Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om energimærkning af energirelaterede produkter.

Af klima- og energiministeren (Lykke Friis).

(Fremsættelse 09.02.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører.

Tak for det. Lovforslaget her gennemfører et EU-direktiv om energimærkning i den danske lovgivning. Der er tale om et rigtig, rigtig fornuftigt forslag, som betyder, at energimærkningen udvides til ikke bare at omfatte de energiforbrugende apparater, men også relaterede apparater og andre ting, som forbruger energi.

Energimærkning er en rigtig god idé. Den giver forbrugerne et godt redskab til at vurdere, hvor højt energiforbruget er, så man ikke alene tager hensyn til, hvad produktet koster, men også til, hvor højt et energiforbrug produktet har.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Per Husted fra Socialdemokraterne.

L 140 gennemfører det omarbejdede energimærkningsdirektiv, og formålet med det er at fremme energibesparelser ved at tydeliggøre produkternes energiforbrug, så vi som forbrugere kan vælge energirigtigt.

Det er en sympatisk målsætning, som det er svært at være uenig i. Og det er jo ganske fornuftigt, at det gennemføres på EU-niveau, så vi får samme regler i alle lande. Det er sund fornuft og godt for danske virksomheder, som jo har deres væsentligste omsætning på EU-området. Og som forbruger er det fornuftigt, at det er den samme mærkning man møder, om det er i Danmark eller Letland eller i et andet EU-land.

De høringssvar, der ligger til forslaget, rummer ikke mange kritiske indsigelser, så både forbrugerorganisationer og erhvervsorganisationer ser positivt på det. Men der er lige et par enkelte dele fra høringssvarene, jeg lige vil dvæle ved. Bl.a. anbefaler Tekniq – Installatørernes Organisation, at eksempelvis Center for Energibesparelser får en oversigt over de produkter, som det her lovforslag omfatter, ligesom leverandører kan angive deres produkters data og energimærkningskategori.

Det bør egentlig undersøges nærmere, og såfremt der ikke allerede ligger planer for det, burde det overvejes. I det hele taget er det værd at overveje, hvordan vi kan blive bedre til at informere på en enkel og letforståelig måde. Lovgivningen har jo en begrænset betydning, hvis vi ikke også informerer godt om den.

Forbrugerrådet anfører, at den nye skala med A+, A++ og A+++ kan virke forvirrende og endda vildledende. De ønsker i højere grad den lukkede skala med A til G genindført. Det er også en ganske fornuftig kommentar, og jeg vil gerne opfordre til, at den medtages i forbindelse med den vurdering af direktivets effektivitet, som skal ske senest den 31. december 2014.

Vigtigst er det dog, at skalaen ikke ændres for ofte, da det skaber endnu større forvirring hos forbrugerne. Ministeren har også tidligere oplyst, at en EU-undersøgelse har vist, at forbrugerne bedre kan forstå den ny skala. At det burde være tilfældet, synes jeg lige virker lidt pudsigt inde i mit hoved, for det virker jo egentlig logisk, at A er det mest effektive, og at det så går nedad. Det må vi acceptere, men opfordringen skal lyde til, at det bliver vurderet.

Så er det også fint at lave ordninger, og i det her tilfælde endda at udvide antallet af produkter, som er omfattet. Forbrugerrådet og Danmarks Naturfredningsforening anfører helt korrekt, at det er vigtigt, at forbrugerne, producenterne og detailhandlerne kan stole på de ordninger, der er. Der er det nødvendigt med en effektiv kontrol, og det er der, så vidt jeg kan se, ikke taget hensyn til fra ministerens side, så det kunne egentlig også være relevant at få en afklaring på, hvordan vi sikrer, at de gode intentioner i L 140 faktisk overholdes.

Med de kommentarer vil jeg give den fulde opbakning til det videre arbejde med det.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti.

Lovforslaget skal tydeliggøre produkters energiforbrug, hvorved forbrugerne kan vælge det produkt, der passer dem bedst og har det mindste energiforbrug. Forslaget vil hjælpe med til at fremme anvendelse af energieffektive produkter, hvilket i sig selv jo er ganske fornuftigt. Det er en rammelov og et supplement til en ecodesignlov, som pålægger alle produkter at være energieffektive. Der er for nuværende otte produktgrupper, som er omfattet, og det påregnes, at 20-25 stykker yderligere vil komme til. Af berørte danske produkter kan man f.eks. nævne tv og radio, cirkulationspumper, kedler, varmtvandsbeholdere, isolationsmateriale og husholdningsudstyr. Danske virksomheder er allerede så kvalitetsbevidste, at den mærkning, der her lægges op til, ikke vil volde problemer for danske virksomheder. Det påregnes, at der er en betydelig energibesparende effekt af loven ved at mærke produkterne i syv klasser fra A til G og alle de her berømte plusser, som en tidligere ordfører også lige nævnte, fra et til tre. Så skal der anvendes piktogrammer, så der ikke opstår problemer i forbindelse med udenlandske produkters energimærkning, sådan at man på en nem måde kan se, hvad et sådant produkt energimæssigt indeholder.

Loven vil også omfatte alle energiforbrugende og energirelaterede produkter. Det vil sige, at produktet i sig selv ikke behøver at bruge energi, men det kan f.eks. være isolering og vinduer og døre, som jo energimæssigt også har en effekt.

Loven vil også omfatte nye motordrevne køretøjer, som skal have et energimærkat og en korrekt energiattest og et datablad inden udstilling, salg, afbetalingssalg eller udlejning af køretøjet. Den attest skal følge produktet.

Energiministeren kan så pålægge offentlige institutioner at købe de mest energieffektive produkter. Der kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig at spørge ministeren, om det sådan nærmest er et ultimativt krav, og om ministeren siger til virksomhederne, de offentlige institutioner, at det nu er de og de produkter, der skal købes fremover. Det kan godt blive en dyr affære, men det er selvfølgelig i orden med en venlig henstilling.

Så har jeg et spørgsmål i forbindelse med, om de institutioner, som skal overvåge, om det finder sted, specielt måske ude i EU, nu er nogle, der er etableret.

Alt i alt er vi positive over for forslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Anne Grete Holmsgaard fra Socialistisk Folkeparti.

I SF mener vi, at mærkning er rigtig vigtigt, fordi det er oplysning til forbrugerne om, hvorvidt det er et energimæssigt godt eller skidt produkt, de står over for at skulle vælge. Det er vigtigt, at man har en mærkning, som forbrugerne har tillid til. Derfor er mit første spørgsmål, som jeg godt vil have ministeren redegør lidt for heroppe: Hvordan kører kontrollen egentlig med, at de her produkter rent faktisk lever op til det? Hvor mange af produkterne bliver udtaget til kontrol, så man kan være sikker på, hvis man køber noget, der er A-mærket eller A+-mærket, at man så også er oppe i den gode ende? Det var det første, jeg ville sige.

Det andet er, at vi selvfølgelig er helt med på og synes, det er rigtig godt, at de energirelaterede produkter kommer med ind under det. Hr. Per Dalgaard nævnte det også. Det handler om vinduer, isoleringsmaterialer og andre ting, som man ikke kan sige er direkte energiforbrugende, men indirekte energiforbrugende.

Det tredje, jeg vil sige lidt om, er selve skalaen. Der er valgt et miks af det, der hedder den lukkede skala, A til G, og så A+, A++ og A+++. Det er jo et kompromis, der blev indgået i EU, hvor Danmark arbejdede for, at man skulle have den lukkede skala. Men for mig er det ikke fuldstændig klart, hvor ofte man egentlig revurderer, fordi det, der i dag er A-mærket og det bedste, er forhåbentlig ikke det bedste om 2 år. Da skulle der gerne være kommet nye produkter på markedet, som er bedre. De får så ifølge det her A+ eller A++, men det er jo lidt vigtigt at vide, hvor ofte det her bliver vurderet. Går der er 2 år? Går der 3 år? Går der 4 år? Går der 5 år? Det har også betydning for de producenter, der gerne vil lægge sig i front og sige, at de nu gør noget, der lige er tanden bedre end det, der er A-mærket.

Til allersidst har jeg noget, der faktisk hører sammen med det første om kontrollen, nemlig biler. Der har været rigtig meget kritik af, at den oplysning, man får, når man køber en ny bil, om, hvor langt den kører på literen, ikke holder, når man sidder derude, heller ikke selv om man kører fornuftigt og ordentligt og ikke ligger og gasser op og bremser hele tiden. Der vil jeg egentlig gerne vide, om der er noget på vej, som gør, at der er større troværdighed om, hvor langt den bil egentlig kører på literen i forhold til det, man får oplyst.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Jørgen S. Lundsgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Den billigste måde at gennemføre energibesparelser på er oplysning. Derfor er gennemførelsen af energimærkedirektivet en attraktiv metode til at opnå en stor virkning. Lovforslaget har samme struktur som ecodesignloven, og begge har det samme anvendelsesområde. Energimærkningen tilskynder i henhold til lovforslaget forbrugerne til at anskaffe energieffektive produkter. Ecodesignloven og det bagvedliggende direktiv sætter en minimumsgrænse for det enkelte produkts energieffektivitet. Produkter, som ikke lever op til denne minimumsgrænse, må ikke markedsføres i EU. Det vil sige, at vi både anvender pisk og gulerod.

Ved at specificere produkters energiforbrug giver man således den bevidste forbruger mulighed for at vælge de mere energieffektive produkter, og dermed øges forhåbentlig efterspørgslen og produktionen af disse. Ved at sætte en minimumsgrænse for, hvad samfundet vil acceptere, stiller vi krav til producenterne, som de er nødt til at efterkomme, hvis de vil sælge deres produkter. Det giver miljøforbedringer og energibesparelser uden andre omkostninger end til at kontrollere, om produkterne nu også overholder loven.

Derfor er det også betryggende, at lovforslaget præciserer, hvem der er ansvarlig for, at produktet overholder loven, og at der altid kan findes en ansvarlig. Udgangspunktet er som vanlig, at producenten er ansvarlig for produktet, men hvis producenten ikke er etableret i EU, påhviler forpligtelsen producentens repræsentant i EU. Hvis producentens repræsentant ikke er bemyndiget af EU, hviler forpligtelsen på importøren. Hvis der hverken er producentrepræsentant eller importør, påhviler forpligtelsen enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet på markedet eller erhvervsmæssigt bruger det. Det virker. Denne præcisering af ansvaret er betryggende.

Også kontrollen er præciseret i forslaget. Det påhviler nemlig klima- og energiministeren eller den myndighed, ministeren delegerer ansvaret til, at føre den. Lovforslaget kræver, at myndigheden skal gennemføre en stikprøvebaseret kontrol af de produkter, som er på markedet, ved at kontrollere dokumentationen, energieffektiviteten og den krævede energietiket.

Alt i alt kan lovforslaget give meget energibesparelse for få penge med forbrugernes hjælp. Vi kan derfor tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren, så vi går videre. Den næste er fru Bente Dahl fra Det Radikale Venstre.

Det lovforslag, vi behandler her, er sat i verden for at gennemføre et EU-direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger. Det er et rigtig godt og sympatisk forslag af mindst to grunde. To åbenlyse grunde er, at det drejer sig om regulering med oplysning som redskab, og at det drejer sig om at spare på energien på en intelligent og nem måde. Ved at spare på energien i det daglige opnås rigtig mange fordele. Privat for den enkelte bliver der flere penge at bruge på andre ting. Som samfund behøver vi ikke importere så meget kul og olie til at fremstille elektricitet af, og ved at bruge så lidt energi som muligt udledes det omtalte produkts CO 2 ved energifremstilling i mindre mængder.

Siden 1970’erne, hvor vi med oliekrisen første gang blev gjort opmærksom på, at energi ikke er noget, der bare kommer strømmende til os, har vi i Danmark med dygtighed forstået at spare på energien, uden at væksten i samfundet er gået baglæns. Så det at bruge energi med omtanke, at spare på den kloge måde, er en af vejene frem.

Lovforslaget vil betyde, at alle energirelaterede produkter skal mærkes med et energimærke, der baserer sig på den kendte A-G-skala fra grøn til rød, således at dyb grøn er tegn på det mest energieffektive produkt i forhold til, hvad det kan yde. Andre ordførere har peget dels på, hvordan kontrollen skal fungere, dels på vigtigheden af, at alle energirelaterede områder som isolering etc. skal med ind i lovbehandlingen, og Radikale Venstre er også med på de overvejelser.

I et af høringssvarene, som Forbrugerrådet står for – det er det høringssvar, jeg lige vil komme ind på – problematiseres det, at A-mærket er delt op i A+, A++ og A+++, hvilket kan virke forvirrende. Det kan det nok også, men nu er det sådan, at den dybeste grønne farve hører med til det mest energieffektive produkt, så der er flere parametre. Det vigtige her, mener jeg og Det Radikale Venstre, er den løbende opdatering af kravene og mærkerne.

Forbrugerrådet har også påpeget, at straffebestemmelserne i § 23 er for vage. Radikale Venstre mener, at vi i udvalgsarbejdet må se på, om de er for vage, og om der skal strammes op på dem.

Alt i alt er det et rigtig godt forslag, som Radikale Venstre kan støtte.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Det er jo en vanskelig opgave at finde en ny vinkling på det her forslag efter de indlæg, der har været i debatten. Så jeg vil sige, at Enhedslisten synes, at det er rigtig godt, at man udvider den her mærkning, sådan at alle produkter i princippet har mulighed for at blive mærket for deres påvirkning på energiområdet. Det er selvfølgelig et stort fremskridt for os forbrugere, der gerne vil handle fornuftigt, og som ikke altid har tid eller evner til at sætte os ind i de tekniske beskrivelser, der i øvrigt kan være anført. Så det synes jeg er en god og vigtig ting.

Jeg har nok en tilbøjelighed til at mene, at det der med A++ osv. ikke skaber større klarhed og enkelhed. Jeg tror, det ville være nemmere for mennesker som mig, hvis man kunne nøjes med at sige, at man skulle have et A-produkt og ikke hele tiden skulle undersøge, om der var kommet et nyt +, man skulle huske at have med, før man var rigtig miljøbevidst. Så jeg synes, man skulle prøve at arbejde med det, men jeg er klar over, at det drejer sig om EU og om EU-kompromiser, og det er jo næsten indimellem lige så umuligt at gøre noget ved som det, der står i de hellige skrifter. Men det er da godt, hvis man arbejder videre med det.

Så er jeg enig i de synspunkter, der har været om, at vi nok lige skal vende, om kontrollen er effektiv nok. Det skal jo altid afvejes i forhold til omkostninger og bureaukrati, men det tror jeg vi tager en runde om i udvalget. Men jeg kan høre, at der også er andre, der vil drive det, så det skal nok ske. Og så er der selvfølgelig også spørgsmål om sanktionsmuligheder og straffeforanstaltninger, altså om de er drakoniske nok i forhold til disse overtrædelser, der kan være på det her område. Det vil også blive undersøgt i udvalgsarbejdet, kan jeg konstatere. Da jeg også kan konstatere, at der er flittige medlemmer af Folketinget, der allerede har lovet at stille spørgsmål om de emner, vil jeg i første omgang afvente og se, om der ikke er nogen andre, der tager sig af det. Så kan jeg ligesom bruge min ration til nogle andre ting.

Tak til ordføreren. Klima- og energiministeren.

Tak. Der er jo bogstavelig talt tale om et +++forslag her. Og tak for bemærkningerne og spørgsmålene, som jeg skal forsøge at besvare på behørig vis.

Det her ligger jo også i fuld forlængelse af Klimakommissionens arbejde. Vi skal blive endnu bedre til at spare på energien, og det gør vi så via kongevejen, altså gennem Den Europæiske Union, for så gør vi det i fællesskab og får hele markedet med, frem for at det kun er i Danmark.

Det er jo glimrende, og så har jeg i øvrigt fuld tillid til, at hr. Per Clausen så sandelig godt kan hitte ud af det med +++ og også med den meget mørkegrønne farve. Der er allerede blevet udarbejdet denne lille pjece, som er blevet uddelt i en kvart million eksemplarer, og som altså også er meget pædagogisk. Men jeg medgiver selvfølgelig, at vi fra dansk side havde arbejdet på noget, der var endnu mere pædagogisk. Det lykkedes så ikke, men der er det jo altså sådan, at det skal revideres i 2014, og der har vi så mulighed for at prøve igen.

Det, der så også er vigtigt – når vi ser på de ting, der er blevet spurgt om – er jo bl.a. det med kontrollen, der blev nævnt. Det kan vi naturligvis også vende tilbage til på et senere tidspunkt, men den måde, jeg havde tænkt at gøre det på med hensyn til kontrollen, er jo, at det skal delegeres til Energistyrelsen, og det hænger altså også sammen med, at der er synergi, når vi ser på sammenfaldet i anmeldelsesområdet mellem det her forslag og den såkaldte lov om ecodesign, altså miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Så der har vi allerede ekspertisen; man er i fulde omdrejninger på det felt.

Men vi gør det ikke kun i Danmark. Der er allerede blevet etableret et tættere samarbejde i nordisk regi, et tættere nordisk kontrolsamarbejde sågar, og et sådant samarbejde vil kunne etableres forholdsvis enkelt og også kunne effektivisere den markedskontrol.

Inden for EU er der også initiativer i gang for at etablere et samarbejde mellem medlemslandenes tilsynsmyndigheder, og der er Energistyrelsen naturligvis også med. Men tidsperspektivet for det ligger noget længere ude i fremtiden.

Så spurgte hr. Per Dalgaard, om jeg ville stille et krav til offentlige myndigheder. Det er en »kan«-bestemmelse og ikke en »skal«-bestemmelse, og det har jeg ikke lige umiddelbart nogen aktuelle planer om at ændre på, men der er jo altså også den mulighed i lovforslaget.

Det tror jeg sådan var de spørgsmål, jeg nåede at skrive ned; ellers kan vi selvfølgelig vende tilbage nu eller senere. Og så skal jeg selvfølgelig sige, at jeg var glad for den positive interesse, som Tinget har udtrykt for forslaget, og jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om forslagets enkeltelementer i Det Energipolitiske Udvalg. Tak.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.