Høringsnotat vedrørende lovforslag om obligatorisk digitalisering af

en række ordninger (Årsregnskabsloven og forskellige andre love)

1. Indledning

Med lovforslaget indføres hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kom-munikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt påen række udvalgte områder. Forslaget er et led i udmøntningen af rege-ringens målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation mellemvirksomheder og det offentlige foregår digitalt senest i 2012. Obligatoriskdigital kommunikation indføres gradvist og er allerede vedtaget indført påen række områder. Det vurderes nu, at en række yderligere områder, somhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, vil være modne til at overgå tilobligatorisk digital kommunikation i 2012.Forslaget er sendt i høring den 13. december 2010 med høringsfrist den10. januar 2011 til i alt 446 myndigheder, organisationer m.v.Der er modtaget høringssvar fra 56 af de hørte myndigheder, organisatio-ner m.v. Heraf har 17 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringerog præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikkeved substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmerei dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Dansk Energi, Dansk Erhverv, DI,Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsauto-riserede Revisorer, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer og XBRLDanmark støtter generelt formålet med forslaget – at effektivisere sags-gangene mellem virksomhederne og det offentlige gennem obligatoriskdigital kommunikation.Advokatrådet er således positiv over for forslagets formål og er enig i, atanvendelse af digital kommunikation mellem erhvervslivet og offentligemyndigheder bør udbredes mest muligt, hvor dette er hensigtsmæssigt oggiver administrative lettelser på begge sider.

Bryggeriforeningen ser det som grundlæggende positivt at indføre digita-le løsninger, når det er hensigtsmæssigt og deler synspunktet om, at digi-tale løsninger på sigt skal være obligatoriske. Det må sikres, at de forven-tede besparelser kommer de berørte virksomheder til gode og ikke kunmyndighederne. Det er dog ikke alle digitale løsninger, der foretrækkesfrem for en papirbaseret løsning. En enkel løsning på papir kan værelangt at foretrække frem for en kompliceret digital løsning, hvor derydermere er en risiko for hyppige ”systemnedbrud”.Dansk Energi er positiv overfor den digitale udvikling og de muligheder,dette indebærer bl.a. mulighederne for at indføre digital kommunikationmed de offentlige myndigheder, samt optimere arbejdsgange og effektivi-sere udvekslingen af informationer. Det er dog Dansk Energis opfattelse,at muligheden for at anvende digital kommunikation ikke i første omgangbør gennemføres som en obligatorisk (tvungen) ordning for virksomhe-derne, men foreslår, at ordningen realiseres som en offentlig service, dertilbydes virksomhederne som brugere af det offentlige, og at ordningenførst på sigt gøres obligatorisk fx i løbet af en 3- eller 5-årig overgangspe-riode.Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv stemt over for regeringense2012-målsætning. E2012-målsætningen vil på sigt kunne betyde en ræk-ke forenklinger og forbedringer i virksomhedernes hverdag. Dansk Er-hverv er således positiv overfor, at indberetning af årsrapporter til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen på sigt skal foregå digitalt, da det kan bety-de flere fordele for brugerne af årsrapporter. Dansk Erhverv finder detendvidere positivt, at der bliver mulighed for at kommunikere med For-brugerklagenævnet og Forbrugerombudsmanden via elektronisk post, dasærligt forbrugerklagesager har været forsinkende for parterne, fordi detteikke har været muligt. Dog er Dansk Erhverv af den holdning, at den di-gitale kommunikation på dette område på nuværende tidspunkt skal væreen mulighed og ikke et krav.DI støtter bestræbelserne på at effektivisere den offentlige forvaltninggennem øget brug af digitale løsninger. I forbindelse med overgangen tilfuldt digitale løsninger er det vigtigt for DI, at virksomhederne har tid tilat indrette deres it-systemer, og at de digitale løsninger er velfungerendeog gennemtestede. DI kan således tilslutte sig strategien med, at systemetsættes i drift, men først gøres obligatorisk, når det vurderes, at systemet ertilstrækkeligt modent.Finansrådet er grundlæggende positivt indstillet overfor lovforslagets målom digital kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige. Derhenvises i øvrigt til afsnit 3.9 om særlige forhold vedrørende digitaleregnskaber, som Finansrådet har specifikke bemærkninger til.Foreningen Registrerede Revisorer har længe ønsket, at regnskabsaflæg-gelsen sker inden for rammerne af en lov, der gør digitalisering obligato-risk. FRR finder det dog påfaldende, at forslaget ikke er mere omfattende,

da en række andre rapporteringer fra virksomhederne med fordel kunnehave været medtaget. Samfundsmæssigt og på langt sigt vil digitaliseringaf virksomhedsinformation åbne for meget store besparelses- og udvik-lingsmuligheder. På kort sigt kan der dog være tale om administrativebyrder. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9 om særlige forhold vedrørendedigitale regnskaber for yderligere bemærkninger.Foreningen af Statsautoriserede Revisorer er overordnet set positiv overfor, at det offentlige vil anvende de muligheder, der ligger i digitaliseringog ny teknologi. Det kan på sigt give store fordele for brugerne af årsrap-porter og for brugere, der ønsker adgang til data fra regnskaber på tværsaf selskaber, brancher mv. På kort sigt må omstillingsomkostningernedog forventes at overstige de mulige effektiviseringsgevinster – både måltpå virksomhedsplan og samfundsplan. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.9om særlige forhold vedrørende digitale regnskaber for yderligere be-mærkninger.Håndværksrådet tilslutter sig regeringens overordnede målsætning om, atal relevant kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skalforegå digitalt senest i 2012. En undersøgelse fra 2005 viste, at langt defleste virksomheder uden problemer ville kunne foretage indberetningerdigitalt. Samtidig viste undersøgelsen, hvilke ønsker virksomhederne hartil digitale indberetninger. På den baggrund bakker Håndværksrådet opom udviklingen af digitale løsninger og etablering af én fælles platformfor alle indberetninger i form af virk.dk. Der er dog ikke tvivl om, at ob-ligatorisk digitalisering vil være en udfordring for en række mindre virk-somheder, hvorfor der skal tages særlig hånd om denne målgruppe.Landbrug & Fødevarer bakker generelt op omkring digital kommunikati-on mellem virksomhederne og det offentlige. Det er vigtigt for erhvervetat have en effektiv og funktionel kommunikation med det offentlige. Forat opnå dette kræves en tilstrækkelig support inden for de digitale løsnin-ger samtidig med, at disse er af en kvalitet, som forinden er gennemprø-vet og renset for diverse grove børnesygdomme.XBRL Danmark støtter til fulde intentionerne om at digitalisere al kom-munikation mellem erhvervsliv og offentlige myndigheder, der er detformål, organisationen arbejder for. XBRL Danmark er derfor særdelespositive overfor lovforslaget, og angiver, at erfaringer med digitale indbe-retninger i udlandet viser, at professionelle regnskabsbrugere foretrækkerdigitale regnskaber frem for de papirbaserede regnskaber. Ud fra en sam-fundsmæssig betragtning er det utvivlsomt den rigtige vej frem for Dan-mark. Der er store muligheder for besparelser i forhold til de nuværendeprocedurer.

Kommentar

Mange virksomheder benytter allerede i dag en række af de digitale løs-ninger, som myndighederne stiller til rådighed. Ved en obligatorisk digi-talisering af de udvalgte indberetningsløsninger effektiviseres sagsgan-

gene mellem virksomhederne og det offentlige yderligere. Kun ved at gø-re kommunikationen obligatorisk digital indfries det fulde effektivise-ringspotentiale.Myndighedernes informationskampagner og support i forbindelse medovergangen til obligatorisk digital indberetning vil lette virksomhedernesovergang til digital kommunikation. Hertil kommer, at der vil være taleom digitale løsninger, som allerede vil være kendt og brugt af mangevirksomheder på det tidspunkt, hvor ordningen gør det obligatorisk atkommunikere digitalt. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-get, vil de relevante bekendtgørelser først blive udstedt, når det er hen-sigtsmæssigt, og den fornødne teknologi er til stede. Bekendtgørelsernevil blive udstedt i god tid før, det bliver obligatorisk at kommunikere digi-talt. For særlige forhold vedrørende digitale regnskaber, se afsnit 3.9.I en overgangsfase kan der forventes at være visse omstillingsomkostnin-ger, hvorefter virksomhederne kan drage fordel af nemmere indberetningog samspil med det offentlige i øvrigt. Der henvises generelt til bemærk-ningerne i lovforslaget om de økonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervslivet.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Informationsindsats når ordningerne bliver obligatorisk digitale3.2. Overgangsperiode3.3. Hensyn til de mindre it-parate brugere3.4. Efterfølgende udmøntning og implementering3.5. Håndtering af fortrolige oplysninger3.6. Hvem bærer risikoen for, at en meddelelse ikke er kommet frem3.7. Dokumentation fra myndighed uden underskrift3.8. Ændrede krav til virksomhederne3.9. Særlige forhold vedrørende digitale regnskaber for virksomhederomfattet af årsregnskabsloven3.9.1. Interessenternes overordnede bemærkninger3.9.2. Hvornår skal det være obligatorisk for virksomheder i regn-skabsklasse B (små virksomheder) at indberette årsrapport digitalt?3.9.3. Behov for ordninger, som har til formål at lette overgangen tildigitale regnskaber3.9.4. Revisors ansvar, forhold vedrørende revisionspåtegningen3.9.5. Forsinkelser som følge af IT-nedbrud eller lignende3.9.6. Kommunikation og vejledninger

3.1 Informationsindsats når ordningerne bliver obligatorisk digitale

Dansk Erhverv fremhæver, at de parter, der bliver berørt af omstillinger-ne ved overgang til obligatorisk digital indberetning, skal kunne få godog brugbar vejledning og information både før, under og efter implemen-teringen. Dette gør sig i særlig høj grad gældende for de mange små og

mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv. Der er desuden behov forudsendelse af både teknisk og pædagogisk brugervejledning til de virk-somheder, konsulentfirmaer, softwareleverandører m.fl., der skal indretteegne systemer til de nye krav, i god tid inden disse træder i kraft.Håndværksrådet anbefaler, at der etableres en fast hotline funktion, derkan hjælpe virksomhederne med eventuelle problemer. Der skal ske enmålrettet orientering af virksomhederne af flere omgange både direkte oggennem information i brancheblade, aviser mv. IBIZ-centeret bør anven-des til markedsføring og opkvalificering af virksomhederne på dette om-råde.

Kommentar

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil de an-svarlige myndigheder iværksætte målrettede og rettidige informations-kampagner for at orientere de berørte grupper af virksomheder om kra-vet om digital indberetning.Derudover vil der fra centralt hold blive informeret om baggrunden forlovforslaget samt konsekvenserne for virksomhederne. Dette vil ske i regiaf domænebestyrelsen for erhvervsområdet, der skal sikre en koordineretdigitaliseringsindsats mellem virksomhederne og det offentlige frem mod2012. I dette arbejde vil erhvervsorganisationer blive inddraget.Derudover vil der i regi af domænebestyrelsen for erhvervsområdet blivegennemført aktiviteter målrettet de mindre it-parate virksomheders over-gang til obligatorisk digitalisering. Der er til dette arbejde afsat 5 mio.kr., der forventes anvendt til øget telefonsupport og oprettelsen af et ud-rykningsteam, der kan hjælpe dem, der er mindre it-parate.

3.2 Overgangsperiode

Dansk Erhverv lægger vægt på, at der er en fornuftig overgangsperiode,hvor brugerne kan omstille sig til obligatorisk digitalisering. Det er derforpositivt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har været lydhøre over forindsigelserne i forhold til dato-fastsætning for den obligatoriske digitaleindberetning af årsregnskaber. Det er særligt vigtigt for de små og mel-lemstore virksomheder, at der er en passende tid til omstillingen, og lige-ledes særligt når der er tale om vigtige indberetninger, som berører enstor del af dansk erhvervsliv. Det er afgørende, at Erhvervs- og Selskabs-styrelsen sikrer, at de lovmæssige rammer, systemer og vejledninger lig-ger klar så hurtigt som muligt for, at parterne har en rimelig mulighed forat kunne omstille sig.DI angiver vigtigheden af, at virksomhederne har tid til at indrette deresit-systemer, ligesom det er vigtigt, at de digitale løsninger er velfunge-rende og gennemtestede. DI kan således tilslutte sig den strategi, der ervalgt omkring miljøbeskyttelseslovens § 33, hvor systemet er sat i driftpr. 1. september 2010, men først gøres obligatorisk, når det vurderes, atsystemet er tilstrækkeligt modent. Tilsvarende strategi ses foreslået om-

kring de digitale årsregnskaber, hvilket DI kan tilslutte sig. DI er ikkenødvendigvis enig i, at overgangsfasen, bør være så kort som mulig, menat dette må bero på de konkrete forhold. Overgangsfasen kan således gø-res kortere på områder, hvor der er tale om ansøgninger m.m., mens ind-beretninger, der kræver systemændringer, vil kræve en længere over-gangsfase.Landbrug og Fødevarer fremhæver, at de er glade for, at det bliver muligtat fastsætte regler om, at visse grupper af jordbrugsvirksomheder ikkeskal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital ansøgning og indbe-retning. Der er i dag stadig en relativt stor restgruppe, som indsender heleeller dele af deres ansøgning på papir (herunder omfattende kortmateria-le), og det er vigtigt at sikre at denne restgruppe ikke kommer i klemme.Desuden foreslås det bl.a. i forhold til landbrugsstøtteloven (lovforslaget§ 10), at der etableres en overgangsordning på 2-3 år, der omfatter alleansøgere, der ikke har indsendt en fuldt elektronisk ansøgning i 2011.Landbrug og Fødevarer anfører, at de risici, der er forbundet med iværk-sættelse af et nyt IT-system i 2012 (CAP-systemet) sammen med intro-duktionen af brugen af NemID understreger vigtigheden af, at der etable-res overgangsordninger. Samtidig anbefales det, at der i alle digitale løs-ninger, som kan have økonomiske konsekvenser for den enkelte virk-somhed, skal indsættes overgangsperiode.Bryggeriforeningen påpeger, at virksomhederne må sikres en passendelang overgangsordning, så de får mulighed for at indføre eller tilpasseegne elektroniske systemer til den nye digitale løsning i god tid indenovergangen.Foreningen Registrerede Revisorer og Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer er betænkelige ved skæringsdatoen for overgangen til obligato-risk digital indberetning af årsrapporter for de virksomheder, som er om-fattet af regnskabsklasse B. Denne betænkelighed uddybes og kommente-res under afsnit 3.9

Kommentar

For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringenvalgt at indføre obligatorisk digital kommunikation for virksomheder ogdet offentlige gradvist på udvalgte områder i takt med, at de tekniske for-udsætninger kommer på plads.Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentli-ge er således allerede tidligere vedtaget indført på en række områder, fxpå sygedagpengeområdet, på skatteområdet m.fl.De ordninger, der er omfattet af dette lovforslag er udvalgt på baggrundaf, at de har relativ høj digitaliseringsgrad i dag eller bygger på kendt ogafprøvet teknologi, når hjemlen udnyttes.

For Fællesskemaet, som benyttes af FødevareErhverv, Plantedirektoratetog Naturstyrelsen, er der tale om, at 90 pct. af alle ansøgninger og ind-beretninger i 2010 blev indgivet elektronisk.FødevareErhverv har gennemført en fuld digitalisering af markindteg-ninger på markkort, som er indsendt på papir, ved at kopiere ansøgernesindtegnede marker fra papir til det elektroniske system. Dette betyder, atansøgerne i 2011, såfremt markerne er identiske med sidste års, blot kankopiere deres markindtegninger fra sidste års ansøgning til årets ansøg-ning, hvilket gør systemet endnu enklere at anvende. De eventuelle be-gyndervanskeligheder med indtegning af marker digitalt, der måtte haveværet, vurderes at være elimineret. Da der er mange fordele forbundetmed en fuld digital indsendelse for ansøgeren, forventes andelen af elek-tronisk indsendte markkort derfor med dette tiltag yderligere forøget i2011.De pågældende myndigheder kan desuden fastsætte overgangsordningerfor overgangen fra papirbaseret til digital indberetning, og undtage envirksomhed fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder talerfor dette.I bemærkningerne til høringsversionen af lovforslaget vedrørende skæ-ringsdatoen for overgangen til obligatorisk digital indberetning af års-rapporter for virksomheder i regnskabsklasse B (små virksomheder) hen-vises der til afsnit 3.9.2. Hvornår skal det være obligatorisk for virksom-heder i regnskabsklasse B (små virksomheder) at indberette årsrapportdigitalt?

3.3 Hensyn til de mindre it-parate brugere

Advokatrådet har noteret sig, at der afsættes midler til en informations-kampagne over for de erhvervsdrivende og foreslår, at det overvejes atøremærke en del af informationsindsatsen til opfølgning over for er-hvervsdrivende, der ikke i første omgang overholder de nye regler.Dansk Erhverv finder det positivt, at der er blevet afsat midler til formid-lingsprocessen, om end det fremstår således, at de afsatte 5 mio. kr. ude-lukkende er afsat til at lette overgangen for demindre it-parate virksom-heder.Det fremgår ydermere ikke helt klart af lovudkastet, hvorledesdisse afsatte midler skal fordeles og til hvilke aktiviteter.Dansk Skovforening mener, at de meget små skovejendomme, der ikke idag råder over de tekniske it-løsninger, bør undtages generelt fra kravetom digital kommunikation eller alternativt omfattes af puljen på 5 mio.kr. for de mindre it-parate virksomheder.Håndværksrådet anfører, at der skal tages særlig hånd om den gruppe, derhverken har de teknologiske eller kompetencemæssige forudsætninger forat indberette digitalt om end, at denne gruppe efter egne undersøgelserikke er særligt stor.

Kommentar

I lovforslaget og bemærkningerne hertil er der taget højde for, at over-gangen til digital indberetning kan være forbundet med særlige udfor-dringer for visse grupper af virksomheder i en overgangsperiode. Detfremgår af lovforslaget, at de pågældende myndigheder kan undtagevirksomheder fra kravet om digital indberetning, når ganske særlige om-stændigheder taler herfor, i en overgangsperiode. Dette kan på nogleområder komme på tale for erhvervsdrivende i små virksomheder, somikke er IT-parate i dag.De ansvarlige myndigheder vil løbende iværksætte målrettede og rettidi-ge informationskampagner til de virksomheder, der omfattes af kravet omdigital indberetning, hvor løsningerne er klar til det.Derudover vil der i regi af domænebestyrelsen for erhvervsområdet blivegennemført aktiviteter, der skal lette de mindre it-parate virksomhedersovergang til obligatorisk digitalisering. Domænebestyrelsen for er-hvervsområdet har netop til formål at sikre en koordineret digitalise-ringsindsats på erhvervsområdet. I dette arbejde vil erhvervsorganisatio-ner blive inddraget via interessentgruppen for domænebestyrelsen. Derer til dette arbejde afsat 5 mio. kr. ved aktstykke nr. 121 af 29. april 2010,der forventes anvendt til øget telefonsupport og oprettelsen af et udryk-ningsteam, der kan hjælpe dem, der er mindre it-parate.Afhængigt af den enkelte ordning og dennes løsning vil der blive taget enrække andre tiltag, der skal afhjælpe overgangen til digital kommunikati-on, ligesom en række organisationer er fremkommet med tilbud om atbistå med udbredelsen af information, hvad der hilses meget velkomment.Da størsteparten (ca. 90 %) af ansøgningerne om tilskud til skovrejsningallerede indsendes digitalt, vil der være tale om en mindre gruppe af sko-vejere, der får behov for en undtagelse fra kravet om digital kommunika-tion eller evt. hjælp via puljen til lettelse af de mindre it-stærke virksom-heders digitale udfordringer. Kommunikation i forbindelse med ansøg-ning og indberetning af skovtilskud forventes gjort obligatorisk digital itakt med udvikling af it-systemer, modtagernes it-parathed m.v. Dog vilkommunikation i forbindelse med indberetning via Fællesskemaet bliveunderlagt samme krav, som fastsættes af FødevareErhverv. Indberetnin-ger til Fællesskemaet foregår allerede i vidt omfang digitalt, og der vilblive mulighed for overgangsordninger og dispensation. Det vil for deenkelte tilskudsordninger vedrørende skov blive vurderet, i hvilket om-fang de er egnede til obligatorisk digital kommunikation. Det gælderf.eks. for aftaler om tilskud som følge af Natura 2000 forpligtelser.

3.4 Efterfølgende udmøntning og implementering

Bryggeriforeningen fremhæver vigtigheden af, at den enkelte digitaleløsning bliver udformet i et tæt samarbejde med de virksomheder, derefterfølgende pålægges at bruge den digitale løsning. Den digitale løsning

må udvikles i et tæt samarbejde, så forventninger kan afstemmes, og dendigitale løsning må testes grundigt, inden den ”går i luften”.Dansk Erhverv opfordrer til, at store digitaliseringstiltag evalueres grun-digt, således at utilsigtede effekter kan tilpasses og rettes til. Dansk Er-hverv er positive over for, at det fremgår af lovudkastet, at der skal ske enevaluering i 2015 og deltager gerne heri.Håndværksrådet foreslår en række initiativer, som vil være med til at sik-re, at den tvungne digitalisering får det bedst mulige forløb. Indførelse afkrav om anvendelse af digitale indberetninger skal ske på gennemprøvedeløsninger med demonstreret positiv effekt for virksomhederne. Der børopstilles et krav om, hvor stor en andel af målgruppevirksomhederne derfrivilligt skal have valgt den digitale løsning. Der skal ske en tæt inddra-gelse af organisationerne i processen.Landbrug & Fødevarer anfører, at brugerinddragelse er nødvendig for, atsystemerne tilpasses virksomhedernes forretningsgange, således at detikke vil opleves som en øget administrativ byrde. Det er også vigtigt, atsikre en brugervenlighed af systemerne, herunder at brugergrænseflader-ne for de forskellige indberetninger er ensartede, således at virksomhe-derne ikke skal oplæres i mange forskelligartede systemer og måder atindrapportere på. Landbrug & Fødevarer finder det desuden helt centralt,at systemerne er driftssikre. Endelig anbefales det, at der generelt indsæt-tes et afsnit i en bestemmelse i de efterfølgende bekendtgørelser, sompålægger myndigheden en pligt til at reagere på en kommunikation viapapirform.

Kommentar

De digitale løsninger er vurderet til at være tilstrækkeligt velfungerendeallerede nu eller på tidspunktet for overgangen til obligatorisk digitalindberetning. Myndighederne er meget opmærksomme på, at den enkeltedigitale løsning udvikles i et tæt samarbejde med brugerne, så forvent-ninger kan afstemmes, den digitale løsning testes, og brugeren blive mestmulig selvhjulpen til gavn for alle parter.Det er et fokuspunkt for myndighederne, at brugergrænsefladerne for deforskellige indberetninger er ensartede.Fxangående § 10-tilladelserefter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. vil sådanne blive etab-leret som en integreret del af øvrige digitale ansøgningssystem for § 11-,§ 12- og § 16-godkendelser. Da godkendelsesdelen har været i drift siden2007, skønnes der ikke at være behov for egentlige indkøringsperioderfor disse betydeligt mindre omfattende § 10-tilladelser. Der vil imidlertidinden idriftsættelsen være sket en tilfredsstillende aftestning af systemetsfunktionaliteter i samarbejde med Videnscenter for Landbrug, og ansøg-ningerne om § 10-tilladelser vil ikke blive gjort obligatoriske, før det di-gitale system er aftestet tilfredsstillende.

Vedrørende anbefalingen om indsættelse af afsnit i en bestemmelse i deefterfølgende bekendtgørelser, som pålægger myndigheden en pligt til atreagere på kommunikation via papirform, bemærkes det, at en vejled-ningspligt allerede følger af de forvaltningsretlige regler. Det vil derforikke være nødvendigt at indsætte bestemmelser i bekendtgørelserne, sompålægger myndighederne pligt til at reagere på kommunikation via papir-form.

3.5 Håndtering af fortrolige oplysninger

Landbrug & Fødevarer anfører, at der i forbindelse med ansøgning ommiljøgodkendelse i flere tilfælde kan indgå oplysninger i ansøgningsma-terialet, der indeholder forretningshemmeligheder. De systemer, der ud-vikles skal sikre den nødvendige håndtering af fortrolige oplysninger,herunder behørig sikkerhed for at oplysningerne ikke videregives ellerspredes til uvedkommende.

Kommentar

Myndighederne har det forvaltningsmæssige ansvar for de digitale løs-ninger, herunder hvordan oplysningerne bliver behandlet. Myndigheder-ne vil naturligvis leve op til de fornødne tekniske og organisatoriske sik-kerhedsforanstaltninger, herunder de nødvendige fortrolighedskrav.

3.6 Hvem bærer risikoen for, at en digital meddelelse ikke når frem

Dansk Energi har rejst spørgsmålet, hvem der bærer risikoen for, at enmeddelelse, som er sendt digitalt, ikke når frem til modtageren, og haranført, at spørgsmålet bør omtales i bemærkningerne til lovforslaget.Fødevarer & Landbrug vil have vished for, at fortolkningen af, hvornåren meddelelse anset for at være kommet frem, er i overensstemmelse medaftaleretlig litteratur. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der i den for-bindelse sendes en kvittering for modtagelsen, når meddelelsen er kom-met frem hos den enkelte myndighed.

Kommentar

Hvis en digital meddelelse, som er afsendt, ikke kommer frem til adressa-ten for meddelelsen, må dette alt andet lige vurderes efter de samme ret-lige principper, som hvis en meddelelse, der er sendt med almindeligpost, ikke kommer frem til adressaten for meddelelsen.Der er udbredt praksis for, at digitale løsninger generer kvitteringsskri-velse ved modtagelse af meddelelser m.v. Dette søges i videst muligt om-fang implementeret i de tekniske løsninger.

3.7 Dokumenter fra en offentlig myndighed uden underskrift

Advokatrådet har noteret sig, at der i forslagene er grundlag for, at der ibekendtgørelse kan stilles krav om anvendelse af digital signatur el. lign.Advokatsamfundet kan tilslutte sig, at den obligatoriske digitale kommu-nikation skal ske på en måde, hvor afsender og modtagers identitet samtmeddelelsernes indhold sikres.

DI påpeger, at dokumenter fra offentlige myndigheder uden personligunderskrift bør forsynes med oplysning om, hvem der kan kontaktes forspørgsmål mv., så det undgås, at det bliver unødigt besværligt at rettehenvendelse til pågældende myndighed. DI er bekendt med, at når det påskatteområdet ikke fremgår, hvem der kan kontaktes om modtagne do-kumenter uden underskrift, resulterer det i et unødigt pres på SKAT’stelefonbetjening.Landbrug & Fødevarer ser ikke positivt på kravet om at fravige udgangs-punktet om personlig underskrift i myndighedernes kommunikation, mener enige i ombudsmandens betragtninger i forhold til retssikkerhedsmæs-sige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn. Med indførelsen af obliga-torisk digitalisering må det klare udgangspunkt være, at forvaltningenskal iagttage ovenstående hensyn, hvilket også burde være muligt at løse.

Kommentar

Myndighederne kan på en række områder allerede i dag udsende masse-vis af standardbreve uden underskrift, dvs. alene med angivelse af myn-digheden som afsender. Det drejer sig om standardbreve i form af almin-delige kvitteringer, rykkerbreve og lignende. Desuden sendes maskinelleafgørelser, dvs. afgørelser, hvor en sagsbehandler ikke har været invol-veret i afgørelsen, men hvor afgørelsen er truffet af et digitalt databe-handlingssystem på grundlag af nogle faste og entydige kriterier, ligele-des alene med angivelse af myndigheden som afsender. Som eksempelherpå kan nævnes en afgørelse om opkrævning af en lovhjemlet ekspedi-tionsafgift ved for sen indberetning af visse oplysninger til en myndighed.Det indgår derfor i lovforslaget, at der indføres hjemmel til at udstedevisse dokumenter uden underskrift på de områder, som er omfattet aflovforslaget, da det ikke vil være formålstjenligt at forsyne dokumenter afden karakter med navne på bestemte medarbejdere hos myndigheden. Istedet vil der i sådanne dokumenter blive givet oplysning om direkte tele-fonnumre til kundecentre, særlige e-mail adresser eller lignende, hvorvirksomheden ved at oplyse sit cpr-nummer eller sagens journalnummerkan få besvaret sine spørgsmål.Særligt for så vidt angår SKAT, har SKAT oplyst, at SKAT er organiseretsåledes, at alle sagsbehandlere i et kundecenter inden for det pågældendeområde vil være i stand til at besvare telefoniske henvendelser fra borge-re og virksomheder, når borgeren eller virksomheden angiver sin identi-tet. Kræver det specielle faglige forudsætninger for at besvare henvendel-sen, vil sagsbehandleren kunne videreformidle kontakt til rette vedkom-mende i SKAT.

3.8 Ændrede krav til virksomhederne

Bryggeriforeningen anfører, at der ikke må indføres nye eller mere detal-jerede oplysningskrav med lovforslaget.

Dansk Ledningsejerforum har ikke haft konkrete bemærkninger til selvelovforslagets tekst, men har generelt anført, at ændringen ikke bør føre tiløgede krav om anvendelse af digital signatur eller NemID.Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til ændringen af Miljøbe-skyttelsesloven, at der er flere digitaliseringsinitiativer i gang på miljø-området bl.a. indenfor grønne regnskaber og affald. Det er helt centralt, atder udarbejdes en samlet datamodel, der kan sikre, at dobbeltrapporteringundgås, således at den effektiviseringsgevinst, det kan hentes ved digitalindberetning og kommunikation med det offentlige også tilfalder virk-somhederne. Digital kommunikation og anvendelse af husdyrgodkendel-se.dk må ikke betyde øgede administrative byrder for erhvervet. Særligt iforhold til tilladelse efter lovens § 10 skal det sikres, at en digital løsningikke vil medføre krav om øgede oplysninger.

Kommentar

Forslaget indfører ikke i sig selv en ændring i den måde, hvorpå de en-kelte ordninger administreres i dag. Forslaget vedrører alene digitalkommunikation, og lovforslaget indfører alene hjemmel til at fastsætteregler om digital kommunikation. Med dette lovforslag indføres der ikkenye oplysningskrav eller mere detaljerede oplysningskrav end den gæl-dende lovgivning kræver.Miljøministeriet vil tilstræbe, at der sker en størst mulig koordinationmellem de forskellige digitale ansøgnings- og indberetningssystemer,bl.a. for at sikre, at dobbeltrapportering undgås. Det indgår i den forbin-delse i overvejelserne at integrere øvrige anmeldelser og ansøgninger omtilladelse og godkendelse efter miljøbekyttelseslovens kap. 3, 4 og 6.

3.9 Særlige forhold vedrørende digitale regnskaber for virksomheder

omfattet af årsregnskabsloven

3.9.1 Interessenternes overordnede bemærkninger

En række interessenter, herunder bl.a. Dansk Erhverv, DI, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer (FSR), Foreningen Registrerede Revisorer(FRR) og XBRL Danmark har udtalt sig specifikt om forslaget vedrøren-de digitale regnskaber. Interessenterne er generelt positive over for atpålægge virksomheder, som har pligt til at indsende årsrapport til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen efter årsregnskabsloven, at indberette års-rapporten digitalt.Dansk Erhverv, FRR og FSR fremhæver, at digital indberetning af års-rapporter på sigt kan give store fordele for regnskabslæsere, som ønskeradgang til data fra regnskaber på tværs af selskaber og brancher m.v.FRR peger her på de store videreudviklingsmuligheder, der åbnes ved, atregnskabsdata mv. foreligger i en struktureret, computerlæsbar form.Dansk Erhverv påpeger dog, at forslaget indebærer investeringer for denenkelte virksomhed, som ikke på kort sigt modsvares af besparelser i tids-

forbrug i forbindelse med indberetning af årsrapporter. Lignende syns-punkter fremsættes af FRR og FSR.Samtidig påpeger Dansk Erhverv, FRR og FSR imidlertid, at der vil kun-ne opnås store fordele for virksomhederne, hvis det sikres, at virksomhe-derne kan samle deres indberetninger således, at de én gang årligt skalindberette oplysninger til SKAT, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samtDanmarks Statistik ét sted. DI har endvidere anført, at DI har noteret sig,at der arbejdes på en integreret indberetningsløsning, der omfatter indbe-retninger af regnskabsdata til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, DanmarksStatistik og SKAT.En række høringsparter, bl.a. Finansrådet, peger på en række tekniskeforhold vedrørende de digitale systemer til indberetning af årsrapporter.

Kommentar

Det er meget positivt, at nøgleinteressenterne på regnskabsområdet bak-ker op om forslaget om at gøre det obligatorisk for virksomheder, som eromfattet af årsregnskabsloven, at indberette deres årsrapporter digitalttil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Vedrørende forslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan derhenvises til afsnit 9 og det sammenfattende skema i afsnit 14 i de almin-delige bemærkninger. Heraf fremgår det, at Center for Kvalitet i Er-hvervsreguleringen (CKR) grundlæggende vurderer, at øget digitalise-ring og hermed mulighed for datagenbrug reducerer virksomhedernesadministrative byrder på sigt i både tid og penge og hjælper virksomhe-derne med at følge med den digitale udvikling. Samlet giver det en væ-sentlig konkurrencefordel. CKR vurderer, at der i en overgangsfase måforventes at være visse omstillingsomkostninger for virksomhederne,hvorefter virksomhederne kan drage fordel af nemmere indberetning ogsamspil med det offentlige i øvrigt. Disse bemærkninger gælder for lov-forslaget som helhed og dermed også for digitale regnskaber.REGNSKAB BASIS og REGNSKAB SPECIAL er p.t. udviklet til indberet-ning af årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som omtalt i be-mærkningerne til lovforslaget. Disse løsninger blev frigivet i december2010 og kan allerede nu anvendes frivilligt til indberetning af årsrappor-ter.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Danmarks Statistik og SKAT arbejder påat videreudvikleREGNSKAB BASIS og REGNSKAB SPECIAL således, atdet bliver muligt for virksomhederne at indberette regnskabsdata til dissetre myndigheder via de nævnte indberetningsløsninger. Myndighedernehar fokus på denne opgave, så virksomhederne kan drage fordel af deeffektiviseringsgevinster, som en integreret indberetningsløsning vil med-føre.

Høringssvarene vedrører endvidere en række konkrete emner, som omta-les under pkt. 3.9.2-3.9.6. Desuden er flere høringsparter fremkommetmed tekniske kommentarer til regnskabsindberetningssystemerne og ud-træk heraf med henblik på bearbejdning af regnskabsdata. Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen vil drøfte disse synspunkter med nøgleinteressenter påregnskabsområdet i forbindelse med den videre udvikling af de digitaleregnskabssystemer.Særligt for så vidt angår Finansrådets høringssvar bemærkes, at finan-sielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, som er underlagt regn-skabsregler efter den finansielle lovgivning, ikke er omfattet af årsregn-skabsloven og derfor ikke er omfattet af de foreslåede regler om digitalindberetning af årsrapporter.

3.9.2 Hvornår skal det være obligatorisk for virksomheder i regn-

skabsklasse B (små virksomheder) at indberette årsrapport digitalt

DI og Dansk Erhverv påpeger, at virksomhederne skal have tilstrækkeligtid til at indrette sig på, at det bliver obligatorisk at indberette årsrapporterdigitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse høringsparter finder, atdette synes tilgodeset i den implementeringsplan, der er skitseret i lovbe-mærkningerne til § 1.Andre høringsparter, herunder Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), har derimod udtryktbetænkelighed ved skæringsdatoen for overgangen til obligatorisk digitalindberetning af årsrapporter for de virksomheder, som er omfattet afregnskabsklasse B (små virksomheder).FSR foreslår, at skæringsdatoen for overgang til obligatorisk digital ind-beretning for virksomheder i regnskabsklasse B udskydes en måned, så-ledes at digital indberetning gøres obligatorisk for virksomheder i regn-skabsklasse B med balancedato 31. januar 2012.

Kommentar

I bemærkningerne til høringsversionen af lovforslaget er skæringsdatoenfor overgangen til obligatorisk digital indberetning af årsrapporter forvirksomheder i regnskabsklasse B fastsat til årsrapporter, som har ba-lancedato 31. december 2011.De første årsrapporter, som efter forslaget skal indberettes digitalt, ersåledes årsrapporter for kalenderåret 2011, der har indberetningsfristden 31. maj 2012. Dette vil være tilfældet for en stor del af virksomhe-derne, da mange virksomheder har valgt at have kalenderåret som regn-skabsår.Da flere høringsparter imidlertid har udtrykt betænkelighed ved denneskæringsdato, vurderes det at være hensigtsmæssigt at udskyde skærings-datoen en måned som foreslået af Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer (FSR). Bemærkningerne til lovforslaget er derfor ændret således, at

skæringsdatoen for overgang til obligatorisk digital indberetning forvirksomheder i regnskabsklasse B fastsættes til årsrapporter, som harbalancedato 31. januar 2012. Dvs. årsrapporter, som har indberetnings-frist den 31. juni 2012.Derved opnås en smidigere overgang til obligatorisk digital indberetningikke mindst for virksomhederne og deres rådgivere (herunder revisorer-ne), idet en stor del af virksomhederne som nævnt har valgt kalenderåretsom regnskabsår. De vil derfor først skulle indberette årsrapporter digi-talt for kalenderåret 2012 med indberetningsfrist 31. maj 2013. Detteindebærer samtidig, at første gang, det bliver obligatorisk at indberetteårsrapporten digitalt, vil et væsentligt mindre antal virksomheder væreomfattet heraf, således at der i endnu højere grad bliver tale om en grad-vis udrulning af ordningen.

3.9.3 Behov for ordninger, som har til formål at lette overgangen til

digitale regnskaber

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) og Foreningen Registre-rede Revisorer (FRR) peger på, at en række virksomheder omfattet afregnskabsklasse B (små virksomheder) ved udarbejdelsen af deres års-rapport anvender visse af reglerne i regnskabsklasse C, som ikke kan ind-berettes via REGNSKAB BASIS. Det kan f.eks. dreje sig om en penge-strømsopgørelse, som medtages i årsrapporten for at øge informations-værdien. Disse virksomheder vil derfor skulle anvende det mere avance-rede system REGNSKAB SPECIAL eller alternativt vælge en mindreinformativ regnskabspraksis med deraf følgende informationstab forregnskabslæserne.FRR og FSR påpeger, at en ændring af regnskabspraksis på dette grund-lag ikke umiddelbart er forenelig med de gældende betingelser for at æn-dre regnskabspraksis i årsregnskabslovens § 13.FRR foreslår, at det omtales i lovbemærkningerne, at det vil være tilladtfor disse virksomheder at ændre regnskabspraksis til regler fra regn-skabsklasse B alene under henvisning til, at de ønsker at anvendeREGNSKAB BASIS ved overgangen til indberetning af digitale regnska-ber. Dette skal dog kun være muligt, hvis årsregnskabet stadig giver etretvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestem-melser.FSR peger på, at det - for at lette overgangen til digitale regnskaber – børovervejes i en overgangsperiode at muliggøre og tillade indtastning afsådanne yderligere oplysninger (f.eks. en pengestrømsopgørelse) viaclob-opmærkning, forudsat at denne løsning fastholdes.FRR bemærker mht. clob-opmærkning, at REGNSKAB BASIS sam-opmærker (clob-opmærker) en række informationer, som ellers er og skalbruges som individuelle oplysninger. Ifølge FRR er dette uhensigtsmæs-

sigt for den videre digitale brug af oplysningerne i årsrapporten. Andrehøringsparter har fremsat tilsvarende synspunkter.

Kommentar

Efter lovforslaget er der hjemmel til at fastsætte overgangsordninger iden bekendtgørelse, der skal udstedes i medfør af lovforslaget, med hen-blik på at lette og smidiggøre overgangen til obligatorisk digital indbe-retning af årsrapporter.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil inddrage nøgleinteressenter på regn-skabsområdet med henblik på en nærmere afklaring af, hvilke over-gangsordninger der vil være behov for, og hvordan disse mest hensigts-mæssigt kan gennemføres.FRR og FSR har anført, at en række virksomheder omfattet af regnskabs-klasse B (små virksomheder), som ved udarbejdelsen af deres årsrapportanvender visse af reglerne i regnskabsklasse C, ikke vil kunne anvendeREGNSKAB BASIS, men vil kunne blive nødt til at anvende det mereavancerede system REGNSKAB SPECIAL. Organisationerne oplyser dogikke, hvor mange virksomheder det vil dreje sig om, og angiver ikke ud-tømmende, hvilke typer af regnskabsdata der i givet fald måtte være taleom. Der er således behov for at få belyst disse spørgsmål nærmere. Dettevil ske i forbindelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens dialog med nøg-leinteressenterne som nævnt ovenfor.I lovbemærkningerne er det anført, at virksomhederne i en overgangspe-riode kan anvende såkaldt clob-opmærkning. Det vil sige, at data, f.eks.den fulde note, inddateres samlet i ét felt, i stedet for at de enkelte note-oplysninger udspecificeres i hver sit felt.Flere høringsparter har imidlertid påpeget en ulempe ved clob-opmærkning, idet clob-opmærkning begrænser den videre digitale brugaf oplysningerne i årsrapporten, som på sigt skal kunne anvendes - navn-lig af regnskabsanalytikere - til at foretage computerbaserede udtræk afregnskabsdata.Da clob-opmærkning imidlertid vurderes at lette og smidiggøre overgan-gen til digitale regnskaber, ikke mindst for det store antal af små virk-somheder i regnskabsklasse B, fastholdes det i lovbemærkningerne, atclob-opmærkning skal være tilladt.I bemærkningerne til høringsversionen af lovforslaget er det anført, atclob-opmærkning er tilladt i en overgangsperiode på et år. Dette er i denendelige version af lovforslaget ændret således, at tidsbegrænsningen pået år er slettet, idet ordningen med clob-opmærkning vil blive optaget tilrevision, når der er indhøstet erfaringer med brugen heraf. Derved opnåsstørre fleksibilitet i forhold til at vurdere erfaringerne ved clob-

opmærkning. Nøgleinteressenter på regnskabsområdet vil blive inddragetheri.

3.9.4 Revisors ansvar samt forhold vedrørende revisionspåtegningen

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer efterlyser en præcisering afrevisors ansvar i relation til såvel de indrapporterede regnskabsdata, somhvis revisor indsender dataene på vegne af sine kunder. Endvidere pegerFSR på nogle spørgsmål i forbindelse med revisionspåtegning på årsrap-porter, som indberettes digitalt.

Kommentar

Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslaget, følger det af degældende regler i årsregnskabslovens kapitel 2, at virksomhedens ledelseer ansvarlig for aflæggelsen af årsrapporten og skal underskrive denne.Ledelsen er endvidere ansvarlig for, at årsrapporten indsendes til Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de fastsatte frister, uanset om le-delsen har anmodet en rådgiver, f.eks. revisor, om at indberette årsrap-porten. Disse regler gælder uanset, om årsrapporten indsendes på papireller indberettes digitalt.I den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af dette lovforslag, vildet blive præciseret, hvordan revisor påtegner årsrapporter, der indbe-rettes digitalt, og revisors ansvar i forbindelse hermed. Desuden vil derblive fastsat regler om rådgivers, eksempelvis revisors, ansvar i forbin-delse med indberetning af den digitale årsrapport til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen i de tilfælde, hvor virksomheden har anmodet en rådgiverom at indberette årsrapporten til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på virk-somhedens vegne.Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i samarbejde med nøgleinteressen-ter på området.

3.9.5 Forsinkelser som følge af IT-nedbrud eller lignende

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) foreslår, at en rækkeforhold i forbindelse med IT-nedbrud præciseres i bemærkningerne tillovforslaget. FSR anfører bl.a., at det bør præciseres, om det også er pro-blemer hos den rapporterende virksomhed, der refereres til, eller aleneproblemer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens modtagesystemer.

Kommentar

Hvis der opstår IT-nedbrud hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såledesat det ikke er muligt at foretage digital indberetning til styrelsen, vil sty-relsen så vidt muligt oplyse om IT-nedbruddet, og hvordan virksomhe-derne skal forholde sig hertil, på styrelsens hjemmeside. Her vil der bl.a.blive oplyst om eventuel fristforlængelse, hvis systemnedbruddet sker tætpå en indsendelsesfrist.

Hvis der sker systemnedbrud hos virksomheden henholdsvis virksomhe-dens rådgiver (revisor), som skal indberette årsrapporten til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, er dette som udgangspunkt virksomhedens eget ansvar.Efter de gældende regler skal årsrapporten indsendes til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen uden ugrundet ophold, efter at årsrapporten er god-kendt af generalforsamlingen, dog senest 5 måneder efter regnskabsåretsudløb. Hvis 5-måneders fristen overskrides, sender Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen automatisk et brev til virksomhedens ledelse med påkravom indsendelse af årsrapporten. I brevet er der anført en yderligere fristpå 8 hverdage til at indsende årsrapporten. Hvis årsrapporten indsendesinden udløbet af 8-dages fristen, foretager styrelsen sig ikke yderligere.Hvis årsrapporten indsendes efter udløbet af 8-dages fristen, pålæggerstyrelsen medlemmerne af virksomhedens ledelse en lovbestemt afgift somfølge af fristoverskridelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan herefter,efter ansøgning, fritage et ledelsesmedlem for at betale afgiften, hvis derforeligger ganske særlige omstændigheder.Det forhold, at der f.eks. opstår systemnedbrud hos en virksomhed umid-delbart før 8-dages fristens udløb, kan efter Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens opfattelse ikke i sig selv føre til afgiftsfritagelse. Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsens afgørelser vedrørende pålæggelse af afgift kan indbrin-ges for Erhvervsankenævnet, og den endelige afgørelse hører under dom-stolene.

3.9.6 Kommunikation og vejledninger

En række høringsparter har fremhævet, at det er af afgørende betydningfor en succesfuld indførelse af obligatorisk digital indberetning af årsrap-porter, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver god og brugbar vejledningog information, både før, under og efter implementeringen.

Kommentar

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er helt opmærksom på behovet for rettidigkommunikation og vejledninger og vil yde sit bedste hertil. Styrelsen vilbenytte sig af de tilbud, som en række erhvervsorganisationer er frem-kommet med, om at bistå med udbredelsen af information vedrørendedigitale regnskaber til deres medlemmer.Det er endvidere tanken, at styrelsen vil inddrage repræsentanter forbrugerne af regnskabsindberetningssystemerne med henblik på at disku-tere relevante problemstillinger.

4. Oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v.

92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatrådet/Advokatsamfundet,AES, Affald Danmark, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akade-mikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolade-magere (AKBC), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljøklage-nævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet, Arki-

tektforbundet, Asfaltindustrien, Bager- og Konditormestre i Danmark,Banedanmark, BAT-Kartellet, BDO Kommunernes Revision, BegravelseDanmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Biologifor-bundet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Kaffe ogThe, Brancheforeningen for lim og fugemasser, Brancheforeningen SPT,Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Brancheudvalget for Frugtog Grønt, Brancheudvalget for Frø, Bryggeriforeningen, Byggesocietetet,Bygherreforeningen i Danmark, Børsmæglerforeningen, CAD - Central-foreningen af Autoreparatører i Danmark, Center for Arbejdsskadesikringi Grønland, Center for Kvalitet i Erhvervs Regulering, Center for Miljø,CEPOS – Center for politiske studier, CO-industri, Copenhagen BusinessSchool, Cowi, DAF - Danmarks Automobilforhandler Forening,DAKOFA, Danish Venture Capital and Private Equity Association,Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiske-riforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Frisørmesterfor-ening, Danmarks Handelsstandsforeninger, Danmarks Idrætsforbund,Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøun-dersøgelser DMU, Danmarks Motorunion, Danmarks Nationalbank,Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Optikerforening, Dan-marks private vandværker, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejse-bureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibskre-dit A/S, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,Danmarks Sportshandler-Forening, Danmarks Vindmølleforening, DanskAktionærforening, Dansk Akvakultur, Dansk Annoncørforening, DanskArbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Autoriseret Markeds-plads A/S, Dansk Botanisk Forening, Dansk byggeri, Dansk Byplanlabo-ratorium, Dansk Dagligvareleverandør Forening, Dansk Ejendomsmæg-lerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Ener-gi-Net, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-frugtavl, Dansk Fagpresse, Dansk Fjernvarme, Dansk Fødevare Forum,Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Inve-stor Relations Forening – DIRF, Dansk IT, Dansk IT-Sikkerhedsforum,Dansk Iværksætterforening, Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum, DanskJuletræsdyrkerforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kvæg, Dansk Kørelæ-rer-Union, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land-brugsrådgivning – Landscentret, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ma-nagement Råd, Dansk Marketing Forum, Dansk Metal, Dansk Miljøtek-nologi, Dansk Optikerforening, Dansk Ornitologisk Forening, DanskPantebrevsforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn,Dansk Postordre Handel, Dansk Skovforening, Dansk Slagtefjerkræ,Dansk Standard, Dansk Svineproduktion, Dansk Tandlægeforening,Dansk Tandplejerforening, Dansk Textil & Beklædning, Dansk TextilUnion, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik,Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vejforening, Danske Ad-vokater, Danske Andelsselskaber, Danske Anlægsgartnere, Danske Arki-tektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Bio-loger FaDB, Danske Blomsterhandlere, Danske ForsikringsfunktionærersLandsforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Havne, Danske Kloak-mestre, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører,

Danske Mediers Forum, Danske Mejeriers Fællesorganisation, DanskeMøbelhandlere, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureau-ers Brancheforening, Danske Slagtermestres Landsforening, Danske Svi-neproducenter, Danske Træindustrier, Danske Vognmænd, DANVA,Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Danske Skovdyrkerforenin-ger, De Danske Skytteforeninger, Den Almindelige Danske Lægefor-ening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, DenDanske Dyrlægeforening, Den Danske Finansanalytikerforening, DenDanske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, DenDanske Skatteborgerforening, Den Digitale Taskforce, Den KooperativeArbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Det danske fjerkræ-råd, Det Kooperative Fællesforbund, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakul-tet, Det Økologiske Fødevareråd, Det Økologiske Råd, Det ØkonomiskeRåd, DHI, DI, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, DSB, DSK - De Sam-virkende Købmænd, Dykkerfirmaernes brancheforening Danmark, Dyre-nes Beskyttelse, E-handelsfonden, Ejendomsforeningen Danmark, ElforDansk Eldistribution, Elsam, Emballageindustrien, Energi- og Oliefo-rum.dk, Energi og olieorganisationerne, EnergiE2, Energinet.dk, Energi-styrelsen, Eurofins, Farvandsvæsenet, FDB, FDM, FEHA, Finans ogLeasing, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, First North, Fiskeridirektoratet, Forbrugerom-budsmanden, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Forenede DanskeAntenneanlæg, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, For-eningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danmarks Lak- og Far-veindustri, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af DanskeHandelsmøller, Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), For-eningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Ral og Sand-sugere, Foreningen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af frednings-nævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af internerevisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af miljø-,plan- og naturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen afmiljøakkrediterede miljøcertifikatorer, Foreningen af Naturfrednings-nævnsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer FSR, Foreningen af Tilsyns-funktionærer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen DanskeRevisorer, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, For-eningen for Distance- og Internethandel (FDIH), Foreningen RegistreredeRevisorer FRR, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglernes Branche-forening, Forskningscenter for Skov & Land, Forsvarets Efterretningstje-neste, Forsvarsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen,Frederiksberg Kommune, Frie Bønder-Levende Land, Frie Funktionærer,Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fælles-sekretariatet for HNG I/S og Midt-Nord I/S, FødevareErhverv, Fødevare-økonomisk Institut, Garantifonden for indskydere og investorer, Genvin-dingsindustrien, Geoforum Danmark, GEUS, GN Store Nord, GreenNetwork, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Grøn-lands Selvstyre, Grønne familier, Handelshøjskolen Århus Universitet,HedeDanmark, HK Handel, HK-Kommunals Miljøudvalg, Horesta, HTS- Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs-

og Sundhedsministeriet, Indukraft-Sekretariatet, Ingeniørforeningen iDanmark, International Transport Danmark (ITD), InvesteringsFore-ningsRådet, IT- og Telestyrelsen, IT-Brancheforeningen ITEK, Justitsmi-nisteriet, Kalk- og Teglværksforeningen, Kirkeministeriet, KL, Klima- ogEnergiministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekredit,Korsgård Grus og Stenværk A/S, Kort og Matrikelstyrelsen, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kroghs A/S, KU Life,Kulturarvstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Kyst, Land &Fjord, Kystdirektoratet, Københavns Kommune, Københavns Universitet,Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen afbeskikkede advokater, Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsfor-eningen af danske mælkeproducenter, Landsforeningen af Statsaut. Fod-terapeuter, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningenfor gylleramte, Landsorganisationen i Danmark LO, Ledernes Hovedor-ganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-gernes Dyrtidsfond, Mejeriforeningen, Miljøcenter Nykøbing F, Miljø-center Odense, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Århus, Miljøcenter Ring-købing, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Aalborg, Miljøcenter Århus,Miljøklagenævnet, Miljøteknisk Brancheforening, Ministeriet for Flygt-ninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling, Mærsk Olie & Gas A/S, Møbelhandlernes Centralforening,Nasdaq OMX Copenhagen, Natur og Ungdom, Naturgas Fyn I/S, Natur-klagenævnet, Naturstyrelsen, Nepenthes, NNC Råstofferne A/S, NOAH,Nærbutikkernes Landsforening, Offentlige Ansattes Organisation OAO,Oliebranchens Fællesrepræsentation, PBS, Plastindustrien i Danmark,Praktiserende Tandlægers Organisation, Prime Nature, Radio- og tv-nævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers For-ening, Regnskabsrådet, RenoSam, REVIFORA, foreningen for revision,økonomi og ledelse, Revisorkommissionen, Revisornævnet, Revisortilsy-net, Rigspolitiet, Bygningsafdelingen, Rigsrevisionen, Roskilde Universi-tet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, SammenslutningenDanske Andelskasser, SAS, Skatteministeriet, Skatterevisorforeningen,Skov & Landbrug, Københavns Universitet, Skovdyrkerforeningerne,Slots- og Ejendomsstyrelsen, Småskovsforeningen Danmark, Sonofon,Spildevandsteknisk forening, Statens Byggeforskningsinstitut; StatensLuftfartsvæsen, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet,Statsministeriet, Styrelsen for international uddannelse, Syddansk Uni-versitet, Sø- og Handelsretten, Søsportens Brancheforening, SøværnetsOperative Kommando, TDC, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark, Telia, Transportministeriet, Træ-lasthandlerunionen, TV2/Reklame, TVDanmark A/S, Udenrigsministeri-et, Undervisningsministeriet, Uniscrap, Vejdirektoratet, Verdensnatur-fonden, Vestre Landsret, Videncentret for landbrug, Vildtforvaltningsrå-det, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.), VPSECURITIES A/S, WWF – Verdensnaturfonden, Økologisk Landsfor-ening, Økonomistyrelsen, Østre Landsret, Aalborg Universitet og ÅrhusUniversitet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregule-ringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Ledningsejerforum, Dansk Skovforening, Datatilsynet, DI, Finans-rådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautorisere-de Revisorer, Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer, Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, XBRL Danmark, Økonomistyrel-sen.

Yderligere bemærkninger:

Forbrugerrådet har vurderet, at udkast til lovforslaget ligger uden for de-res interesseområde og vil derfor undlade at forholde sig hertil. Forbru-gerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller forat gøre det modsatte.Formandens Departement har på vegne af Grønlands Selvstyre ikke be-mærkninger til det fremsendte forslag, men har noteret sig, at forslagethelt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Grønland ved kongelig an-ordning. I det omfang den danske regering påtænker at anvende anord-ningsbestemmelsen imødeses forslaget til fornyet udtalelse hos GrønlandsSelvstyre.