi er meget kritiske over for det. For det første bliver det meget klart sagt i høringssvarene, at kommunerne i forvejen selvfølgelig tager hensyn til, at man ønsker, at mennesker bor på tværs af sociale skel, og at det derfor på ingen måde er optimalt, hvis man lader flygtninge bo i socialt belastede områder. Det er de steder, som regeringen og Dansk Folkeparti kalder ghettoer. Jeg kan forstå, at mange af de mennesker, der bor i de områder, er enormt kede af navnet. Det vil jeg ønske at regeringen ville overveje.

Så er vi præcis ligesom De Radikale kritiske over for det her med, at der jo kunne være situationer, hvor en flygtning havde et særligt ønske om at bo i et område, f.eks. fordi vedkommende har familie der eller andet. Vi synes, det er meget mystisk, hvis man fra regeringens side skal gå ind og sige, at det må kommunen ikke tage hensyn til i en sådan konkret situation.

Så vi støtter store dele af forslaget, men er stærkt kritiske over for det her med boliganvisningen, og vi vil meget gerne have forslaget delt op. Vi vil i øvrigt opfordre ministeren – nu har vi fået en ny, tillykke med det – til at overveje det her med, om det er klogt at kalde de steder, hvor folk bor, for ghettoer.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det integrationsministeren.

Må jeg ikke først sige tak for de venlige ord om min tiltræden. Det er dejligt at mærke, skønt man ikke helt kan se det uden for endnu, at foråret er på vej. Al den her venlighed, der tilstrømmer en i den her sammenhæng, kan selvfølgelig også bekymre lidt, men dog alligevel, for sagen er jo den, at ord betyder noget. Velkomstord betyder noget, de er værdsatte, men ord i det hele taget betyder noget, og derfor kan jeg desværre ikke helt imødekomme bl.a. Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsens, ønske om, at regeringen ikke vil sige tingene, som regeringen ser dem. Regeringen agter at bruge ord, som beskriver situationen, herunder bl.a. ord som ghetto.

Det er sådan set også regeringens standpunkt, at det, der er brug for på det her område, er en helhedsindsats. Det er selvfølgelig en ærlig sag, hvis nogle politiske partier i Tinget er uenige med os i en helhedsindsats, men så må man altså efter vores opfattelse tage det sure med det søde. Vi ønsker ikke at dele noget op. Vi ønsker tingene i deres helhed, og så må partierne ud fra det tage stilling til, hvor de står.

Bortset fra det vil jeg sige tak for den venlige modtagelse. Det er sådan set glædeligt, at så mange ønsker positivt at bidrage til at løse de udfordringer, vi står over for på det her område. Jeg glæder mig til samarbejdet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.