L 141 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Materiale vedrørende NOAH's foretræde 17/3-11

CCS – Carbon Capture and Storage – er enteknologi, som kan opsamle og lagre CO2fra store kraftværker og industrier. I Dan-mark omtales CCS tit som CO2-lagring.Forskere og industri har længe arbejdet påat kunne udskille CO2fra fossile brændslerfra store centrale værker.Den opsamlede CO2, som er en gas, bliverved hjælp af et højt tryk gjort flydende. Denkan så blive transporteret og lagret et sted iundergrunden, hvor de geologiske forholdtillader det.Det lyder måske umiddelbart som en godide. Men når man ser nærmere efter, er CCSfyldt med problemer.CCS er ikke udviklet til at blive anvendt istor stil, og der er ikke noget, der tyder på,at det sker så hurtigt, at det kan hjælpe osmed klimaproblemet.CCS vil forlænge brugen af kul i mangeårtier, og kulkraftværker og industrier, deranvender kul, vil udlede enorme mængderCO2, også selv om de bliver udstyret medCCS.

Mere kul påFossile brændsler er grundlaget for langt størstede-len af verdens energiproduktion. Der er investeretenorme mængder penge og arbejde i opbygningen afden infrastruktur, der er nødvendig for udvinding,transport og anvendelse af de fossile brændsler.Samtidig har adgang til billig kul, olie og gas sidenindustrialiseringens gennembrud været en af for-udsætningerne for de moderne samfund og deresrigdom.Kravet om at begrænse udledningen af CO2er etkæmpe problem for kul-, olie- og gasindustrierne ogfor energiproducenterne. De ønsker at fortsætte medat bruge og tjene penge på fossile brændsler så længesom muligt, men samtidig også vise, at de tager kli-maproblemerne alvorligt. Deres løsning er ved hjælpaf CCS at opsamle og deponere CO2.Derfor har disse industrier og deres indflydelsesrigesammenslutninger gjort, hvad de kunne for at over-bevise EU, FN og regeringer verden over om, at CCSer et uundværligt redskab i kampen mod klimafor-andringerne. Det har de foreløbig haft stor succesmed. FN’s klimapanel har udgivet en speciel rapportom CCS, som har givet teknologien en særlig status.EU-Kommissionen og mange lande inden for oguden for EU er indstillet på at støtte CCS.I dag er der derfor mange, der ser CCS som et godtog nyttigt klimaredskab, som både kan reducereklimapåvirkningerne og sikre energiforsyningenmed kul. Ikke mindst i en situation, med udsigt tilvoldsomme prisstigninger på olien. CCS er særligtillokkende for stater med store kulreserver og forenergiselskaberne, fordi de kan fortsætte med attjene penge på kul. De slipper også for at ændre deneksisterende energiinfrastruktur.Men selv om teknologierne i CCS er kendte i lillemålestok, har de endnu ikke været anvendt i stormålestok, dvs. på et stort kulkraftværk. Og hertilkommer, at det slet ikke er sikkert, at CCS vil betydestore CO2-reduktioner og slet ikke hurtigt nok til atbremse klimaændringerne.Det er imidlertid sikkert, at CCS vil medføre enrække negative virkninger for miljøet og for mulig-heden for at omstille til vedvarende energi.Kul, olie og naturgas har været grundlaget forrigdommen i de moderne samfund. Men dethar også medført massive miljøødelæggelser ogsygdom og død for mange af arbejdere.

Hvad er CCS?CCS er en forkortelse for Carbon Capture and Sto-rage, dvs. “opsamling og lagring af CO2“.CCS består af forskellige teknologier til at udskilleog opsamle CO2fra afbrænding af fortrinsvis kul påkraftværker og store industrianlæg. Den opsamledeCO2kan derefter lagres i undergrunden.CCS består af fem aktiviteter: 1) opsamling af CO2(capture); 2) komprimering af CO2til væskeform;3) transport; 4) injektion/lagring (storage) i egnedegeologiske formationer; 5) overvågning af lager.Opsamling og transportOpsamling af CO2kan ske på forskellige måder:før forbrændingen af det fossile brændsel eller efterforbrændingen (se illustration). Forbrændingen kanske ved brug af almindelig luft eller ved tilsætning afren ilt.For elværkerne er det i dag mest interessant at fjerneCO2efter forbrændingen, altså fra selve røggassen,

fordi det kan gøres på de eksisterende kraftværker.Der indgår en række indbyrdes afhængige anlægi CCS. For at udskille og opsamle CO2skal kraft-værket udvides med et meget stort kemisk anlæg.I et andet anlæg skal den opsamlede CO2udsættesfor et højt tryk, så den bliver flydende. Et system afpumpestationer og rørledninger skal så bringe denflydende CO2frem til deponeringsstedet. Transpor-ten kan evt. også ske med skib.LagringLagring af CO2skal efter planerne fortrinsvis ske ispecielle formationer i undergrunden, hvor der erplads til mange års udledninger af CO2. Lagring iudtømte olie- og gasfelter kan være økonomisk til-trækkende, fordi CO2’en kan være med til at presseendnu mere olie eller gas ud.Metoden kaldes Enhanced Oil Recovery, EOR, ogmens den er økonomisk attraktiv for olieselskaber-ne, så er den meget dårlig set ud fra en klimasyns-vinkel, fordi den vil betyde, at der afbrændes endnumere olie og gas, der medfører udledning af CO2.

CCS som klimaredskabI mange rapporter om CCS står der, at ”CCS kanreducere CO2-udledningen med 85 %.” Det byggerpå erfaringer med små anlæg, men er endnu ikkedemonstreret i stor skala. Men selv om det kunnelade sig gøre, så mangler der en del i regnestykket.Ekstra energibehovCCS-teknologierne kræver afbrænding af mindst25 % mere brændsel, fordi processen med at opsam-le CO2er meget energikrævende. Komprimering,transport og lagring kræver også energi, der måforventes at komme fra fossile kilder. Det betyderyderligere udledning af CO2. Samlet set betyder det,at der skal udvindes og transporteres mindst 25-40% mere kul.Kulminedrift kræver meget energi og indebærerudslip af metan. Metan er en gas, der har en kli-mapåvirkning, som er 21 gange så stor som CO2.Minedrift er desuden forbundet med store miljø- ogarbejdsmiljøproblemer.Når man indregner det ekstra energiforbrug, vilman højst kunne reducere CO2-udledningen med70 %. Med andre ord vil 30 % fortsat blive udledt tilatmosfæren. Det er i sig selv så meget, at klimaæn-dringerne fortsat vil forstærkes.Men det er heller ikke hele historien.Hele filmenNår man siger, at ’CCS kan reducere CO2-udled-ningen med 85 % ‘, så er det et snapshot af et enkeltanlæg med CCS. Hvis man ser på ”hele filmen”, dvs.udledningen fra alle anlæg fra nu og til 2050, så bli-ver det en helt anden historie. Rapporterne om CCSmangler en vurdering af, hvor meget CO2, der bliveudledt fra i dag og frem til 2050 fra anlæg, indende bliver udstyret med CCS. Hertil skal så læggesudledningerne efter, at de bliver forsynet med CCS.Alle er enige om, at CCS-teknologierne først kanvære udviklet til at blive anvendt i praksis efter2020, og man forventer først en stor udbredelse afCCS efter 2030. Dvs. at de første to årtier går, udenat CCS har en nævneværdig effekt. Efter NOAHsvurdering vil kun ca. 11 % af den mængde CO2,som alle kulfyrede kraftværker og industrier 2010-2050 ville udlede uden CCS, blive lagret, selv omman gjorde alt for at udvikle og udbrede CCS. (464IEA har beregnet, at mængden af CO2, der skaltransporteres overstiger mængden af den sam-lede nuværende verdenshandel. Det vil kræve etenormt net af rørledninger.Sålidt batter det atat udbygge med CCSSålidt batter detudbygge med CCSGt CO25004003002001000ABC

Gt CO2ud af 402 Gt CO2). Det betyder, at ca. 89 %af CO2’en når atmosfæren (356 Gt CO2) [1 Gt ellerGigaton er 1.000.000.000 ton].Vi har et meget begrænset råderumI de senere år er flere og flere blevet opmærksom pådet, man kalder drivhusgas-budgettet. Det er denmængde drivhusgasser (CO2, metan, lattergas mv.),som hele verden kan udlede, hvis man vil undgå, attemperaturen stiger mere end f.eks. 2� Celsius.Fortalerne for CCS går ud fra, at verden vil blive vedmed at bruge kul i mange år endnu – ligesom manogså vil blive ved med at bruge olie og gas.Men hvis man skal lytte til klimaforskerne, så villeden del af budgettet, som skulle sættes af til de fos-sile brændsler, kun være ca. 400 Gt CO2. Det levnerikke plads til at udlede 356 Gt CO2fra kul alene,hvis der også skal være plads til udledninger af CO2fra olie, som spiller en stor rolle i transportsektorenog fra gas, som spiller en stor rolle i energisektoren.Derfor er CCS ikke en teknologi, der vil tillade os atfortsætte med de fossile brændsler.CCS - eller et bæredygtigt energisystemCCS vil være så dyrt at etablere, at et kraftværkmed CCS af økonomiske grunde skal producereenergi døgnet rundt. Det vil betyde, at kraftvær-ket ikke længere vil kunne bruges til at balancereforsyningen fra sol og vind. På den måde kommeret kraftværk med CCS til at ligne et atomkraftværk,som heller ikke kan reguleres op og ned i takt medforsyningen fra vindmøller mv. Derfor vil CCS væreen bremse på udviklingen af et bæredygtigt ener-gisystem baseret på vedvarende energikilder – isærvind og sol.CCS med biomasseEt af argumenterne for CCS er, at man vil kunneerstatte en del af kullene med biomasse, f.eks. halmeller træflis. Gevinsten ved det ville være, at man påden måde “trækker CO2ud af atmosfæren“. Planter-ne optager CO2under væksten, og ved afbrændingaf plantematerialet i et kraftværk med CCS vil manaltså kunne opsamle og lagre noget af den CO2, somer skyld i den globale opvarmning.Men der er alt for lidt biomasse til rådighed tilenergiproduktion i den størrelsesorden, hvis det skalvære bæredygtigt.5

Hvad er EU’s rolle?EU-beslutninger er afgørende for anvendelsen afCCS i EU’s medlemsstater og især for forskning ogudvikling. EU er desuden med i forskellige samar-bejder mellem de største (rigeste) lande, som har storbetydning for international energi- og klimapolitik.Klima- og energipolitikEU sætter mål for reduktionen i udledning af driv-husgasser, og for hvordan medlemslande og storevirksomheder kan nå dem. EU har vedtaget mål omat reducere udledningen af drivhusgasser med 20% frem til 2020. Flere lande ønsker, at det hæves til30 %.Valg af energikilder er stadig et nationalt anliggendeeller kræver enstemmighed, men de overordnedefælles mål vedtages på EU plan.EU støtteEU prioriterer CCS højt. I et særligt CCS-direktiver det fastlagt, at der skal iværksættes 12 CCS- de-monstrationsanlæg med EU-støtte inden 2020. EU’senergidirektorat kalder oven i købet CCS for “su-stainable coal“ – bæredygtigt kul.Forskning – udviklingsstøtteEU’s støtte til forskning og udvikling har både endirekte virkning på udviklingen af CCS og en indi-rekte virkning, da medlemsstater og virksomhederofte prioriterer udvikling på områder, der kan opnåEU-støtte.CCS er kun økonomisk rentabel med offentlig støtte.I 2009 vedtog EU “Det europæiske genopretnings-program“. I programmet er der bevilget 3.980 mio.EUR til områder inden for energi; heraf skal CCSmodtage 1.050 mio. EUR eller 26 %. CCS-projekterfår op til 80 % i støtte. Vindkraftprojekter vil kun fåop til 50 %. Den fordeling vil få elselskaberne til atprioritere projekter med CCS frem for vindkraft.EU har i 2010 besluttet at afsætte ekstra 4.500 mio.EUR til CCS og vedvarende energi frem til 2010.Hvis forholdet mellem de to formål bliver som i2009, vil CCS-projekterne få tilført 3.000 mio. EUR.

NOAH mener- at der er en lang række argumenter imod CCS. Devigtigste er:Miljøpolitik:CCS strider mod grundlæggendeprincipper i miljøpolitikken om forebyggendeindsats, om at indgreb mod forurening skal ske vedkilden, og om at forureneren skal betale. Princippersom EU - og Danmark - i teorien tilslutter sig, mensom EU ser bort fra ved at finansiere udvikling afCCS.Klima:CCS er uegnet til at afhjælpe klimaproble-merne, fordi CCS ikke kan levere tilstrækkeligereduktioner. Reduktionerne fra CCS vil komme altfor sent og være alt for dyre. Mens man venter på, atCCS kommer til at fungere og bliver udbredt (tid-ligst 2030), vil kulkraftværkerne nå at udsende såstore mængder CO2, at den globale opvarmning villøbe løbsk.Energisystemet:• CCS er meget dyrt og vil lægge beslag på offentligeog private midler, der ville være bedre brugt til atfremme energibesparelser og vedvarende energi• CCS forøger kraftværkernes energiforbrug med25-40 %• CCS binder os til en centraliseret og ufleksibel kul-baseret energiforsyning, som modvirker omstillin-gen til vedvarende energi• Der er ingen garanti for, at det lagrede CO2ikkepå et tidspunkt slipper ud i atmosfæren igen, Detbliver de kommende generationer, der må betale,hvis noget går galt.Miljø:Kulminedrift har en negativ virkning påmiljøet, og CCS vil kræve brydning af 25-40 % merekul. CCS vil forøge værkernes brug af vand, især kø-levand. Mange steder vil det være et stort problem,f.eks. i Kina, Indien og USA ved kraftværker, derikke ligger ved havet, hvor man kan bruge havvandtil køling. CCS-anlæg og tilhørende rørledninger erenormt store tekniske anlæg, som vil lægge beslagpå store mængder af stål.Sidst, men ikke mindst er CCS ikke nødvendigt.Energibesparelser i de rige lande, effektiv udnyttelseaf energien og vedvarende energikilder kan levereden energi, Jordens befolkning har brug for.7

Denne publikation er udarbejdet af NOAH Energi ogKlimaISBN: 978-87-91237-33-1ISBN (klassesæt): 978-87-91237-34-8ISBN (digital udgave): 978-87-91237-35-5NOAH fører kampagnen Klima SOS for en stærk klimalovi Danmark. E-mail: kontakt(at)klima-sos.dkVil du gøre noget aktivt sammen med andre? KontaktNOAHMiljøbevægelsen NOAH,Friends of the Earth Denmark,Nørrebrogade 39, 2200 København NTlf.: 35 36 12 12, Fax: 35 36 12 17Giro: 5 5600 39E-mail: noah(at)noah.dkWebsted: www.noah.dkDenne publikation er støttet økonomisk af Europa-Nævnet ogOAK Foundation samt Undervisningsministeriets Tips- og Lot-tomidler