Tak, formand.
Det, det drejer sig om, er jo forældelsesloven, og det, det drejer sig om her, er, at vi nu laver en lovgivning for første gang i nyere tid, der er med tilbagevirkende kraft fra 1.
januar, hvor den gamle lov sagde, at hvis det var sådan, at der var gået 30 år, så kunne man faktisk ikke få erstatning.
Det forhold bliver der så ændret på nu, og det er fint.
Det spørgsmål, der så er tilbage her, er i forhold til erhvervssygdomme og arbejdsulykker.
Der annoncerede jeg ved andenbehandlingen, at jeg ville stille et spørgsmål til det, fordi ministeren sagde ved førstebehandlingen, at man ville tale med beskæftigelsesministeren om den her sag, med hensyn til hvilke problemsæt der kunne være i forhold til arbejdsulykker.
Så vender ministeren tilbage med et svar og siger, at nu skal loven have lejlighed til at virke i et stykke tid, inden man vender tilbage.
Det var det, som jeg betegnede som elastik i metermål, og derfor vil jeg gerne have et åremål på, hvornår man vender tilbage.
Det er det ene spørgsmål, som jeg gerne vil høre ministeren om i dag, og det andet spørgsmål til ministeren er et spørgsmål om, at hvis det er sådan, at nogle personer er udsat for skader, altså arbejdsulykker i den 5-årige periode, og som kunne komme i problemer i forhold til den her forældelseslov, hvordan har man så tænkt sig at håndtere det.
For ligesom man her går ind og i lovgivningen ser på, om der er kommet nogle erhvervssygdomme, der er dukket op eller har været i udbrud, laver vi, uanset at der har været en lov, en lov med tilbagevirkende kraft.
Men vil det samme også være gældende, hvis det er arbejdsulykker?
Når ministeren så siger, at nu vil vi vende tilbage i løbet af 5 år i forhold til det her, så vil jeg godt høre, hvordan retsstillingen vil være for dem, der eventuelt er kommet til skade ved en arbejdsulykke.
Hvordan vil de være dækket i den periode, indtil ministeren har tænkt sig at vende tilbage?
Tak.