Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
L 141 Bilag 11
Offentligt
Det Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København KMiljøbevægelsen NOAHNørrebrogade 392200 København N35361212[email protected]www.noah.dk
27. april 2011
NOAHs*kommentar til øget olieindvinding ved hjælp af CO2Det fremsatte forslag til revision af Undergrundsloven L141 åbner for, at der kan ske CO2-lagringbåde på land og under havbunden – herunder i forbindelse med forøget olieindvinding med CO2(CO2-EOR eller EOR med CO2).NOAH har tidligere fremsendt høringskommentarer til L141, og ved foretræder fremført voresbetænkeligheder ved CCS generelt.Med denne kommentar vil vi komme ind på nogle af de problemer, der knytter sig til CO2-EOR ogden tilhørende kobling til CCS. Vi vil også komme ind på CO2-EOR som klimaredskab samtdiskutere teknologiens økonomi.
Med venlig hilsenKim Ejlertsen og Palle BendsenNOAH Energi og Klima
*
Friends of the Earth (FoE) er verdens største sammenslutning af miljøorganisationer med 76 medlemslande. Kun énorganisation fra hvert land kan være medlem. I Danmark er det Miljøbevægelsen NOAH.
27 april 2011
NOAH Energi og Klima
NOAHs kommentar til øget olieindvinding ved hjælp af CO2SammenfatningDet bliver vanskeligt at skaffe tilstrækkelig med billig CO2til CO2-EOR i Nordsøen.CO2-EOR åbner for en dansk og europæisk infrastruktur med CO2-pipelines samt massiveinvesteringer i CCS på nye kulkraftværker - delvis finansieret af EU's CO2-kvotesystem.Realiseres de første CO2-EOR projekter i Nordsøen, vil det medføre øget pres fraolieselskaber og den fossile offshore sektor om offentlige midler til mere omfattende CO2-lagring, end den der kan ske ved CO2-EOR. Det vil fjerne fokus fra energibesparelser ogVE.Et land kan selvfølgelig ikke være fossilfrit, hvis det samtidig har CCS kulkraftværker.EOR med CO2er ikke et redskab til at mindske klimapåvirkningen. Hvert ton CO2derinjiceres fører groft regnet til en samlet udledning til atmosfæren på 4 ton CO2. Med CO2-EOR udledes med andre ord netto tre gange så meget CO2som der lagres.En satsning på EOR med CO2fra CCS vil sprænge landenes drivhusgasbudgetter og væreuforenelig med en udvikling, der kan sikre hurtige CO2-reduktioner via energibesparelser ogvedvarende energi.EOR med CO2fra CCS vil holde liv i en diskussion, om det er den vedvarendeudviklingsvej der skal følges. Det vil skabe stadig usikkerhed hos VE producenter oginvestorer.Med stigende oliepriser er der basis for, at staten kan kræve en øget andel af provenuet fraNordsøen af de olieforekomster, som kan indvindes uden CO2-EOR.En langsigtet stabil oliepris på over 100 US $ per tønde vil være nødvendig for at realisereCO2-EOR i Nordsøen.Offshore CO2-EOR vil skønsmæssigt koste over 55 US $ per tønde.Rentabiliteten af CO2-EOR i Nordsøen er usikker pga. problemer med rettidig levering afCO2samt lave og usikre CO2-kvotepriser
IndledningI takt med at olieproduktionen i Nordsøen falder, er der kommet mere fokus på teknologier, der kanøge indvindingsgraden. Det drejer sig først og fremmest om øget olieindvinding (Enhanced OilRecovery, EOR) ved hjælp af CO2(tilsammen forkortet CO2-EOR eller EOR med CO2).I regeringens Energistrategi 20501er Anders Fogh Rasmussens tidligere målsætning om atDanmark skulle være fossilfri ændret til ”Regeringens mål er en drivhusgasneutral energisektor,som anvender 100 pct. vedvarende energieller en kombination af vedvarende energi ogkul/biomasse med CCS”(vores fremhævning). Regeringen vil også ”Gennemføre etserviceeftersyn af rammevilkårene for olie- og gasindvinding for fremtidige udbudsrunder og forbrugen af CO2-injektion til forbedring af indvindingsgraden.”Socialdemokraterne har også været inde på spørgsmålet om CO2-EOR med beslutningsforslag B122fremsat den 1. april 2011. Forslaget handlede om en strategi for øget olieudvinding ved hjælp afCO2-EOR. Forslaget blev tilbagetaget kort tid efter.Samtidig har Socialdemokraterne sammen med SF, RV og EL udarbejdet en energivisionKlimaDanmark 20502med følgende mål: ”Vores målsætning er at gøre Danmarks energiforsyninghelt fri for fossile brændsler inden 2050. El- og varmesektoren gøres uafhængig af kul, olie og gasallerede i 2035, mens vi forventer, at det vil tage op mod 15 år mere for transportsektoren”.Regeringens nye målsætning skaber stor tvivl om retningen i klima-og energipolitikken. MenSocialdemokraternes B122 skaber også tvivl om holdbarheden i oppositionens fælles energivision.Alle disse spørgsmål er tæt forbundet med den igangværende implementering af EU´s CCS-direktivi Undergrundsloven (L141)3.I det følgende vil vi kort komme ind på nogle af de problemer der knytter sig til CO2-EOR og dentilhørende kobling til CCS. Vi vil også komme ind på CO2-EOR som klimaredskab samt diskutereteknologiens økonomi.
Danmarks drivhusgasbudget og globale ansvarDen retfærdige danske andel af det globale 2-graders drivhusgasbudget er i størrelsesordenen 650Mt CO2e4- det er den ramme dansk klima- og energipolitik skal kunne rummes i.NOAH er enig i den overordnede målsætning i oppositionens vision, men mener, at udfasningen itransportsektoren er teknisk og praktisk mulig samt nødvendig langt tidligere end 2050†. NOAH´sEnergihandlingsplan 2050 viser hvordan5.NOAH anerkender, at der er behov for, at vi udnytter de nuværende danske olie- ognaturgasreserver6på 146 mio. m3olie hhv. 79 mia. m3naturgas i Nordsøen (opgjort efter†NOAH støtter oppositionens overordnede målsætninger med den tilføjelse, at vi i NOAH´s Energihandlingsplan 2050har påvist, at det vil være teknisk muligt at frigøre Danmark fra de fossile brændsler allerede i 2030 gennem enmålrettet hjemlig indsats. En udfasning i f.eks. år 2032 kan ske ved en initial 7 % år for år reduktion i CO2-udledningen mellem 2012 og 2021 efterfulgt af en lineær reduktion frem til 2032. Det samlede CO2-budget for etsådant forløb kan beregnes til 443 Mt CO2. Hertil skal lægges drivhusgasbudgettet for udfasning af de øvrigedrivhusgasser (arealanvendelse, skov, landbrug m.m.) for hele perioden 2012 til 2050 svarende til ca. 208 Mt CO2e.Den samlede ækvivalente CO2-udledning bliver i størrelsesordenen 651 Mt CO2e. Et budget i den størrelsesorden erhvad man kan kalde for Danmarks retfærdige andel af det globale 2-graders drivhusgasbudget.
3
Energistyrelsens reviderede system 2010) i det omfang vi har behov for denne relativtlettilgængelige fossile energi i omstillingsprocessen mod 100 % VE.Afbrændingen af de danske olie- og gasreserver vil medføre en CO2udledning på istørrelsesordenen 563 Mt CO2altså en meget stor del af det danske drivhusgasbudget på ca. 650 MtCO2e.Det tilbagetagne B 122 havde som mål, udover indvinding af de ovennævnte sikre reserver, atefterstræbe de usikre ressourcer – det Energistyrelsen benævner ”Betingede ressourcer” (48 mio. m3olie uden aktuelt teknisk-kommercielt grundlag for udnyttelse), ”Teknologiske ressourcer” (110mio. m3olie udvundet overvejende ved EOR med CO2) samt ”Efterforskningsressourcer” (45 mio.m3olie forudsat nye fund og nye boringer). Disse ”fugle på taget” vil såfremt de indvindes ogafbrændes føre til, at Danmarks bidrag til den globale CO2-udledning langt overstiger voresretfærdige andel.Man kan hævde, at de betingede, teknologiske og efterforskningsmæssige ressourcer f.eks. børkomme andre lande, som er i gang med en fossil omstilling, til gode. Men hvis alle lande sagde, atde af hensyn til f.eks. velfærd og omstilling til VE ønsker at indvinde og afbrænde de kendtereserver af olie, kul og gas, så vil det globale 2-graders drivhusgasbudget7blive sprængt, med risikofor både 3, 4 eller 5 graders stigning i den globale gennemsnitstemperatur.I diskussionen om finansiering af velfærd og VE er det derfor hele tiden vigtigt at huskeklimaspørgsmålet, at Danmark har underskrevet FN´s klimakonvention, forpligtet sig på 2-gradersmålsætningen i EU-sammenhæng og også i forbindelse med den ellers kun lidt bevendteCopenhagen Accord.Da olien fra Nordsøen kun bidrager med ca. 21,3 % af den samlede årlige efterspørgsel i EU27 påomkring 4034 Mbbl8(2010), og da CO2-EOR fra de mest oplagte felter i Nordsøen kun forventes atkunne bidrage med årligt 180 Mbbl9(4,5 %), vil EOR med CO2under ingen omstændigheder kunnelevere den nødvendige fossile ressource, der behøves under en europæisk omstillingsproces. Denekstra olie kan heller ikke bidrage til en øget forsyningssikkerhed af betydning her og nusammenlignet med, hvad energibesparelser og VE kan give på kort tid.Vi mener, at man på europæisk plan hellere skal bruge de i forvejen let tilgængelige ressourcer frade steder i verden (inkl. Nordsøens nuværende reserver), hvor olien lader sig udvinde miljømæssigtmest forsvarligt og ved lave økonomiske omkostninger. Dvs. uden energifrådsende og dyreteknologiske fix som offshore EOR med CO2fra CCS anlæg. Med de stigende oliepriser og enreduceret satsning på atomkraft bliver den økonomiske fordel ved en hurtig omstilling væk fra detfossile energisystem mere og mere oplagt.Hvad skal vi så med CO2-EOR?NOAH mener, at det handler om, hvilken klimapolitisk hhv. erhvervspolitisk vej, man vælger at gå.Frem for at understøtte en erhvervsudvikling der udbygger den fossile offshore sektor, bør man laveen handlingsplan for omstilling af sektoren til en VE-offshore sektor. De aktiviteter, der i dag erknyttet til havvind, er velkendte, men hele bølgeenergiområdet er et næsten ubeskrevet blad, derkunne udvikles i de samme byer (f.eks. Esbjerg), som i dag er centrum for den fossile offshoreindustri.
4
CO2-EOR stiller øget indtjening på salg af olie i udsigt engang i fremtiden når CCS og CO2-infrastrukturen er udviklet – i bedste fald en gang efter 2020. Forinden skal man så sluge den pille,der hedder et fossilt baseret energisystem med CCS og dermed et farvel til 2-gradersklimamålsætningen og en målrettet indsats for energibesparelser og VE.Men det er ikke kun en politisk pille, der skal sluges. Det vil være ensbetydende med ensamfundsøkonomisk meget tvivlsom investering i CO2-fangstanlæg, CO2-pipelines osv.Hvis fortsat velfærd og omstilling til VE er opgaver, der SKAL løses, så SKAL man væretilsvarende sikker på, at finansieringen af opgaverne er på plads. Den sikkerhed fås ikke, hvisfinansieringen skal komme fra EOR med CO2.Hvis Danmark igen skal være et foregangsland på klima- og energiområdet, kræver det en målrettetindsats, der via en overordnet ramme – en klimalov10– kan udstikke retningen og målsætningernefor, hvordan Danmark først bliver fossilfrit og dernæst drivhusgasneutralt (landbrug ogarealanvendelse). Undergrundsloven skal i den sammenhæng, som al anden lovgivning, medvirketil, at en sådan målsætning kan opfyldes. Derfor hjælper det ikke, at vedtage lovgivning, der f.eks.via EOR med CO2fra CCS, modarbejder det overordnede projekt.Problemer ved CO2-EOR i NordsøenI en rapport fra DG-JRC–Institute for Energy, 20059ser man på muligheder og problemer for CO2-EOR i Nordsøen. På problemsiden nævnes bl.a.:Hovedbarriererne for EOR med CO2i Nordsøen vil være mangel på billig CO2-forsyning,store udgifter knyttet til offshore operationerne inkl. modifikationer i den eksisterendeinfrastruktur, den uklare situation om mulighed for at kunne finansiere CO2-lagring underhavbunden samt betænkeligheder vedr. sikkerhed herunder om den lagrede CO2bliver, hvorden skal.Der er ingen erfaringer med CO2-EOR i Europa og Nordsøen – erfaringerne indtil nustammer fra USA og på land.Det er slet ikke sikkert, at den eksisterende viden kan overføres til europæiskeoliereservoirer pga. forskellige geologiske forhold, og fordi langt de fleste europæiskereservoirer ligger offshore.Der findes flere konkurrerende CO2-EOR metoder, hvilket kan svække teknologien.Foreløbig reservoir-modellering peger i retning af, at olieindvindingsgraden i Nordsøen vilvære lavere end den, man har set i USA.Der er ingen tekniske barrierer for gennemførelse af CO2-EOR på land i modsætning tiloffshore CO2-EOR projekter, der kan imødese store problemer mht. finansiering såvel somde praktisk operationelle forhold. Derfor skal muligheden for at gennemføre CO2-EORvurderes individuelt for hvert reservoir.En række CO2-EOR projekter ser ud til at være finansielt levedygtige, forudsat de kanmodtage finansiel støtte til CO2-lagringen.5
Lagring af CO2i forbindelse med CO2-EOR begrænses til landene omkring Nordsøen pga.det begrænsede lagringspotentiale på 60 Mt årligt sammenlignet med EU´s samledeudledning på mere end 4000 Mt CO2e. (opdateret værdi for EU27 i 2008: 4940 Mt CO2e11)
Disse samt en lang række andre problemer af teknisk koordineringsmæssig karakter skal der givessvar på, inden projekterne kan sættes i gang. Derefter vil der gå år, inden de kan gennemføres, ogførst efter yderligere år vil et muligt afkast til velfærd, VE m.m. se dagens lys.Hvor skal CO2’en komme fra?Billig CO2-forsyning er som nævnt et af de helt centrale spørgsmål. Men hvor skal CO2en kommefra? Her er svaret, at den nødvendigvis må komme fra store CO2-kilder på land – kulkraftværkermed CCS (her: CO2-fangstanlæg) som det mest oplagte. For at levere 60 Mt CO2årligt behøves 17nye 500 MW højeffektive kulkraftværker med CCS, hver med en omkostning på i størrelsesordenen6 mia. DKK eller samlet 102 mia. DKK‡. Hertil skal lægges omkostninger til bygning af eventuelletrykstationer og CO2-pipelines fra kilderne på land og til de enkelte felter, hvor CO2en skalinjiceres. Det er usandsynligt, at en sådan infrastruktur er på plads før efter 2020.Beslutningen om EOR med CO2er på denne måde nært knyttet sammen med en beslutning om atinddrage CCS i det hele taget og en CO2-transport-infrastruktur i de enkelte landesenergiplanlægning. Det er en udbredt opfattelse, at EOR med CO2er den oplagte mulighed for at fååbnet op for en udvikling med CCS, fordi man derigennem kan få finansieret starten på dennødvendige infrastruktur og de første CCS-kraftværker12.Sætter man EOR med CO2i gang, som i Socialdemokraternes forslag B122, sætter man samtidigenergi- og klimapolitikken på et helt andet udviklingsspor end oppositionens fælles energivision.Oppositionen vil ikke længere kunne hævde, at repræsentere en anden udviklingsvej end regeringenpå energi- og klimaområdet, men vil i praksis komme til at foretage samme kovending, somregeringen netop har gjort - bort fra ”fossilfri” og ind med ”drivhusgasneutral energisektor, somanvender 100 pct. vedvarende energieller en kombination af vedvarende energi og kul/biomassemed CCS”(vores fremhævning).At basere CCS kraftværker på biomasse er ikke en farbar vej, fordi det vil kræve langt størrebiomasseressourcer, end Danmark og Europa kan levere. Biomasse er en begrænset ressource, hvorefterspørgselen er stigende. Med CCS ville der tillige skulle bruges yderligere 25-40 % for at fåsamme energioutput. Hvis biomassen skal importeres i stor stil, opstår der spørgsmål ombæredygtig oprindelse, forskydning/regnskov og øget pres på arealanvendelsen samt stigendefødevarepriser for verdens fattige.
EOR med CO2tredobler CO2-udledningenOlie produceret gennem CO2-EOR markedsføres f.eks. i USA som ”grøn” olie, fordi noget af denanvendte CO2forventes at blive permanent i oliefeltet13. I USA anvendes oftest naturlige CO2-kilder (83 %) til at levere billig CO2til de overvejende landbaserede oliefelter – dvs. uden brug afkul CCS.14‡
Beregnet ud fra kilde 9 s. 111, Tabel II.2 med 90 % capture effektivitet.
6
Europæiske forhold er meget anderledes. Felterne ligger i Nordsøen, CO2skal komme frakulkraftværker med CCS, og da værkerne ligger geografisk spredt sammenlignet med én naturligCO2kilde, kræves en mere forgrenet og for en stor del af strækningen havgående CO2-transport-infrastruktur. I Europa skal injicering, indvinding og reinjicering af overskydende CO2også foregåoffshore. Man kan derfor ikke bare overføre de amerikanske erfaringer til Europa og slet ikkeslagord om ”grøn olie”.Rammebetingelserne for en vurdering af CO2-EOR´s klimapåvirkning bør selvsagt omfatte densamlede livscyklus fra kulbrydning, kultransport, CCS anlæg, komprimering og transport af CO2,injicering og endelig indvinding, raffinering og forbrænding af olien i motorer.Et sådant livscyklusstudie er foretaget af Jaramillo et. al. 200915. Studiet tager udgangspunkt ilandbaserede CO2-EOR felter i USA, der for de flestes vedkommende bruger naturligtforekommende CO2. Der beregnes hvilke opstrøms og nedstrøms emissioner der ville forekomme,såfremt CO2en til EOR skulle komme fra CCS-kulkraftværker - som tilfældet vil være i Europa.Den injicerede CO2opgøres ud fra, hvor meget CO2der er blevet købt til injicering; opstrømsemissioner omfatter brydning af kul inkl. udledning af metan, forarbejdning og transport.Forbrændingen af kul forudsætter 90 % fangsteffektivitet og et energitab ved opfangning ogkompression (energy penalty) på kun 14 %, hvilket er meget optimistisk i forhold til de hyppigtrefererede 33 %. Nedstrøms emissioner omfatter transport af CO2i pipeline fra CCS-værk tiloliefelt, olieindvindingen, transport af råolien til raffinaderi, raffinering og forbrænding. Transportfra raffinaderi til kunde er ikke medregnet, ligesom der heller ikke er taget højde for, hvis CO2-injektion og indvindingen m.m. skulle foregå på offshore anlæg.Resultaterne viser, at hvert ton CO2der injiceres, fører til en samlet udledning til atmosfæren påmellem 3,7 og 4,7 ton CO2– altså groft regnet i forholdet 1:4. Det betyder, at der ved CO2-EORnetto udledes tre gange så meget CO2som der lagres. EOR med CO2er på ingen måde et redskab tilat mindske klimapåvirkningen.
Hvornår kan EOR med CO2betale sig?Spørgsmålet er meget vanskeligt at besvare, fordi det afhænger af mange usikre faktorer.På indtægtssidener olieprisen altafgørende. Forventning om stigende global efterspørgsel og envigende produktion vil generelt give fortsat stigende oliepriser, som alt andet lige vil gøre CO2-EOR mere attraktiv. Men de stigende oliepriser kan i sig selv risikere at udløse økonomiske krisermed periodisk faldende efterspørgsel og turbulente oliepriser. Det vil også ramme CO2-EORprojekter økonomisk.En anden vigtig indtægt er muligheden for at få det enkelte CO2-EOR-projekt godkendt som etCO2-lagringsprojekt. Det er imidlertid langt fra sikkert, at CCS-direktivets betingelser kan opfyldespå de forskellige felter, hvor de geologiske forhold sammen med intensiv udnyttelse gennem mangeår skaber usikkerhed omkring felternes forventede stabilitet og impermeabilitet i forhold tillangtidslagring af superkritisk CO2.CO2-lagring i forbindelse med et marint CO2-EOR projekt er uprøvet, og det rejser spørgsmål, omudslip vil kunne ske som følge af uforudsete biogeokemiske processer i det kunstigt skabte miljø
7
bestående af en blanding af olie, vand og CO2podet med marin mikroflora gennem en fleråriginjektionsproces. Endvidere er der en stor usikkerhed forbundet med at skulle lagre CO2i et oliefeltmed mange gamle brønde.Hvis et CO2-EOR projekt lever op til kravene i CCS-direktivet, skal spørgsmål om ophavsret tilCO2-kreditterne afgøres, så der ikke sker dobbelt udbetaling – først til CCS-kraftværket og dernæsttil CO2-EOR-projektet. Et kvoteomfattet selskab, der driver et CCS-kraftværk og et CO2-lagringsprojekt via CO2-EOR, kan opnå indtægter via salg af overskydende CO2-kvoter. Men hvisCO2-EOR projektetes operatør ikke er omfattet af CO2-kvotedirektivet, er der ikke tale om enindtægt, men derimod en udgift til køb af CO2. Ved uheld og lækage opstår også spørgsmål omtilbagebetaling af godtgjorte kvoter.På udgiftssidenvil CO2-EOR under europæiske forhold omfatte offshore installationer og køb afCO2fra CCS-kulkraftværker. En stor del af offshore infrastrukturen er betalt via den tidligere ognuværende olieindvinding, men der mangler investeringer til CO2-pipelines, supplerendeinjektionsboringer og injektionsfaciliteter samt anlæg til CO2-separation og reinjektion af CO2fraden CO2-holdige olie fra CO2-EOR.
Figur 1.Sammenligning mellem den forventede udvikling i prisen på kul-CCS og CO2-kvoteprisen i EU's16CO2handelssystem ETS. Fra McKinsey 2008, p. 45 .
8
Der er stor usikkerhed både omkring CO2-prisen på europæisk kul-CCS såvel som den fremtidigeCO2-kvotepris i ETS. Selv med en kraftig satsning på CCS vil teknologien i bedste fald først væremarkedsmoden i begyndelsen af 2030erne. På det tidspunkt regner oppositionen med, at Danmarksel- og varmeforsyning skal være fossilfri.De syv EU fuldskala CCS forsøgsprojekter forventes først i drift og klar til evaluering efter 2020.Værkerne ligger spredt og vil ikke kunne levere tilstrækkelig CO2til CO2-EOR i Nordsøen12. Derskal derfor sandsynligvis bygges et antal nye geografisk nært beliggende CCS kulkraftværker for atkunne levere tilstrækkelig med CO2. Tidshorisonten er et godt stykke efter 2020 og måske nærmere2030 (se s. 6 ”Hvor skal CO2en komme fra?”). På det tidspunkt vil produktionen være ophørt påadskillige af de nuværende oliefelter12.Realiseringen af den viste CO2-kvotepris afhænger af mange faktorer. Siden starten i 2005 harkvoteprisen været yderst ustabil og generelt langt lavere end forventet. Prisen vil også i fremtidenvære meget usikker, ikke mindst pga. usikkerhed om udfaldene af de mange politiske beslutninger,der skal tages fremover i EU's klima- og energipolitik.Lad os blot nævne 20/25/30 % diskussionen om EU's overordnede reduktionsmålsætning.Kvotemarkedets reaktion vil afhænge af målsætningens størrelse samt hvor stor en andel heraf, derbliver tildelt de kvoteomfattede sektorer, graden af offsetting der tillades samt den tilhørendeimplementering gennem fastsættelse af kvoteloftets aftrapning.Endelig skabes der stor usikkerhed om fremtiden for ETS som følge af EU´s ambition om at kobleETS sammen med andre CO2-kvotehandelssystemer – f.eks. det californiske. Vi mener, at enudvidelse i praksis vil fungere som en deregulering, fordi driften mod større og større CO2-handelsområder ikke vil blive fulgt af en tilsvarende større politisk beslutningskraft ang. CO2-kvoteloftet. Når mange forskellige landes regeringer skal blive enige om et fælles kvoteloft, bliverdet laveste fællesnævner, der kommer til at gælde.Generelt må man sige, at det vil blive vanskeligt at skaffe tilstrækkelig med billig CO2i tide.Ud over omkostninger til køb af CO2fra CCS-kulkraftværker på land, er der udgifter til pipelinesfra CCS-anlæg til offshore injektionsboringsanlæg, anlæg til injektion på indvindingsplatforme ogandre steder på havbunden, drift af platforme, anlæg til udskillelse af opblandet CO2fra EOR-olien,anlæg til reinjicering, drift og monitering af forløb gennem en lang årrække. Hertil skal regneskapitalomkostninger. Alt efter den valgte metode til CO2-EOR vil der behøves mange eller færrenye injektionsboringer og den tidsmæssige udstrækning vil også variere.Kruuskraa et al. 2008 anslår udgifterne for landbaseret CO2-EOR i USA til i størrelsesordenen 45-55 US $. Europæisk CO2-EOR skal regne med en væsentlig højere CO2-pris pga. behovet for CCS,dyre offshore investeringer samt højere ”operation and maintenance costs” (O&M).
9
Tabel 1.Anslåede omkostninger ved CO2-EOR baseret på amerikanske forhold. Europæisk CO2-EOR vilvære væsentlig dyrere, men forudsat en stabil høj oliepris på f.eks. 100 US $ vil de fleste projekter kunnebære større omkostninger til CO2køb og offshore udgifter end her anslået. Tabellen er fra Kuuskraa et al.132008, s. 28 .
Viebahn 201012vurderer, at en række CO2-EOR projekter i Nordsøen vil være levedygtige med enlangsigtet stabil oliepris på 100 US $ eller mere.Endelig skal nævnes selskabernes forventning til afkast eller Internal Return Rate der ofte sættes såhøjt som 15-25 %13._____________________________Kim Ejlertsen og Palle BendsenNOAH Energi og Klima
______________________________________________________________________________
Kilder1
Regeringen, februar 2011. Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi. Klima- og Energiministeriet.Available at:http://www.ens.dk/Documents/Netboghandel%20-%20publikationer/2011/Energistrategi_2050.pdf2
Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten, maj 2010. KlimaDanmark 2050 – en energivision.Available at:http://www.sf.dk/uploads/media_items/klimadanmark-2050-en-energivision-1.original.pdf3
Klima- og energiminister Lykke Friis, 9. februar 2011. L 141Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse afDanmarks undergrund. Folketinget, Christiansborg.Available at:http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L141/index.htm#dok4
NOAH Energi og Klima, 26. marts 2010. Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i endansk klimalov.Available at:http://kortlink.dk/klimalov-notat/8y5n
10
5
NOAH Energi og Klima, maj 2010. NOAH´s Energihandlingsplan 2050 – Vejen til et Danmark uden fossilebrændsler. NOAH´s Forlag.Available at:http://www.global-klima.org/Ressourcer/pdf-filer/Energiplan2050_scr.pdf6
Energistyrelsen, juni 2010. Danmarks olie- og gasproduktion – og udnyttelse af undergrunden 2009.Available at: (19 Mb)http://www.ens.dk/Documents/Netboghandel%20-%20publikationer/2010/Danmarks_olie_og_gasproduktion_09.pdf7
Meinshausen M., Meinshausen N., Hare W., Raper S. C. B., Frieler K., Knutti R., Frame D. J. & Allen M. R. 2009.Greenhouse-gas emission targets for limiting global warming to 2�C. Nature, Vol 458|30 April 2009.Available at:http://www.nature.com/nature/journal/v458/n7242/full/nature08017.html8
European Commission – DG Energy, 2011. Registration of Crude Oil Imports and Derivates in the European Union(EU27) (Intra + Extra EU), Period 1-12/2010. Market Observatory for Energy.Available at:http://ec.europa.eu/energy/observatory/oil/doc/import/coi/eu-coi-2010-01-12.pdf9
Tzimas E., Georgakaki A., Garcia-Cortez C. and Peteves S.D., 2005. Enhanced Oil Recovery using Carbon Dioxide inthe European Energy System. European Commission EUR 21895 EN – DG JRC – Institute for Energy, Scientific andTechnical Research Series ISBN 92-79-01044-1.Available at:http://ie.jrc.ec.europa.eu/publications/scientific_publications/2005/EUR21895EN.pdf10
NOAH Energi og Klima, 26. marts 2010. Hvordan kan en dansk klimalov se ud, og hvad skal den indeholde? Etkonkret forsøg på at formulere en skitse til et lovforslag.Available at:http://kortlink.dk/klimalov/8y5m11
European Environment Agency, 2010. Annual European Union greenhouse gas inventory 1990-2008 and inventoryreport 2010. Submission to the UNFCCC Secretariat. EEA Technical report no. 6/2010.Available at :http://www.eea.europa.eu/publications/european-union-greenhouse-gas-inventory-201012
Viebahn P., Esken A., Höller S., Luhmann H.-J., Pietzner K. & Vallentin D., August 2010. RECCS plus. Comparisonof Renewable Energy Technologies with Carbon Dioxide Capture and Storage (CCS). Updated and expansion ofRECCS Study. Final Report to the German Federal Ministry for Environment, Nature Conservation and Nuclear Safety.Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy.Available at:http://www.wupperinst.org/uploads/tx_wiprojekt/RECCSplus_final_report.pdf13
Kuuskraa V. and Ferguson R.. February 2008. Storing CO2 with Enhanced Oil Recovery. DOE/NETL-402/1312/02-07-08. Advanced Resources International. National Energy Technology Laboratory.Available at:http://www.netl.doe.gov/energy-analyses/pubs/storing%20co2%20w%20eor_final.pdf14
Dooley JJ, Dahowski RT and Davidson CL, 2010. CO2-driven Enhanced Oil Recovery as a Stepping Stone to What?Prepared for the U.S. Department of Energy under Contract DE-AC05-76RL01830. Pacific Northwest NationalLaboratory.Available at:http://www.pnl.gov/main/publications/external/technical_reports/PNNL-19557.pdf15
Jaramillo P., Griffin W. M. and McCoy S.T., 2009. Life Cycle Inventory of CO2 in an Enhanced Oil RecoverySystem. Environ. Sci. Technol. 2009, 43, 8027–8032.Available at:http://pubs.acs.org/doi/pdf/10.1021/es902006h16
McKinsey Climate Change Initiative, September 2008. Carbon Capture and Storage: Assessing the Economics.McKinsey& Company, Inc.Available at:http://ww1.mckinsey.com/clientservice/sustainability/pdf/CCS_Assessing_the_Economics.pdf
11
