L 143 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra videnskabsministeren

Ved høringsfristens udløb den 24. januar 2011 var der indkommet 20 hørings-svar. Efter fristens udløb er der indkommet tre høringssvar, som er medtaget iden kommenterede høringsoversigt. Der senere modtaget yderligere fire hørings-svar, som det ikke har været muligt at medtage (nr. 24-27).1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.23.24.25.26.27.ForbrugerrådetAdvokatrådet/AdvokatsamfundetKonkurrence- og forbrugerstyrelsen og Økonomi- og ErhvervsministerietACE Denmark – AkkrediteringsinstitutionenDet Kongelige Danske Videnskabernes SelskabAarhus UniversitetDanmarks Forskningspolitiske RådDansk MagisterforeningStyrelsen for Statens UddannelsesstøtteFTFRoskilde UniversitetDanske Studerendes FællesrådIT-Universitetet i KøbenhavnAkademikernes CentralorganisationAalborg UniversitetGTS – Godkendt Teknologisk ServiceAkademiet for de Tekniske VidenskaberHandelshøjskolen i KøbenhavnFinanssektorens ArbejdsgiverforeningDanske Universiteter og samlede høringssvar fra universiteterneDIDanmarks Jurist- og ØkonomforbundDEALandbrug og FødevarerFrit ForumRigsrevisionenRådet for Teknologi og Innovation

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af uni-versitetsloven (forenkling og fokusering af udviklingskontrak-terne)AC har fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget udkast til lov om ændringaf universitetsloven om forenkling og fokusering af udviklingskontrakterne i høringog har ud fra en høring i medlemsorganisationerne følgende bemærkninger:AC finder, at lovforslaget indeholder flere positive elementer, men der er også deleaf lovforslaget, som AC er ret forbeholden over for og foreslår ændret.Som udgangspunkt finder AC det positivt, at der med lovforslaget lægges op til enforenkling af udviklingskontrakterne, således at de i fremtiden kommer til at inde-holde maksimalt 6-10 mål for det enkelte universitet. AC finder det også positivt, atder med de foreslåede ændringer vil kunne skabes en større diversitet i kontrakter-ne fra universitet til universitet - ikke mindst med en større andel af selvvalgte mål.Udgangspunktet for kontrakterne bør således være universiteternes egne priorite-ringer.Dermed vil den enkelte kontrakt kunne rette sig mere mod det konkrete universi-tets udvikling, og målene i kontrakten vil i højere grad kunne afspejle det enkelteuniversitets egen profil og strategiske prioriteringer. En vigtig udvikling er også, atudviklingskontrakterne dermed ikke længere forventes at omfatte mål for hele uni-versitetets virksomhed, men at der i højere grad sættes lid til, at universiteternegenerelt set vil løse deres opgaver inden for universitetslovens generelle formål.Disse ændringer af modellen for udviklingskontrakterne skulle gerne kunne bidragetil at skabe en mere enkel og gennemsigtig incitamentsstruktur, som også åbnermulighed for, at udviklingskontrakterne i højere grad kan anvendes i den internestyring og udvikling af det enkelte universitet. I den forbindelse finder AC det ogsåpositivt, at der i bemærkningerne til lovforslaget er formuleret, at bestyrelsen skalfastsætte udviklingskontrakten efter en åben drøftelse om udviklingskontrakten påuniversitetet. AC finder dog, at formuleringen bør præciseres, så der bliver tale ommedbestemmelse og medinddragelse for ansatte og studerende. AC forventer sam-tidig, at Akademisk Råd i den forbindelse vil være et relevant forumAC er dog samtidig betænkelig ved, at der med lovforslaget til forskel fra tidligerelægges op til, at ministeren nu kan pålægge det enkelte universitet et antal pligtigemål. Og AC er direkte imod, at de målområder, som omfattes af pligtige mål, kanvariere fra universitet til universitet, og at ministeren kan pålægge de enkelte uni-versiteterkonkretemål.

AC anerkender, at der er et politisk behov for at foretage en samfundsmæssig prio-ritering og dermed kunne fastsætte og forfølge bestemte strategiske mål for heleuniversitetssektoren. Men som AC ser det, skal der være tale om overordnede sam-fundsmæssige mål, og derfor bør de også ligge inden for de samme målområder foralle universiteter, men selvfølgelig gerne med forskellige ambitionsniveauer og indi-viduelle udtryk fra universitet til universitet. Med den nuværende formulering aflovforslaget bliver der risiko for et arbitrært valg af centralt fastsatte mål fra uni-versitet til universitet og dermed åbnes for en helt uhensigtsmæssig centralistiskstyring. Overordnet set bør den samfundsmæssige interesse og prioritering såledesgælde universitetssektoren som helhed – ikke det enkelte selvstyrende universitet.Samtidig finder AC ikke, at ministeren bør gives mulighed for at pålægge det enkel-te universitet specifikke målsætninger. AC finder det både forkert og uhensigts-mæssigt i forhold til at skabe ejerskab og opbakning i forhold til udviklingskontrak-ten hos ledelse og medarbejdere på et selvstyrende universitet, at ministeren skalkunne pålægge det enkelte universitetkonkretemål. Det er formålstjenstligt, atministeren kan pålægge universitetet at fastsætte et mål inden for et bestemt sam-fundsmæssigt prioriteret målområde, men ministeren skal ikke kunne fastlægge,hvadmålet og eventuelle måltal så konkret skal være. Det bør fortsat afgøres i dia-logen mellem ministeren og bestyrelsen på det enkelte universitet i forbindelse medindgåelse af kontrakten.AC foreslår derfor, at lovforslagets punkt 1 omhandlende § 10, stk. 8 omformule-res, så der i første punktum kommer til at stå: ”Bestyrelsen indgår udviklingskon-trakt med ministeren. Udviklingskontrakten tager udgangspunkt i universitetetsstrategiske udviklingsplaner og kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed.Udviklingskontrakten skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der af univer-sitetet tillægges særlig vægt. Derudover kan ministeren pålægge universitetet atopfylde et antal mål inden for strategiske samfundsmæssige målområder fælles foralle universiteter”.Tilsvarende foreslår AC, at der i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestem-melser, til nr. 1 foretages følgende ændring i tredje afsnit: ”De pligtige mål baserespå strategiske samfundsmæssige prioriteringer. De målområder, der omfattes afpligtige mål, skal være fælles for alle universiteter, men kan variere fra kontraktpe-riode til kontraktperiode.”En frugtbar udvikling i den samlede sektor genereret af konstruktive samfunds-mæssige mål for sektoren som helhed kan dog kun finde sted, hvis ministeren sam-tidig anerkender nødvendigheden af, at universiteterne også får de nødvendigeøkonomiske ressourcer til at nå målene.AC finder det derfor helt uomgængeligt, at universiteterne i langt højere grad endnu får mulighed for at langtidsplanlægge og danne overblik over de økonomiskeressourcer, der er til rådighed for at nå de fastsatte mål. Det vil være en umulig si-tuation for universiteterne at skulle honorere konkrete politiske forventninger indenfor målområder fastsat af ministeren, hvis der løbende sker væsentlige ændringer idet økonomiske grundlag for universiteterne virke, sådan som det eksempelvis harværet tilfældet i løbet af 2010.AC lægger således afgørende vægt på, at der med bemærkningerne til lovforslagetgives det enkelte universitet mulighed for at tage kontrakten op til fornyet overve-jelse, hvis de økonomiske forhold ændres væsentligt i forhold til det forudsatte. Derbør kunne gennemføres en egentlig genforhandling af kontrakten, hvis de økonomi-

ske forudsætninger ændrer sig væsentligt. AC finder det samtidig helt nødvendigt,at de målområder, som opstilles af ministeren, kommer til at bygge på en brederepolitisk forståelse blandt forligspartierne bag universitetsloven, så der kan skabesen langsigtet kontinuitet i forventningerne til universiteterne.AC skal samtidig også i forlængelse af ovenstående bemærkninger stærkt anbefale,at der snarest muligt indkaldes til politiske forhandlinger om en ny bred aftale ominvesteringerne i forskning, uddannelse og innovation til afløsning for velfærdsafta-lens og de løbende aftaler om udmøntning af globaliseringsmidlerne. AC skal ligele-des anbefale, at der som led i en sådan aftale etableres flerårsaftaler om universite-ternes langsigtede mål og økonomi. I den forbindelse kan der så eventuelt etable-res en tidskadence for flerårsaftalerne, som følger udviklingskontrakterne, så derskabes en tættere sammenhæng mellem strategiske mål og langsigtede ressourcer.Med venlig hilsenKaren SkytteDirekte nr.: 22 49 58 65E-mail: [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetslovenUniversitets- og Bygningsstyrelsen har i mail af 10. november 2010 sendt udkast til ”forslag til lovom ændring af universitetsloven” i høring med svarfrist den 24. januar 2011. Hermed fremsendeshøringssvar Frit Forum - Socialdemokratiske studerende. Høringssvaret har været behandlet i FritForum Aalborgs bestyrelse, Frit Forum Århus bestyrelse, Frit Forum Københavns bestyrelse og FritForum Roskildes bestyrelse.Generelle bemærkningerHensigten med universitetsreformen var at give universiteterne øgede frihedsgrader, at styrkeledelsen og give universiteterne øget handle- og beslutningskraft. Frit Forum finder ændringerne tiluniversitetsloven overvejende positive, men havde gerne set, at man fra ministeriets side havdeværet mere konkret i sikringen af de studerendes medbestemmelse og medinddragelse.Bemærkninger til lovudkastetKommentarer til § 10 stk. 6 og § 13 stk. 6 i forhold til ”medbestemmelse og medinddragelse afmedarbejdere og studerende”Frit Forum er finder det positivt, at man i forslaget til ændring i universitetsloven har indførthenstillingen i § 10 stk. 6: ”Bestyrelsen sikrer, at der sker medbestemmelse og medinddragelse afmedarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger”. Det ærgrer dog Frit Forum, at man i dennesammenhæng ikke har berørt, hvordan et studenterdemokrati bør fungere. De studerendesvalgdeltagelse til de bestyrelserne på universiteterne har i de senere år været forsvindende lille,hvilket betyder at de studerendes repræsentanter i de ledende organer repræsenterer et fåtal af destuderende. I dag er det således, at en organisation med 30 % opbakning blandt de studerende reeltkan være sat uden for indflydelse pga. valgreglerne til de ledende organer. Det er stærktproblematisk, at de studerendes interesser reelt kun varetages af en organisation. Denne situationmener Frit Forum er bekymrende, og havde derfor gerne set, at ændringen i universitetsloven havdemedført et større fokus på studenterdemokratiet. I Frit Forum mener vi, at vejen til dette kan kommeigennem studenterparlamenter, der ville arbejde ved siden af universitetsbestyrelserne. På dennemåde ville de studerendes repræsentanter i universitetsbestyrelserne blive indsuppleret afstudenterparlamenterne, og være repræsentanter for en større del af de studerende. Det bliveruniversitetsbestyrelsernes opgave at sikre medinddragelse og medbestemmelse af studerende ogansatte jf. § 13 stk. 6. Frit Forum mener, at man i denne paragraf burde konkretisere, hvordan manvil opnå dette samt en bredere repræsentation af de studerende.Organisatoriske frihedsgraderEt af de større punkter i forslaget til universitetsloven er de øgede organisatoriske frihedsgrader,hvilket Frit Forum generelt er meget tilfredse med, da vi er enige i at det vil kunne giveuniversiteterne muligheden for, at organisere sig på den måde, der mest effektivt for det gældendeuniversitet. Ligeledes er Frit Forum tilfredse med, at man i ændringen af de organisatoriskefrihedsgrader lægger vægt på at de studerendes medbestemmelse og inddragelse er sikret ved, atudvalg eller lignede nedsat af ledende organer skal have samme forholdsmæssige sammensætning