Spørgsmål nr. 47 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gen-

nemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.) (L 138):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. april 2011fra Forsøgsdyrenes Værn, jf. L 138 – bilag 10.”

Svar:

1.

Ved brev af 6. april 2011 til Dansk Folkeparti har LandsforeningenForsøgsdyrenes Værn fremsat en række bemærkninger til forslaget til lovom ændring af lov om dyreforsøg mv. Bemærkningerne svarer i vidt om-fang til de bemærkninger, som fremgår af foreningens høringssvar tillovforslaget.Som anført af Forsøgsdyrenes Værn har Justitsministeriet på baggrund afde modtagne høringssvar – herunder høringssvaret fra ForsøgsdyrenesVærn – foretaget ændringer i lovforslaget i forhold til det lovudkast, derhar været sendt i høring. For en gennemgang af disse ændringer henvisestil pkt. 3 i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget.

2.

Forsøgsdyrenes Værn bemærker, at en række forhold, som fremgår aflovforslagets bemærkninger, efter foreningens opfattelse i stedet burdefremgå af selve lovteksten.Foreningen anfører således, at princippet om erstatning, begrænsning ogforfinelse (3R-princippet) bør fremgå af lovteksten. ForsøgsdyrenesVærn anfører endvidere, at det bør fremgå af lovteksten, at klassificerin-gen af et forsøg efter belastningsgrad skal ske på baggrund af den akku-mulerede lidelse, som dyret udsættes for. Desuden mener foreningen, atdet bør fremgå af lovteksten, at hvirveldyr omfatter larveformer, der kanernære sig selv.Justitsministeriet kan oplyse, at valget af, hvad der bør fremgå af hen-holdsvis lovteksten og bemærkningerne til lovforslaget, beror på lovtek-niske hensyn. Visse forhold egner sig således bedre til at fremgå af lov-forslagets bemærkninger end til at fremgå af selve lovteksten. Det gælderefter ministeriets opfattelse f.eks. elementer af en mere beskrivende ka-rakter.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de forhold, som ForsøgsdyrenesVærn peger på, egner sig bedre til at fremgå af lovforslagets bemærknin-ger.Særligt for så vidt angår foreningens bemærkning om, at klassificeringenaf et forsøg skal ske på baggrund af den akkumulerede lidelse, skal Ju-stitsministeriet bemærke, at ministeriet i lyset af de indkomne hørings-svar har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger, jf. pkt. 2.7 i denkommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget og pkt. 2.7.4 i dealmindelige bemærkninger til lovforslaget.

3.

Forsøgsdyrenes Værn bemærker, at der bør indføres en overgangsbe-stemmelse, som sikrer, at gyldigheden af tilladelser, som er meddelt til detyper af forsøg med bestanddele af kosmetiske midler, som lovligt kanforetages indtil den 11. marts 2013, ophører denne dato.Dyreforsøgstilsynet har til Justitsministeriet oplyst, at der ikke i dag ermeddelt tilladelser til at udføre forsøg med bestanddele i kosmetiske mid-ler. Endvidere har tilsynet oplyst, at hvis det fremover meddeler tilladelsetil sådanne forsøg, vil tilladelsen alene blive givet med gyldighed til lo-vens ikrafttræden den 1. januar 2013.

4.

Ifølge Forsøgsdyrenes Værn begrænser dyreforsøgsdirektivet sig ikketil fostre af pattedyr, men omfatter alle hvirveldyr, som befinder sig på ettidligere udviklingsstadium end den sidste tredjedel af deres normale ud-vikling.Justitsministeriet kan hertil oplyse, at dyreforsøgsdirektivet ifølge artikel1, stk. 3, litra a, ii, finder anvendelse på forsøg med fostre af pattedyrregnet fra den sidste tredjedel af deres normale udvikling. Direktivet fin-der endvidere ifølge artikel 1, stk. 4, anvendelse på forsøg med dyr, sombefinder sig på et tidligere udviklingsstadium end det i stk. 3, litra a, an-førte, hvis dyret får lov til at leve videre efter dette udviklingsstadium, ogdet er sandsynligt, at dyret som resultat af de udførte forsøg vil oplevesmerte mv., efter det har nået dette udviklingsstadium. Det er Justitsmini-steriets opfattelse, at direktivets artikel 1, stk. 4, ligesom artikel 1, stk. 3,litra a, ii, alene vedrører fostre og embryoner af pattedyr. Der henvises iden forbindelse også til formuleringen af direktivets præambelbetragt-ning nr. 9.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i den kommenterede høringsoversigtvedrørende lovforslaget.

5.

Forsøgsdyrenes Værn foreslår også, at ændringer i den personkreds,der nævnes i de foreslåede nyaffattelser af dyreforsøgslovens § 2, stk. 2,og § 3, stk. 4, kun kan ske efter godkendelse fra Rådet for Dyreforsøg.Som det fremgår af pkt. 2.6 i den kommenterede høringsoversigt til lov-forslaget, vil det komme til at fremgå af en tilladelse til dyreforsøg, atDyreforsøgstilsynet skal underrettes om enhver ændring i de oplysninger,som fremgår af tilladelsen, herunder oplysninger om ændringer af denpersonkreds, der i tilladelsen er anført som ansvarlige for forsøgets udfø-relse, dyrenes pasning mv. Herefter vil tilsynet vurdere, om ændringen erså væsentlig, at der vil skulle udstedes en ny tilladelse.

6.

Forsøgsdyrenes Værn anfører, at den gældende bestemmelse i dyrefor-søgslovens § 3, stk. 1, om de oplysninger, som en tilladelse til dyreforsøgsom hovedregel skal angive, strider mod direktivets artikel 37, stk. 1, lit-ra c, og bilag VI. Endvidere anfører Forsøgsdyrenes Værn, at alle forsøgefter foreningens opfattelse bør evalueres efterfølgende, og at vilkår fast-sat af Rådet for Dyreforsøg bør fremgå af en tilladelse til dyreforsøg.Justitsministeriet skal bemærke, at dyreforsøgsdirektivets artikel 37, stk.1, litra c, og bilag VI i modsætning til dyreforsøgslovens § 3, stk. 1, om-handler de oplysninger, som en ansøgning om tilladelse til dyreforsøgskal indeholde. Dyreforsøgslovens § 3 omhandler tilladelsens indhold.Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at direktivets artikel 37 og bilagVI vil blive gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse udstedt medhjemmel i dyreforsøgsloven, og at Justitsministeriet i den forbindelse viltage stilling til, hvilke oplysninger ansøgningsskemaet skal indeholde.For så vidt angår den efterfølgende evaluering af forsøgene kan Justits-ministeriet oplyse, at dyreforsøgsdirektivet i artikel 38, stk. 2, litra f, ale-ne stiller krav om, at der i forbindelse med behandlingen af en ansøgningom tilladelse til dyreforsøg træffes afgørelse om, hvorvidt og hvornår etprojekt efterfølgende skal evalueres. Den foreslåede affattelse af dyrefor-søgslovens § 3, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, er i overens-stemmelse hermed. Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse medgennemførelsen af dyreforsøgsdirektivets artikel 54, stk. 2, der stillerkrav om indberetning af statistiske oplysninger til Kommissionen, ved4

bekendtgørelse vil blive fastsat krav om, at tilladelsesindehaveren førerjournal over forsøgenes faktiske belastning.Det bemærkes i øvrigt, at det allerede fremgår af dyreforsøgslovens § 3,stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10, at vilkår fastsat af Rådetfor Dyreforsøg i medfør af dyreforsøgslovens § 3, stk. 2, skal fremgå afen tilladelse til dyreforsøg.

7.

Efter Forsøgsdyrenes Værns opfattelse bør ansøgere om tilladelse tildyreforsøg redegøre for, hvad der er gjort for at sikre, at anlæg og udstyrer konstrueret specielt til den pågældende dyreart og vil blive anvendt påden mest hensigtsmæssige måde.Justitsministeriet skal henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 43 vedrø-rende lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at dyreforsøgsdirektivets ar-tikel 37 – der omhandler de oplysninger, som en tilladelse til dyreforsøgmindst skal indeholde – vil blive gennemført i dansk ret ved bekendtgø-relse udstedt med hjemmel i dyreforsøgsloven. Justitsministeriet vil i denforbindelse tage stilling til, hvilke oplysninger ansøgningsskemaet skalindeholde, og hvilken dokumentation ansøgeren skal vedlægge ansøg-ningen.

8.

Forsøgsdyrenes Værn bemærker, at antagelsen om, at en given dyrearti ringere grad end andre dyrearter er disponeret for at opleve smerte mv.,jf. lovforslagets § 1, nr. 12, virker antikveret og ude af trit med eksiste-rende viden. Foreningen anfører endvidere, at bestemmelsen ikke må bli-ve en undskyldning for ikke at bedøve og smertelindre forsøgsdyr.Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigts pkt. 2.5.1, ind-går kravet om anvendelse af dyr, der er mindst disponeret for smertemv. – der gennemfører dyreforsøgsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra b –som ét blandt flere kriterier ved metodevalget. Om bestemmelsens bag-grund anføres i direktivets præambelbetragtning nr. 13, at de benyttededyrearter har direkte betydning for antallet af anvendte dyr og deresvelfærd.Vurderingen foretages i forbindelse med hvert enkelt forsøg og på bag-grund af eksisterende viden herom, og det er ikke hensigten, at der skalforetages en generel rangering af dyrearter, som er egnet til forskelligetyper af forsøg, eller en vurdering af, om en bestemt dyreart er højere-eller laverestående end en anden dyreart. Det bemærkes i øvrigt, at der5

allerede efter den gældende dyreforsøgslov stilles krav om, at den, somskal udføre et dyreforsøg, omhyggeligt vurderer, hvilke dyr der bedstegner sig til det pågældende forsøg, og på forlangende begrunder dettevalg over for Dyreforsøgstilsynet.Justitsministeriet kan endvidere henvise til besvarelsen af spørgsmål nr.44 vedrørende lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen idyreforsøgslovens § 7 – herunder som delvist nyaffattet ved lovforslagets§ 1, nr. 16 – indebærer, at der som altovervejende hovedregel stilles kravom såvel bedøvelse som smertelindring. Dette gælder også i tilfælde,hvor der udføres forsøg på dyrearter, som er mindre disponeret for at op-leve smerte end andre.

9.

Forsøgsdyrenes Værn anfører, at ansøgere, der søger om tilladelse tilat udføre forsøg, hvor døden er endepunkt, bør fremlægge meget tungtve-jende, detaljerede og videnskabelige grunde herfor, ligesom de bør oply-se, hvilke forholdsregler der tages for bl.a. at opfylde kravet om, at fær-rest muligt dyr dør, og at en smertefri død sikres.Som det fremgår af pkt. 2.5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,foretages vurderingen af, om døden som endepunkt for et forsøg eruundgåelig, af Dyreforsøgstilsynet i forbindelse med meddelelse af entilladelse til dyreforsøg. Dyreforsøgstilsynet vil i den forbindelse læggevægt på, om der er videnskabelige argumenter for, at det ikke er muligt atanvende tidlige og humane endepunkter. Forsøgsudøveren skal i tilfælde,hvor døden som endepunkt er uundgåelig, træffe de fornødne foranstalt-ninger i form af øget overvågning, lindrende behandling mv.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i den kommenterede høringsoversigtvedrørende lovforslaget.

10.

Forsøgsdyrenes Værn finder, at der bør stilles krav om, at en ansøgermindst redegør for, hvor og hvordan vedkommende har undersøgt, omder findes alternativer til dyreforsøget – f.eks. ved udskrift af de data-basesøgninger, som ansøgeren har foretaget. Foreningen foreslår endvi-dere, at det skal være muligt at tilbagekalde tilladelser, hvis det i løbet aftilladelsens gyldighedsperiode viser sig, at forsøget kunne være foretagetuden anvendelsen af forsøgsdyr.Som det fremgår af pkt. 2.5.3 i den kommenterede høringsoversigt, vil dekrav, der stilles til ansøgerens dokumentation, afhænge af den konkrete6

sag, men der må som minimum stilles krav om, at ansøgeren gør rede for,hvor og hvordan vedkommende har undersøgt, om der findes alternati-ver. Hvis Dyreforsøgstilsynet er i tvivl om, hvorvidt ansøgeren har fore-taget en tilstrækkelig grundig undersøgelse af, om der findes alternativemetoder, vil tilsynet anmode ansøgeren om at komme med en detaljeretredegørelse for, hvorfor der ikke kan anvendes alternative metoder i denforeliggende situation.Adgangen til at tilbagekalde tilladelser til dyreforsøg følger af dyrefor-søgslovens § 17 samt af almindelige forvaltningsretlige principper omtilbagekaldelse. Det fremgår af § 17, at Dyreforsøgstilsynet kan tilba-gekalde en tilladelse, hvis der er sket grov eller gentagen overtrædelseaf de regler eller vilkår, der gælder for forsøgsvirksomhed og dyrenesbehandling, eller er sket tilsvarende tilsidesættelse af påbud. Justitsmi-nisteriet finder, jf. ligeledes den kommenterede høringsoversigt, pkt.2.5.3, ikke grundlag for at fastsætte yderligere særregler om tilbagekal-delse af tilladelser til dyreforsøg.

11.

Forsøgsdyrenes Værn mener, at begrebet ”stærk smerte, anden intenslidelse eller intens angst”, jf. dyreforsøgslovens § 7, stk. 4, som affattetved lovforslagets § 1, nr. 16, bør præciseres, idet de artikler i dyrefor-søgsdirektivet, som denne bestemmelse gennemfører, i et tilfælde inde-holder et tidsmæssigt aspekt, mens dette ikke gør sig gældende i et andettilfælde.Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 45 vedrørende lovfor-slaget, gælder dyreforsøgslovens forbud mod, at forsøgsdyr oplever stærksmerte, lidelse eller angst, uanset varigheden af den smerte, lidelse ellerangst, som forsøgsdyret oplever. Bestemmelsen i dyreforsøgslovens § 7,stk. 4, går dermed videre end krævet efter direktivet, hvor forbuddet erbegrænset til længerevarende, betydelig smerte mv.

12.

Forsøgsdyrenes Værn finder, at de krav, der stilles i forbindelse medbedøvelsens ophør, bør tydeliggøres, og at der bør fastsættes nærmereregler om, hvornår et dyr skal aflives, og om hvilke foranstaltninger derbør foretages, hvis et dyr holdes i live.Justitsministeren skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at de danskeregler på dette punkt i et vist omfang i dag er skærpede i forhold til direk-tivets regler, og at denne skærpelse foreslås opretholdt. Efter ikrafttrædenaf det foreslåede lovforslag vil retstilstanden således være følgende:7

Dyreforsøg må kun udføres under anvendelse af smertestillende midlereller anden lindrende foranstaltning, jf. dyreforsøgslovens § 7, stk. 1,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16.Som det fremgår af pkt. 2.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,gælder forpligtelsen til at begrænse smerte, lidelse, angst eller varigt menikke alene under selve forsøget, men også efter forsøgets formål er opnå-et. Dyr, der kan få smerter, når bedøvelsen ophører, skal således behand-les med forebyggende og postoperative smertestillende midler eller medandre hensigtsmæssige, smertestillende midler.For så vidt angår regler om, hvornår et dyr skal aflives, skal Justitsmini-steriet henvise til, at det gældende forbud mod, at dyr oplever stærksmerte, anden intens lidelse eller intens angst, opretholdes, jf. dyrefor-søgslovens § 7, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16. Detfremgår desuden af denne bestemmelse, at dyr altid skal aflives, hvis til-standen af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må anta-ges at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør. Det-te gælder, uanset om forsøget er afsluttet.Med henblik på at gennemføre direktivets artikel 17, stk. 2, er forpligtel-sen til at aflive dyret udvidet til også at gælde, hvis forsøgsdyret ved af-slutningen af et forsøg må antages at forblive i en tilstand af moderatsmerte, lidelse eller angst ved bedøvelsens og den lindrende behandlingsophør, eller hvis dyret må forventes at få eller varige men, jf. dyrefor-søgslovens § 7, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16.