Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 23.02.2011).

Forhandlingen er åben. Den første, der får ordet, er hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Det forslag, som vi behandler nu, implementerer et nyt EU-direktiv på investeringsforeningsområdet. Det drejer sig om det såkaldte UCITS-direktiv, og UCITS betegner investeringsinstitutter. Jeg skal indrømme, at det er et temmelig teknisk forslag, men sådan er det jo ofte, når vi har med lovgivning på det finansielle område at gøre.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at konkurrencen på markedet for investeringsforeninger styrkes. Det sker ved at skabe mulighed for, at investeringsforeninger lettere kan udbyde deres produkter i andre EU-lande. Det kan styrke konkurrencen i Danmark til gavn for forbrugerne og investorerne, men vil også give danske investeringsforeninger bedre mulighed for at gøre forretninger i udlandet. Bedre konkurrence er jo noget, vi i Venstre finder helt centralt, så vi ser naturligvis meget positivt på, at vi også på dette område – som på forhåbentlig mange andre områder – kan fremme konkurrencen til gavn for danskerne, til gavn for investorerne og til gavn for forbrugerne.

Reglerne om informationer, som investorer skal have til rådighed, justeres med forslaget. Kravet om, at der skal udarbejdes et fuldt prospekt, fastholdes, mens det forenklede prospekt afskaffes, mod at der til gengæld indføres et nyt dokument med central investorinformation. Det skal være et kort og præcist dokument med centrale nøgleoplysninger, som investorerne så kan træffe deres investeringsbeslutninger på baggrund af. Ensartede regler på dette område gør det lettere som investor at sammenligne forskellige investeringsforeningers muligheder, karakteristika og profiler og gør det jo dermed også lettere at foretage sine valg på et oplyst grundlag.

Med forslaget bliver det også muligt fremover at foretage grænseoverskridende fusioner mellem investeringsforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, som er omfattet af UCITS-direktivet.

Der læggers også op til, at der fremover kan etableres en såkaldt master-feeder-struktur. Uden at redegøre i detaljen for teknikken i det drejer det sig grundlæggende om at give mulighed for, at man kan drive de her investeringsforeninger med en større grad af stordriftsfordele – igen jo til gavn for investorerne, fordi det betyder lavere omkostninger til at administrere ordningerne, og hvis der er færre administrationsomkostninger, ja, så er der bedre afkast.

Endelige præciseres og justeres en række tilsynsbestemmelser, ligesom der indføres et EU-pas for investeringsforvaltningsselskaber.

Som sagt er det alt i alt et ganske fornuftigt forslag om end noget teknisk. Det sikrer mere ensartede regler, et bedre sammenligningsgrundlag for investorerne og bedre mulighed for konkurrence på tværs af landegrænserne inden for EU. Det er jo grundlæggende principper, som vi i Venstre sætter meget stor pris på, og derfor kan vi naturligvis støtte forslaget.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Og så er det hr. Orla Hav som ordfører for Socialdemokratiet.

Indledningsvis vil jeg gerne erklære mig enig med Venstres ordfører i, at det er en stor mundfuld, og at det, der skal tages stilling til i dag, er uigennemskueligt. Det skal jeg vende tilbage til i ordførertalen.

Jeg vil sige, at den lærdom, vi som Socialdemokrater sidder tilbage med efter udbruddet af den finansielle krise, er, at vi i forhold til den finansielle verden skal gå efter at sikre, at gennemsigtighed, åbenhed og informationspligt er i højsædet. Det indebærer bl.a., at offentligheden har indblik i regnskaber og har information om eksempelvis honorarer, indtjeningsandele, skattebetaling, informationspligt om risikovurdering til indskyderne og tilsyn osv., og at der er et forstærket samarbejde på tværs af grænser, så der er mulighed for at gribe ind, hvis noget er ved at gå galt. Og hedgefonde må omfattes af samme indberetningspligt og tilsyn som banker i henhold til Basel III.

Vi skal respektere, at virksomheder er mere end et finansielt produkt, de er levende organismer og skal behandles herefter.

Det er jo sådan, at bag investeringsselskaberne står der stærke økonomiske kræfter, herunder pensionskasser, og de skal sikres mulighed for at bruge deres indflydelse. Fremtidens velfærd skal sikres gennem lovgivning og etik.

Vi har som Socialdemokrater med tilfredshed noteret os, at lovforslaget her skaber et lovgrundlag, der er med til at skabe gennemsigtighed, også for samfundet og de interessenter, der er afhængige af, at tingene går rigtigt for sig. Vi noterer os, at lovforslaget er med til at sikre information til investorer, herunder at der kræves et dokument, hvori der er sikret central investorinformation. Vi anerkender også behovet for at effektivisere formueforvaltning gennem større enheder, og at samarbejdet mellem myndigheder på tværs af grænserne effektiviseres og forbedres.

Det er helt centralt i opfyldelsen af disse elementer – det står jo i lovforslaget – at det er Finanstilsynet, der skal drage omsorg herfor. Og jeg skal ikke være tilbageholdende med at sige, at vi er meget interesseret i at få at vide, om Finanstilsynet nu også får de tilstrækkelige muskler til at løse denne vigtige opgave. Det gælder ikke blot antallet af medarbejdere, som vi har set er en del af lovforslaget – der er en forøgelse af antallet af medarbejdere – det gælder også sikring af den tilstrækkelige autonomi for Finanstilsynet båret af økonomiske og faglige hensyn, der ikke blot tilsidesættes af nogle politiske hensyn.

Derudover har vi noteret os en række kritiske høringssvar, som vi gerne vil have lejlighed til at granske og udbore nærmere i det lovforberedende arbejde. Og oven i den svada vil jeg godt allerede på nuværende tidspunkt anmelde til ministeren, at vi gerne vil have en teknisk gennemgang af lovforslaget, fordi det for os at se er et ret kompliceret lovforslag, og det er vigtigt, at vi kender de forskellige årsager og virkninger, der er stillet op i lovforslaget.

Så vi vil holde fokus på, at vi får nogle tilfredsstillende og fyldestgørende svar i forbindelse med de prioriteringer, som jeg har givet udtryk for er vores, nemlig åbenhed og gennemsigtighed og muligheder for en eventuel regulering. Men vi er villige til at medvirke til lovens gennemførelse, såfremt vi får fornøden, skal vi sige sikkerhed for, at disse forhold er i orden.

Tak til hr. Orla Hav. Og så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er ikke blot tykt som flere mursten, men også meget komplekst i dybden, så man skal være uddannet bankrådgiver og investeringsekspert for at forstå det hele. Set ud fra et lovgivningssynspunkt er det ikke rimeligt at fremsætte et teknisk tungt lovforslag på langt over 300 sider og så behandle det her i Folketingssalen, inden der er gået en uge. Vi vil gerne opfordre til, at der en anden gang afsættes lidt længere tid, så vi folketingspolitikere har bedre tid til at forberede os.

Når man læser de stakkevis af sider igennem, viser det sig, at forslaget er ganske fornuftigt. Vi får en moderniseret og internationalt tilpasset lovgivning om investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber, så det bliver langt lettere at investere på tværs af grænserne i EU og administrere foreninger på tværs af grænserne i EU. Samtidig bliver det lettere at udarbejde nøgletal for investeringer, som kan bruges på tværs af grænserne. Med den centrale investorinformation kan der udarbejdes de samlede nøgletal for investeringer i samtlige EU-lande.

Det eneste, som virker uhensigtsmæssigt, er, at der er et nyt direktiv om forvaltning af alternative investeringsfonde undervejs i EU. Det vil jo betyde, at dette lovforslag inden længe skal ændres. Hvorfor dog ikke vente med dette lovforslag, til alle relevante direktiver i EU er færdige? Hvorfor skal vi hele tiden være duksedrenge her i landet? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor mange af alle de andre lande der overhovedet har løftet kuglepennen og forsøgt at få implementeret noget af det her. Vi skal altid være først. Vent dog, til vi kan få det samlet. Det er jo ikke første gang, at vi oplever det her. I slutningen af januar behandlede vi et lovforslag om ændring af søloven, som også var en implementering af lovgivning fra EU og internationale aftaler, og her skulle vi allerede efter et år ændre lovgivningen, fordi ministeriet ikke kunne vente på, at EU blev færdig.

Så vi håber, at ministeren vil arbejde for, at vi ikke altid skal være forrest med at implementere EU-lovgivning og internationale aftaler. Det giver simpelt hen for meget arbejde her i Folketinget og for meget stop and go-politik. Vent, til vi har overblikket, så vi kan behandle de forskellige lovtiltag fra EU og aftaler på en gang.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at vi støtter lovforslaget.

Tak til fru Colette Brix. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Da direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv har Danmark jo mulighed for på en række områder at gå videre eller medtage en anden relevant regulering. Det gør lovforslaget desværre ikke. Man gør måske nærmest tværtimod en dyd ud af alene at gennemføre de nye bestemmelser fra UCITS-direktivet uden på nogen måde at gå videre end det, direktivet direkte foreskriver. Ved behandlingen af lovforslaget er det derfor nødvendigt at opdele den politiske stillingtagen i det, som Danmark er forpligtet til i henhold til UCITS-direktivet, EU-forordninger m.v., og så det, som Danmark kan bestemme selv ved lov.

Det første, selve direktivimplementeringen, kan være mere eller mindre hensigtsmæssig og klar og mere eller mindre godt håndværk. Her har bl.a. Advokatrådet jo på en række punkter påpeget, at direktivet ikke altid er så klart og hensigtsmæssigt implementeret. De indvendinger vil SF sætte fokus på under udvalgsarbejdet.

Hvad angår den del, som ministeren kunne have valgt at lovgive om, men altså ikke har gjort, vil vi godt nævne det problem, at bankerne og kunderne på en række felter har modstridende interesser i forhold til rådgivning om kundens brug af investeringsforeninger. Jeg behøver vist kun at nævne Roskilde Bank og i det hele taget den voldsomme vækst i antallet af klagesager på det her område, for at alle kan forstå, at vi her har at gøre med et væsentligt problem. Lovforslaget kunne f.eks. have bestemt, at en bank altid skal oplyse kunden om det, hvis banken eller bankrådgiveren tjener provision ved at henvise en kunde til en bestemt investeringsforening eller lignende og ved samme lejlighed oplyse, hvor stor denne fortjeneste, den her såkaldte henvisningsprovision, er.

Det kan tit være sådan, at banken kan opnå en særlig henvisningsprovision ved at henvise kunden til f.eks. en investeringsforening med en risikabel investeringsprofil. Viser den risikable investering sig at give tab, er det jo kunden, der må bære smerten, mens banken alene kan glæde sig over at have tjent henvisningsprovisionen. På den måde får banken en økonomisk interesse i – lad mig sige det på den måde – en åben fortolkning af kundens meldinger om risikoprofil i investeringer og en kreativ tilgang til kunderådgivning, som kunden ville blive advaret om, hvis han eller hun på forhånd havde fået oplyst, at banken tjener så og så mange penge ved at henvise kunder til denne særlige investeringsforening. Den type forbrugeroplysning interesserer SF.

Det samme gælder, når en sag vedrørende f.eks. investeringsforeninger henvises til Finanstilsynet. For os at se vil det være naturligt, at en privat kunde, der har penge i en investeringsforening, er part i en eventuel sag, der henvises til Finanstilsynet, men sådan er det ikke. Men det kunne det blive, hvis vi vedtog det ved lov, hvis man altså bekymrede sig lidt mere for de private investorer.

Endelig undrer det os, at private equityfonde ikke er omfattet af loven, equityfonde, der jager en hurtig profit ved risikable køb af hele eller halve virksomheder. Hvorfor er det, at de ikke skal underkastes den her regulering? Vi ser gerne loven udvidet til også at omfatte de fonde.

SF er kritisk over for ministerens udførelse af den her bundne opgave, minimumsimplementeringen af EU-reglerne. EU-reglerne er ikke gode, men de er bedre end ingenting. Men SF er kritisk over for ministerens tilsidesættelse af de private investorers interesser og fredningen af equityfondene fra en regulering. Derfor er SF afventende.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det hr. Tage Leegaard, Det Konservative Folkeparti, som ordfører.

Tak. Da vores ordfører på området, fru Carina Christensen, ikke kan være her, så skal jeg læse hendes ordførertale op.

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre UCITS-direktivet om investeringsforeninger. Der indføres nu nye regler om information til investorerne. Der kommer en ny hurtig notifikationsprocedure for investeringsforeninger, der vil markedsføre sig i en anden medlemsstat. Det vil gøre det lettere for dem at tiltrække udenlandsk kapital. Det bliver nu muligt for investeringsforeninger at indgå i grænseoverskridende fusioner med andre investeringsinstitutter, som er omfattet af direktivet, hjemmehørende i andre EU-medlemsstater. Det bliver muligt at lave master-feeder-strukturer, hvor en investeringsforening skal investere mindst 85 pct. af sine aktiver i en anden investeringsforening eller i et EU-investeringsinstitut.

Endelig indføres regler, der gør det muligt for Finanstilsynet at samarbejde tættere med kompetente myndigheder i andre lande.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Tage Leegaard. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Der er og vil fortsat være behov for, at vi på en lang række områder udvider ensartetheden i den måde, vi regulerer vores finansielle sektor på på tværs af EU-landene. Vi har tidligere behandlet forslag, også på baggrund af finanskrisen, som har skabt nogle klare og mere ensartede forhold, og på den måde kan man også se det her lovforslag som en udmøntning af et direktiv, der på investeringsforeningsområdet forsøger at skabe nogle mere ensartede regler og dermed også give mulighed for, at man kan agere grænseoverskridende. Det synes vi helt grundlæggende i Det Radikale Venstre er positivt, og derfor er vi også konstruktivt indstillet over for lovforslaget.

Det, der så er afgørende for os, er, at vi rent faktisk giver vores finansielle institutioner reelle muligheder for at arbejde på tværs og være konkurrencedygtige. Det kræver altså, at de vilkår, vi byder den danske branche, ikke adskiller sig i al væsentlighed eller i hvert fald ikke stiller den ringere end andre landes finansielle brancher. Vi kan i høringssvarene se en lang række eksempler på steder, hvor man mener, at den danske lovgivning stiller den danske finansielle sektor dårligere eller giver færre muligheder, end der er behov for, i forhold til direktivet. Det giver nogle konkurrencemæssige ulemper i forhold til bl.a. Finland og Luxembourg for nu at nævne to af de lande, der trækkes frem i høringssvarene.

Modsat og på den anden side har vi jo alle sammen et ønske om og et behov for at sikre, at forbrugerne er beskyttet, som også andre ordførere har været inde på. Vi har jo desværre haft nogle relativt grimme sager med folk, der er blevet lokket til at investere via investeringsforeninger, og som måske ikke har fået den uvildige rådgivning, som de havde haft behov for. Derfor er det jo godt, at der i det lovforslag her lægges op til et nyt dokument med central investorinformation, som man kan støtte sig til, men vi noterer også, at bl.a. Forbrugerrådet rejser diskussionen omkring, hvorvidt der kan opstå interessekonflikter, som måske burde håndteres bedre, end de gør i det foreliggende lovforslag.

Så skal jeg også sige, at vi til gengæld er meget åbne over for, at Finanstilsynet bliver bedre udrustet til at udveksle oplysninger med andre lande. Det følger af den her internationalisering, at man så også giver de danske tilsynsmyndigheder bedre muligheder for at samarbejde.

Det, jeg synes er afgørende i det videre, for at vi kan ende med at stemme for forslaget, hvad jeg da bestemt forventer at vi kan, er, at vi under den tekniske gennemgang, som hr. Orla Hav anmodede om, kommer helt til bunds i, om vi uden at gå på kompromis med forbrugersikkerheden og retssikkerheden for forbrugerne i virkeligheden har behov for at tilnærme os lidt mere den internationale lovgivning på området og samtidig se på, om der er nogle steder, hvor vi skal øge forbrugerbeskyttelsen uden at komme i konflikt med direktivet. Det vil være vores ledetråd under udvalgsbehandlingen, men som sagt håber vi og forventer vi, at det fører til, at vi sidste ende kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Det her lovforslag gennemfører jo et nyt EU-direktiv på investeringsforeningsområdet. Flere af ordførerne har også været inde på kompleksiteten i det, og derfor vil jeg allerede nu tilkendegive, også foranlediget af det spørgsmål, der var fra hr. Orla Hav, at vi selvfølgelig stiller os til rådighed for en teknisk gennemgang af forslaget ovre i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Det såkaldte UCITS-direktiv er jo en fælles betegnelse for investeringsinstitutter. Lovforslaget indeholder ikke nye regler ud over dem, som gennemføres som led i implementeringen af direktivet. Direktivets bestemmelser implementeres via en nyaffattelse af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Derudover vil dele af direktivets bestemmelser implementeres i lov om finansiel virksomhed

De regler, der videreføres fra gældende ret, er lempet, hvor det skønnes forsvarligt ud fra et investorbeskyttelseshensyn og hensynet til den danske foreningsmodel. Lempelserne sker ligeledes med fokus på, at den danske investeringsforvaltningsbranche skal have konkurrencedygtige vilkår at arbejde under.

Lovforslaget indeholder også en generel revision af lovgivningen vedrørende kollektive investeringsordninger. Den generelle revision indebærer en række ændringer og præciseringer samt kodificering af praksis og en ny struktur af selve loven.

Lovforslagets væsentligste hovedpunkter er for det første indførelse af nye regler om information til investorerne. Informationer om investeringsprodukterne skal fremover gives på en mere let og overskuelig måde, som skal være ens i hele EU. Det er til gavn for investorer, som kan være ganske almindelige forbrugere. Der indføres bedre mulighed for grænseoverskridende markedsføring af investeringsforeninger. Der introduceres en ny tilsynsprocedure, der vil højne kvaliteten i den anmeldelsesprocedure, der skal gennemføres forud for grænseoverskridende markedsføring og salg. Der indføres mulighed for grænseoverskridende fusioner mellem investeringsforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, uanset at de ikke har samme retlige form. Det giver danske investeringsforeninger mulighed for at fusionere med forskellige typer udenlandske investeringsinstitutter, som det ikke er muligt at fusionere med i dag. Fusion af institutter giver mulighed for stordriftsfordele gennem forvaltning af en større samlet kapital. Stordriften skal gerne kunne komme investorerne til gode. Så betyder det også indførelse af regler om øget samarbejde mellem tilsynene i medlemslandene. Det er jo nødvendigt på baggrund af de øgede muligheder for grænseoverskridende aktiviteter og kan sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af regler.

Samlet set vil indførelsen af de nye regler give bedre muligheder for grænseoverskridende aktivitet og dermed bedre mulighed for stordrift. Begge dele skal i sidste ende komme investorerne til gode.

I lyset af de mange bemærkninger ser jeg frem til en konstruktiv udvalgsdrøftelse.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke noget, jeg registrerer ske.