Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 139:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 09.02.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Nem og billig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige vil lette administrative byrder, et perspektiv, som vi i Venstre lægger stor vægt på. Målsætningen er jo, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og myndigheder i år 2012 skal kunne foregå digitalt, og ved at gøre mange millioner årlige transaktioner mellem det offentlige og virksomhederne digitale opnår vi ikke alene store økonomiske besparelser, men også besparelser i tid, begge faktorer, der er afgørende i forhold til at opnå vækst og fremgang i en digitaliseret tidsalder.

Mulighederne for at indberette digitalt til flere myndigheder på en gang eksisterer i dag allerede inden for flere områder, men med dette lovforslag breder vi mulighederne endnu mere ud. Undersøgelser i dansk erhvervsliv viser, at langt størsteparten af virksomhederne allerede i dag i større eller mindre omfang anvender digital kommunikation mellem det offentlige og sig selv, så de betragter det som værende naturligt, at de er i stand til at opfylde målsætningen om, at digital kommunikation i 2012 gennemføres. Så vi finder det jo naturligt i Venstre, at vi lægger os i selen for at få det gjort til virkelighed, og at vi fjerner praktiske forhindringer.

Overgangen til digital kommunikation mellem det offentlige og private virksomheder skal ske gradvis, for at vi undgår børnesygdomme og imødekommer eventuelle problemer ved at lave skiftet. Selv om den digitale kommunikation på mange måder allerede er udbredt, vil der jo uvægerlig opstå et behov for teknisk hjælp. Den hjælp og support skal de ansvarlige myndigheder naturligvis kunne stille til rådighed, så forsøget på at lette den administrative byrde ikke bare bliver et forsøg, men også en realitet, og vi sikrer den ønskede effekt.

Lovforslaget, vi står med, betyder helt konkret, at økonomi- og erhvervsministeren, fødevareministeren og miljøministeren gives bemyndigelse til at stille krav om en obligatorisk digital indberetning på en række navngivne områder. Ved at give det som en bemyndigelse i stedet for at skrive det direkte ind i loven her og nu sikres det jo også, at vi får taget de digitale løsninger i anvendelse og stiller krav om, at ting skal foregå digitalt, når vi har sikkerhed for, at systemerne fungerer. Vi skal jo selvfølgelig ikke sætte noget i søen, før vi har sikkerhed for, at tingene også kan gennemføres.

Vi opfatter det i Venstre som meget positivt, at erhvervsorganisationerne vil hjælpe virksomhederne i overgangsfasen som et supplement til den pulje på 5 mio. kr., der er afsat til øget support til virksomhederne i en overgangsperiode for at sikre, at alle kommer med.

Alt i alt betragter vi i Venstre lovforslaget om digital kommunikation mellem det private erhvervsliv og myndighederne som et skridt i en rigtig retning, og vi hilser det velkommen som en vej til mindre administrativt besvær for så vel de private virksomheder som de offentlige aktører. Vi får en bedre udnyttelse af offentlige ressourcer, og vi fremmer et mere digitalt Danmark.

Den anden del af lovforslaget omhandler en skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning. Garantiordningen er til for at reducere købers risiko ved køb af førstegenerationsprodukter på velfærdsområdet, klimaområdet og det grønne område. Det beskedne provenutab, vi taler om – 2,5 mio. kr. over 2 år – står jo så rigeligt mål med den administrative byrde, som virksomhederne og myndighederne oplever ved de gældende regler, så vi synes jo, at det er naturligt, at vi sikrer os, at vi får gennemført det og nået de resultater, og sikrer os, at Fornyelsesfondens arbejde fører til, at vi får fremmet nye produkter, nye markeder, og får sat ting i søen, og så skal skattereglerne jo ikke modvirke dette formål. Derfor skal vi have lavet ordningen, så hele ordningen, også de skattemæssige aspekter, er med til at fremme en positiv udvikling og ikke i sig selv giver anledning til bøvl og besvær for virksomhederne.

Så vi fra Venstre støtter forslaget fra økonomi- og erhvervsministeren, og da den konservative ordfører ikke har mulighed for at være til stede under forhandlingerne i dag, har jeg lovet at sige, at også Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Christian Lund fra Socialdemokratiet.

Jeg vil lige starte med at sige til formanden, at jeg taler på både De Radikales og Socialdemokraternes vegne.

Jeg vil ikke gennemgå det, som Venstres ordfører har sagt, men jeg vil komme med nogle enkelte kommentarer.

Ideen med digital kommunikation er jo helt genial, og i den tid jeg har været i Folketinget, har vi arbejdet på at få det gennemført, og nogle gange har det været som at slå i en dyne. Derfor er jeg meget begejstret for, at det sker nu, og at vi også får det lavet således, at det på sigt bliver obligatorisk. Vi er også enige i, at det er godt med en gradvis gennemførelse.

Men jeg vil sige til ministeren, at vi jo husker, dengang vi gennemførte den digitale tinglysning. Der var jo nogle enkelte ting, der ikke var helt i orden, og det, man selvfølgelig kan frygte her, er, at der, når vi går over til den digitale transmission, er nogle ting, som ikke er i orden. I høringssvarene er der jo også nogle, der giver udtryk for den frygt.

Nu vil jeg sige til ministeren, at det selvfølgelig altid er utrolig vigtigt, at tingene er i orden, når man gennemfører noget, men at det måske i denne sag er endnu mere vigtigt. Jeg er nemlig hundrede procent sikker på, at det ikke er ministeren, der er minister, når det her bliver gennemført, og derfor skal vi jo være sikre på, at den minister, der er der på det tidspunkt, har fået overdraget noget, der virker. Så derfor beder jeg ministeren garantere, at det her kan virke.

Jeg vil ikke undlade også at sige til ministeren, at jeg tror, at der er nogle virksomheder, som vil få problemer med det her, og det er specielt de virksomheder, som vi – ministeren, undertegnede og andre – tidligere har talt om at det ville være en god idé at få lavet nogle erklæringsstandarder for, altså at der blev indført nogle andre former for lettere revision for de mindre virksomheder. Hvis vi havde gennemført det, havde det også været lettere at få gennemført digitaliseringen. Så derfor beder jeg også ministeren love mig, at vi får gjort noget ved det.

Så vil jeg med hensyn til skattefritagelsen sige, at jeg er enig med Venstres ordfører i, at det er en god idé. Jeg synes, at det ville have været en fornøjelse, hvis ministeren havde sendt det her ud til høring, for så vidt jeg kan se, er der ingen, der er blevet hørt i denne sag. Jeg synes umiddelbart, at den måde, man har skrevet det på, gør det lidt besværligt at læse – men jeg mener, at jeg har fundet ud af, hvad det betyder – men det havde været rarere for os alle sammen, hvis det havde været ude i høring hos erhvervsorganisationerne, og at vi på den måde havde sikret os, at tingene virkede.

Men både De Radikale og Socialdemokraterne skal nok støtte ministeren, hvis ministeren støtter os i, at de her ting kommer til at virke i det virkelige liv.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er fru Colette L. Brix, Dansk Folkeparti.

Digitaliseringen af den offentlige sektor er jo i fuld gang, og vi har også for godt et år siden behandlet et lovforslag om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige. Umiddelbart ser det fornuftigt ud at digitalisere de nævnte områder inden for Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet og Miljøministeriet, men der er ofte slanger i paradiset, som ikke nævnes.

Dette lovforslag og lovforslaget for godt et år siden ligner hinanden på den måde, at de fremhæver alle fordelene. Ikke sådan at forstå, at vi er imod digitalisering og en mere smart måde at arbejde på i både den offentlige sektor og i de private virksomheder, men det går jo ikke altid, som præsten prædiker. Vi behøver bare tænke på digitaliseringen af tinglysningen, som en kollega fra Socialdemokratiet lige nævnte, og som startede med rent kaos. Vi har haft eIndkomst, hvor der blev udsendt forkerte skattekort til medarbejderne og virksomhederne fik bøder, selv om de havde indberettet. Eller hvad med, da virksomhederne skulle sende regninger til offentlige myndigheder elektronisk? Myndighederne kunne ikke finde de regninger, som blev sendt ind elektronisk, og virksomhederne fik jo ikke deres betaling. Der gik 2-3 år, før systemet kom til at virke, og selv om det nu snart er 5 år siden, er der stadig problemer med, at regninger forsvinder ud i det blå.

Jeg har nu været i Folketinget i snart 10 år, og hver gang får vi den samme sang: Der er ingen problemer, alle digitaliseringsforslagene er lutter lagkage. Men det ender desværre ofte lidt anderledes. Virksomhederne får udgifterne og alle problemerne, mens Finansministeriet fryder sig over alle besparelserne. Vi skal derfor have belyst, om virksomhederne f.eks. får øgede omkostninger til it-udstyr, nyt software og økonomisystemer. Det fremgår f.eks. af lovforslagets almindelige bemærkninger, at myndighederne kan stille krav om, at virksomheden skal anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater, men der står ikke et kuk i de økonomiske konsekvensvurderinger om, hvad det kommer til at koste for virksomhederne. Det skal vi have belyst under udvalgsbehandlingen, medmindre ministeren selvfølgelig kan svare på det. Vi vil også have en årlig redegørelse for, hvilke problemer der har været i de forgangne år. Det er ikke nok, som det foreslås i lovforslaget, at vi skal vente til 2015 med at få evalueret den tvangsudskrevne digitale indberetning til offentlige myndigheder. Til den tid kan virksomheder have mødt så mange problemer, at de enten har drejet nøglen om eller simpelt hen har mistet mælet. Vi skal derfor løbende følge op og f.eks. kunne tilbyde andre løsninger.

Det leder mig hen til den næstsidste bemærkning. Da vi for godt et år siden vedtog det første lovforslag på dette område, blev der afsat 5 mio. kr. til it-hjælp til mindre virksomheder. Jeg vil godt spørge, hvad der er sket her. Hvilke initiativer er der kommet på det her område? Det nytter jo ikke noget, at man opretter en masse domænebestyrelser og så drikker kaffe med erhvervsorganisationerne. Det kommer der ikke meget hjælp til de små virksomheder ud af. Det er jo ikke nok til at hjælpe de her små virksomheder. Det kan godt være, at det kun er 5-10 pct. af virksomhederne med under ti ansatte, som har problemer, men det er jo netop de virksomheder, som skal hjælpes. Indtil videre er der vist kun oprettet en telefonlinje, hvor svaret er, at virksomhederne må købe sig til it-udstyr og den fornødne hjælp. Hvis der er brugt 5 mio. kr. til dette, er det godt nok et dyrt teleselskab, som staten benytter.

Til sidst vil jeg gerne nævne, som jeg også gjorde det i november måned 2009, at regeringen bør arbejde for, at alle myndigheder, og her tænker jeg mest på kommunerne, tvinges til at koble sig til Virk.dk, så alle indberetninger til offentlige myndigheder kan ske via Virk.dk. Denne styrkelse af Virk.dk er ikke sket, og her kunne vi også godt tænke os at spørge: Hvorfor er der ikke sket noget på det her område?

Med de her bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti som udgangspunkt selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Det er en stor, men nødvendige proces, som mange virksomheder står over for. I dag er der ca. 3.000 virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B, som sender årsregnskabet digitalt, og fremover vil det dreje sig om cirka 200.000 virksomheder.

Vi må jo forvente det, som også Foreningen af Registrerede Revisorer skriver i sit høringssvar: På et overordnet samfundsmæssigt niveau vil digitaliseringen af virksomhedsinformation åbne meget store besparelses- og udviklingsmuligheder. Og foreningen konstaterer: Gevinsterne vil være at finde på regnskabsforbrugerside.

Så langt, så godt. Men vi må vel svagt underdrevet konstatere, at det ikke går lige godt, hver gang forskellige processer skal digitaliseres. Med gru kan vi f.eks. tænke på tinglysningen eller tilvænningsprocesserne til voksen- og efteruddannelsessystemet. Det er altså helt nødvendigt, at processen gribes ordentligt an fra starten, at alle parter involveres, og at der gives den fornødne tid til at føre beslutningen ud i livet – og endelig at processen løbende evalueres.

De digitale løsninger skal udarbejdes i et tæt samarbejde med de virksomheder, som bagefter skal bruge værktøjet i hverdagen. Forventningerne skal afstemmes, og løsningen skal testes grundigt, før den sendes ud til de mange tusinde virksomheder. For at sikre en succesfuld gennemførelse af loven skal virksomhederne have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres egne systemer til den nye digitale løsning, og indførelse af digitale indberetninger skal ske ved gennemprøvede løsninger, som virksomhederne er trygge ved at benytte.

Organisationen Dansk Erhverv har en række relevante forslag i sit høringssvar, og de anfører bl.a., at der skal være en fornuftig overgangsperiode, for der er flere vigtige parter, som skal have tid og mulighed for at omstille sig til de nye digitale processer, herunder virksomhederne, revisorerne og leverandørerne af systemerne. Og alle, der bliver berørt af den digitale indberetning, bør få en god og brugbar vejledning og information både før, under og efter implementeringen. Det drejer sig især om de mange små og mellemstore virksomheder. De foreslår også, at virksomhederne gives mulighed for at få telefonisk hjælp af myndighederne.

Man kan sådan set sige, at Håndværksrådet er inde på lidt af det samme med forslaget om, at der etableres en fast hotlinefunktion. Der skal på forskellige måder tages hånd om de virksomheder, som ikke umiddelbart har de kompetencemæssige forudsætninger for at indberette digitalt. Dansk Erhverv anfører også, at når et så stort, storstilet projekt søsættes, er det vigtigt at tænke alle forskellige både mulige og umulige scenarier ind i udformningen af bestemmelserne.

Jeg synes, at det her så absolut er gode råd fra Dansk Erhverv. Og jeg tror også, at det vil være en god idé at følge rådet fra Advokatsamfundet om at øremærke en del af informationsindsatsen til opfølgning over for de erhvervsdrivende, der ikke i første omgang overholder de nye regler. Som de skriver: Det vil være ganske indgribende over for den erhvervsdrivende, hvis der ikke fra myndighedernes side gøres opmærksom på, at de indsendte oplysninger ikke anses for modtagne som følge af kommunikationsformen.

Jeg vil også hæfte mig ved høringssvaret fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, hvor de skriver, at den korte implementeringsfrist indebærer en risiko for, at kommunikation til virksomhederne ikke lykkes, og at det kan blive svært at løse de tekniske problemer i implementeringsperioden.

På den baggrund synes jeg, at vi skal være positive over for deres forslag om at indfase digitaliseringen over en længere periode i stedet for i et big bang, som revisorerne måske egentlig nok lidt bekymrede vælger at beskrive det. Og således med udsigten til et big bang i horisonten støtter SF forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de mange konstruktive bemærkninger. Det er jo forslag, som positivt set vil fremme den digitale kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige, og vi tager altså et godt skridt mod fuld digitalisering i 2012 mellem virksomheder og det offentlige.

Regeringen har en klar målsætning om, at digital kommunikation mellem det offentlige og virksomheder skal udbredes til alle relevante områder, og at al relevant skriftlig kommunikation skal foregå digitalt senest i 2012. Den målsætning har vi, fordi øget digitalisering, som flere ordførere har været inde på her, er en stor gevinst for samfundet. Hvis virksomhederne og det offentlige bruger digitale redskaber, sparer man jo både tid og penge. Øget digitalisering skaber hurtigere sagsbehandling og mindre administrativt besvær, og det reducerer virksomhedernes administrative byrder og medvirker til at fastholde og udvikle et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Ved at bruge avancerede digitale løsninger kan virksomhederne f.eks. indberette til flere myndigheder på en gang, og myndighederne kan på nogle områder udvikle digitale løsninger, der automatisk afsender en såkaldt straksafgørelse, når helt objektive data er indtastet for virksomhederne. Det sker allerede i forbindelse med virksomhedsregistrering i dag, hvor vi i Danmark er kendt for at have en meget effektiv og brugervenlig digital løsning til brug for opstart af virksomheder.

Med lovforslaget fortsættes en trinvis overgang til en fuldt digitaliseret kommunikation mellem det offentlige og erhvervslivet. Ved at gennemføre obligatorisk digitalisering i etaper kan vi håndtere vanskeligheder løbende og gøre overgangen så smidig som overhovedet muligt. Med lovforslaget gør vi knap 3,5 millioner potentielle årlige transaktioner mellem virksomhederne og det offentlige obligatorisk digitale. Der er altså tale om et væsentligt skridt mod at gøre Danmark førende som digitalt informations- og kommunikationssamfund.

Der er tre ting, som regeringen lægger vægt på, når vi tager det næste skridt mod digitalisering:

For det første gør vi ikke noget obligatorisk digitalt, før de nødvendige digitale løsninger er på plads. De digitale løsninger – og det er også et svar til hr. Jens Christian Lund, som spurgte, om vi var godt forberedte – skal være velfungerende, før vi med rimelighed kan pålægge virksomhederne at bruge dem. Det har regeringen meget stort fokus på, og derfor har vi valgt at starte med de ordninger, hvor vi allerede i dag har digitale løsninger, som er velafprøvede og velfungerende, eller som vil være gennemprøvede på det tidspunkt, hvor det bliver obligatorisk at bruge dem. Et godt eksempel er indberetninger til fødevare- og landbrugsmyndighederne via fællesskemaet. Fællesskemaet findes i dag i en velfungerende og fuldt elektronisk udgave på Fødevareministeriets internetportal, og 90 pct. af alle ansøgere benyttede den digitale løsning i 2010.

For det andet bakker erhvervsorganisationerne generelt op om at indføre obligatorisk digital indberetning. Et af de hensyn, de i den forbindelse betinger sig, er, at der bliver taget hånd om de mindre it-stærke virksomheder, og det er en forudsætning, som regeringen er meget enig i. De virksomheder, som ikke er vant til at bruge f.eks. computer i hverdagen, må ikke blive hægtet af, når papirblanketterne forsvinder og de digitale løsninger tager over. Det er derfor regeringens målsætning at øge digitaliseringen, uden at det forhindrer virksomhederne i at opnå de muligheder og indfri de pligter, der ligger i dansk lovgivning. Den seneste undersøgelse af danske virksomheders it-færdigheder viser, at næsten alle virksomheder i dag helt eller delvis indberetter digitalt til det offentlige, enten selv eller via deres advokat, revisor eller lignende. Samme undersøgelse viser, at stort set alle danske virksomheder vurderer, at de ikke vil få problemer med at efterleve regeringens målsætning i 2012.

For at lette virksomhedernes overgang til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige, giver lovforslaget mulighed for at indføre overgangsordninger og dispensationsmuligheder for de enkelte ordninger. Samtidig er der afsat 5 mio. kr. til øget brugersupport og vejledning til de mindre it-parate virksomheder i perioden op til og med 2012 og derefter. Pengene skal gå til en særlig indsats rettet mod de mindre it-parate virksomheder, så også de mindre virksomheder oplever en så let overgang til digital kommunikation som muligt.

For det tredje vil jeg gerne understrege, at obligatorisk digital kommunikation ikke bliver indført, uden at virksomhederne er velinformerede om den fremtidige digitale løsning. Den enkelte myndighed vil således iværksætte målrettede informationskampagner i forhold til de enkelte ordninger og deres målgruppe og brugere. Hidtil har erhvervsorganisationerne tilkendegivet, at de gerne vil hjælpe med at informere virksomhederne om de nye løsninger på deres områder. Det synes jeg er meget positivt, og det er et tilbud, som vi bestemt gerne vil benytte os af. Når den forudgående information og oplysning er gennemført og løsningerne er taget i brug, vil der være et naturligt behov hos virksomhederne for at få support. Det er et behov, som de ansvarlige myndigheder naturligvis er forpligtet til at tage sig af, og de er dermed forpligtet til yde en tilstrækkelig support i forbindelse med virksomhedernes obligatoriske brug af de digitale løsninger.

Med de ord vil jeg slutte min præsentation af lovforslaget. Jeg ser frem til en generelt konstruktiv drøftelse i udvalget efter de mange positive ord i debatten i dag.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Nej, det er først hr. Jens Christian Lund. Det er det der med at få trykket på knappen i tide, men vi når det nok alligevel.

Jeg beklager selvfølgelig, formand, at jeg ikke har trykket godt nok.

Jeg vil gerne starte med at rose ministeren, for jeg skal love for, at ministeren fik lovet, at det her kommer til at virke. Det vil vi selvfølgelig huske ministeren på, for jeg husker i forbindelse med tinglysning osv., at der også var nogle, der lovede, at det virkede, og det virkede ikke. Men jeg tror på ministeren, så jeg er glad for ministerens tilsagn. Og jeg er også glad for, at ministeren sagde, at en række af de mindre og små virksomheder vil indberette via deres revisor.

Jeg stillede ministeren et spørgsmål, da jeg var oppe, om, hvordan det går med erklæringsstandarder. Vi har jo haft diskussionen om, hvor vigtigt det er, at de små virksomheder kan få lavet en revision, ikke en, der er ligesom A.P. Møllers, men at der kan laves en fornuftig revision. Er ministeren enig med den socialdemokratiske ordfører i, at det vil være en god idé at få det indført hurtigst muligt?

Ministeren.

Vi kigger altid løbende på, hvad der kan gøres nemmere for virksomheder. Den her regering har jo gjort det fremragende, når vi taler om administrative byrder. Vi kom til i november 2001 og sagde, at vi ville fjerne de administrative byrder sådan gradvis. Vi er nu nået op på næsten 25 pct., samtidig med at det, så vidt jeg husker, svarer til 6-7 mia. kr. i administrative lettelser, som vi altså har sparet virksomhederne for.

Hvis der er noget, der kan gøres nemmere på forskellige områder, så kigger vi selvfølgelig på det. Det skal være et samspil – i det her tilfælde er det jo f.eks. revisorer og andre, man skal snakke med. Og der er vi jo hele tiden i dialog med forskellige branchefolk for at se på, hvordan vi kan gøre det lettere at være en lille virksomhed i Danmark. For regeringen har som målsætning, at der skal være så lidt administrativt bøvl som overhovedet muligt, og det gør vi sådan set rigtig godt.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg er glad for, at ministeren fik lejlighed til at rose regeringen, og det er jo fint nok, men vi har egentlig været med til det meste.

Men det, jeg stadig væk har svært ved at forstå, er: Når vi nu skal i gang med noget digitalisering her, hvor vi ved at der er nogle virksomheder der får problemer, uanset hvad ministeren har lovet, ville det så ikke være hensigtsmæssigt, at vi snarest fik gennemført noget, der var en administrativ lettelse for de små og mellemstore virksomheder, nemlig en anden form for revision end den revision, som EU kræver, og som er målrettet mod de store virksomheder?

Det ville da gøre tingene lettere, det ville også gøre digitaliseringen lettere, og det ville være en administrativ lettelse for en række af de små og mellemstore virksomheder. Det ville da være noget, hvor jeg ville bakke ministeren op og sige: Så har ministeren gjort noget, der virkelig har virket, i stedet for nogle af de papirpenge, der engang imellem bliver pralet af.

Ministeren.

Jamen det er såmænd ikke kun os selv, der praler – hvis det bare var det – men sådan er det ifølge alle undersøgelser. Så sent som i dag kan man i avisen se, at vi er et af verdens bedste iværksætterlande, når man måler ud fra forskellige parametre. Og et af parametrene er, at det er nemt at starte virksomhed. Det kan man gøre fra den ene dag til anden, det er ikke så administrativt bøvlet som i andre lande.

Så jeg vil ikke sige, at vi har skabt paradis på jord i Danmark, men med hensyn til etablering af nye virksomheder, administrativt bøvl og erhvervsklima har vi det rigtig godt i Danmark. Det har regeringen gjort en kæmpe indsats for siden 2001, og det fortsætter vi med. Så ud fra alle de sådan objektive parametre, man kan måle på, er Danmark et af de lande, hvor det er nemmest at starte egen virksomhed, hvor det er nemmest at være virksomhed, hvor der er færrest byrder, og hvor det er nemmest at være iværksætter. Og det fortsætter vi med. Gode ideer er altid velkomne, og så gør vi det nemmere at være iværksætter og selvstændig i Danmark.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.