L 141 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima- og energiministeren

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarksundergrund (undergrundsloven)Udkast til lovforslaget om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund har væretudsendt i høring fra den 25. november 2010 til den 15. december 2010.Energistyrelsen har modtaget i alt 21 høringssvar, hvor af 10 oplyser, at man ikke har bbe-mærkninger til lovforslaget. Det fremgår af forsiden til vedlagte høringssvar, hvem lovforsl.,lovforsla-get har været i høring hos. Der er derudover modtaget høringssvar fra miljøorganisationenmiljøorganisationenNOAH. Denne behandles på tilsvarende vis som de øvrige høringskommentarer.I det følgende bliver høringssvarene resumeret og kommenteret.Svarene har især berørt følgende punkter.1. Prioritering af anvendelse af undergrunden herunder om eksisterende tilladelser berrioriteringksisterendeberø-res heraf.2. Tredjepartsadgang til eksisterende anlæg til indvinding, behandling og transport afkulbrinter.3. Særlige bestemmelser om meddelelse af tilladelse til efterforskning og indvinding afgeotermisk energi.4. CO2lagring i forbindelse med forøget olieindvinding (EOR).5. Geologisk lagring af CO2.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovennævnte punkter. Kommentarerhertil er anført i kursiv.Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplyoplys-ninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

Ad 1: Prioritering af anvendelse af undergrunden, herunder om eksisterende tilladelserberøres heraf.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører, at der i § 1 nr. 4 (§ 5, stk. 5) lægges optil en prioritering af undergrundens anvendelse, således at visse anvendelser kan nyde fortrinfrem for andre. Det fremgår dog ikke nøjere, hvordan prioritering kunne finde sted. Tænkespå prioritering efter samfundsøkonomi eller blot at geotermisk varmeindvinding altid skalprioriteres frem for geologisk lagring af CO2? Under alle omstændigheder bør prioriteringalene ske ud fra faglige og saglige kriterier og ikke ud fra ideologiske eller kortsigtede politi-ske kriterier. Det vil således være meget begrænsende for udviklingen af CCS i Danmark,hvis geotermisk udnyttelse af et område a priori prioriteres højere end lagring af CO2.Såfremt der viser sig at være konflikt mellem to anvendelser af samme del af undergrunden,vil det bero på en konkret vurdering hvilken anvendelse, som skal nyde fortrin. Med lovfors-laget tages ikke stilling til hvilken aktivitet, der skal nyde fortrin.Akzo Nobel Salt A/S fremfører, at det bør præciseres, hvad der gælder for de områder, der al-lerede er tildelt en eksisterende rettighedshaver (både for så vidt angår igangsatte aktivitetersåvel som planlagte aktiviteter), herunder om det i alle tilfælde er hensigtsmæssigt at tildeletilladelse efter et udbud om andre aktiviteter i samme område.Lovforslaget berører for så vidt ikke eksisterende eneretstilladelser efter undergrundsloven.Hertil kommer, at eneretstilladelser efter undergrundsloven allerede i dag gives som enerets-tilladelser til efterforskning og indvinding afetbestemt råstof inden for et bestemt område.Det indgår således som et element i de fleste eksisterende eneretstilladelser, at tilladelsen ikkeer til hinder for, at der inden for tilladelsesområdet kan tillades andre at foretage forunder-søgelser, videnskabelige undersøgelser, etablere rørledningsanlæg, efterforske eller indvindeandre råstoffer end de af tilladelsen omfattede eller anvende undergrunden til lagring ellerandre formål. Det indgår endvidere i de fleste eksisterende tilladelser, at Energistyrelsen -dersom der gøres fund af forskellige råstoffer i et område, og indvindingen ikke kan ske sam-tidig - bestemmer hvilken virksomhed, der skal nyde fortrin.

Ad 2: Tredjepartsadgang til eksisterende anlæg til indvinding, behandling og transportaf kulbrinter.Mærsk Olie og Gas A/S fremfører, at det i lovforslagets § 16, stk. 1, 4 og 5 er foreslået at æn-dre den hidtidige formulering af loven fra ”mod betaling at stille til rådighed” til at anvendeordene ”bruge” eller ”brug af anlæg”. Ansvaret for driften ligger hos operatøren af anlægget.Ordet ”bruge” kan skabe usikkerhed om tredjeparter kan forlange at få fysisk adgang til eksi-sterende anlæg og anvende disse uden, at operatøren gives mulighed for effektiv kontrol her-med.Det er ikke hensigten med forslaget at skabe en sådan ret for bruger, og det er derfor i be-mærkningerne præciseret, at fysisk adgang for personer, der repræsenterer nye brugere af etanlæg, skal foregå efter aftale med ejeren af anlægget.

Mærsk Olie og Gas A/S fremfører, at ordet ”rimelig” bør tilføjes, således at formuleringenbliver ”anlæg mod rimelig betaling kan stilles til rådighed”.Ordet rimelig er, som angivet i bemærkningerne, knyttet til størrelsen af fortjenesten, såledesat ejere af anlæg, som benyttes ved indvinding af andre forekomster, end anlægget er etable-ret til brug for, skal have en rimelig fortjeneste under hensyn til den økonomiske risiko. Atknytte ”rimelig” til den samlede betaling skaber derfor ikke klarhed.Mærsk Olie og Gas A/S anfører, at der ved vurderingen af en rimelig fortjeneste ligeledes børtages hensyn til eventuel forøget teknisk risiko.Det er i bemærkningerne præciseret, at der ved fastlæggelse af den økonomiske risiko kaninddrages eventuelle tekniske risici ved tredjeparts anvendelse af et anlæg. F. eks. kan en for-øget kompleksitet af anlægget, som følge af ændringer på anlægget for at kunne betjene tred-jepart, føre til en ændret risiko for driftsnedbrud.Mærsk Olie og Gas A/S anfører, at andre rettighedshaveres adgang til brug af eksisterende an-læg ikke må hindre eller begrænse operatørens kontrol med tredjeparters fysiske adgang tilanlægget.Det er som anført ovenfor i bemærkningerne præciseret, at adgang for personer, der repræ-senterer nye brugere af anlægget, skal foregå efter aftale med ejeren af anlægget.Mærsk Olie og Gas A/S anfører, at der for så vidt angår ”planlagte brugeres planlagte anven-delse” skal tages hensyn til allerede igangværende forhandlinger og ikke alene indgåede bin-dende aftaler.Det er i bemærkningerne præciseret, at der ved planlagte brugere også forstås potentiellebrugere, der i overensstemmelse med reglerne fastsat efter stk. 5 om tilrettelæggelse af for-handlinger mv. har indledt forhandlinger om brug af anlægget, og hvor disse forhandlingerafsluttes inden for den normale tidsramme for forhandlinger efter disse regler.Mærsk Olie og Gas A/S anfører, at tredjepartsadgang ikke skal påvirke adgangen for en ope-ratør/ejer til at sælge eller lukke anlæg.Det er i bemærkningerne præciseret, at ejere af anlæg under respekt af indgåede aftaler medtredjeparter, som bruger anlægget, kan disponere over dette og sælge eller lukke anlægget.Mærsk Olie og Gas A/S anfører, at aftaler og oplysninger, der indsendes efter lovforslagets §16, stk. 3, vil indeholde fortrolig information. Da de foreslåede bestemmelser alene er en præ-cisering af den nuværende lovs § 26, bør aftaler og oplysninger indsendt i henhold til § 16 væ-re undergivet tavshedspligt svarende til § 26, stk. 4.Det er i bemærkningerne præciseret, at aftaler og oplysninger, der modtages i henhold til §16, er omfattet af den til enhver tid gældende offentlighedslov med dens undtagelser fra akt-indsigt som følge af blandt andet hensyn til væsentlige økonomiske forhold for personer ellervirksomheder.

Bayerngas Norge anfører, at sidste sætning i forslagets § 16 bør affattes således: ”Det forud-sættes, at de nuværende brugere og brugere, som har indgået bindende aftale med ejeren af etanlæg om brug af dette, ikke hindres i brug eller at brugen vanskeliggøres urimeligt herved.”Selskabet anfører, at formuleringen primært er kopi af overførsel fra bemærkninger til lov-forslaget, og det ikke er hensigten at ændre lovforslagets indhold.Den foreslåede ændring giver, som anført af Bayerngas, ikke nogen ændring af retstilstanden.Med den oven for refererede udvidelse af afgrænsningen af planlagte brugere, der skal ind-drages ved vurderingen af et anlægs ledige kapacitet, vil det ikke være hensigtsmæssigt, atmedtage denne lange definition i lovteksten, men lade den forblive i bemærkningerne.Advokatrådet anfører, at henvisningen til ”aftaler” i stk. 3, ikke er umiddelbar forståelig, dastk. 1 og 2 ikke henviser til aftaler. For at lette forståelsen kunne det som indledning angives,at de respektive rettighedshavere skal forsøge at indgå aftale på rimelige vilkår.Formuleringen af stk. 3 og 4 er ændret for at præcisere hvilke aftaler, der er omfattet og atforpligtelsen til at indsende er gældende, uanset om der er meddelt påbud efter stk. 1 eller 2,samt at ministeren kan tage stilling til uenigheder, uanset om der er meddelt påbud.

Ad 3: Udvælgelseskriterier ved meddelelse af tilladelse til efterforskning og indvindingaf geotermisk energi.KL fremfører, at det i forbindelse med udvælgelseskriterierne i bl.a. § 18 b og § 23 d kan un-dre, at det ikke lægges vægt på samfunds- og miljømæssige kriterier, da det eksempelvis udfra klima- og samfundsmæssige betragtninger vil være relevant, hvad den geotermiske ener-gi/undergrunden anvendes til.Undergrundslovens § 1 foreskriver, at der ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig anvendelseog udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster. Lovens § 5, stk. 3, fore-skriver endvidere, at tilladelser til efterforskning og indvinding kun kan meddeles til ansøge-re, der skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, og som kan forventesat udøve virksomhedens således, atsamfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.Det vurderes derfor, at der vil kunne lægges vægt på samfunds- og miljømæssige kriterier,idet disse indgår i lovens overordnede formål.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører, at der i forslaget til § 18 b, stk. 1, litraa, bør tilføjes ”mulighed for selv at udnytte en indvinding”.Det vil ofte være hensigtsmæssigt med en lokal forankring, herunder at rettighedshaveren selvhar mulighed for at udnytte en indvinding. Principielt er der imidlertid intet til hinder for, atandre investorer, herunder udenlandske investorer – f.eks. gennem samarbejde med lokalemedinteressenter – etablerer lokal forankring og samarbejde om et geotermiprojekt.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører, at forslaget til § 18 b, stk. 2, bør udgå,idet pengespørgsmål ikke synes at være et hverken rimeligt eller fremmende kriterium foretableringen af geotermisk energi eller fremmende for at reducere usikkerheder. Hvis to ansø-gere står lige, bør det være omfanget af efterforskningsarbejderne, der er afgørende for, hvemSide 4

der tildeles tilladelser, idet man herigennem bidrager til mest viden om undergrunden ogmindst usikkerhed.KL foreslår at fjerne lovforslagets § 18 b, stk. 2, om muligheden for, at størrelsen af det beløb,som ansøgere tilbyder at betale ved udstedelsen af en tilladelse, skal indgå i udvælgelseskrite-rierne.Det fremgår af forslagets § 18 b, stk. 1, at tilladelser til efterforskning og indvinding af geo-termisk energi meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende ansøgernes sag-kundskab og økonomiske baggrund, og de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder atudføre, eller måden hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældendeområde. Lovforslagets § 18 b, stk. 2, svarer til tilsvarende bestemmelser i undergrundslovens§ 12 a, stk. 2 som vedrører bestemmelser om tilladelser til efterforskning og indvinding afkulbrinter, samt lovforslagets § 23 d, stk. 2, om anden anvendelse af undergrunden til eksem-pelvis lagring af naturgas. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 18 b, stk. 2,kan denne bestemmelse især tænkes anvendt, hvis erfaringer viser, at der er meget stor inte-resse for at udnytte geotermisk energi, og der er økonomisk grundlag for at benytte et sådantsystem. Den foreslåede bestemmelse åbner alene mulighed for at anvende en sådan ordning,mens hovedreglen er udvælgelse efter forslagets § 18 b, stk. 1. Det bemærkes i denne sam-menhæng, at vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, og udvælgelseskriterier skal fremgåaf den redegørelse, som klima- og energiministeren skal forelægge for et af Folketinget ned-sat udvalg forud for indkaldelse af ansøgninger, jf. lovforslagets § 18 a, stk. 2, og § 18 b, stk.7.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall foreslår, at ordet ”påkrævet” i den foreslåede § 18c, stk. 3, erstattes med ”hensigtsmæssigt”, idet bestemmelsen bl.a. bør kunne anvendes, hvisde etablerede anlæg endnu ikke har produceret de fundne reserver, eller alternativt, at produk-tionen pga. afsætningsforholdene har været mindre end forudsat ved tildelingen.Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den gældende bestemmelse for tilladelser til efter-forskning og indvinding af kulbrinter. Det er Energistyrelsens opfattelse, at den foreslåedebestemmelse er i overensstemmelse med det generelle princip i undergrundsloven om, at til-ladelser ikke skal gives med en varighed, der er længere end nødvendigt. Energistyrelsen vilsåledes fastholde ordet ”påkrævet” i bestemmelsen, hvilket indebærer, at tilladelser vil kunneforlænges, såfremt der er en god begrundelse herfor.KL fremfører endvidere, at det vurderes at kunne give anledning til problemer, såfremt ind-vindingstilladelser til geotermisk energi kun gives én gang årligt, da det kan forekommeuhensigtsmæssigt, hvis et givent forsyningsselskab kan blive forsinket op til et år pga. admi-nistrative forskrifter.Hertil bemærkes, at lovforslagets kapitel 4a om særlige bestemmelser om efterforskning ogindvinding af geotermisk energi ikke indeholder bestemmelser, som gør, at der kun kan udste-des nye tilladelser én gang om året. Der blev den 1. oktober 2010 etableret en procedure forindgivelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energimed henblik på fjernvarmeforsyning jf. i øvrigt klima- og energiministerens orientering afFolketingets Energipolitiske Udvalg herom den 1. oktober 2010. Der kunne ansøges førstegang pr. 1. december 2010, og herefter kan der søges to gange om året, pr. 1. februar og 1.

september. Såfremt der viser sig behov for etablering af en anden procedure med eksempelvisandre og flere ansøgningstidspunkter, vil dette være muligt.Landbrug & Fødevarer finder, at der mangler mere præcise regler for, hvordan lodsejere, derlægger jord til indvindingsanlæg for geotermisk energi, skal behandles såvel økonomisk somretssikkerhedsmæssigt.Såfremt det selskab, som ønsker at indvinde geotermisk energi, mener, at der er behov for atbenytte en anden lodsejers jord til placering af indvindingsanlæg, vil en sådan brug skullebaseres på en privatretlig aftale mellem parterne.Derudover kan der efter den gældende§ 36 i undergrundsloven i det nødvendige omfang tilla-des, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter loven,herunder indvinding af geotermisk energi. En sådan ekspropriation vil skulle finde sted efterreglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.Drejer det sig om, at der sker skade på en lodsejers ejendom i forbindelse med den virksom-hed, som udøves i henhold til tilladelsen, skal rettighedshaveren til tilladelsen erstatte skadeni henhold til den gældende § 35 i undergrundsloven. Dette gælder også, selv om skaden erhændelig. Hvis skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed har medvirket til skaden, kan er-statningen dog nedsættes eller bortfalde.

Ad 4: CO2lagring i forbindelse med forøget olieindvinding (EOR).Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall foreslår, at der indarbejdes retningslinjer for,hvordan CO2, som lagres i undergrunden i forbindelse med EOR, kan tælle med som lagretCO2, med henblik på godskrivning af CO2-kvoter.Mærsk Olie og Gas A/S fremfører desuden, at der i forhold til definitionen af geologisk lag-ring af CO2bør præciseres, at CO2-strømmen betragtes som geologisk lagret umiddelbart efterinjektion, og at den med olien producerede CO2vil befinde sig i et lukket system og vil bliveudskilt fra produktionen og efterfølgende reinjiceret i lagerfaciliteten.Kvotedirektivets artikel 12, stk. 3 a, fastslår, at en forpligtelse til at returnere kvoter ikke gæl-der for emissioner, der er verificeret som opsamlede og transporteret med henblik på perma-nent lagring til et anlæg, der er omfattet af en gyldig tilladelse i overensstemmelse med Euro-pa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kul-dioxid.Energistyrelsen kan imødekomme forslaget om en sådan præcisering, således at det klargø-res, hvornår CO2anses for lagret i forbindelse med EOR med CO2lagring. Det er således ilovforslagets § 23 e, stk. 1 præciseret, at CO2anses for lagret umiddelbart efter injektion.Mærsk Olie og Gas A/S fremfører, at det er uklart, hvorvidt en ansøgning om tilladelse tilforbedret kulbrinteindvinding kombineret med geologisk lagring af CO2(EOR med CO2lag-ring) skal behandles efter undergrundslovens § 10 eller efter bestemmelserne i §§ 23 – 23 d.Mærsk Olie og Gas A/S ønsker derfor, at det for klarheds skyld præciseres i lovforslagets be-

mærkninger, efter hvilke bestemmelser ansøgninger om EOR med CO2lagring skal behand-les.Mærsk Olie og Gas A/S anfører endvidere, at anvendelse af § 10 til ansøgninger om tilladelsetil EOR med CO2lagring synes mest hensigtsmæssigt af følgende grunde:typisk vil der være tale om en aktivitet som tilknyttes et producerende oliefelt med eneneretsbevillingshaver hvorfor det må vurderes uhensigtsmæssigt at introducere enudbudsrunde som fastsat i § 23 c. Betragtning 20 i CCS-direktivet refererer desudenikke til artikel 6 og 21 angående udbud og tredjepartsadgang.ofte vil der være et produktionsdikteret optimalt tidspunkt for påbegyndelse af EORmed CO2lagring, hvilket ikke nødvendigvis er samstemmende med tidspunktet for deprocedurer som foreslås i § 23 c, samtder varetages allerede en række udbudshensyn for EOR med CO2lagring ved denkonkurrence der finder sted på tildelingstidspunktet for en indvindingstilladelse.Endelig fremføres, at såfremt en ansøgning om EOR med CO2lagring mod forventning ikkeer tiltænkt behandling efter undergrundslovens § 10 bør der i lovforslagets § 23, § 23 c samt §23 d fastslås, at der gives prioritet til indehaveren af en indvindingstilladelse til det pågælden-de område/lagerkompleks.Det er Energistyrelsens vurdering, at såfremt CO2injektion ønskes anvendt udelukkende somen invindingsforanstaltning for at øge kulbrinteindvindingen, kan dette behandles efter un-dergrundslovens § 10 alene. Ønskes der derimod at kombinere CO2-lagring med EOR, hvor-efter der kan returneres kvoter efter kvotedirektivets bestemmelser, skal en sådan aktivitet be-handles efter både § 10 og § 23, idet der er tale om injektion af CO2både som en indvindings-foranstaltning og som en lagringsaktivitet.Som også anført i Mærsk Olie og Gas A/S’ høringssvar, så undtager CCS-direktivet udtrykke-ligt forbedret kulbrinteindvinding (EOR) fra sit anvendelsesområde i direktivets betragtning20. Samtidig anføres, at direktivets bestemmelser bør finde anvendelse, hvis EOR finder sted ikombination med CO2-lagring. Direktivets artikel 6, stk. 2, foreskriver bl.a., at medlemssta-terne skal sikre, at udstedelse af lagringstilladelser skal ske efter objektive, offentliggjorte oggennemsigtige kriterier. Dette er i lovforslaget udmøntet således, at sådanne tilladelser med-deles efter et udbud af potentielt egnede områder.Direktivets artikel 6, stk. 3, foreskriver kun en enkelt undtagelse for at give prioritet til med-delelse af en lagringstilladelse, nemlig til indehaveren af efterforskningstilladelsen til det på-gældende område. Der er ikke meddelt efterforskningstilladelse med henblik på lagring afCO2til de olieproducerende felter med en eneretsbevilling, hvorfor der ikke kan gives priori-tet hertil i henhold til direktivets bestemmelser. Skulle en udbudsrunde resultere i, at en andenansøger end indehaveren af kulbrinteindvindingstilladelsen bliver tildelt en efterforskningstil-ladelse med henblik på lagring af CO2, vil en sådan lagringsvirksomhed naturligvis skullefinde sted, således at eksisterende tilladelser ikke påvirkes negativt heraf.Mærsk Olie og Gas A/S fremfører, at da CCS-direktivet ikke regulerer geologisk lagring afCO2, såfremt den injicerede mængde er mindre end 100 kilotons CO2og såfremt formåletmed en sådan injektion er vidensopbygning eller afprøvning af nye teknikker, processer ellerproduktioner, bør det i bemærkningerne præciseres, at denne type demonstrationsprojekterSide 7

skal behandles efter undergrundslovens § 10 og at det ikke er omfattet af bestemmelserne omgeologisk lagring i lovforslagets kapitel 6 a.Som anført af Mærsk Olie og Gas A/S er et sådant demonstrationsprojekt ikke omfattet afCCS-direktivets bestemmelser. Enhver lagring eller anden anvendelse af Danmarks under-grund vil dog være omfattet af undergrundsloven uagtet størrelsen af den injicerede mængdeCO2. Et demonstrationsprojekt f.eks. med injicering af CO2alene med henblik på forøget kul-brinteindvinding vil dog kunne behandles alene efter undergrundslovens § 10 som et led iindvindingen.Mærsk Olie og Gas A/S bemærker, at det synes uhensigtsmæssigt, at klima- og energiministe-ren med den foreslåede § 23 d har adgang til at fastsætte en sammensætning af grupper afvirksomheder, der i forening meddeles tilladelser. Dette skal ses i lyset af, at EOR med CO2lagring typisk skal forenes med indvinding, som foretages af allerede etablerede produktions-fællesskaber.§ 23 d, stk. 5, er parallel til bestemmelsen i den gældende § 12 a, stk.5, vedrørende efter-forskning og indvinding af kulbrinter og den foreslåede § 18 b, stk. 5, vedrørende efterforsk-ning og indvinding af geotermisk energi. Hensigten hermed er, at der skabes en parallelitet iloven og de kriterier, der lægges til grund ved meddelelse af tilladelser efter udbud. Det kan iden forbindelse nævnes, at bestemmelsen kun tænkes anvendt, hvis det er påkrævet.Mærsk Olie og Gas A/S fremfører, at det i § 23 j bør præciseres, at opfyldelse af én af de trebetingelser i stk. 2 er tilstrækkeligt til at lukke lagerlokaliteten og at der i et sådant tilfælde ik-ke er behov for en yderligere godkendelse fra klima- og energiministeren, som er et krav imedfør af stk. 1.Opfyldelse af én af de tre betingelser i § 23 j, stk. 2, er tilstrækkelig til at kunne lukke en lag-ringslokalitet. Dog vil en rettighedshaver, som ønsker at lukke en lagringslokalitet f.eks. imedfør af den foreslåede stk. 2, nr. 1, skulle indhente en godkendelse fra klima- og energimi-nisteren, idet rettighedshaveren skal kunne dokumentere, at de relevante betingelser i lag-ringstilladelsen og alle relevante forpligtelser i forbindelse med lukningen er opfyldt.Til § 23 l bemærker Mærsk Olie og Gas A/S, at der, for at skabe forudsigelighed for en bevil-lingshaver, bør gives samme ”afhjælpningsret” som kendes fra den nuværende § 30, stk. 2, føren lagringstilladelse tilbagekaldes.Det bemærkes, at for så vidt angår tilbagekaldelse af lagringstilladelser, vil både § 23 l og §30 i undergrundsloven være gældende. Afhjælpningsretten i medfør af § 30, stk. 2, vil såledesogså gælde for tilbagekaldelse af lagringstilladelser.Mærsk Olie og Gas A/S bemærker til § 23 m, at der med henblik på at skabe forudsigelighedfor en bevillingshaver, som risikerer at få en tilladelse tilbagekaldt, bør indføres en tidsbe-grænsning på den periode, som klima- og energiministeren kan anvende til at udstede en nyCO2-lagringstilladelse, og at CO2-lagringslokaliteten bør lukkes, såfremt der ikke udstedes enny tilladelse inden for en sådan tidsperiode.

Endvidere bemærkes, at lovforslagets nuværende ordlyd pålægger den tidligere rettighedsha-ver at betale for omkostninger forbundet med statens overtagelse af ansvaret for lagerlokalite-ten, og ikke synes at tids- eller beløbsbegrænse den tidligere rettighedshavers ansvar. Det fo-reslås, at i tilfælde hvor en rettighedshaver har fået inddraget sin tilladelse bør det tages i be-tragtning, at denne allerede er påført betragtelige tab fra de foretagne, men tabte investeringer.Udgangspunktet er, at ansvaret for lagringslokaliteten ligger hos rettighedshaveren. CCS-direktivet og lovforslaget foreskriver desuden, at tilbagekaldelse af CO2-lagringstilladelserkun vil ske som en sidste udvej.Det er således Energistyrelsens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssig med en lovfæ-stet tidsbegrænsning for udstedelse af en ny CO2-lagringstilladelse eller en beløbsbegræns-ning for en tidligere rettighedshaver i tilfælde af tilbagekaldelse af en CO2-lagringstilladelse.Mærsk Olie og Gas A/S fremfører, at en rettighedshaver til EOR CO2operationer i forbindel-se med en indvindingslicens bør tildeles adgang til at give afslag til ansøgninger til tredje-partsadgang, såfremt dette vil påvirke effektiviteten af den planlagte EOR med CO2lagring.Denne problemstilling forudsættes håndteret i en bekendtgørelse udstedt i medfør af § 23 s,stk. 5.Ad 5: Geologisk lagring af CO2.Energistyrelsens indledende bemærkninger:Ved lovforslaget implementeres dele af CCS-direktivet. Direktivet skal være gennemført idansk lovgivning senest den 25. juni 2011. Der er ikke med lovforslaget taget stilling til,hvorvidt geologisk lagring af CO2skal benyttes på dansk territorium. Med lovforslagets be-stemmelser om meddelelse af tilladelse til efterforskning og lagring eller anden anvendelse afundergrunden er der givet mulighed for, at der kan tages konkret stilling til, hvorvidt hele, de-le af eller intet af Danmarks område skal udbydes til lagring eller anden anvendelse af un-dergrunden.I forbindelse med prioritering af anvendelse af undergrunden,(jf. også lovforslagets nr. 4) erder ved lovforslaget ikke taget stilling til hvilken anvendelse, der skal nyde fortrin, såfremt etområde er egnet til forskellige anvendelser, som ikke kan udøves samtidigt. Der er alene åb-net mulighed for, at der kan ske en prioritering.Det skal samtidig nævnes, at der ikke med lovforslaget er ændret ved den gældende lovgiv-ning vedrørende meddelelse af tilladelse til mere end én anvendelse indenfor samme område.Ifølge den gældende undergrundslov gives der tilladelse til én anvendelse indenfor et giventområde. En sådan tilladelse er ikke til hinder for, at der kan meddeles tilladelse til en andenanvendelse indenfor samme område, såfremt disse ikke er i konflikt med hinanden. Tilladelserkan også efter den gældende lov begrænses i dybden både opad og nedad. Der er således ikkemed lovforslaget søgt ændret ved denne retstilstand.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall bemærker, at de ikke er enige i det faktuelle i af-snit 2.1 i ”Bemærkninger til lovforslaget” vedrørende sandstenslag. Dansk Energi anfører, ateksperter indenfor geologi er enige om, at lagring af CO2kan foregå i enhver porøs formationSide 9

med passende egenskaber, og derfor kan også andre porøse bjergarter end de sandstensforma-tioner der omtales i afsnit 2.1 i bemærkningerne til lovforslaget anvendes til lagring af CO2.I afsnit 2.1 i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at lagring/deponering af CO2primærtkan finde sted i sandstenslag i undergrunden, hvilket er den mulighed, som umiddelbart synesmest oplagt. Beskrivelsen udelukker ikke, at andre fremgangsmåder for lagring af CO2i un-dergrunden muligvis kan finde anvendelse.Landbrug og Fødevarer finder ikke, at de økonomiske og administrative konsekvenser for så-vel det offentlige som for erhvervslivet er tilstrækkeligt belyst i lovforslaget.NOAH er desuden uenig i vurderingen af, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet og det offentlige.Lovforslaget ændrer ikke ved de økonomiske eller administrative konsekvenser for det offent-lige eller for erhvervslivet i forhold til gældende ret. Efter den gældende undergrundslov vilder også kunne meddeles tilladelse til lagring af CO2, med de økonomiske og administrativekonsekvenser dette måtte have. Lovforslaget foreslår dog, at virksomheder, som ønsker at be-skæftige sig med CO2-lagring som forretningsområde, skal betale et beløb til staten, som til-svarer 30 års overvågningsomkostninger, ved overdragelse af ansvar for et CO2-lager til sta-ten. Denne bestemmelse vedrører kun virksomheder, som har CO2-lagring som forretnings-område og berører ikke erhvervslivet generelt.KL og NOAH er ikke enige i ”Vurdering af lovforslagets miljømæssige konsekvenser”, om atCCS kan have positive miljømæssige konsekvenser, bl.a. fordi det er en dyr måde at reducereudledningen af CO2og vil endvidere fastholde anvendelse af fossile brændsler på de storecentrale kraftvarmeværker.Lovforslaget forholder sig alene til lagring af CO2, som kan medvirke til at reducere udled-ning af drivhusgasser til atmosfæren og opsætter en retlig ramme herfor. Det forholder sigsåledes ikke til, om teknologien til opsamling af CO2på nuværende tidspunkt er dyr eller ej,eller om det er en teknologi, som vil nyde fortrin frem for fx vedvarende energisystemer. Detkan samtidigt nævnes, at opsamling af CO2også vil kunne benyttes på kraftvarmeværker, sombenytter biomasse som brændsel.NOAH mener, at der bør foreligge en vurdering af de økonomiske konsekvenser for borgernei det sammenfattende skema i lovforslagets almindelige bemærkninger.Lovforslaget er bygget op efter anvisningerne i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. sep-tember 1998 om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmå-den ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v. Efter cirku-læret er det kun de administrative konsekvenser for borgerne, som skal fremgå af lovforsla-get.Landbrug og Fødevarer finder, at de økonomiske og retssikkerhedsmæssige forhold ved lag-ring af CO2er alt for svagt formuleret i lovforslaget, herunder i relation til den økonomiskekompensation og erstatningsansvaret i tilfælde af skader på personer, erhvervsmæssige byg-ninger, boliger og miljø.

Den gældende § 35 i undergrundsloven fastslår, at en rettighedshaver skal erstatte skader,der forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede virksomhed, selv om skaden er hænde-lig. Dog kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, såfremt skadelidte ved forsæt eller grovuagtsomhed har medvirket til skaden. Denne bestemmelse vil således også gælde for rettig-hedshavere til efterforskning og lagring af CO2.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører, at det i § 23 c bør fremgår, hvilken sta-tus eksisterende ansøgninger har (herunder for CO2-lagring og geotermi).I afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det, at stillingtagen til den eksi-sterende ansøgning om CO2-lagring afventer CCS-direktivets gennemførelse i dansk lovgiv-ning. Samtidig skal nævnes, at endelig stillingtagen til ansøgningen først vil finde sted efterforelæggelse af sagen for Folketingets Energipolitiske Udvalg.Der blev den 1. oktober 2010 etableret en procedure for indgivelse af ansøgninger om tilla-delse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsy-ning, jf. i øvrigt klima- og energiministerens orientering af Folketingets Energipolitiske Ud-valg herom den 1. oktober 2010. Der kunne ansøges første gang pr. 1. december 2010, ogherefter kan der søges to gange om året, pr. 1. februar og 1. september. De eksisterende an-søgninger for geotermi behandles under denne udbudsrunde.I forhold til § 23 c mener NOAH at lovforslaget er mangelfuldt i forhold til offentlighedensinddragelse i henhold til Århus-konventionen.Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende retstilstand i forhold til offentlighedens inddra-gelse på miljøområdet i henhold til Århus-konventionen. Århus-konventionens regler vil såle-des også skulle iagttages i forbindelse med tilladelser i henhold til den foreslåede § 23 c.I forhold til § 23 d, stk. 1, mener Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall ikke, at det errimeligt, at størrelsen på beløb for udstedelse af licens skal indgå som udvælgelseskriterium,og at såfremt dette fastholdes, bør betalingen fastlægges før udbydelse af området.Se hertil svar ovenfor vedrørende § 18 b, stk. 2, idet samme princip gør sig gældende.Foreningen Nej til CO2-lagring mener, at formuleringen i § 23 e ”og der ikke er væsentlig ri-siko for miljø og sundhed ” kan opfattes som om man accepterer en vis risiko for medborger-nes sundhed. Endvidere anføres i forhold til § 23 e, stk. 4, at der ved fastlæggelse af ”kriteriertil karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende områ-de” bør nævnes, at områdets seismiske historik skal indgå som fast kriterium.Bestemmelsen gennemfører CCS-direktivets artikel 4, stk. 4. Som det anføres i punkt 2 i dealmindelige bemærkninger, så er direktivets hensigt at sikre, at en eventuel lagring af CO2iundergrunden kan ske på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.Der vil i medfør af bestemmelsen blive udstedt en bekendtgørelse, som implementerer CCS-direktivets bilag I. Under bilagets Trin 1 fremgår, at områdets geologi og geofysik også skalvære omfattet af den nævnte karakterisering og vurdering. Herunder forstås også områdetsseismiske historik.Side 11

Foreningen Nej til CO2–lagring og NOAH mener, at der i § 23 i bør fremgå, at der skal fore-ligge en beredskabsplan i tilfælde af en pludselig og uforudset massiv udsivning. NOAHfremfører desuden, at der kan blive tale om økonomiske konsekvenser for kommuner, i hvisområde der er et CO2-lager, hvis ikke det økonomiske ansvar for beredskab m.m. udtrykkeligtpålægges rettighedshaverne.Beredskabsplaner udføres af de lokale myndigheder, som i den forbindelse bl.a. skal tagehøjde for hvilke type af virksomheder, som befinder sig indenfor dets område. Det kan dog iden forbindelse nævnes, at der i § 23 i, stk. 2, fremgår, at rettighedshaveren skal træffe denødvendige udbedrende foranstaltninger for lagringskomplekset, herunder foranstaltningervedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes enplan for disse udbedrende foranstaltninger, som skal godkendes af klima- og energiministe-ren.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører, at § 23 j, stk. 4, bør udvides, således atder til betingelserne for lukning af en CO2-lagringslokalitet bør knyttes, at der samtidig skeroverførsel af rettigheder.§ 23 j, stk. 4, er en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der vil blive udstedt en bekendtgø-relse med nærmere bestemmelser for under hvilke betingelser en CO2-lagringslokalitet kanlukkes. Overdragelse af juridiske forpligtelser efter lukning af en CO2-lagringslokalitet sker iøvrigt i henhold til § 23 n.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører endvidere, at for så vidt angår § 23 l,stk. 1, nr. 2, bør tilbagekaldelse kun finde sted på grundlag af oplysninger eller hændelser somdirekte kan relateres til lagringsstedet eller den indgåede aftale, idet der ellers introduceres enforøget usikkerhed for rettighedshaveren. Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall menerdesuden, at der bør tilføjes en bestemmelse om erstatning til rettighedshaver i tilfælde af til-bagekaldelse.Bestemmelsen i § 23 l, stk. 1, nr. 2, er foreskrevet i CCS-direktivets artikel 11, stk. 3, litra d,og er således direktivbestemt. Det fremgår i øvrigt af bestemmelsen, at en tilbagekaldelse afen tilladelse kun vil ske som en sidste udvej.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall mener, at formuleringen i § 23 n, stk. 1, nr. 2, børomformuleres, så det fremgår mere tydeligt, hvor lang moniteringsperioden efter lukning aflagringslokaliteten er.Formuleringen ”ikke mindre end 20 år efter tidspunktet for lukningen” skal forstås således,at der skal forløbe mindst 20 år efter lukning af lagringslokaliteten før alle juridiske forplig-telser for lageret kan overdrages til staten. Der er dog en undtagelse herfor, hvorefter over-dragelsen kan ske tidligere, såfremt rettighedshaver kan godtgøre, at kriteriet efter § 23 n,stk. 1, nr. 1, er opfyldt inden de 20 år er gået. § 23 q refererer ikke til, at rettighedshaverenskal monitere lageret i yderligere 30 år, men fastslår, at der til staten skal betales et beløb,som kan dække statens omkostninger til monitering i 30 år efter overdragelsen af ansvaret fo-re lageret.

NOAH fremfører, at forslaget er for lempeligt i forhold til at lade den danske stat overtage an-svaret for uheldsramte og lukkede CO2-lagringslokaliteter med deraf følgende økonomisk an-svar for nuværende skatteborger eller kommende generationer. NOAH mener desuden, at mi-nimumsperioden før overdragelse af ansvar for lagringslokaliteter bør forlænges til 40 år.Lovforslaget fastslår, at overdragelse af det endelige ansvar for en CO2-lagringslokalitet førstkan ske, når alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2vil forblivefuldstændig og permanent indesluttet. Derudover skal rettighedshaveren ved ansvarsoverdra-gelsen betale et beløb til staten, som kan dække de forventede overvågningsomkostninger i 30år. Tilbagekaldes en lagringstilladelse sikrer den finansielle sikkerhedsstillelse i henhold til §23 p, at staten kan få dækket de eventuelle omkostninger der følger af overtagelse af ansvaretfor lageret.Minimumsperioden på 20 år inden ansvarsoverdragelse til staten er foreskrevet af CCS-direktivet. En sådan periode vil dog altid skulle vurderes i forhold til det enkelte lager. Hvisdet anses for nødvendigt, vil minimumsperioden efter en konkret vurdering af det enkelte la-ger godt kunne være længere end de 20 år. Energistyrelsen vurderer derfor ikke, at det ernødvendigt at fastsætte en længere minimumsperiode før ansvarsoverdragelse til staten.I forbindelse med § 23 q mener NOAH at det er for tidligt, at staten overtager omkostningerfor monitering af et lager efter 30 år.Forslaget til bestemmelsen fastslår, at en rettighedshaver skal betale et beløb svarende til 30års overvågningsomkostninger. Der er ikke herved fastsat, at omkostningerne overtages efter30 år. Staten overtager ansvaret for overvågningen ved overdragelsen, men der skal betaleset beløb, som dækker disse i 30 år.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall mener, at der i § 23 r bør stå ”væsentlige fejl”.Formuleringen i bestemmelsen fremgår af CCS-direktivets artikel 18, stk. 7. Det er Energisty-relsens vurdering, at ”fejl” er tilstrækkeligt kvalificeret ved de efterfølgende eksempler herpåog vil således ikke tilføje ”væsentlige” til bestemmelsen.Dansk Energi, DONG Energy og Vattenfall fremfører desuden, at der i § 23 s bør præciseres,at brugere der opnår adgang til at benytte eksisterende infrastruktur også kan pålægges sammepligter og skal stille samme økonomiske garantier, som ejeren af infrastrukturen.Det forudsættes, at der i aftaler mellem bruger og ejer om benyttelse af eksisterende infra-struktur vil kunne indgå vilkår om sådanne pligter og økonomiske garantier. Energistyrelsenmener således ikke, at dette bør yderligere reguleres i bestemmelsen, men at dette kan overla-des til privatretlige aftaler.NOAH foreslår, at den udvidede klageadgang også skal gives til lokale eller landsdækkendenatur-, miljø- og energiorganisationer og –foreninger.Den foreslåede ændring af § 37 a overfører klageadgangen over afgørelser truffet i medfør afundergrundsloven fra Klima- og energiministeren til Energiklagenævnet. Ikke alle afgørelser,som bliver truffet i medfør af loven, vil falde ind under de ovennævnte organisationers inte-Side 13