Man må jo håbe, at der er lidt tilbage af stemmen.
Men jeg vil sige, at der sådan set er ét element i det her lovforslag, som påkalder sig opmærksomhed og politisk debat, og det er spørgsmålet om lagring af CO
2
i undergrunden.
Det er jo en metode til at slippe af med CO
2
, og vi skal af med CO
2
’en, fordi vi skal begrænse CO
2
-udslippet for at undgå risikoen for klimaforandringer.
Det ærgerlige ved CO
2
-lagring er jo, at det for det første er meget dyrt at gennemføre, at vi for det andet ikke er helt sikre på, hvordan det virker, særlig på lang sigt, og at vi for det tredje kan konstatere, at det vil stille krav om, at vi skal bruge betydelig mere energi, hvis vi vil lagre CO
2
i undergrunden, end hvis vi valgte ikke at lagre CO
2
i undergrunden.
Så det er altså dyrt, har en tvivlsom effekt og er energikrævende.
Det er jo ikke lige den mest fornuftige måde at løse CO
2
-udfordringen og klimaudfordringen på, hvis vi har den grundopfattelse, at det handler om at reducere vores energiforbrug, og at det også handler om at gøre os uafhængige af fossile brændstoffer.
Derfor havde vi også en lang og for så vidt interessant debat om det ved førstebehandlingen, og det har da også fyldt noget i udvalgsarbejdet.
Vi er nu kommet dertil, at klima- og energiministeren, som hun siger, er indstillet på, at en beslutning om at anvende CO
2
-lagring i undergrunden skal behandles i Folketinget, før man sætter det i værk.
Det er lidt uklart, hvordan den behandling skal foregå, for det er åbenbart meget magtpåliggende for ministeren at sikre, at lovgivningen åbner op for, at man kan lagre CO
2
i undergrunden.
Men ministeren har da lovet, at det kommer op i Folketinget.
Jeg vil gerne sige, at vi i Enhedslisten har den opfattelse, at det, hvis man ikke har nogen aktuelle planer om at lagre CO
2
i undergrunden, så er bedre, at det fremgår af lovgivningen, at det gør man ikke.
Så kan vi jo altid, hvis der skulle vise sig et behov for det, ændre det ved at lave loven om.
Det foregår jo også i Folketinget, men det foregår ganske rigtigt ved hjælp af tre behandlinger og altså efter en grundig og seriøs behandling i modsætning til, hvad man måske kunne frygte, hvis det sådan skal hastes igennem en sen nattetime ved et ekstraordinært indkaldt Folketing.
Så Enhedslisten synes sådan set ikke, der er noget, der taler imod det ændringsforslag, vi har stillet, og som vil betyde, at man på nuværende tidspunkt siger, at lagring af CO
2
i undergrunden ikke er muligt inden for lovens rammer, fordi man altså kan lave det om efterfølgende, hvis man synes, det er nødvendigt.
Og der er jo, så vidt jeg har forstået, ikke nogen i det danske Folketing – muligvis med enkelte undtagelser – der mener, at CO
2
-lagring i undergrunden bør indgå i vores energipolitik på nuværende tidspunkt.
Det ville, vil jeg sige, også være meget, meget dumt.
Det, der undrer os, er ikke så meget regeringens holdning i den her sag, for en minister vil vel altid gerne sørge for at holde alle døre åbne, og der står jo også, at ministeren ikke vil fraskrive sig, at CO
2
-lagring i undergrunden kan blive et nyttigt redskab i fremtiden.
Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre beskriver i deres politiske bemærkninger til lovforslaget sådan set en række af de synspunkter, som Enhedslisten deler, nemlig at man ikke vil have lagring af CO
2
baseret på CO
2
fra energiproduktion fra fossile brændsler.
Det vil man sådan set formentlig heller ikke have engang i fremtiden.
Det kan jo hænge sammen med, at vi har en fælles forståelse af, at vi skal gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer, og at det så er mærkeligt at bruge megen energi og mange penge på at udvikle en særlig lagringsform for noget, man ikke vil bruge.
Det kunne jo logisk nok føre til, at man stemte for Enhedslistens ændringsforslag, fordi vi tilsyneladende er enige.
Når man så undlader at ville stemme for det, er det med en henvisning til, at man ikke kan udelukke, at vi en gang i fremtiden får brug for at hive noget CO
2
ud af en produktion, som er baseret på biomasse, og til det vil jeg sige:
Nej, det kan man ikke udelukke.
Men der er jo ingen tvivl om, at det også med hensyn til det forhold ikke virker som nogen logisk løsning, for al den stund at biomasse er en begrænset ressource, at det kræver mere energi, hvis man skal basere sin energiproduktion på, at man også har CO
2
-lagring, og at det er en dyr løsning, så er der ikke meget, der tyder på, at det skulle blive relevant.
Men jeg vil da gerne for skams skyld gentage, hvad jeg sagde tidligere, nemlig at skulle tingene udvikle sig anderledes, end Enhedslisten forestiller sig, så er det klart, at det også på det område vil være muligt efterfølgende at lave lovgivningen om, hvis det er nødvendigt.
Vi ser bare ikke nogen grund til at have en ladeport åbnet for, at man kan gå i gang med CO
2
-lagring med henvisning til et muligt, teoretisk projekt i fremtiden.
Så derfor må jeg indrømme, at jeg er en lille smule desorienteret over, hvad der får oppositionspartier til at stemme imod Enhedslistens ændringsforslag, der jo ikke berører det, som oppositionspartierne – Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF – i øvrigt går ind for, og som Enhedslisten ganske vist også er skeptisk over for, nemlig tanken om, at man skal bruge CO
2
til at presse noget mere olie ud af Nordsøen.
Det er ikke, fordi vi har den samme skepsis, som andre har, altså om det overhovedet er teknisk muligt, men det er jo, fordi vi har det grundsynspunkt, at det, når alle de internationale planer for løsningen af vores klimaudfordring, som jeg kender til, opererer med, at en ikke uvæsentlig del af de oliereserver, der endnu ikke er kommet op af undergrunden, skal blive der, så kan virke lidt underligt, at der hos nogen i Danmark, blandt de partier, som har en klar opfattelse af, at vi har en international klimaforpligtelse, åbenbart er den opfattelse, at det er rigtig, rigtig vigtigt at få vredet Nordsøen fuldstændig for olie.
Det kan vi ikke forstå, men jeg vil så bare for en god ordens skyld sige, at det jo på den måde ikke direkte har noget med Enhedslistens ændringsforslag til lovforslaget at gøre, så den uenighed kunne man såmænd godt leve med, uden at det havde konsekvenser.
Men jeg synes altså, det er meget, meget uforståeligt, at man vil opretholde en mulighed for at gøre noget, man ikke vil, fordi det kunne være, at man ombestemte sig en gang i fremtiden.
Det synes vi er et rigtig dårligt argument.
Derfor kan man jo altid gøre sig alle mulige overvejelser om, hvorvidt der kunne ligge andre begrundelser bag ønsket om at bevare muligheden for at lave CO
2
-lagring – det er det ikke muligt med sikkerhed at kunne sige noget om – men jeg kan i hvert fald love for, at Enhedslistens modstand, som den kommer til udtryk her, også vil komme til udtryk, hvis der skulle være nogen forsøg på at få ændret den linje i fremtiden, medmindre de saglige argumenter, som er de rigtige imod CO
2
-lagring i dag, nemlig at det er dyrt, at det er usikkert, og at det er energikrævende, på længere sigt kan gendrives.
Så er vi naturligvis villige til at genoverveje vores standpunkt.
Indtil da synes vi, det er fornuftigt at have en klar lovgivning på området.