1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Datatilsynet, Institutfor Menneskerettigheder, Vejdirektoratet, Det Kriminalpræventive Råd,Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Sikkerhedsbranchen, TEKNIQ, Andelsboligfor-eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bo-ligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Danske Æld-reråd, Ejendomsforeningen Danmark, Grundejernes Landsorganisation,Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Danske Udlejere, Ældre Sa-gen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Parcelhusejernes Landsfor-ening, Statens Byggeforskningsinstitut og Ældreboligrådet.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Lands-Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

foreningen af Forsvarsadvokater, Datatilsynet, Institut for Menneskeret-tigheder, Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet, Sikkerhedsbran-chen, TEKNIQ, Danmarks Lejerforeninger og Danske Ældreråd.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Politiforbundet, Kommunernes Landsforening,

Danmarks Lejerforeninger

Danske Ældreråd

har ingen bemærk-ninger til lovudkastet.

Rigspolitiet

kan støtte forslaget, der vil kunne bidrage til den trygheds-skabende indsats i særlig udsatte områder.

Advokatrådet

finder ikke, at det fremgår ganske klart af bemærkninger-ne til lovforslaget, hvorfor det på nuværende tidspunkt findes hensigts-mæssigt at give kommunerne udvidet adgang til at foretage tv-overvågning, når det i betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning blevforkastet.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har anført, at engelske tilstandemed hensyn til tv-overvågning ikke er et ideal, men et skræmmebillede.Der henvises til, at det er udokumenteret, at der skulle være nogen krimi-nalitetspræventiv effekt af tv-overvågning, men måske nok en bedre mu-lighed for opklaring af visse forbrydelser, og landsforeningen kan ikkeanbefale det foreslåede.

Institut for Menneskerettigheder

kan ikke anbefale en udvidelse af ad-gangen til tv-overvågning som foreslået.Installatørernes organisation

TEKNIQ

finder det positivt, at Justitsmini-steriet med dette lovforslag giver kommuner udvidet adgang til tv-overvågning af offentlige arealer, der ligger i nær tilknytning til et områ-de, som allerede tv-overvåges af en boligorganisation mv. i henhold til entilladelse fra politidirektøren.

Forbrugerrådet

har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for atforholde sig til lovforslaget.Det er

Sikkerhedsbranchens

opfattelse, at lovforslaget giver god me-ning i forhold til kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsskabelse i og om-kring udsatte boligområder, og at der bør åbnes op for, at politiet medkommunens eller boligorganisationens accept kan koble sig op på tv-overvågningssystemet online.Boligorganisationer mv., som foretager tv-overvågning efter den gæl-dende bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, kan videregive depågældende optagelser til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, jf.den gældende bestemmelse i persondatalovens § 26 a, stk. 1, nr. 3.Kommunerne vil efter lovforslaget få samme adgang til videregivelse, jf.den foreslåede bestemmelse i persondatalovens § 26 d, stk. 2 (lovforsla-gets § 2, nr. 1). Det er ikke hensigten, at politiet skal kunne koble sig oponline på de pågældende tv-overvågningssystemer.

2.2. Lovforslagets enkelte elementer

2.2.1. Formålet med tv-overvågningen

Efter lovforslaget er det bl.a. en betingelse for, at en kommune kaniværksætte tv-overvågning af et område, at overvågningen efter kommu-nens nærmere vurdering vil fremme trygheden for borgere, som færdes iområdet.

Advokatrådet

har anført, at det efter rådets opfattelse ikke erhelt klart, hvad der ligger i begrebet tryghed. Såfremt hensigten med lov-forslaget i virkeligheden er, at kommuner skal gives adgang til at tv-overvåge områder, hvor der begås meget hærværk, finder Advokatrådet,at der bør henvises direkte hertil i lovbestemmelsen. Advokatrådet kan iøvrigt ikke støtte en sådan adgang for kommunerne.Efter

Datatilsynets

opfattelse er det meget uklart, hvad der er det egent-lige formål med kommunernes tv-overvågning, og under hvilke omstæn-digheder det vil være lovligt for kommuner at iværksætte den omhandle-de tv-overvågning.Datatilsynet finder derfor, at det bl.a. må tydeliggøres, hvilke former forikke-kriminelle handlinger, man mener, kan retfærdiggøre tv-overvågning, og hvordan tv-overvågning i praksis forventes at kunne af-hjælpe disse forhold.3

Datatilsynet finder desuden, at det bør tydeliggøres, at tv-overvågningenkun kan iværksættes, når det ønskede formål ikke kan nås med mindreindgribende midler end tv-overvågning og registrering, jf. i øvrigt pkt.2.2.2 nedenfor.Som anført i lovforslaget kan kommunerne efter den foreslåede bestem-melse foretage tv-overvågning med et generelt tryghedsskabende sigte.En kommune vil derfor kunne tv-overvåge områder, hvor der efter kom-munens opfattelse er behov for tryghedsskabende tiltag – f.eks. i gadereller på arealer, der plages af uro og hærværk. Det er således en betin-gelse, at tv-overvågning efter kommunens nærmere vurdering vil fremmetrygheden for borgere, som færdes i det pågældende område.Da tv-overvågning efter den foreslåede bestemmelse alene vil kunne skemed det nævnte generelle tryghedsskabende formål for øje, vil en kom-mune ikke inden for rammerne af den foreslåede ordning f.eks. kunne tv-overvåge et område, der benyttes til almindelig færdsel, med henblik påat afklare en mistanke om, at én eller flere bestemte personer begår kri-minalitet. Der vil heller ikke inden for rammerne af den foreslåede ord-ning eksempelvis kunne opsættes kameraer i et område, hvor der foregårkommunalt vejarbejde, med det formål at kontrollere, om de kommunaltansatte udfører arbejdet korrekt. Sådanne former for tv-overvågning vilsåledes ikke have til formål at fremme den generelle tryghed for perso-ner, der færdes i området.Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at de offentligearealer ligger i nær tilknytning til et område, der allerede tv-overvågesaf en boligorganisation mv. i henhold til en tilladelse fra politidirektøren,jf. tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.Med udtrykket ”i nær tilknytning” til et område, som boligorganisatio-nen tv-overvåger, sigtes der til offentlige arealer, som geografisk liggerrimeligt tæt på det pågældende område. I den forbindelse forudsættesdet, at områder, som ligger mere end 500 meter fra det område, hvor enboligorganisation mv. foretager tv-overvågning, ikke i almindelighed kananses for at ligge i ”nær tilknytning” hertil.Hertil kommer, at der med kravet om, at der allerede er iværksat tv-overvågning af en boligorganisation mv. efter lovens § 2, stk. 2, alenesigtes til offentlige arealer, som antages at være påvirket af kriminalitet4

eller anden utryghedsskabende adfærd, der udspringer af de samme for-hold, som har ført til, at politiet har givet boligorganisationen mv. tilla-delse til tv-overvågning.Det vil sige, at kommunen kun kan foretage tv-overvågning i medfør afden foreslåede bestemmelse, hvis der må formodes at være en vis tætteresammenhæng mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er idet pågældende boligområde, og på den anden side en utryghedsskaben-de adfærd på nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.Som eksempel kan navnlig nævnes den situation, hvor en boligorganisa-tion har fået tilladelse til at tv-overvåge et område med henblik på at be-kæmpe kriminalitet, og hvor de personer, der formodes at begå dennekriminalitet, tillige skaber utryghed på nærtliggende offentlige arealer.Det kan således være tilfældet, hvor de pågældende personer udøver enutryghedsskabende adfærd i f.eks. et nærtliggende offentligt parkarealved at optræde truende, chikanøst eller lignende over for andre tilstede-værende.Der henvises til pkt. 3.1.2 og 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

2.2.2. Proportionalitet og saglighed

Advokatrådet

finder, at der i lovbestemmelsen bør indsættes et krav omsaglighed og proportionalitet svarende til persondatalovens § 5, stk. 2 og3, og at dette krav alene vil kunne opfyldes ved, at en kommunes tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmelse forudsætter en tilla-delse fra politidirektøren og ikke blot en forudgående drøftelse.

Datatilsynet

har anført, at kommuner, regioner mv. efter tilsynets nuvæ-rende praksis kun kan foretage udendørs tv-overvågning, hvis der er taleom tv-overvågning af egne indgange.Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed af trafikknudepunk-ter, f.eks. større vejkryds, rundkørsler, trafikpladser eller lignende områ-der, som er frit tilgængelige steder med almindelig færdsel, vil ikke kun-ne iværksættes i kommunalt regi inden for rammerne af persondataloven.Det samme gælder gågade-arealer, pladser og parkområder, der ligeledeser frit tilgængelige steder med almindelig færdsel.

Datatilsynet har dog i sin praksis accepteret, at det i forhold til værdiful-de (kommunalt ejet) genstande, f.eks. en skulptur i et frit tilgængeligtområde, kan være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kriminalitets-forebyggende øjemed. En sådan overvågning kan ske under forudsætningaf, at andre mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, ogat overvågning af arealer i direkte tilknytning til den værdifulde genstandså vidt muligt undgås eller i hvert fald begrænses mest muligt. Heri lig-ger, at antallet af kameraer begrænses, og at kameraerne fokuseres pågenstanden.Datatilsynet bemærker, at der med udtrykket ”i nær tilknytning” til etområde, som boligorganisationen tv-overvåger, sigtes til offentlige area-ler, som geografisk ligger rimeligt tæt på det pågældende område. I denforbindelse forudsættes det i bemærkningerne til lovforslaget, at områder,som ligger mere end 500 meter fra det område, hvor en boligorganisationmv. foretager tv-overvågning, ikke i almindelighed kan anses for at liggei ”nær tilknytning” hertil.Datatilsynet finder, at denne afgrænsning af, hvilke geografiske områderder er omfattet af den foreslåede bestemmelse, er meget vidtgående. Her-til kommer, at der ikke indgår et krav om nødvendighed eller andre kvali-ficerende elementer i den foreslåede bestemmelse, jf. også Datatilsynetsbemærkninger refereret i pkt. 2.2.1 ovenfor.Efter Datatilsynets opfattelse er forslaget ikke foreneligt med tilsynetsnuværende krav til saglighed og proportionalitet på tv-overvågnings-området.Datatilsynet finder endvidere, at der ikke er godtgjort at være en tilstræk-kelig begrundelse for en så markant udvidelse i adgangen til at foretagetv-overvågning, herunder en dokumenteret tryghedsskabende og krimina-litetsforebyggende effekt, f.eks. i form af påvist mindre kriminalitet i deområder, som allerede i dag er tv-overvåget.Ud fra hensynet til privatlivets fred i bred forstand – at borgerne kan fær-des i det offentlige rum uden at være overvåget af kameraer – finder Da-tatilsynet derfor, at der ikke på det foreliggende grundlag bør gennemfø-res en sådan meget betydelig udvidelse i brugen af tv-overvågning.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at tv-overvågning kun børtillades, hvis det efter en forudgående analyse vurderes at have den tilsig-6

tede effekt. Samtidig tilsiger proportionalitetsprincippet, at andre foran-staltninger, der ikke medfører billedoptagelse, tydeligt skal have vist sigat være utilstrækkelige eller uegnede. Der foreligger instituttet bekendtikke oplysninger om, i hvilket omfang boligforeninger har etableret tv-overvågning i medfør af den nye bestemmelse i tv-overvågningslovens §2, stk. 2, herunder om virkningen heraf, hvilket kunne bidrage til en be-lysning af behovet for den nu foreslåede adgang til tv-overvågning. Insti-tutter savner på den baggrund en nærmere begrundelse for nødvendighe-den af lovforslaget.Som anført i lovforslaget medfører den foreslåede ordning alene mulig-hed for med henblik på at fremme borgernes tryghed at iværksætte tv-overvågning af offentlige områder, der benyttes til almindelig færdsel, ogsom ligger i nær tilknytning til et boligområde, hvor en boligorganisationmv. foretager tv-overvågning i henhold til en tilladelse fra politidirektø-ren efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2. Kommunerne kan derimodf.eks. ikke tv-overvåge private områder, herunder private veje og privatefællesveje, med henblik på at fremme borgernes tryghed. Hertil kommer,at tv-overvågningen alene kan ske efter forudgående drøftelse med poli-tidirektøren.På den baggrund er det ved udformningen af lovforslaget forudsat, atbehandling af personoplysninger ved tv-overvågning, der sker i overens-stemmelse med den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningsloven, haret udtrykkeligt angivet og sagligt formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2,og at overvågningen ikke er i strid med kravet om proportionalitet i per-sondatalovens § 5, stk. 3.Der henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at tv-overvågning som be-skrevet i lovforslaget vil kunne udgøre et indgreb i retten til privatliv, jf.artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter artikel8, stk. 2, forudsætter dette lovhjemmel, og efter instituttets opfattelse erden foreslåede bestemmelse for vidtgående og upræcis til at kunne opfyl-de kravene til en sådan lovhjemmel, således som det er fastlagt efter DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Som anført i lovforslaget kan det med den foreslåede adgang for kommu-ner til efter nærmere fastsatte betingelser at foretage tv-overvågning medbilledoptagelse af frit tilgængelige områder efter Justitsministeriets op-fattelse ikke udelukkes, at overvågningen visse steder vil få et sådant om-fang, at den konkret må anses for et indgreb i retten til respekt for privat-livet, jf. konventionens artikel 8, stk. 1.I så fald følger det af konventionens artikel 8, stk. 2, at et sådant indgrebkun kan foretages, hvis det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i etdemokratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelses-værdige formål, herunder beskyttelse af den offentlige tryghed og fore-byggelse af uro eller forbrydelse.Tv-overvågningen vil have klar lovhjemmel i den foreslåede bestemmelseog vil ske med henblik på at sikre den offentlige tryghed for borgerne i deberørte områder, jf. pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.For så vidt angår kravet om nødvendighed (proportionalitetskravet) be-mærkes, at den foreslåede bestemmelse indeholder begrænsninger bådemed hensyn til, hvor og under hvilke omstændigheder der kan foretagestv-overvågning.Efter den foreslåede regel vil tv-overvågning desuden kun kunne ske efterforudgående drøftelse med politidirektøren og skal i øvrigt ske i overens-stemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og principper ombl.a. saglighed og proportionalitet.Tv-overvågningen skal endvidere indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til borgernes privatliv. Desuden inde-holder tv-overvågningsloven og persondataloven en omfattende regule-ring, som sikrer borgerne mod misbrug i forbindelse med tv-overvågning, herunder ved behandling af personoplysninger i forbindel-se med tv-overvågning mv.Sammenfattende er det på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, atden foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning – i det omfangtv-overvågningen må antages at udgøre et indgreb i retten til respekt forprivatlivet – vil opfylde betingelserne i artikel 8, stk. 2, i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.Der henvises til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.8

2.2.4. Lydoptagelser

Datatilsynet

har anført, at da kommunerne ikke selv deltager i de samta-ler, der føres i det offentlige rum, går tilsynet umiddelbart ud fra, at lyd-optagelser med personoplysninger vil kunne være i strid med straffelo-vens § 263, stk. 1, nr. 3.Datatilsynet bemærker, at hvis lydoptagelse i tilknytning til tv-overvåg-ning er i strid med straffelovens regler, vil behandlingen heller ikke kun-ne finde sted inden for rammerne af persondataloven.Efter Datatilsynets opfattelse bør det klart fremgå, at der ikke vil kunneske lydoptagelse i forbindelse med kommunernes tryghedsskabende tv-overvågning.Konsekvensen heraf er, at § 26 d, stk. 1, ikke bør indeholde ordet ”lydop-tagelser”.Justitsministeriet er enig i det, Datatilsynet har anført, og lovforslaget erændret i overensstemmelse hermed. Det bemærkes i den forbindelse, attv-overvågning i tv-overvågningslovens forstand ikke omfatter lydopta-gelser, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 2, og at den fore-slåede bestemmelse i lovens § 2 a, jf. lovforslagets § 1. nr. 1, dermed hel-ler ikke giver kommunerne adgang til at foretage lydoptagelser i forbin-delse med den tryghedsskabende tv-overvågning.

2.2.5. Oplysningspligt

Datatilsynet

kan tiltræde det anførte i bemærkningerne til lovforslagetom, at det i forhold til tilfældigt tilstedeværende personer som altoverve-jende hovedregel vil være uforholdsmæssigt vanskeligt at foretage indi-viduel underretning af disse om tv-overvågningen.Efter Datatilsynets opfattelse bør kommunerne imidlertid foretage kom-pensatoriske foranstaltninger ud over skiltningen, f.eks. i form af infor-mation i lokalaviser og på kommunens hjemmeside.Tv-overvågningslovens § 3 a indebærer, at kommuner, når de foretagertv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang,ved skiltning eller på anden tydelig måde skal oplyse om overvågningen.9

Datatilsynet

bemærker for en god ordens skyld, at offentlige myndighe-der tillige skal iagttage sikkerhedsbekendtgørelsen.Det er den enkelte kommune, der som den dataansvarlige myndighedskal sikre sig, at systemerne indrettes, og at organisation og arbejdsgangetilrettelægges således, at bestemmelserne i loven og i sikkerhedsbekendt-gørelsen opfyldes.Datatilsynet anbefaler, at kommunerne beskriver sikkerheden omkringderes tv-overvågning i de uddybende sikkerhedsregler, som de fastsætterefter sikkerhedsbekendtgørelsens § 5. Dette kan f.eks. ske som et særskiltsikkerhedsbilag om tv-overvågning.Som anført af Datatilsynet skal den enkelte kommune sikre sig, at indret-ning af systemerne, organisation og arbejdsgange tilrettelægges således,at bestemmelserne om datasikkerhed i persondataloven og sikkerhedsbe-kendtgørelsen opfyldes. Kommunerne kan, som Datatilsynet anbefaler,beskrive sikkerheden omkring deres tv-overvågning i de uddybende sik-kerhedsregler, som de fastsætter efter sikkerhedsbekendtgørelsens § 5.

2.2.7. Definitionen af ”i nær tilknytning”

Sikkerhedsbranchen

har anført, at definitionen af, hvornår et areal lig-ger ”i nær tilknytning” til et område, som overvåges i medfør af en politi-tilladelse, bør gøres klarere med nogle eksempler, f.eks. om det er nok, atblot en del af en plads ligger mindre end 500 meter fra det pågældendeområde.

Rigspolitiet

har ligeledes bemærket, at der kan være tilfælde, hvor detområde, som ønskes overvåget efter den foreslåede § 2 a i tv-overvågningsloven, er relativt stort – f.eks. en park eller lignende – oghvor kun en del af området ligger inden for en afstand af 500 meter.

TEKNIQ

anbefaler, at definitionen gøres mere tilgængelig og fleksibel.Det foreslås i den forbindelse, at arealer, som ligger mere end 500 meterfra det område, som overvåges, altid kan anses for at ligge ”i nær tilknyt-10

ning”, hvis politiet er enig med kommunen i, at der er behov for en særligtryghedsskabende indsats på de pågældende arealer.For så vidt angår det anførte i Sikkerhedsbranchens og Rigspolitiets hø-ringssvar bemærkes, at der altid vil være tale om en konkret vurderingaf, hvorvidt (hele) det areal, der ønskes tv-overvåget, må anses for at lig-ge ”i nær tilknytning” til området, der tv-overvåges af en boligorganisa-tion mv. Som anført i lovforslaget kan arealer, som ligger mere end 500meter fra det pågældende område, således ikke i almindelighed anses forat ligge ”i nær tilknytning” hertil. Det er således ikke udelukket, at etområde, som kun delvist ligger inden for 500 meter fra området, der tv-overvåges af en boligorganisation mv., kan tv-overvåges, hvis betingel-serne herfor, jf. ovenfor, konkret må anses for opfyldt for så vidt angårhele området.Justitsministeriet kan ikke tilslutte sig TEKNIQ’s forslag, som ville fjernebetingelsen om, at de pågældende offentlige arealer må antages at værepåvirket af kriminalitet eller anden utryghedsskabende adfærd, der ud-springer af de samme forhold, som har ført til, at politiet har givet bolig-organisationen mv. tilladelse til tv-overvågning.Der henvises til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.2.8. Certificering

TEKNIQ

finder, at der i loven bør stilles krav om, at en virksomhed, derinstallerer tv-overvågningsanlæg på offentlige arealer, skal være i besid-delse af et tredjepartskontrolleret kvalitetsledelsessystem, så de relevantekrav i persondataloven ikke overtrædes.

Sikkerhedsbranchen

har ligeledes udtrykt ønske om, at der stilles kravom certificering af installatører af tv-overvågningsudstyr, og at det regi-streres, af hvem og hvor og hvordan, der tv-overvåges. Sikkerhedsbran-chen har henvist til, at en ISO 9001-certificering vil opfylde disse ønsker.Justitsministeriet finder ikke, at de foreslåede regler i lovforslaget er afen sådan kompleksitet, at det er nødvendigt at stille særlige krav til devirksomheder, som installerer den pågældende tv-overvågning. Det be-mærkes desuden, at det er den kommune, som foretager tv-overvågningen, og ikke installatøren, der er ansvarlig for, at reglerne påområdet overholdes.11

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 2 a i tv-overvågningsloven, skal en kommune inden iværksættelse af tv-overvågningen drøfte behovet herfor nærmere med politiet, som kan bi-drage med synspunkter f.eks. med hensyn til, hvor der især kan være be-hov for en særlig tryghedsskabende indsats. Politiet vil således have in-formationer om, hvor der foretages tv-overvågning i medfør af den fore-slåede bestemmelse, og Justitsministeriet finder det på den baggrund ikkenødvendigt, at der stilles krav om yderligere registrering i forbindelsehermed.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig – bortset fra enkelte lovtekniskejusteringer – ikke fra det udkast, der har været i høring. Dog er ordet”lydoptagelser” i den foreslåede § 26 d, stk. 1, i persondataloven udgået,jf. Justitsministeriets kommentarer til Datatilsynets høringssvar i pkt.2.2.4 ovenfor.

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om be-

handling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-

overvågning for kommuner) (L 145)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen,

Rigsadvokaten, Politiforbundet, Kommunernes Landsforening,

Danmarks Lejerforeninger

Danske Ældreråd

Rigspolitiet

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Institut for Menneskerettigheder

TEKNIQ

Forbrugerrådet

Sikkerhedsbranchens

2.2. Lovforslagets enkelte elementer

2.2.1. Formålet med tv-overvågningen

Advokatrådet

Datatilsynets

2.2.2. Proportionalitet og saglighed

Advokatrådet

Datatilsynet

Institut for Menneskerettigheder

2.2.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Institut for Menneskerettigheder

2.2.4. Lydoptagelser

Datatilsynet

2.2.5. Oplysningspligt

Datatilsynet

2.2.6. Datasikkerhed

Datatilsynet

2.2.7. Definitionen af ”i nær tilknytning”

Sikkerhedsbranchen

Rigspolitiet

TEKNIQ

2.2.8. Certificering

TEKNIQ

Sikkerhedsbranchen

3. Lovforslaget