Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 144:

Forslag til lov om ændring af forældelsesloven. (Forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 23.02.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Kim Andersen.

Vi venter lige et minut med forhandlingerne, og jeg beder dem, der ikke skal overvære forhandlingerne, men skal til udvalgsmøder og andet, om at forlade salen hurtigt, men i god ro og orden.

Værsgo til hr. Kim Andersen.

Mange tak for det. Jeg er meget glad for, at vi i dag kan førstebehandle dette lovforslag, L 144, fra justitsministeren. Det er jo et meget alvorligt forslag, som skal rette op på en skævhed, ja, en urimelighed, som er opstået. Der har jo i offentligheden været eksempler fremme på personer, som langt tilbage i tiden har arbejdet med farlige materialer, og som har været i et fysisk miljø på nogle arbejdspladser, hvor der har været arbejdet med eksempelvis asbest, som har medført, at de pågældende har fået en lidelse, som har udviklet sig sent og først er brudt ud på et tidspunkt efter et antal år, hvor fristen på 30 år for at kunne få erstatning eller godtgørelse som følge af en erhvervssygdom var udløbet.

Der er altså nogle lidelser, som har en meget, meget lang inkubationstid, og som betyder, at personer, som helt åbenlyst skulle have en sådan erstatning eller godtgørelse, får, om jeg så må sige, forældet deres sag, inden lidelsen er brudt ud og kan påvises. Det er naturligvis meget, meget uheldigt, og jeg er glad for, at vi med det her lovforslag får rettet op på dette ulykkelige forhold.

Jeg er også meget glad for, at lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der for de personer, som er omfattet af det her problem i perioden fra den 1. januar 2011 til lovens ikrafttræden, gives hjemmel til at tilbageføre regelsættet, så de bliver omfattet af den nye forældelsesordning, som alene fremover vil være forældelsesfristen i arbejdsskadesikringslovens § 36. Ellers var der risiko for, at der var personer, som var kommet i klemme mellem to regelsæt, og det ville naturligvis ikke være rimeligt.

Venstre kan fuldt ud tilslutte sig det fremsatte lovforslag, og vi håber, at det må få en hurtig og effektiv gang i Retsudvalget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

[Lydudfald].

Lige et øjeblik. Det viser sig, at mikrofonen ikke virker. Og vel kan formanden høre det, men resten af nationen kan ikke.

Vi venter lige et øjeblik.

Nå, nu er lampen rød igen, så hr. Bjarne Laustsen må lige prøve igen.

[Lydudfald] ... så kan man ikke få erstatning. Jeg håber, det sidste kom med.

Det sidste kom i hvert fald med. Så er det hr. Kim Andersen, værsgo.

Jeg har hørt hr. Laustsens bemærkninger.

Altså, jeg synes, jeg må konstatere, at der jo sådan set ikke er nogen uenighed i eller forskel på substansen i det, hr. Laustsen siger, og det, som jeg lige har stået og sagt. Vi er meget glade for, at det her forslag kommer og vi får rettet op på det her problem. Om der så er sket en fejl, eller hvad der er sket, er vi så i givet fald jo stort set alle sammen på nær Enhedslisten lige gode om. Det, der er det afgørende, er, at der nu bliver rettet op på et åbenlyst forkert og urimeligt forhold, sådan at loven, som vi nu behandler, hjemler mulighed for, at ingen kommer i klemme, at vi kan gå bagud i tid i det gamle regelsæt og få de personer med, som måtte være faldet imellem den gamle lov og det her lovforslags vedtagelse.

Det er hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Ja tak, denne gang med lyd på.

Nu havde vi i forrige uge et lovforslag, L 136, hvor der var den samme problematik, nemlig at regeringen fremsætter et lovforslag, der er helt anderledes end det, der har været i høring. Så får man ikke de gode høringssvar med, og derfor synes jeg jo bare, at det er vigtigt, at vi også erkender, at der kan ske en fejl en gang imellem. Derfor behøver man jo ikke at stå og lede efter, hvor fejlen er opstået. Fejlen var, at man ikke lyttede til de gode indsigelser mod forældelsesloven – indsigelser, der bl.a. kom fra en lang række fagforbund, og som sagde: Hvis I vedtager det, som man gjorde i 2007, vil der opstå det her problem. Det har vi erkendt. Det synes jeg også bare at Venstres ordfører skulle erkende.

Så er det ordføreren.

De største af alle er jo dem, som korrigerer og retter, når de bliver opmærksomme på ting, som virker uhensigtsmæssige. Det synes jeg vi – hr. Bjarne Laustsen og jeg – i fællesskab skal glæde os over sker nu med det her lovforslag for nogle mennesker, som er i en meget vanskelig og ulykkelig situation. Og det er godt, at det sker nu.

Så er jeg jo i øvrigt ved at have en anciennitet, så jeg også kan huske dengang, der var socialdemokratisk ledede regeringer i det her land, og der erindrer jeg også, at der fra tid til anden blev fremsat forslag, som skulle rette op på en ellers eksisterende lovgivning.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er netop hr. Bjarne Laustsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand.

Det er godt, at der er nogle, der har en god hukommelse, for den her sag er jo af gammel dato. Jeg har læst i annalerne, at fru Birthe Rønn Hornbech, der var ordfører i 2007, sagde, at det jo var tiderne, der var ændret, at det var danske lov, og at hvis man bare havde ventet 1 år, ville forældelsesloven være 100 år gammel, inden man ændrede den. Og det var altså her, man kom til at vedtage noget, man ikke skulle have vedtaget.

Men når det er sagt, er vi glade for, at regeringen trods et års tøven nu er parat til at imødekomme Socialdemokratiet og andre partier, der har været fremme at sige, at det her skal vi have ændret. Jeg er også glad for, at regeringen har lyttet til det, der er sagt, om, at vi nu skal sørge for, at det bliver med tilbagevirkende kraft. Normalt laver vi jo ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft, men vi lader det ske den her gang, fordi der netop kan være sket det, at der er nogle, der har fået konstateret en sygdom mellem den 1. januar og indtil lovens ikrafttræden. Og som jeg har forstået det, retter loven også op på det forhold.

Så med det forbehold, at man imødekommer os på alle de væsentligste punkter, vil vi selvfølgelig meget gerne støtte regeringen i det lovforslag. Det er lige før, at jeg vil gå så vidt som til at rose regeringen, og det ville jeg have gjort uforbeholdent, hvis det var, at regeringen selv var kommet med det. Men der har jo netop været det forløb, at jeg i efteråret stillede spørgsmål til, at bl.a. Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg gjorde opmærksom på, at her var der altså et problem, fordi de her mennesker faktisk ikke kunne få anerkendt deres arbejdsskade, f.eks. for asbestose, efter den 1. januar. I første omgang, skulle jeg hilse og sige, var der hverken forståelse hos justitsministeren eller hos regeringen eller hos beskæftigelsesministeren. Det er jeg glad for at der er nu, at der er lydhørhed.

Det her er jo et retsprincip. Jeg har aldrig gjort ret meget udi retsområdet, men det er jo tydeligt for enhver, at det er helt urimeligt, når en person, der har været udsat for en arbejdsskade, kan få den anerkendt, hvis der er gået 29 år og 11 måneder, og at man ikke kan, hvis der er gået 30 år og 1 måned. Og i de her sager er det jo meget, meget alvorlige lidelser. Når det drejer sig om lungehindekræft, er det med dødelig udgang, det er bare et spørgsmål om hvornår. Derfor er jeg glad for, at vi kan blive enige om, at i de her sager er der mulighed for at have en anden tilgang til det.

Vi har jo oplevet i alle de sager – det handler om eternitfabrikker, skibsværfter, DSB, Collstrupsagen og Grindstedsagen – at det at have en absolut forældelsesfrist ikke er af det gode. Derfor er det fint, at man går ind og kigger helt specifikt på det her, for det kan være fint nok med det lovforslag, man talte om der i 2007, og som drejede sig om kreditter og alt muligt andet, men det har bare intet som helst med det at gøre. Og derfor er jeg glad for, at regeringen nu har lyttet.

Jeg glæder mig til udvalgsarbejdet og vil se, om der kommer indvendinger nogle steder fra i forhold til det her. Og hvis forslaget dækker det, som vi har lagt op til med vores beslutningsforslag, så skal vi nok stemme for både ved anden og ved tredje behandling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted.

Det bliver så spændende at se, om hr. Bjarne Laustsen vil stemme for det her lovforslag, uanset hvad der kommer frem i behandlingen af sagen. Jeg tror nu ikke, hr. Bjarne Laustsen kunne tænke sig at stemme nej til forslaget, når det kommer til stykket, men det får vi at se.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at det her lovforslag er kommet. Det retter op på en klar fejl, der blev begået, dengang der blev ændret i forældelsesloven, og det er også derfor, det bliver med tilbagevirkende kraft. Vi ved, at asbestose og lungehindekræft er længe om at udvikle sig. Det kan tage mange år, det kan være, det først udvikler sig efter 40 år, og derfor er det helt forkert, at der skulle være en forældelsesfrist på 30 år lige nøjagtig på det område her.

Som det blev sagt, ved vi også, at det er inden for specielle brancher, der har været problemer. Nu er det så heldigt, at asbest er blevet udfaset, så forhåbentlig kommer der ikke nye tilfælde, da det mere eller mindre – efterhånden – er afgrænset. Vi kan ikke helt udelukke det, for der er stadig væk en hel del områder, hvor der findes asbest, og hvor man måske ikke er klar over det, men man bruger ikke ny asbest, og det er trods alt positivt.

Men her går vi ind og retter op på en klar fejl, der efter Dansk Folkepartis mening og erkendelse blev begået, i forbindelse med at vi ændrede forældelsesfristen til 30 år. Så der er ikke forældelsesfrist for de erhvervssygdomme, der giver de problemer, lungehindekræft og asbestose.

Vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og vi håber da, det bliver et enstemmigt Folketing, der siger ja til den her lovændring. Jeg kan ikke forestille mig, der er nogen partier, der kan sige nej til det, men det må vi se efter udvalgsbehandlingen. Men Dansk Folkeparti er i hvert fald for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Også Det Konservative Folkeparti er naturligvis indstillet på, at vi får rettet op på den her smutter. Som konservativ mener jeg, det er vigtigt, at man selvfølgelig er berettiget til at få en erstatning, hvis man har fået sådan en skade, også selv om det skulle vise sig at tage mange år, før man kan erkende den pågældende skade.

Det er jo det, der er interessant i den her sammenhæng: Det er, at hvis man pådrager sig en skade og får men af det, skal man selvfølgelig have erstatning, og der er det helt unaturligt, at man har sådan en øvre grænse for, hvor mange år man så skal vente eller ikke vente, inden man skal få det anmeldt, altså at der er en øvre grænse for, hvornår man kan nå at anmelde en sådan skade. Det er jo ikke rimeligt, fordi nogle erhvervssygdomme rent faktisk måske først viser sig efter mange flere år; det kan være forskelligt fra person til person. Men netop ved det, at der kan være stor forskel, er det ikke rimeligt, at man har sådan en rigid grænse, og derfor synes vi, det er godt, at vi får ophævet grænsen fuldstændigt. Det støtter vi.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Manu Sareen.

Tak for det. Det Radikale Venstre kan også kun bakke op om det her forslag. Det er fuldstændig korrekt, som vi også har hørt fra andre ordførere, at den absolutte forældelsesfrist på 30 år på ingen måde er hensigtsmæssig, fordi det viser sig, at der simpelt hen er nogle, der kommer i klemme, bl.a. når man taler om lungehindekræft, som først viser sig langt senere end de 30 år, som fristen er på.

Som vi også hører fra Dansk Folkeparti, er det fuldstændig korrekt, at det virker helt vildt uretfærdigt, at der er nogle, der kan få erstatning, hvis en sygdom viser sig efter de 29 år, mens man ikke har mulighed for at få det, hvis sygdommen viser sig senere.

Så vi kan kun bakke op om det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Da Folketinget for få år siden lavede en meget stor grundlæggende revision af forældelsesområdet og bl.a. gik ind og lavede en ny lov på det her område i stedet for den gamle danske lov fra 1600-tallet, var der jo diskussion om det her spørgsmål, og der var faktisk kyndige folk, der advarede om, at der ville være et problem med de mennesker, som får nogle typer erhvervssygdomme, som først viser sig mange år efter. Desværre ville det store flertal i Folketinget på det tidspunkt ikke lytte. Det er så glædeligt, at man nu har besindet sig og faktisk siger, at det ikke er rimeligt, at hvis en person bliver udsat for en arbejdsskade, får en sygdom, som er af en type, der først viser sig flere år senere, så kan vedkommende ikke få erstatning, hvorimod vedkommende, hvis sygdommen viser sig ikke så mange år senere, så får erstatning. Derfor er det jo godt, at vi nu får den her ændring.

Jeg vil så sige, at jeg bakker fuldt og helt op om 3F og Forbrugerrådet, der påpeger, at det er en lidt underlig afgrænsning, at man siger, at det kun er nogle af de typer, der viser sig efter 30 år, som nu bliver omfattet af den undtagelse; at man ikke siger, at det er alle de typer personskader, der først viser sig efter 30 år, som skal være omfattet. Det peger Forbrugerrådet på at man godt kan håndtere i andre lande. Det burde vi også kunne håndtere i Danmark. Det kan jo også være, at man har været ude for en arbejdsulykke, har fået en skade med det samme, men at der så senere kommer nogle senfølger, efter at der måske er gået 30 år. Så burde man også dér have en mulighed for at kunne få en erstatning for det.

Så jeg håber, at vi under udvalgsarbejdet kan få kigget på, hvad det er for nogle sager, og se på, hvor meget mere det ville omfatte, og om det ikke ville være muligt at få det med i den ændring, der bliver lavet.

Tak til ordføreren. Nej, undskyld, der var en kort bemærkning, kan jeg se, og den er fra hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Det er bare, fordi man jo ikke skal lade en lejlighed gå fra sig til at rose Enhedslisten i den her sag. Det synes jeg vi er nødt til at anerkende. Der var andre partier, som svigtede der. Det, der jo lige nøjagtig gør forskellen, er netop, at der er nogle, der siger: Hov, det skal vi være meget opmærksomme på. Derfor er det spørgsmål, som fru Line Barfod rejser her om § 7-afgrænsningen, også noget, jeg er fuldstændig enig i vi skal have udboret under udvalgsarbejdet, med hensyn til hvorfor det lige nøjagtig er den liste, der ligger i henhold til § 7, og hvordan den er blevet til, således at vi ikke kommer til at begå en ny fejl oven på den. Så i forhold til fru Line Barfods spørgsmål vil jeg meget gerne give opbakning til det.

Så er det ordføreren.

Det glæder mig meget. Jeg ser frem til, at vi under udvalgsarbejdet i fællesskab kan prøve at få rejst en række spørgsmål, og så håber jeg jo, at vi også får nogle gode svar fra ministeren, og at det kan lykkes at få lavet en lov, der omfatter alle de mennesker, som kan få behov for det her.

Så siger jeg tak til ordføreren, og så er det den næste ordfører, og det er hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Som alle andre partier i Folketinget finder vi det også dybt krænkende for retsbevidstheden, hvis man afskæres fra erstatning eller godtgørelse for en erhvervssygdom, fordi man ikke har mulighed for at opdage den. Selv om 30 år er rigtig lang tid, må det være sund fornuft at se bort fra det i de her alvorlige tilfælde.

Jeg synes da også, at vi skal kigge lidt på afgrænsningen, så vi kommer helt i mål. Det er jo altid ærgerligt at skulle flere gange i Tinget med den samme lovgivning. Vi er også glade for, at den allerede gælder her fra 2011, så vi kan få rettet fejlene, og vi støtter som alle andre selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for en positiv modtagelse af forslaget. Som flere ordførere har været inde på, er det jo ikke rimeligt, at krav på erstatning og godtgørelse i anledning af en erhvervsbetinget sygdom risikerer at blive forældet, inden sygdommen overhovedet har udviklet sig hos den pågældende. Det er jo også baggrunden for, at jeg under første behandling af beslutningsforslag nr. B 51 den 1. februar tilkendegav, at regeringen i december 2010 havde besluttet at finde en løsning på det her problem og i den forbindelse i januar havde sendt et lovudkast i høring.

Med lovforslaget lægger vi op til, at den 30-årige forældelsesfrist helt ophæves for krav på erstatning og godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af erhvervssygdomme herefter alene være underlagt forældelsesfristen i arbejdsskadeforsikringslovens § 36, stk. 3, og forældelsesfristen efter den bestemmelse er 5 år og bliver først regnet fra den dag, hvor vedkommende bliver bekendt med sit krav, eller fra den dag, hvor vedkommendes manglende kendskab til kravet kan tilregnes den pågældende som groft uagtsomt. Med andre ord vil lovforslaget sikre, at krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom ikke som følge af den gældende 30-årige forældelsesfrist vil kunne forældes, før sygdommen overhovedet er blevet konstateret hos den pågældende.

Endvidere foreslås det, at ophævelsen af den 30-årige forældelsesfrist for krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom også skal omfatte krav på erstatning eller godtgørelse, der som følge af den gældende 30-årige forældelsesfrist eventuelt måtte forældes i perioden fra den 1. januar 2011, og indtil denne lov træder i kraft. Med dette forslag sikres det altså, at ingen skadelidte kommer i klemme på grund af den gældende 30-års-frist.

Så er der fra nogles side – også i dag, har jeg noteret – peget på, at lovforslaget også burde omfatte arbejdsulykker eller personskader helt generelt. Med hensyn til sådan nogle andre personskader, herunder arbejdsulykker, der altså i modsætning til erhvervssygdomme ikke omfattes af lovforslaget, er beskæftigelsesministeren bl.a. i lyset af de høringssvar, der er indkommet, ved at undersøge, om der er eksempler på, at skader først er opstået mere end 30 år efter en arbejdsulykkes indtræden med den konsekvens, at den pågældendes krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af ulykken ville være forældet. Når Beskæftigelsesministeriet i løbet af kort tid har færdiggjort den undersøgelse, vil jeg vende tilbage over for udvalget omkring den problemstilling.

Så med de ord vil jeg gerne takke for bemærkningerne og ser frem til behandlingen af lovforslaget i udvalgsarbejdet, hvor jeg naturligvis står til rådighed for at svare på de spørgsmål, der måtte være.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Ja, det var lige før, jeg skulle til at rose justitsministeren, men nu skal vi heller ikke komme for højt op.

Men jeg vil sige, at jeg er fuldstændig enig i, at der er god grund til at holde øje med Beskæftigelsesministeriet i den her sag. Jeg tænkte jo: Det er noget med arbejdsskader, og det må være beskæftigelsesministeren, der har noget med det at gøre. Derfor stillede jeg et spørgsmål den 1. december, og da skulle der absolut ikke laves om på noget. Vi var helt henne ved næsten den 17. – godt og vel 14 dage gik der, fra jeg havde spurgt – før regeringen så fandt ud af, at det måtte man nok hellere ændre. Det er selvfølgelig helt i orden. Så der er god grund til at blive ved med at spørge ind til, om vi er sikre på, at vi har det hele med i forhold til § 7, så vi får det indkranset nu, så vi ikke skal til at lave loven om efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at vi får hele listen, fuldstændig komplet, over sygdomme, hvor der er en lægelig dokumentation for, at forløbet kan strække sig over mere end 30 år, inden sygdommen bryder ud. Det håber jeg ministeren enig i, og det vil jeg gerne spørge om.

Så er det ministeren.

Altså, jeg er enig i det, jeg selv lige har sagt, og beskæftigelsesministeren er ved at undersøge den problemstilling. Når undersøgelsen er færdig, vil jeg over for udvalget vende tilbage med en redegørelse for udfaldet af den pågældende undersøgelse. Det kan jeg så muligvis få lidt ros for fra Socialdemokratiet, nu må vi høre i anden omgang.

Så er det ordføreren.

Men det, det drejer sig om, er, at ministeren er helt klar i mælet om, at det, vi efterspørger her, er, at vi nu får lukket leddet, således at alle de sygdomme, som det er sandsynligt kan opstå, bliver omfattet af den liste, som der findes i forbindelse med § 7. Det vil jeg gerne høre om ministeren vil give et svar på. Vi kan jo ikke gøre sagen færdig, før vi har de papirer fremme, så vi kan se, om alle sygdommene er på listen. Det er jo det, det drejer sig om. Det er det, jeg gerne vil høre ministeren give et klart tilsagn om også kommer til at ske.

Så er det ministeren.

Altså, lovforslaget omfatter jo erhvervssygdomme. Det, der er sat spørgsmålstegn ved, er, om der er andre personskader i forbindelse med arbejdsulykker eksempelvis, som burde have været omfattet. Der er det så, beskæftigelsesministeren undersøger, om der overhovedet er eksempler på, at virkningerne af sådanne skader først viser sig efter 30 år. Det får vi så belyst, og på baggrund af den belysning kan vi tage stilling til, om der er en tilstrækkelig komplet dækning her eller der er behov for yderligere tilføjelser til lovforslaget. Men af gode grunde kan jeg jo ikke sige noget om det, før undersøgelsen er gennemført.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.