”Justitsministeriet lytter til Forsøgsdyrenes Værns kravSom tidligere omtaltherpå bloggen blev et nyt EU-forsøgsdyrsdirektiv vedtaget i september sidsteår. Det ny direktiv har desværre ikke medført de forbedringer på forsøgsdyrsområdet, som detoprindelige udkast havde lagt op til – og er på en række områder svagere end den nugældendedanske lovgivning.Krav medtaget i lovforslagetEU-direktivet skal nu implementeres i dansk lovgivning, og Forsøgsdyrenes værn arbejder for atsikre, at der ikke sker en svækkelse af de danske regler, hvilket jo ville føre til ringere forhold forforsøgsdyr i Danmark. Derfor har vi i et høringssvar til Justitsministeriet krævet, at der strammesop på en række punkter i ministeriets lovforslag. Til vores glæde er tre af vore krav blevetmedtaget i den lovtekst, der netop er blevet førstebehandlet i Folketinget:

Forsøgsdyrenes Værns kommentarer i forbindelse med høring overForslag til Lov om ændring af Lov om Dyreforsøg.Generelle kommentarer til lovforslaget1) Forsøgsdyrenes Værn er meget kede af, at princippet om erstatning, begrænsning og forfinelse,de 3 R’er – som blandt andet nævnes i artikel 4 i Direktiv 2010/63 – ikke direkte inkorporeres i dendanske lovgivning (hvis lovforslaget gennemføres som udsendt). Selvom princippet om de 3 R’erkan siges at være inkorporeret i § 6 i Lov om Dyreforsøg med den i Nr. 15 i lovforslaget foreslåedetilføjelse, bør princippet nævnes direkte,da der hér er tale om et grundprincip i enhveranvendelse af forsøgsdyr.Dette afspejles også i den prominente plads princippet retteligen har iDirektivet.Forsøgsdyrenes Værn foreslår derfor, at følgende indsættes som 2. pkt. i § 1, stk. 1 i Lov omDyreforsøg: ”Enhver aktivitet, der involverer forsøgsdyr, skal ske under iagttagelse af princippetom erstatning, begrænsning og forfinelse.”2) Lovforslaget inkorporerer ved Nr. 6, jævnfør også lovforslagets § 2, stk. 2, dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, dermed virkning fra 11. marts 2013 helt forbyder udførelse af dyreforsøg med kosmetiske midler,samt bestanddele eller sammensætninger af bestanddele i kosmetiske midler. Da tilladelserudstedtførden reviderede lov træder i kraft den 1. januar 2013 kan være gyldige til udgangen af2017, jævnfør henholdsvis lovforslagets § 2, stk. 1 og § 2, stk. 3, skal der indsættes enbestemmelse i Lov om dyreforsøgs Kapitel 5 – ikrafttræden og overgangsregler m.v. - dertydeliggør, attilladelser til udførelse af de tre typer af forsøg,der nævnes i § 1, stk. 2 iBekendtgørelse om dyreforsøg med bestanddele eller sammensætninger af bestanddele ikosmetiske midler (BEK nr. 1262 af 11/11/2010),ikke er gyldige efter 11. marts 2013.

Kommentarer til lovforslagets specifikke ændringsforslagAd. Nr. 2 vedrørende § 1, stk. 1 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Forsøgsdyrenes Værn mener, at 1. pkt. bør affattes således: ”Anvendelse af hvirveldyr,herunder fostre af pattedyr i den sidste tredjedel af deres normale udvikling, larveformer, derernærer sig selv, samt blæksprutter til forsøg må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.”

Begrundelse:

Forsøgsdyrenes Værnsforeslåede ændring sikrer, at Lov om Dyreforsøg korrektafspejler Direktivets bestemmelser. Det bør ikke være nødvendigt at skulle konsulterebemærkningerne til lovforslaget for at undersøge om larveformer, der ernærer sig selv, er dækketaf lovgivningen. Det skal stå i lovteksten!!

Yderligere:I Justitsministeriets forslag anføres: “[...]. Tilsvarende gælder anvendelse af fostre afpattedyr på et tidligere udviklingsstadium til forsøg, hvis det er sandsynligt, at fosteret, som følgeaf de udførte forsøg, vil opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén, efter det har nået den sidstetredjedel af sin normale udvikling”.

Kommentar:

Direktivets artikel 1.4 er ikke begrænset til pattedyrfostre!Artikel 1.4 gælder foralle dyr omfattet af artikel 1.3, litra a, nemlig alle hvirveldyr på et tidligt udviklingsstadium, hvis defår lov til at udvikle sig videre indtil de opnår et udviklingsstadium, hvor de må formodes at oplevesmerte, lidelse, angst eller varigt mén. Direktivets definition af et forsøg (Artikel 3.1) omfatter ogsåalle handlinger, der er bestemt til eller sandsynligvis vil medføre fødsel eller udrugning af et dyrsom kan opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén svarende til eller stærkere end, hvadindførelsen af en nål forvolder. Det drejer sig om beskyttelse af dyr - ikke bare når det drejer sigom kloning og genmodificering, men også når det drejer sig om følgerne af andreforsøgsaktiviteter udført når dyret er på et tidligt udviklingsstadium.Ad. Nr. 3 vedrørende nyt stk. 2 i § 1 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Forsøgsdyrenes Værn mener, at 1. pkt. bør affattes således: ” Ved forsøg forstås enhverinvasiv eller ikke-invasiv anvendelse af dyr til videnskabelige eller uddannelsesmæssige formål, dermå formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyret svarende tileller stærkere end, hvad indførelsen af en nål, i overensstemmelse med god veterinær praksis,forvolder.”

Begrundelse:

Tilføjelsen af “invasiv eller ikke-invasiv” harmonerer præcist med teksten afdirektivets artikel 3.1, som definerer, hvad der forstås ved “et forsøg”. Tilføjelsen tydeliggørintentionerne bag loven, som de udtrykkes i bemærkningerne til lovforslaget. Det bør ikke værenødvendigt at skulle konsultere bemærkningerne til lovforslaget for at forvisse sig om, at ikke-invasiv anvendelse af dyr er dækket af lovgivningen.Desuden:I Ministeriets lovforslag er defintionen af et forsøg i forhold til det ny Direktivs definition ikkegengivet i sin helhed.Anden del af defintionen er helt udeladt.Den lyder: ”Dette omfatter allehandlinger, der er bestemt til eller sandsynligvis vil medføre fødsel eller udrugning af et dyr ellerudvikling og bevarelse af nye genmodificerede dyrestammer i en sådan tilstand, men udelukkeraflivning af dyr kun med henblik på anvendelse af deres organer eller væv”. Den bør selvfølgeligindsættes, om end Forsøgsdyrenes Værn mener, at aflivning af dyr med henblik på anvendelse afderes organer eller væv bør være omfattet af definitionen af et forsøg.Under samme:

Forslag:

Anden sætning, der begynder med ”Som forsøg anses ikke ……….”, bør slettes.

Begrundelse:

I det omfang veterinærkliniske forsøg falder under den generelle definition af forsøg,som foreslået i Nr. 3 i lovforslaget, bør forsøget i Forsøgsdyrenes Værns øjne fortsat krævetilladelse fra Rådet for Dyreforsøg såvel som fra Lægemiddelstyrelsen.

Ad. Nr. 8 vedrørende nyaffattet stk. 1 og 2 i § 2 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Forsøgsdyrenes Værn foreslår, at der indsættes et nyt stk. 3, der affattes således:”Ændringer i de i stk. 2 nævnte ansvarshavende personer kan kun ske efter godkendelse fra Rådetfor Dyreforsøg.”

Begrundelse:

Når de fysiske personer, der i forbindelse med en given tilladelse pålægges et ansvarpå vegne af en juridisk person, skal godkendes af Rådet for Dyreforsøg, er det kun naturligt ateventuelle ændringer i dette kontrolleres og godkendes af Rådet for Dyreforsøg.NYT PUNKT: §3, stk. 1 i Lov om Dyreforsøg (ikke med i Ministeriets forslag)§3 i den nuværende danske forsøgsdyrslov er kilde til nogen forvirring.I stk. 1, anden sætning, i Lovom Dyreforsøg står der: “Tilladelse gives til nærmere angivne typer af forsøg og arter af dyr.Antallet af dyr, der må anvendes til forsøg, angives i tilladelsen. Tilladelse kan dog meddeles udensådanne begrænsninger, når særlige forhold taler herfor.” §3, stk.1, åbner altså op for, at tilladelsegives uden information om typen af forsøg, hvilke dyrearter der er tale om, og antallet af dyr derønskes anvendt, hvis særlige forhold – som ikke er defineret - taler herfor.I henhold til Artikel 37c i det ny Direktiv, skal en række informationer, som oplyst i Bilag VI, angivesi en ansøgning. Listen opererer med ”relevansen og begrundelsen for dyrenes anvendelse,herunder deres oprindelse, anslåede antal, art og livsstadier”. Det er ikke muligt at forklarerelevans og begrundelse af antal og dyreart uden at oplyse antal og art af de dyr man ønsker atanvende. Direktivet åbner ikke op for nogen mulighed for at indsende en ansøgning uden debasale oplysninger anført i Bilag VI.Det estimerede antal dyr samt dyreart(en/erne) og – hvor nødvendigt – stamme skal altså fremgåaf alle ansøgninger og derfor også af tilladelserne – herunder senere udvidelser af tilladelser.(Ansøgning og tilladelse ligger som ét samlet dokument på nettet). §3 bør tilrettes underhenvisning til ovenstående.Ad. Nr. 9 vedrørende nyt stk. 2 i § 3 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Forsøgsdyrenes Værn finder det evident, at det ny stk. 2 affattes således: ”Tilladelsen skalangive den akkumulerede grad af smerte, lidelse, angst eller varigt mén, som det enkelte dyr måudsættes for, idet forsøg klassificeres som terminale, let belastende, moderat belastende ellerbetydeligt belastende.”

Begrundelse:

At det er den akkumulerede lidelse der skal vurderes, fremgår af afsnit II i Bilag VIII iDirektivet. Det er vigtigt at understrege i selve lovteksten, at det er den akkumulerede lidelse derskal vurderes, da det fremhæver vigtigheden af, at ansøgerne giver detaljerede oplysninger om,hvad det enkelte dyr kan forventes at skulle gennemgå – uden dette kan Rådet for Dyreforsøg ikkeforetage en reel vurdering af, hvordan forsøget skal klassificeres, sådan som Direktivet kræver.Sverige har i mange år opereret med denne bestemmelse.Ad. Nr. 10 vedrørende punkt 3 i stk. 3, der bliver stk. 4 i § 3 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Punktet affattes således: ”Tidspunktet for forsøgsevalueringen” – ordet ”eventuel”slettes.

Begrundelse:

Da ét af formålene med en efterfølgende evaluering ifølge artikel 39 i Direktivet er atidentificere faktorer, der kan medvirke til en yderligere implementering af princippet omerstatning, begrænsning og forfinelse, og da en evaluering af hvorvidt et projekts mål blev nået

kan udgøre en vigtig information i forbindelse med vurderingen af fremtidige ansøgninger frasamme person eller virksomhed, er det Forsøgsdyrenes Værns holdning atalleforsøg skalunderlægges en efterfølgende evaluering. Dette vil samtidig gøre det muligt at vurdere om den,jvf. Nr. 9 i lovforslaget,forudsetebelastningsgrad svarede til denfaktiskebelastningsgrad, hvilketvil skabe et bedre grundlag for vurdering af belastningsgrader i forbindelse med tildelingen affremtidige tilladelser.Ad. Nr. 10 vedrørende stk. 3, der bliver til stk. 4 i § 3 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5, der affattes således: ”Ændringer i de i stk. 4nævnte ansvarshavende personer kan kun ske efter godkendelse fra Rådet for Dyreforsøg.”

Begrundelse:

Når de fysiske personer, der pålægges et ansvar i forbindelse med en given tilladelse,skal godkendes af Rådet for Dyreforsøg, er det kun naturligt at eventuelle ændringer i dettekontrolleres og godkendes af Rådet for Dyreforsøg.NYT PUNKT. Ad. Nr 10 vedrørende stk. 3, der bliver til stk. 4, i §3 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Et nyt punkt bør tilføjes listen: i Direktivets Artikel 40. 2d står der, at der er en række ting,der skal fremgå af projektgodkendelsen, herunder: “Ethvert specifikt vilkår knyttet tilprojektevalueringen.” Ethvert vilkår fastsat af Rådet for Dyreforsøg skal derfor fremgå aftilladelsen.Ad. Nr. 11 vedrørende nyt stk. 2 i § 5 i Lov om DyreforsøgForsøgsdyrenes Værn vil gerne vide, hvordan Justitsministeriet vil sikre implementeringen afdenne bestemmelse i praksis? Det er Forsøgsdyrenes Værns holdning, at ansøgere iansøgningsskemaet bør redegøre for, hvad der er gjort for at sikre, at anlæg og udstyr erkonstrueret specielt til den pågældende dyreart og/eller vil blive anvendt på den, for den givnedyreart, mest hensigtsmæssige måde. En redegørelse kan vedlægges billeder, typeoplysningerm.m. men bør reelt også følges op ved inspektion.Ad. Nr. 12 vedrørende nyt 2. pkt. i stk. 1 i § 5 i Lov om dyreforsøgDette punkt forekommer meget besynderligt for en lov, der skal vedtages i 2011. En antagelse omat en given dyreart omfattet af Lov om Dyreforsøg i ringere grad end andre er disponeret for atopleve smerte etc. virker antikveret og ude af trit med eksisterende viden. Den må på intettidspunkt blive en undskyldning for ikke at bedøve og smertebehandle dyr, som krævet i den i Nr.16 foreslåede nyaffattelse af § 7, stk. 1-3, jf. Direktivets artikel 14.Ad. Nr. 14 vedrørende nyt stk. 2 i § 6 i Lov om dyreforsøg

Forslag:

Der skal gives særlig begrundelse for, at en ansøger ønsker, at døden skal være detplanlagte endepunkt i et forsøg.

Begrundelse:

døden som endepunkt i et forsøg skal helt undgåes. Beklageligvis anvendes detfortsat i visse tilfælde, og er (desværre) ikke forbudt. Hvis en ansøger søger om at måtte anvendedøden som endepunkt, skal der fremlægges meget tungtvejende, detaljerede og videnskabelige

grunde herfor, og det bør oplyses, hvilke forholdsregler der tages for bl.a. at opfylde kravet om atfærrest mulige antal dyr dør, og at en smertefri død sikres.Ad. Nr. 15 vedrørende nyt 2. pkt. i stk. 2, der bliver stk. 3 i § 6 i Lov om DyreforsøgSelvom det måske ikke er muligt for ansøgere helt at sikre sig, at der ikke er udviklet en dyrefrimetode, der kan erstatte det forsøg de ønsker at udføre, eller at der ikke er andre forskere etandet sted der har undersøgt det samme, mener Forsøgsdyrenes Værn, at en reel implementeringaf forslaget som minimum kræver, at ansøgerne i deres ansøgninger og i form af bilag gør rede for,hvor og hvordan de har undersøgt, om der findes dyrefri metoder, der helt eller delvist kanerstatte det foreslåede forsøg, samt hvor og hvordan de har undersøgt hvorvidt den viden, deønsker at opnå, ikke allerede er kendt. Det kan gøres ganske simpelt ved at vedlægge udskrift afde søgninger i diverse databaser, som ansøger har foretaget.Under samme Forsøgsdyrenes Værn har desuden følgende

Forslag:

der indsættes et nyt stk. 4, der affattes således: ”En tilladelse til at udføre forsøgtilbagekaldes eller revideres, såfremt der, efter at tilladelsen er givet, fremkommer oplysningerom, at den viden, der ønskes opnået gennem forsøget, helt eller delvist kan tilvejebringes udenanvendelse af forsøgsdyr.”

Begrundelse:

Det er Forsøgsdyrenes Værn holdning, at en reel implementering af Direktivetsformål forudsætter, at en tilladelse tilbagekaldes eller revideres, hvis der i løbet af tilladelsensgyldighedsperiode fremkommer nye oplysninger om, at den ønskede viden allerede helt ellerdelvist er tilvejebragt af andre, eller hvis der i perioden udvikles eller fremkommer oplysninger omdyrefri metoder, der kan erstatte det dyreforsøg, der er givet tilladelse til.Ad. Nr. 16 vedrørende nye stk. 1 – 4 i § 7 i Lov om Dyreforsøg

Forslag:

Stk. 1 affattes således: ”Dyreforsøgmå kun udføres, når dyret er lokalt eller universeltbedøvet, jvf. dog stk. 2, og der anvendes forebyggende og postoperative smertestillende midler elleranden lindrende foranstaltning med henblik på at begrænse smerte, lidelse, angst eller varigt ménmest muligt.

Begrundelse:

Forsøgsdyrenes Værn hilser det velkomment, at der fremover skal anvendes bådebedøvelse og smertestillende midler. Den foreslåede tilføjelse tydeliggør den forpligtigelse til atanvende såvel præoperativ som postoperativ smertebehandling, som det også fremgår af artikel14 i Direktivet og af bemærkningerne til lovforslaget.Ad. Nr. 16:Forholdet mellem begrebet ”stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst”,som anvendes i det nye stk. 4 i § 7 og begrebet ”betydeligt belastende”, som anvendes i det nyestk. 2. i § 3, bør tydeliggøres: i bemærkningerne til lovforslaget skrives der, at forbuddet mod atdyr oplever stærk smerte både implementerer Direktivets forbud mod forsøg, der ville indebærelængerevarende, betydeligt belastende forsøg, og at det implementerer direktivets forbud mod atforsøg, der resulterer i alvorlige læsioner, der kan påføre dyret betydelig smerte, ikke må udføresuden bedøvelse. I det første tilfælde indeholder begrebet ”stærk smerte, anden intens lidelse ellerintens angst” tilsyneladende et tidsmæssigt aspekt, mens dette ikke ser ud til at gøre sig gældendei det andet tilfælde.

Ad nr. 16, ny §7, stk.3.“Lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrs mulighed for at giveudtryk for smerte, må ikke anvendes uden Dyreforsøgstilsynets tilladelse, hvis dyrene ikkesamtidig modtager passende bedøvelse eller smertelindring”.Effekten af denne foreslåede ny paragraf er, at der kan gives tilladelse til – uden brug af bedøvelseeller smertestillende midler – at anvende neuromuskulært blokerende stoffer (f.eks.curarelignende stoffer) på dyr. Stofferne lammer dyret, men forhindrer ikke dyret i at føle smerte.Dyret oplever altså smerte, men kan ikke røre sig eller på anden måde give udtryk for, at det følersmerte. I sandhed en meget angstskabende situation for ethvert levende væsen.Ministeriets forslag implementerer imidlertid ikke teksten i det Direktiv (Artikel 14.3), som siger:”Medlemsstaterne skal drage omsorg for, at dyrene ikke gives lægemidler, der forhindrer ellerbegrænser dyrene i at give udtryk for smerte, uden også at modtage passende bedøvelse elleranalgetika.” Herefter fortsætter Direktivets tekst med at sige, at i sådanne situationer – hvor etstof forhindrer dyret i at udtrykke smerte og lidelse - skal “videnskabelig dokumentation mednærmere oplysninger om den anæstetiske eller analgetiske behandling” fremlægges.Direktivets intention er at sikre, at dyr gives passende og tilstrækkelig bedøvelse og/ellersmertestillende midler, hvis dyret indgives et stof, som forhindrer det i at udtrykke smerte. For atkunne implementere denne intention skal den ansvarlige autoritet – Dyreforsøgstilsynet – kunnesikre sig, at bedøvelse eller smertestillende midler gives på en tilfredsstillende måde, og at dyretikke oplever lidelse.Det kan yderligere tilføjes, at det i Annex A (4.11.2) i theEuropean Convention for the protection ofvertebrate animals used for experimental and other scientific purposes,i forbindelse med humanaflivning er fastlagt, at stoffer, som lammer muskler før tab af bevidsthed indtræder og stoffermed curarelignende effekt ikke bør anvendes uden forudgående bedøvelse.Se også holdningen hosDet Veterinære Sundhedsråd(meddelelse om anvendelse afneuromuskulært blokerende midler ved aflivning, 1998), ogEuropean Commission guidelines oneuthanasia1996-97.

Forslag:

Den foreslåede nye §7, stk.3, bør omskrives således: “Lægemidler, der forhindrer ellerbegrænser dyrs mulighed for at give udtryk for smerte, må ikke anvendes, hvis dyrene ikkesamtidig modtager passende bedøvelse og smertelindring”.Ad Nr. 16, ny §7, stk.4.Den foreslåede §7, stk. 4, lyder: “Dyr må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse ellerintens angst. Hvis et dyr må antages at forblive i en tilstand af moderat eller stærk smerte, lidelseeller angst ved bedøvelsensog den lindrende behandlingsophør, eller hvis et dyr forventes at fåvarigt mén, skal det aflives.”Den anden sætning i denne foreslåede ny paragraf ser ud til at være en blanding af det nyDirektivs Artikel 14 og Artikel 17. Men det lykkes ikke at implementere nogen af disse to artikler,idet de omhandler to forskellige aspekter af et forsøg, nemlig ophøret af en bedøvelse ogafslutningen af et forsøg, hvilket ikke nødvendigvis er det samme.I Artikel 14.4 står der: ”Dyr, der kan få smerter, når bedøvelsen er ophørt, behandles medforebyggende og postoperative analgetika eller med andre hensigtsmæssige smertestillendemidler, hvis det er foreneligt med forsøgets formål.” Artikel 14.5 tilføjer så: “Så snart formålet med

forsøget er opnået, skal der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at reduceredyrets lidelser til et minimum.”Meningen med Artiklerne 14.4 og 14.5 er, at der skal tages skridt til at forhindre eller minimeresmerte – forebyggende, under forsøget og ved bedøvelsens ophør (med det forbehold der tages iArtikel 14.4).Artikel 17 i det ny Direktiv (tidligere Artikel 9 i det gamle Direktiv) fastslår, hvad der skal gøres, nåret forsøg – uanset om det involverer bedøvelse eller ej – er afsluttet. Ifølge Artikel 17.2: “Vedafslutning af et forsøg skal en dyrlæge eller en anden kompetent person træffe afgørelse om atholde et dyr i live. Dyret aflives, hvis det forventes at forblive i moderate eller betydelige smerter,lidelse, angst eller at få varigt mén.” Artikel 17.3 tilføjer så: “Såfremt et dyr skal holdes i live, skaldet have den pleje og anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand kræver”.Hensigten med Artiklerne 17.2 og 17.3 er, at der foretages en vurdering af dyrets tilstand vedforsøgets afslutning, og træffes en afgørelse om dets videre skæbne. Hvis dyret er blevet påførtvarigt mén, og hvis graden af smerte, lidelse og angst er enten moderat eller betydelig og vilfortsætte (fordi den ikke kan lindres), så skal dyret aflives. Hvis dyret er i en smertetilstand, somikke vil vare ved, og som måske kan lindres, eller graden af den vedvarende smerte ikke er mereend mild, i henhold til Direktivet, såkandyret forblive i live. Det betyder imidlertid ikke, at dyretautomatiskskalholdes i live. Hvis dyret holdes i live, så skal det modtage passende pleje og holdesunder forhold, som dets sundhedsmæssige tilstand kræver. I den forbindelse er det væsentligt atbemærke, at i henhold til Bilag VIII i det ny Direktivom Klassificering af forsøg efterbelastningsgrad,klassificeres et forsøg, som indebærer langvarig let belastende smerte, lidelseeller angst, som »moderat belastende«. Det vil sige, atvedvarendemild smerte, lidelse og/ellerangst svarer til moderat smerte, lidelse og/eller angst.

Forslag:

den anden sætning i Ministeriets foreslåede §7, stk. 4, bør omskrives således, atDirektivets krav om hvad der bør gøres, når bedøvelse ophører (Artiklerne 14.4 og 14.5),tydeliggøres.Der bør udformes en separat, ny paragraf eller underparagraf, som tager hensyn til kravene iDirektivets Artikel 17.2 og 17.3 om hvornår et dyrskalaflives og hvilke foranstaltninger der børtages, hvis et dyr holdes i live.Det var ordene, som vi håber I kan tilslutte jer.Venlig hilsenBente LakjerdirektørLandsforeningen Forsøgsdyrenes Værn