Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. (Ændring af styrelsen af visse uddannelsesinstitutioner samt fusion af Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole m.fl.).

Af kulturministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 23.02.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Troels Christensen som ordfører for Venstre.

Med det her lovforslag udmøntes en del af aftalen om de videregående uddannelser på Kulturministeriets område, og det er en aftale, som blev indgået i efteråret af et stort set samlet Folketing.

Formålet med lovforslaget er, at vi får indført bestyrelser på nogle af uddannelsesinstitutionerne under Kulturministeriet, og at vi får ansat en rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, hvor der tidligere var det, man kalder for kollektiv ansættelse.

Beslutningen om, at institutionerne fremover enten ledes af en rektor ansat af kulturministeren eller af en bestyrelse, som ansætter rektor, er faktisk helt i tråd med den måde, som man gør det på, altså med den generelle udvikling inden for de videregående uddannelser, og samtidig vil sådanne ledelsesformer styrke institutionerne strategisk, økonomisk og organisatorisk; på andre områder vil der med indførelsen af disse ændringer kunne opnås en højere grad af professionalisering til gavn for både personale og studerende.

Det er sådan i dag, at der er 7 ud af 11 uddannelsesinstitutioner, som allerede har en rektor ansat af kulturministeren; det gælder bl.a. Den Danske Filmskole, Musikkonservatoriet og Statens Teaterskole. Alene 4 uddannelsesinstitutioner ledes af en rektor, der er valgt eller ansat af institutionen; det er f.eks. Arkitektskolen og Kunstakademiets Billedkunstskoler. Det er derfor disse uddannelser, lovforslaget er rettet mod.

På de større institutioner med tilknytning til erhvervslivet foreslår regeringen selve bestyrelsesmodellen indført, mens der på de mindre institutioner foreslås modellen med en ansat rektor.

Regeringen foreslår således, at Arkitektskolen i Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering fremover skal ledes af en bestyrelse, som ansætter en rektor. Med en bestyrelse sammensat af eksterne interessenter, udpeget af ministeren, og medlemmer blandt medarbejderne og studerende repræsenteres både fagligheden og erhvervslivet, som uddannelserne er rettet mod. På Billedkunstskolerne vil rektor få flere beføjelser end hidtil, og skolerådet vil tilsvarende blive mindsket, men skolerådet vil stadig skulle inddrages i sager, der har med uddannelsesinstitutionens overordnede interesser at gøre, og være med, når retningslinjer for den langsigtede udvikling skal besluttes.

Til sidst: Det er også en del af lovforslaget, at der sker en fusion af Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Danmarks Designskole. Konservatorskolen er en af de mindste uddannelser under Kulturministeriet og er på grund af sine få elever relativt omkostningstung og uddannelsesmæssigt og økonomisk udfordret. En fusion med Danmarks Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademi vil derfor både styrke skolen fagligt og gøre uddannelsesområdet mindre sårbart.

Til allerallersidst vil jeg lige gøre opmærksom på, at vi har haft nogle deputationer fra miljøerne inde i udvalget inden førstebehandlingen, og i Venstre er vi meget åbne over for at kigge på nogle af de ønsker, som man er kommet med, bl.a. om, at man gerne vil have to studenter til at sidde i selve bestyrelsen, og at der skal tænkes lidt mere på det faglige, når der skal ske udpegning. Men det tager vi op under selve udvalgsbehandlingen.

Venstre støtter forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Per Clausen.

Jeg synes jo altid, at det er spændende at høre, hvad det er for et problem, man vil løse, når man laver noget om. Jeg kunne derfor godt tænke mig, om hr. Troels Christensen kunne fortælle mig, hvad det er for konkrete problemer i forhold til ledelsen af de her institutioner, der har ført til forslaget om at lave radikalt om på styrelsesstrukturen. Altså, er det nogle konkrete problemer og udfordringer, der ikke er blevet løst? Ligger der seriøse analyser af disse uddannelsesinstitutioners måde at fungere på bag det her forslag? Eller er det hele kun baseret på, at man skal synes, det går så fremragende med nye ledelsesformer på Københavns Universitet og CBS, den gamle handelshøjskole her i København? Er det de erfaringer, man nu vil overføre til Kulturministeriets institutioner?

Ordføreren.

Det, der er grunden til, at vi ændrer de her forhold, er selvfølgelig i første omgang, at vi er af den overbevisning, at de bliver mere robuste over for de udfordringer, der er på den lange bane. De bliver robuste i forhold til at sikre, at der bliver taget strategiske beslutninger, og at vi får en ledelse, som er, vil jeg næsten sige, det bedste af to verdener: Man får fagligheden, men man får også bedre mulighed for at tilføre disse områder, disse institutioner noget viden om ledelse, noget viden om økonomi og organisation. Det, at man har alle kompetencer, er jo en vigtig ting, der skal med ind i en ledelse. Det er faktisk den vigtigste begrundelse for, at vi ændrer det her, og så selvfølgelig også det, at det er den generelle udvikling, der er, og det er en måde, man også på de øvrige uddannelsesinstitutioner håndterer ledelsesforholdene på.

Hr. Per Clausen.

Ja, ja, vil jeg sige til hr. Troels Christensen, jeg spurgte, om der var nogle konkrete begrundelser for at lave om på ledelsesstrukturen, for institutionerne, medarbejdere og studerende, protesterer jo kraftigt imod de her forandringer. Jeg tænkte så, at hr. Troels Christensen nok havde et konkret eksempel eller to eller måske en analyse fra Kulturministeriet, som viste, at det var nødvendigt at lave de her forandringer. Det har hr. Troels Christensen ikke, han har bare nogle sådan almene betragtninger.

Det andet spørgsmål, jeg stillede hr. Troels Christensen, var, om han synes, erfaringerne fra Videnskabsministeriets område med nye ledelsesformer på universiteterne har været så entydigt gode, at man skal gå den vej. Jeg nævnte helt tilfældigt Københavns Universitet og CBS, hvis ledelser jo har været ude i stort stormvejr nu, og hvor det jo ikke tyder på, at den struktur, man nu vil indføre på Kulturministeriets område, giver nogen som helst sikkerhed for, at man får kompetente og professionelle ledelser.

Ordføreren.

Som jeg nævnte tidligere, er vi altså ret faste i kødet her og meget overbeviste om, at bliver der både en faglig tilgang og en tilgang udefra, hvor man har noget forstand på økonomi og ledelse, får vi nogle stærkere og bedre organisationer.

Nu beder hr. Per Clausen mig også om at komme med et konkret bud, men det er jo altså ikke nogen hemmelighed, at der er nogle af skolerne, der virkelig er meget sårbare, har store økonomiske problemer og har haft det under den ledelsesform. Dermed ikke være sagt, at det bliver mindre, fordi man laver det om, men vi har en tro på, at får man mere ledelseskraft ind i institutionerne, vil man også bedre kunne håndtere fremtidens udfordringer.

Tak til hr. Troels Christensen, der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger. Så er det hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Socialdemokraterne støtter forslaget. Det drejer sig om, at vi skal have implementeret dele af aftalen for videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i perioden 2011-2014, og det er altså en aftale, som blev indgået i oktober måned sidste år med støtte af alle partier fraset Enhedslisten.

Med forslaget gennemføres bl.a. en fusion af Konservatorskolen, Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole samt ændringer i forhold til procedurer omkring ansættelse af rektorer på de kunstneriske uddannelser og indførelse af bestyrelser på visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Ambitionerne med lovforslaget er at styrke de kunstfaglige uddannelser i en moderne retning, så Danmark til stadighed er i stand til at uddanne kunstneriske talenter i verdensklasse: arkitekter, designere, billedkunstnere og de andre øvrige kunstuddannede, som i deres studietid er blevet mødt af inspirerende fysiske rammer og et kompetent fagligt modspil, som udfordrer og inviterer til den kreativitet, der er nødvendig. Dermed er loven tænkt som en del af det fundament, som gør, at vi opretholder Danmarks kunstneriske position internationalt, hvor biennaler, internationale festivaler og udstillinger ofte skeler mod Danmark.

Vi er i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget her blevet gjort opmærksom på, at der er en række forhold, som af studerende og ansatte ved de kunstneriske uddannelser er blevet fundet ikke at være helt hensigtsmæssige. Det drejer sig for det første om, at der lægges op til, at ansættelsen af rektor på Kunstakademiet fremover varetages at kulturministeren.

Det er for det andet udpegningen af eksterne medlemmer til bestyrelsen for arkitekt- og designskolerne, hvor lovforslaget lægger op til, at retningslinjerne for udpegning af disse også er en ministerfastsættelse.

For det tredje handler det om repræsentationen af de studerendes interesser i arkitekt- og designskolernes bestyrelse, hvor kun én plads er reserveret til de studerende på trods af en fusion mellem arkitekt- og designskolerne. Det medfører en meget høj forskellighed i fagligheden blandt de studerende på skolen.

Disse argumenter har vi været meget lydhøre over for, og ved møder og deputationer i Kulturudvalget med de studerende og underviserne er vi blevet klar over, at der skulle kigges på det her. Derfor har vi taget initiativet til indkaldelsen af et møde i forligskredsen med kulturministeren; der er blevet kigget positivt på de forhold, og der er blevet lagt op til ændringer på området.

Skolerådet for Kunstakademiet, der er Kunstakademiets kollegiale organ, udpeger nu to af medlemmerne til Kulturministeriets rektoransættelsesudvalg. Skolerådet er yderligere sikret inddragelse ved sager, der vedrører skolens overordnede interesser, langsigtede virksomhed og fortsatte udvikling.

I forbindelse med ansættelsen af rektorer er det vigtigt at gøre sig klart, at det at stille krav til moderne kunstfaglige uddannelsesinstitutioner er andet og mere end lige en kunstfaglig baggrund. Vi anerkender, at der på ledelsesniveau også skal være kompetencer af en anden karakter, der skal være med til at sikre en professionel, økonomisk, strategisk og organisationsmæssig udvikling også fremover. Vi mener, det er sammensætningen af de forskellige kompetencer, som er med til at skabe en succesrig kunstfaglig uddannelse, og derfor er det vigtigt, at kulturministeren, når han nedsætter ansættelsesudvalgene, fokuserer på en god balance mellem varetagelsen af det ledelsesmæssige og det kunstfaglige på området.

Med hensyn til udpegningen af eksterne bestyrelsesmedlemmer i arkitekt- og designskolernes bestyrelse får Kunstrådet nu bemyndigelse til at udpege et af medlemmerne, ligesom de studerende nu får en plads mere i bestyrelsen. De her ændringer betragter vi som væsentlige forbedringer af lovforslaget, og Socialdemokraterne er tilfredse med, at der nu er sikret en bredere faglig repræsentation; det mener vi er vigtigt, når der skal tages beslutninger på de kunstfaglige uddannelsesområder.

Vi finder dog anledning til klart at melde ud, at vi vender os mod de besparelser, som regeringens genopretningspakke medfører for mange af de kunstinstitutioner, vi i dag diskuterer i forbindelse med lovforslaget. Det er besparelser, som gør, at f.eks. Kunstakademiet skal fyre hver syvende medarbejder, lukke en af de to malerskoler og opgive sit allerstørste malerværksted. Disse besparelser hænger ikke sammen med ambitionerne om, at de danske kunstfaglige uddannelser skal udgøre fundamentet for, at vi i Danmark til stadighed er i stand til at uddanne kunstneriske talenter i verdensklasse og opretholde Danmarks kunstneriske position internationalt.

Men fraset den sidste bemærkning mener vi, at lovforslaget her er rigtigt, og vi støtter det fra socialdemokratisk side.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil lige sige, at det er videnskabsministeren, der fungerer som kulturminister, så der er den bemanding, som forretningsordenen kræver.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det sidste, hr. Flemming Møller Mortensen siger, får mig til at spørge hr. Flemming Møller Mortensen, om det ikke var en flerårsaftale, som også omfattede økonomien for uddannelsesinstitutionerne, som Socialdemokraterne indgik, og om de økonomiske rammer, der var, og de muligheder, regeringen havde for yderligere at skære ned, ikke klart fremgik af den aftale. Altså, det kunne jeg da godt tænke mig at få oplyst.

Det andet, jeg godt vil spørge hr. Flemming Møller Mortensen om, er: Hvad er i grunden Socialdemokraternes begrundelse for at indgå en aftale, hvor man uden at have spurgt uddannelsesinstitutionerne, uden at have spurgt medarbejderne og uden at have spurgt de studerende gennemfører omfattende ændringer af styrelsen, hvor man går fra et medarbejder- og studenterstyre til et eksternt styre?

Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, om det i Socialdemokraternes optik er på baggrund af de gode erfaringer, man har fra universitetsområdet, eller fordi man er løbet ind i konkrete problemer med den måde, de her institutioner er blevet styret på.

Ordføreren.

Med hensyn til det sidste, hr. Per Clausen spørger mig om, må jeg sige, at efter de deputationer, vi har haft inde, og de møder, vi har afholdt med medarbejdere og studerende fra de her uddannelsesinstitutioner, og efter det møde, vi har holdt i forligskredsen med kulturministeren, mener jeg, at vi i meget, meget høj grad har rettet ind efter de ønsker, både de ansatte og de studerende har givet udtryk for, også i forbindelse med høringen af det her lovforslag.

Hr. Per Clausen.

Men det er vel rigtigt, vil jeg sige til hr. Flemming Møller Mortensen, at det af høringssvarene klart fremgår, at såvel studerende som ansatte på de her uddannelsesinstitutioner er lodret imod de forslag, der er kommet, om at lave om på styrelsesstrukturen. Det gennemfører man så alligevel, uden at man har nogen sådan særlig gode, konkrete argumenter for det. Så giver man nogle mindre indrømmelser, det er rigtigt, og det skal man da bestemt også roses for.

Men kendsgerningen er, at man gennemfører en total ændring af styrelsesstrukturen på trods af protester fra lærere, studerende og andre medarbejdere, og det gør man, uden at man refererer til noget som helst konkret i forhold til den tidligere ledelse på de her uddannelsesinstitutioner, der har gjort det nødvendigt at lave forandringer.

Ordføreren.

Det er jo altid et spørgsmål om, hvad der er nødvendigt at gøre, og hvem det er, der skal træffe de rettidige beslutninger. Her har vi med institutioner at gøre, som er statsstyrede, og der synes jeg, det er sundt og rigtigt og fornuftigt, at vi med mellemrum tager det op til debat herinde.

Jeg synes, processen har været positiv og gunstig, og jeg synes, det er utrolig vigtigt at præcisere, at vi netop ved de sidste drøftelser i forligskredsen i meget, meget høj grad har fået rettet ind efter, hvad det er, både ansatte og studerende har ønsket vi skulle rette til, jævnfør det lovforslag, der var fremsat.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Så er det fru Karin Nødgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der er videregående kunstneriske uddannelser, der lever op til de høje krav, der generelt er på uddannelsesområdet i Danmark, og at disse i et internationalt perspektiv kan måles blandt de bedste. Derfor er det også vigtigt, at der er en bred politisk enighed om, hvorledes området er indrettet med hensyn til ledelse og organisation.

Udviklingen gør, at der kan være behov for ændringer og justeringer, når de 4-årige aftaleperioder, der indgås blandt Folketingets partier, udløber. Den seneste aftale blev indgået sidste år, og det er den, vi i dag udmønter. Det er en aftale, der er gældende for perioden 2011-2014.

Det blev blandt partierne undtagen Enhedslisten besluttet, at der på de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet skal være regler, der svarer til de regler, som gennem de senere år er blevet indført på de øvrige videregående uddannelser i Danmark, herunder på universiteterne. Fremover skal det være således, at institutionerne ledes af en rektor, som er udpeget af ministeren, eller en rektor, som er ansat af en bestyrelse. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der ved enhver ansættelse på en kunstnerisk uddannelsesinstitution er fokus på, at en rektor besidder relevant faglighed. Det er også derfor, at der i forbindelse med en rektoransættelse er et ansættelsesudvalg med repræsentanter for uddannelsesstedet, som bliver inddraget i beslutningen om, hvem der er kvalificeret til posten.

Som en del af forslaget er der lagt op til, at Konservatorskolen bliver en del af fusionen mellem Arkitektskolen og Danmarks Designskole. Dette forslag kommer som følge af en henvendelse fra Konservatorskolen. Det er Dansk Folkepartis interesse, at Konservatorskolen fremadrettet skal fortsætte med at være en uddannelsesinstitution, der kan uddanne de bedst tænkelige konservatorer uden at være presset økonomisk. Det vil let kunne blive tilfældet, i og med at der er en begrænset studentermasse, samtidig med at uddannelsen er meget ressourcekrævende.

Derfor må en fusion som den foreslåede ses som en oplagt mulighed for at bevare Konservatorskolen som en stærk institution. Og derfor bakker Dansk Folkeparti op om denne ændring og håber, at det for alle de implicerede institutioner vil blive fordelagtigt. Det er dog vigtigt, at der med denne fusion er et ønske om, at hver institution fremstår som havende selvstændige faglige profiler.

Dansk Folkeparti bakker op om forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor der vil være mulighed for at se nærmere på de forskellige kommentarer og input, der er kommet fra nogle institutioner, herunder fra de ansatte og de studerende. Det er input, som Dansk Folkeparti vil se med positive øjne på. Vi har, som vi tidligere har hørt, haft adskillige deputationer, og vi har læst høringssvarene grundigt. Derfor er det også positivt, at sådan et lovforslag kan munde ud i, at vi nu positivt ser på at lave nogle ændringer, og at der er bred politisk opbakning til det.

Tak til fru Karin Nødgaard. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Frahm som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Som andre har været oppe at sige, er det her jo en opfølgning af en lang proces, hvor vi startede med at nedsætte et udvalg, der skulle kigge på den fremtidige struktur og komme med nogle udspil. Vi valgte at spille ud med noget af det, den rapport kom med, og nu ligger der så det endelige lovforslag om, hvordan fremtiden skal tegne sig for de her omtalte institutioner.

Ideen var selvfølgelig, at man gennem at lægge nogle af institutionerne sammen både fysisk og institutionelt kunne sikre en bedre lærerdækning, en større bredde i uddannelserne, en bedre økonomi bag osv. osv. For overskriften til alt det her har jo været, at dette ikke er en spareøvelse, og en af de ting, vi i hvert fald fra SF's side vil være meget, meget opmærksomme på i det her forløb, er, om man nu holder fast i det løfte, man har givet: at dette ikke er en spareøvelse. Det forstår vi på den måde, at hvad der kommer af økonomiske fordele, ved at man har lavet de her fusioner, er noget, der bliver i institutionerne.

Det betyder, at vi får en ændring af styrelsesformen på en række af de her uddannelsessteder. Nogle steder vil man opleve, at man faktisk får en styrkelse af demokratiet, mens man andre steder vil opleve, at det er en svækkelse. Og der har jo, som andre ordførere har været inde på, og som en enkelt spørger også har været inde på, været meget debat om det her; det har vi alle sammen været meget opmærksomme på. De er jo blevet hørt, altså, det har jo været ude, og der har været debatter om det. Vi har haft folk i deputation i huset. Vi har fået skriftlige tilbagemeldinger, også inden loven blev lavet. Altså, helt tilbage da vi stod med planerne om fusionerne, fik vi tilbagemeldinger fra institutionerne, fra både elever, personale osv. Så vi har jo hørt dem, vi har bare ikke nødvendigvis rettet os efter alt, hvad vi har hørt. Det erkender jeg, og jeg er selvfølgelig også selv ærgerlig over, at man ikke kunne gøre alle tilpas i det her forløb; det har været ganske svært.

Vi har især været opmærksomme på, hvordan demokratiet kom til at se ud på de enkelte institutioner, altså hvordan man kunne på den ene side opnå at have en professionel ledelse og på den anden side sikre demokratisk indflydelse fra medarbejdere, studerende, teknisk-administrativt personale osv. Det andet, vi vil være optaget af, når vi videre følger det, er, som jeg allerede fik sagt, hvordan økonomien ser ud. Det tredje, vi vil være optaget af, er, hvordan den enkelte institution, den nuværende enkelte uddannelse, får lov at bevare sit særpræg. Vi synes, at det er utrolig vigtigt, at man bliver ved med at bevare nogle særlige karakteristika for den særlige uddannelse. Vi vil også være optaget af, hvordan optaget ser ud, altså at man ikke alene går i en akademisk retning, men husker, at de her uddannelser også appellerer til andre end nødvendigvis akademikere; så vi vil være optaget af den særlige karakter. Vi vil også være optaget af, hvordan det kunstneriske og personer med kunstnerisk baggrund kommer til at præge de her uddannelser og kommer til at være en del af ledelsen på de her uddannelser fremover.

Så har jeg til slut to små ting. Den ene er, at det jo i dag er videnskabsministeren, der sidder her. Jeg går meget ud fra, at det er, fordi kulturministeren har brækket benet og derfor ikke kan løbe op og ned ad trappen til talerstolen, og det har jeg fuld forståelse for. Når jeg alligevel siger det, er det, fordi jeg ikke håber, at det er sådan en eller anden form for forudgående signal om, hvad man ønsker at der skal ske med de her uddannelser. For mig er det meget vigtigt, at vi bevarer de kunstneriske uddannelser ovre i Kulturministeriet. Selv om man ikke kan lave vandtætte skotter mellem de forskellige ministerier, finder vi det dog vigtigt, at det er dér, de ligger, at det er dér, de hører til.

Den anden ting er, at vi jo har indgået en aftale. Oppositionspartierne har sammen med regeringspartierne forhandlet nogle ting igennem, som jeg er meget tilfreds med, bl.a. at vi har styrket elevindflydelsen, at vi vil signalere, hvor vigtigt det er med det kunstneriske i ledelsen, og at vi signalerer, hvor vigtigt det er, at skolerådet bliver inddraget, hver gang der er store beslutninger at træffe. Og for at holde fast i, at det er noget, vi følger op på, har vi også lavet en aftale om, at vi om 4 år kigger på det hele en gang til. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Hr. Per Clausen.

Jeg har bare to spørgsmål for bedre at forstå SF's bevæggrunde for at støtte det her lovforslag. For det første: Er det ikke sådan, at den flerårsaftale, man lavede, også havde et økonomielement i sig, at man altså også har lagt nogle økonomiske rammer for de her uddannelsesinstitutioner fremadrettet? Jeg må bare forstå på det, fru Pernille Frahm og den socialdemokratiske ordfører sagde, at man er meget usikker på, om man har sikret institutionerne mod økonomiske forringelser i de kommende år. Jeg vil bare have at vide om det er rigtigt eller forkert forstået, at det er man usikker på.

For det andet: Hvorfor støtter SF, at man laver nogle ændringer i styrelsesforholdene på de kulturministerielle uddannelser, som man var imod, da det samme blev gennemført på universitetsområdet? Altså, hvilken forskel er det, der her gør, at det er mindre forkert at gribe ind over for medarbejdermedbestemmelse og studentermedbestemmelse på Kulturministeriets område end på Videnskabsministeriets område?

Ordføreren.

Jeg vil tage det med økonomien først, for det var det, der blev spurgt om først. Det er rigtigt, at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt der er økonomi til den fusion. Det siger man i Kulturministeriet der er. Man siger i Kulturministeriet, at det her ikke er en spareøvelse, og vi agter at holde dem fast på det løfte. Jeg er godt klar over, at der er uro derude over, om der nu er afsat midler til det. Men der kan man jo så med fare for at lyde lidt politikeragtig sige, at fordelen ved at være gået ind i forliget er, at vi har en mulighed for at følge op på det her. Vi har en mulighed for at fastholde det som en del af en aftale, som vi er en del af.

Det er så også lidt svar på den anden del af det. Når man er kritisk over for enkeltelementer i det, må man jo så veje det op mod de fordele, man får ud af at gå ind i det, og det er det, SF har gjort. Jeg mener ikke, at det her er en total kopi af det, der er sket på universitetsområdet. Det trækker i samme retning, men jeg skal ikke gøre mig klog på universiteternes styrelseslov, for det er jeg ikke ordfører på.

Hr. Per Clausen.

Jeg fik bare det indtryk, ikke mindst på baggrund af hr. Flemming Møller Mortensens indlæg, at man nu ikke helt synes, at man har styr på det med økonomien på de her uddannelsesinstitutioner, selv om man er forligspart. Det er måske det, jeg er lidt usikker på. Har man sikret sig, at der ikke kommer nedskæringer, eller har man ikke sikret sig det? Har man sikret sig, at der er penge nok til fusionerne, eller har man ikke sikret sig det? Det synes jeg ikke jeg bliver meget klogere på med de svar, jeg får i dag. Jeg synes heller ikke, at man bliver klogere på det, hvis man læser aftalen, skal jeg skynde mig at sige.

Men der er også et andet spørgsmål, og det er: Har SF sådan set accepteret de her forringelser af medarbejdermedbestemmelsen og studentermedbestemmelsen, fordi man gerne vil være med i en aftale? Er det bare det, der ligger bag, eller er det sådan, at SF ligesom Socialdemokraterne og de borgerlige partier også synes, at der er forbedringer i at tage magt og indflydelse fra medarbejdere og studerende og give den til en ekstern ledelse?

Ordføreren.

Der er visse fordele ved, at man ikke på en stor statslig institution så at sige styrer sig selv fuldstændig frit. Der er visse fordele ved, at der er luft igennem et system. Der vil jeg give min kollega fra Socialdemokratiet ret. Jeg synes ikke, det er godt, at man har svækket elevers og medarbejdernes indflydelse. Vi har så i samarbejde med de andre fra oppositionen og i skøn enighed med regeringen og regeringspartierne, som jeg jo ellers normalt ikke vil gå og rose, formået at få en aftale om at få styrket elevindflydelsen i forhold til det, der var spillet ud. Det synes jeg er et godt resultat. Der kan hr. Per Clausen sådan set godt have en pointe. Ja, det er derfor, vi gik ind i det. Det er for at sikre, at nogle af de ting, vi gerne vil med de her uddannelser, dog bliver til noget. Hellere det end at stå uden for og være lidt irriteret. Jeg ved godt, at det lyder lidt politikeragtigt. Jeg bryder mig normalt ikke om at bruge den slags udtryk, men jeg synes faktisk, at der her er et sted, hvor det passer godt.

Med hensyn til økonomien har vi ingen garantier, men vi har den garanti, at vi har indflydelse på det, og vi har en overskrift, der hedder, at dette ikke er en spareøvelse. Det agter vi, som jeg sagde, at fastholde over for regeringen og over for ministeriet.

Tak til fru Pernille Frahm. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Vi støtter varmt det her forslag. Vi ønsker det bedste for de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, og netop derfor er det vigtigt, at vi har en hensigtsmæssig og effektiv organisation ude på uddannelsesinstitutionerne. Det er især vigtigt, at vi har en handlekraftig ledelse, og det gælder både for rektorer og bestyrelser, som vi styrker med det her forslag. Bestyrelserne får en højere grad af eksterne repræsentanter, og det betyder, at de ikke er så bundet op på interne, personlige forhold og dermed nok har en større handlefrihed end de kollegialt valgte repræsentanter. For rektorernes vedkommende bliver de så enten udpeget af bestyrelserne eller direkte af ministeren. Det mener vi også giver dem en større mulighed for at handle uden at være bange for, hvad kolleger siger, og uden at være bundet op på personlige venskaber eller andre interne interesser.

Vi synes også, at processen har været god, og som mange andre har været inde på, er vi glade for, at der er et bredt flertal, der omfatter alle undtagen Enhedslisten, og vi har også været glade for den proces, der har været, hvor vi har kunnet lytte til en masse gode holdninger fra bl.a. de studerende og andre, der har givet deres holdning til kende i den her sag. Vi synes, der er kommet nogle gode input, som vi har lyttet til, bl.a. med hensyn til hvor mange studenterrepræsentanter, der skal være i bestyrelserne, hvor vi så er gået med til at hæve antallet fra 1 til 2 ud fra den tankegang, at det kan være meget vanskeligt for en enlig studenterrepræsentant, som jo næsten altid er et fuldstændig uerfarent bestyrelsesmedlem, at træde ind i en bestyrelse uden at have en ældre kollega, en anden studerende, som man kan læne sig lidt op ad. Så for at sikre, at der er mulighed for de studerende for at agere på en ordentlig måde, er vi gået med til at hæve antallet – i øvrigt som man også har på universiteterne.

Det har også været et formål i sig selv for os, at vi har fået sikret en bred opbakning, og derfor er det også i sig selv selvfølgelig et gode, at vi har fået taget højde for mange af de indvendinger, som der er kommet, og derfor håber jeg også, at der vil blive taget godt imod den her nye styreform. Det er selvfølgelig ganske afgørende for, at den får succes, at folk føler, at det er en god beslutning, som er blevet truffet.

Så alt i alt føler vi, at den er landet et rigtig godt sted, og vi glæder os meget til at få vedtaget det her lovforslag.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører for Det Radikale Venstre.

Nu er der ikke nogen i det omgivende samfund, der skal bekymre sig over, at det er uddannelsesordføreren for Det Radikale Venstre, der varetager ordførerskabet her. Baggrunden er, at vores medlem af Kulturudvalget, hr. Johs. Poulsen, var i FN til generalforsamling i efteråret, og jeg blev så indplaceret i forhandlingskredsen. Jeg vil meget gerne kvittere over for de andre ordførere, over for ministeriet og ministeren for et meget konstruktivt forhandlingsforløb, som jo førte til en aftale om Kulturministeriets videregående uddannelser.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg har noteret mig, at der faktisk er temmelig meget forskel på de videregående uddannelsesinstitutioner, der ligger i Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets regi, når man sætter sig ind i Kulturministeriets uddannelser. Derfor var det også lærerigt for mig, og derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at selv om jeg i tidens løb har haft den underlige opfattelse, at de uddannelsesinstitutioner burde samles i ét ministerium og ikke ligge i mindst tre – for der ligger faktisk også nogle i endnu flere ministerier – så har jeg frafaldet den opfattelse, og det er udtryk for, at jeg har lært noget af forhandlingsforløbet.

Det er fuldstændig klart for mig i dag, at Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner har flere forskellige slags opgaver, end Forskningsministeriets uddannelsesinstitutioner og Undervisningsministeriets uddannelsesinstitutioner har, for de er også nogle kulturelt skabende institutioner, ved siden af at de uddanner til de kunstneriske fag. Det synes jeg faktisk er en meget vigtig pointe, som jeg nu bliver ambassadør for til almindelig beroligelse, vil jeg sige, hvis der er nogen, der har været bekymret.

Men ellers var opgaven at foretage nogle fusioner, og det er jo en øvelse, vi har været igennem i andre institutioner. Der er en vis fornuft i det, selv om man skal tænke sig grundigt om. Men vi i Det Radikale Venstre er meget opmærksomme på og glade for, at vi nu har en forskningsbaseret designuddannelse. Det er udtryk for, at vi har fået forskning bag et forløb, som man kunne kalde fra håndens arbejde til forskning. Derfor er der også en vis logik i at fusionere til andre forskningsbaserede uddannelser i Kulturministeriets regi, så det går vi selvfølgelig ind for, og derfor er vi også med i aftalekredsen. Der er også den ændring fra tidligere, at rektoren ansættes og vælges ikke. Det er selvfølgelig en kulturforskel fra tidligere tider. Vi har vænnet os til det i andre ministeriers regi, og vi har jo så også ment, at det kunne lade sig gøre i Kulturministeriets regi.

Så vil jeg godt sige, at høringen i denne sammenhæng jo har båret frugt og i virkeligheden er et godt eksempel på, hvordan demokratiet fungerer. Når lovforslaget er udarbejdet, sendes det til høring, og høringsprocessen har givet anledning til demonstrationer, indlæg, forhandlinger, drøftelser, dialog og har tjent sit formål, og aftalepartierne har fået svar på en del af de problematiseringer, der var blevet formuleret af de studerende og af medarbejderne i øvrigt i Kulturministeriets institutioner.

Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre er tilfredse med og glade for, at det var en meget god drøftelse, som jeg desværre ikke selv kunne deltage i, men jeg blev rigeligt repræsenteret af de andre forleden dag. Det vil jeg også gerne kvittere for. Det vil sige, at der sker nogle ændringer i forhold til det lovforslag, der er lagt frem, og jeg kvitterer for dialogen med medarbejdere og studerende på de forskellige institutioner. Så alt i alt synes jeg, det er en god 4-års-aftale, som vi vil følge implementeringen af meget nøje, og som vi vil følge hvordan det går med.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg kan da sådan set bekræfte, at det var nogle meget konstruktive og fredsommelige forhandlinger, der foregik omkring den her aftale, i hvert fald i den tid, hvor Enhedslisten var med i forhandlingerne. Det hænger måske sammen med, at forhandlingerne blev ført parallelt med filmforhandlingerne, der jo er på Kulturministeriets område, og altid er forhandlinger, der foregår i en forholdsvis opløftet stemning.

De to grunde til, at Enhedslisten ikke kunne være med i den afsluttende aftale, er sådan set to af de ting, som vi har kredset omkring i dag. Jeg vil vende tilbage til, at der er et tredje problem i lovgivningen, som den foreligger. Men det første var jo, at det i forhandlingerne ikke var muligt at få nogen som helst sikkerhed for, hvordan de økonomiske rammer ville være for de institutioner fremadrettet, fordi de jo ville være underordnet og underlagt de generelle og specifikke nedskæringer, som regeringen ville indgå en finanslovaftale om. Så er det rigtigt, at man sagde, at fusionerne ikke i sig selv var en spareøvelse. Jeg synes ikke, at det er et modigt løfte, for fusioner starter med at koste penge, og så har man nogle fantasier om, at man kan spare på længere sigt. Men det koster penge i starten, og det er der heller ikke nogen midler til.

Men økonomien har ikke meget med det her lovforslag at gøre, for det handler jo om strukturerne, ledelsesforholdene på de her institutioner. Her var Enhedslistens grundsynspunkt, at vi ikke kunne få nogen argumenter for, at man skulle ændre på ledelsesstrukturen på Kulturministeriets område, ud over at man synes, at det var en god idé, fordi sådan var udviklingen i samfundet, og nu skulle det på Kulturministeriets område være ligesom på Videnskabsministeriets område. Det var ikke argumenter, der er gode nok for os. Vi går faktisk ind for medarbejder- og studentermedbestemmelse på institutionerne, og hvis vi skulle lave noget om og forringe de vilkår, ville jeg forudsætte, at man havde konkrete argumenter med konkrete referencer til konkrete udfordringer og problemer, som ikke bliver løftet på de her uddannelsesinstitutioner, og som bedre kunne løftes, hvis man ændrede strukturen.

På det tidspunkt havde, om jeg så må sige, elendigheden på universiteterne med deres nye, moderne og avancerede ledelsesform endnu ikke for alvor udfoldet sig i offentligheden, men jeg vovede dog at indtage det standpunkt, at erfaringerne fra Videnskabsministeriets område ikke entydigt pegede på, at man skulle gennemføre de her forringelser. Jeg kan jo konstatere, at det synspunkt ikke havde nogen gennemslagskraft i forhandlingerne, og forringelserne blev aftalt.

Så vil jeg gerne rose de uddannelsessøgende, lærere og andre ansatte, som på trods af at det så svært ud, når man var oppe imod et forlig, alligevel demonstrerede, kom i deputation, henvendte sig til politikere og krævede forandringer og forbedringer – også selv om de selvfølgelig rutinemæssigt blev afvist, når det gjaldt det grundlæggende problem, nemlig angrebet på ledelsesformen. Til gengæld må det så siges, at det har vist sig, at de på en række konkrete og bestemt vigtige områder får indrømmelser, og det synes jeg da er positivt og godt og et eksempel på, at det godt kan betale sig at reagere.

Jeg synes bare også, at man i sandhedens tjeneste skal erkende, at hvis man kigger på de indsigelser, der er kommet fra de studerende og fra de ansatte på de kulturministerielle institutioner, er det ikke sådan, at den grundlæggende kritik er blevet imødekommet, tværtimod er den blevet afvist, og så har man så givet nogle mindre indrømmelser. Men de mindre indrømmelser er da betydningsfulde, og jeg går ud fra, at de bliver udformet som ændringsforslag til lovforslaget, og de ændringsforslag vil Enhedslisten selvfølgelig støtte.

Så skete der noget i slutfasen, nemlig at man ud over at slå Designskolen og Arkitektskolen sammen – hvilket man har arbejdet med i flere år, og som efter min opfattelse er indlysende rigtigt og fornuftigt – fandt ud af, at Konservatorskolen også skulle med. Her må jeg indrømme, at det fortaber sig lidt i det uvisse, hvori det kloge og fornuftige består. Beslutningen blev truffet meget hurtigt, og jeg kan forstå, at den blev truffet, fordi Konservatorskolen henvendte sig til ministeriet og ministeren, fordi de var i en meget vanskelig økonomisk situation. Det forsøger man at løse ved at slå Konservatorskolen sammen med de to andre skoler. Der er ikke udfoldet særlig store anstrengelser for at give en faglig begrundelse for, at det er fornuftigt. Jeg mangler sådan set også en forklaring på, hvordan man tror at det skal løse Konservatorskolens økonomiske problemer, at de bliver slået sammen med nogle andre.

Det håber jeg sådan set at udvalgsarbejdet kan give et svar på, for det fremgår overhovedet ikke af lovforslaget. Og hvis man læser høringssvarene, understreges det jo af alle, som har en faglig og saglig indsigt på det her område, at det er vigtigt at sikre Konservatorskolens faglige integritet, uafhængighed osv., og at uddannelsen jo netop kun på meget afgrænsede områder har et sammenfald med de andre. Så jeg synes, det bliver spændende i det videre arbejde med det her lovforslag at få boret lidt i, hvad der er den fornuftige, faglige og saglige begrundelse for at tilslutte Konservatorskolen til de to andre uddannelsesinstitutioner.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg synes, hr. Per Clausen beskrev den dialog, vi har haft med de studerende, med en ganske interessant retorik, nemlig at der var blevet stillet krav, og at man havde fået indrømmelser osv. For at det ikke skal blive stående, som om vi har haft et stort skænderi og en stor slåskamp, vil jeg bare sige, at vi stille og roligt har sat os ned og snakket med de studerende, lyttet til dem, som vi gør i alle høringsprocesser. De har haft nogle gode argumenter, og derfor har vi imødekommet dem. Så udramatisk og simpelt er det. Der er ikke tale om, at der har været en større klassekamp, eller at man sådan har været ude i en større konfrontation på den måde.

Så vil jeg bare sige, at jeg synes, at Enhedslistens begrundelse for ikke at være med i det her forlig er meget mystisk, nemlig at man ikke har fået nogen garanti for, at det ikke vil blive brugt til at lave besparelser. Altså, for det første har der ikke været nævneværdige besparelser på de her uddannelser i forvejen. Der har været nogle minimale besparelser, som har været mindre end på alle andre statslige institutioner – sådan årlige effektiviseringer på meget små beløb. Og for det andet har Enhedslisten jo heller ikke nogen garanti for, at der ikke kommer besparelser, hvis ikke vi havde vedtaget det her. Det her handler overhovedet ikke om økonomi, det handler om organisering, og der er intet økonomisk i det her forslag, overhovedet. Så det er en mystisk begrundelse.

Ordføreren.

Det er klart, at hvis man skal lave en flerårsaftale om nogle uddannelsesinstitutioner, bliver man også nødt til at interessere sig for de økonomiske rammer, der bliver i de år, ellers er der efter min mening ingen fornuft i at lave en sådan aftale. Det er det første, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg jo synes, at det ville have været klogere, hvis forligspartierne, inden de lavede aftalen, havde undersøgt, hvordan holdningerne var til styrelsesforholdene på de institutioner, som man aftalte med, hvordan styrelsesforholdene skulle være. Det valgte man ikke at gøre. Man valgte at lave aftalen først.

Så er det rigtigt – jeg synes, at man skal rose politikere – at man var lydhør over for den kritik, der kom. Jeg synes måske bare, at der er endnu mere grund til at understrege, at det her viser, at det kan nytte noget, at man er aktiv som studerende og som medarbejder, formulerer sine ønsker og behov – lad os bare kalde det ønsker og behov i stedet for at sige krav for nu ikke at bruge et ord, som hr. Rasmus Jarlov ikke bryder sig om. Det kom man altså igennem med. Men forandringerne er jo sket, fordi ønskerne er formuleret, og fordi studerende og lærere har været aktive. Det er jo ikke noget, der er opfundet af forligspartierne, for så kunne man jo bare have taget det med første gang.

Tak til hr. Per Clausen. Der er ikke ønske om yderligere korte bemærkninger. Så er det videnskabsministeren som fungerende kulturminister.

Først og fremmest vil jeg meget gerne på kulturministerens vegne sige mange tak for de konstruktive bemærkninger, som ordførerne har givet forslaget til lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Jeg har også forstået, at der allerede i tirsdags har været en god drøftelse mellem kulturministeren og aftalekredsen, hvor der i enighed er konkluderet på forståelsen af en række nuancer i lovforslaget. Det tegner jo rigtig godt for lovprocessen her i Folketinget.

Hovedformålet med lovforslaget er som bekendt at udmønte den politiske flerårsaftale for Kulturministeriets videregående uddannelser for perioden 2011-2014, som alle partier her i Folketinget undtagen Enhedslisten står bag. Aftalen indebærer, at der indføres bestyrelser og ansættes rektorer på visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det har været den generelle udvikling gennem de seneste 10 år inden for det videregående uddannelsesområde, at ledelsesmodellen med en kollegialt valgt eller kollegialt ansat rektor er afviklet. Det skete allerede på universiteterne for snart 10 år siden.

Den samme udvikling ønskes nu også konsekvent indført for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Derfor foreslår regeringen, at institutionerne fremover enten bliver ledet af en rektor ansat af kulturministeren eller af en bestyrelse, som så ansætter rektor. Efter aftalekredsens opfattelse vil disse ledelsesmodeller styrke institutionernes evne til at agere strategisk og foretage relevante langsigtede prioriteringer. På den baggrund foreslår vi bestyrelser indført på de større institutioner med en tæt tilknytning til erhvervslivet, og vi foreslår, at modellen med rektorer ansat af kulturministeren indføres på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i lighed med andre kunstuddannelsesinstitutioner i øvrigt.

En lang række forhold har skærpet kravene til rektors ledelsesmæssige uafhængighed og manøvredygtighed, og erfaringer har vist, at kollegialt valgte rektorer i nogle situationer har svært ved at imødekomme disse krav.

Rektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler vil derfor med forslaget få udvidede beføjelser, og institutionens øverste kollegiale organ, skolerådet, vil tilsvarende få mindskede beføjelser i forhold til gældende regler. Skolerådet vil dog fremover som institutionens øverste kollegiale organ fortsat skulle inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution og medvirke ved fastansættelsen af retningslinjer for den langsigtede virksomhed og udvikling.

Jeg vil understrege, at forslaget blot indebærer, at Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler får de samme styrelsesregler og den samme kompetencefordeling mellem rektor og skolerådet, som allerede er gældende på Danmarks Designskole, de fire musikkonservatorier, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole.

Det har fra forskellige sider været fremført, at det er en knægtelse af armslængdeprincippet, at det indføres, at rektorer ansættes af kulturministeren. Det skal her præciseres, at armslængdeprincippet er et bærende element i kulturpolitikken, som vi fra politisk hold værner meget om. Rektorerne på de kunstneriske uddannelser vælges ud fra deres faglighed og naturligvis ikke ud fra politisk observans. Det sker med en indstilling til ministeren fra et ansættelsesudvalg med kyndige faglige medlemmer og repræsentanter fra institutionen. Målet er ikke politisk topstyring. Målet er endnu bedre kunstneriske uddannelser.

Det er en del af den politiske aftale for efteråret, at Kunstakademiets Arkitektskole fusioneres med Danmarks Designskole. I lovforslaget er denne fusion suppleret med Konservatorskolen. Konservatorskolen er med sin begrænsede studentermasse og ressourcekrævende uddannelse aktuelt udfordret økonomisk, hvorfor skolens ledelse i december 2010 rettede henvendelse til Kulturministeriet.

Kulturministeriet har på baggrund af dialogen med ledelsen fundet det hensigtsmæssigt som et supplement til det allerede politisk aftalte at foreslå, at skolen indgår i fusionen med Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Danmarks Designskole. En sådan fusion har faglige perspektiver inden for bl.a. bygningsbevaring og restaurering, materialeforskning, bæredygtig materialeanvendelse og forskeruddannelse. Den nye institution får navnet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Arkitektskolen Aarhus og den nye fusionerede institution får begge fremover en bestyrelse. Begge institutioner uddanner på et kunstnerisk og et videnskabeligt grundlag og har tilknytning til både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Regeringen finder det derfor fordelagtigt, at repræsentanter for det offentlige og private arbejdsmarked, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt institutionernes fagområder fremadrettet kan indgå i institutionens øverste ledelse, altså bestyrelsen, hvor de kan bidrage til den strategiske og langsigtede udvikling af uddannelserne med afsæt i institutionernes aftagerområder og omverden.

Regeringen foreslår følgelig, at det er bestyrelsen, der ansætter rektor, da en rektor ansat af en kompetent bestyrelse tæt på fagene og erhvervene vil have et solidt mandat til den videre nødvendige udvikling af den enkelte institution.

Afslutningsvis vil jeg på kulturministerens vegne understrege, at regeringen ser frem til den videre behandling af lovforslaget. Jeg har forstået, at der også under udvalgsbehandlingen vil blive stillet en række spørgsmål, og det vil jo give kulturministeren lejlighed til på baggrund af den allerede gennemførte drøftelse, også med kulturordførerne, at konkludere på den enighed, der er i aftalekredsen omkring disse spørgsmål.

Så med de ord vil jeg takke for bemærkningerne, og jeg er sikker på, at kulturministeren ser frem til en velvillig behandling af lovforslaget i Kulturudvalget.

Tak til videnskabsministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.