Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
L 14 Bilag 5
Offentligt
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. november 2010
Betænkning
over
Forslag til lov om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og
Køge
[af transportministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 14. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transportministeren sendte den 2. juli 2010
dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2009-10) TRU
alm. del – bilag 408. Den 8. oktober 2010 sendte transport-
ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til transportministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af RV og
EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at investeringer
i veje sker efter devisen: Den ene investering trækker den næ-
ste med sig. Først anlægges en omfartsvej, så stiger trafikken,
og vejen forlænges et stykke. Så anlægges nok en omfartsvej
og så endnu en etape, og til sidst bindes stumperne sammen i
én lang motorvej.
Med tiden er trafikken vokset så meget, at der opstår træng-
sel, og så udvides motorvejen på visse strækninger med ekstra
vognbaner, og så vil der logisk nok opstå flaskehalse, der hvor
den sekssporede motorvej snævrer ind til fire vognbaner. De-
refter giver det sig selv, at der jo så ikke er andet for end at
udbygge hele motorvejen, så den er lige bred på hele stræk-
ningen.
Således også med dette lovforslag om den sydligste etape
af Køge Bugt Motorvejen fra Greve til udfletningen, hvor
Vest- og Sydmotorvejen deles. Selv om transportministeren
afviser det, tilsiger den indbyggede automatik i al motorvejs-
byggeri, at på et tidspunkt vil Vestmotorvejen mod Storebælt
blive udvidet med ekstra vognbaner. Således sørger Vejdi-
rektoratet for, at der hele tiden er noget at lave, for Vejdirek-
toratet ved jo godt, at uanset hvad, så siger Folketingets
trafikpolitiske flertal aldrig nej.
Folketinget sagde i foråret nej til det fysisk set nærliggende
alternativ til en udbygning af motorvejen. Det skete, da Fol-
ketinget ganske vist sagde ja til anlæg af nybygningsløsnin-
gen, men uden samtidig at vedtage at udbygge den nye station
i Køge Nord til et regionalt jernbaneknudepunkt, der betjener
nybygningsløsningen, Lille Syd, S-toget og Østbanen, hvor-
ved den ikke kan bruges som omstigningsstation. Rejsende til/
fra Østbanen skal fortsat skifte både på Køge Nord og på Kø-
ge Station. Koordination har aldrig stået højt i dansk trafik-
planlægning.
Køge Nord bør derfor enten flyttes længere mod syd, så
Nybygningsløsningen kan blive flettet sammen med det nu-
værende Lille Syd-spor, eller også bør Lille Syds spor for-
lægges til nord for Snogebækken ved Egedesvej, hvor sporet
sammenflettes med nybygningsløsningen.
En udbygning af Køge Nord kan dog ikke stå alene. På Syd-
og Vestsjælland bør et net af tilbringerbusser etableres med
god korrespondance til nærmeste station, og der bør anlægges
lokale parkeringspladser, så pendlerne hurtigt kan komme til
det tog, der bringer dem direkte ind til hovedstadsområdet.
Anlægsomkostningerne ved at udbygge Køge Nord vil ik-
ke alene være markant lavere end udvidelsen af Køge Bugt
Motorvejen. Det vil også lette presset på vejnettet, og frem-
tidige udvidelser af vejnettet vil kunne undgås. Ligeledes kan
der spares anlæg af et park-and-ride anlæg, der fra dag ét vil
DocID
Journalnummer