Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af fordringer på er-

statning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom) (L 144):

”Hvorfor mener ministeren, at hvis man får en personskadesom følge af et produkt, man har købt som forbruger, hvis ef-fekt først viser sig mere end 30 år efter, så skal man ikkekunne få erstatning?”

Svar:

1.

For fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af person-skade gælder der en 3-årig forældelsesfrist, der som udgangspunkt regnesfra skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, sammenholdtmed lovens § 2, stk. 4. Har fordringshaveren været ubekendt med for-dringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fra den dag, dafordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil, jf. lovens § 3,stk. 2. Desuden fastsætter forældelsesloven, at der for fordringer på er-statning eller godtgørelse i anledning af personskade gælder en absolutforældelsesfrist, således at forældelsen – uanset tidspunktet for 3-årsfristens begyndelse – indtræder senest 30 år efter det skadevoldendeforholds ophør, jf. lovens § 3, stk. 3, nr. 1.Forældelsesloven finder anvendelse på fordringer på penge eller andreydelser, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i anden lovgiv-ning, jf. forældelseslovens § 1.Produktansvarsloven, der vedrører producenters og mellemhandleres an-svar for skade forvoldt af en defekt ved et produkt, indeholder sådannesærlige regler om forældelse. Loven gennemfører Rådets direktiv85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes admi-nistrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, somændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/34/EF af 10. maj1999 (produktansvarsdirektivet). Direktivet er et totalharmoniseringsdi-rektiv.

2.

Krav på erstatning for produktskade efter produktansvarsloven ellerefter de almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt for-ældessom udgangspunktefter reglerne i forældelsesloven, jf. produktan-svarslovens § 14, stk. 1.

Det gælder dog ikke krav mod en producent i henhold til produktansvars-lovens § 6, stk. 1, hvorefter en producent skal erstatte skade, der er forår-saget af en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denpågældende. Sådanne krav forældes i medfør af produktansvarslovens §14, stk. 2, i alle tilfælde senest 10 år efter den dag, da producenten bragtedet skadevoldende produkt i omsætning.Det fremgår endvidere af produktansvarslovens § 14, stk. 3, at forældel-seslovens § 12, stk. 2 (om forlængelse af forældelsesfristen ved regres-krav mod solidarisk hæftende medskyldnere), og forældelseslovens kapi-tel 6 (om foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen) kun gælder, i det om-fang forældelse ikke forinden indtræder eller er indtrådt efter den 10-årige forældelsesfrist i produktansvarslovens § 14, stk. 2.Produktansvarslovens § 14, stk. 2 og 3, gennemfører artikel 11 i produkt-ansvarsdirektivet. Det forhold, at direktivet som nævnt er et totalharmo-niseringsdirektiv, medfører, at der ikke nationalt kan fastsættes regler,der afviger fra direktivets ordning.

3.

Om baggrunden for den foreslåede afgrænsning af lovforslagets an-vendelsesområde til alene at omfatte krav i anledning af erhvervssyg-domme henvises til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkningersamt til Justitsministeriets brev af dags dato til Folketingets Retsudvalgvedrørende lovforslaget.