Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011. 1. behandling 01.03.2011. Betænkning 26.05.2011).

---

Hr. Per Clausen beder om ordet som ordfører.

Det lovforslag, vi behandler nu, er noget så usædvanligt som et forsøg på at sammenskrive en beretning fra Folketinget på baggrund af et beslutningsforslag fra Enhedslisten og et EU-direktiv. Det kan naturligvis være en vanskelig opgave at sammenskrive Enhedslistens holdning til dyreforsøg med EU-direktiver, det medgiver jeg gerne, og det er heller ikke lykkedes helt, kan man sige. Det, som i den sammenhæng er bemærkelsesværdigt, er jo, at der faktisk i sin tid kom en beretning fra et enigt Folketing på baggrund af Enhedslistens beslutningsforslag.

Det indeholdt tre vigtige principper, som der altså var enighed om, nemlig at ansøgere til dyreforsøg skal dokumentere, at tilsvarende viden ikke kan opnås uden anvendelse af levende dyr, at ansøgere til dyreforsøg skal løfte bevisbyrden for, at det foreslåede dyreforsøg ikke helt eller delvis kan erstattes af allerede kendt viden, og at der både foretages en vurdering af et dyreforsøgs betydning for et givet forsøg og relevansen af det produkt, som skal udvikles eller forbedres ved hjælp af dette dyreforsøg, inden et dyreforsøg godkendes. De tre pointer var der altså et enigt Folketing, der stod bag, da vi vedtog den beretning, som blev skrevet i 2009 på baggrund af et beslutningsforslag, som Enhedslisten fremsatte i 2008.

Derfor var det naturligvis overraskende og skuffende for os, da lovforslaget blev fremsat her i Folketingssalen, at de tre elementer ikke indgår i lovforslaget. Det gav også anledning til en hel del debat ved førstebehandlingen, hvor adskillige ordførere mente, at det nok måtte være en misforståelse og en fejltagelse, og man kan vel uden at gå for vidt konstatere, at der var et klart flertal i Folketinget, som var enige i, at vi skulle stå fast på de principper, som vi vedtog tilbage i 2009. Og jeg skylder at sige, at den beretning, vi lavede i 2009, blev lavet efter et meget, meget grundigt udvalgsarbejde, hvor vi havde dialog og diskussion med alle relevante involverede parter lige fra de virksomheder, der står for dyreforsøgene, til forskere, der arbejder med dyreforsøg, til dyrevelfærdsorganisationer. Så jeg tror sådan set ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at vi kom igennem alle de argumenter og synspunkter, der kunne være; vi kom ud i ethvert hjørne i forhold til lovgivningen.

På den baggrund blev vi altså enige om en beretning, som indeholdt nogle klare anvisninger til ministeren. I flere omgange, da man diskuterede EU-direktivet i Folketingets Europaudvalg, spurgte jeg justitsministeren, om det var sådan, at det EU-direktiv, der nu kom, kunne forenes med den beretning, som blev vedtaget i Folketinget, og der blev hver eneste gang sagt, at det var der ingen problemer med. Det skal dog også siges, at når ministeren valgte ikke at tage de principper, der ligger i beretningen, med i sit oprindelige lovforslag, var det sådan set heller ikke, fordi det var umuligt i forhold til EU-retten, nej, så var det, fordi det var vanskeligt og det kunne være svært at administrere osv.

Jeg havde jo så forventet, at ministeren efter førstebehandlingen af sig selv ville have stillet de relevante ændringsforslag, så lovforslaget kunne komme i overensstemmelse med de forslag, der lå i den beretning, som et enigt Folketing havde vedtaget. Desværre skete det ikke, og på den baggrund har Enhedslisten så stillet tre ændringsforslag, der præcis indeholder det, som et enigt Folketing skrev, da vi i sin tid lavede beretningen om dyreforsøg.

Stor – vil jeg så sige – er min overraskelse, når jeg så ser, at det flertal, der tilsyneladende var ved førstebehandlingen, for, at vi skulle holde fast i disse synspunkter, er forsvundet, fuldstændig forsvundet forstået på den måde, at forslagene ud over af Enhedslisten støttes af hr. Christian H. Hansen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Venstre og De Konservative er så løbet fra den beretning, vi i sin tid lavede i fællesskab, og har valgt at støtte ministeren. Det er måske til at forstå, trods alt, ministeren har jo brug for støtte, og med den mandatsammensætning, der er i Folketinget i dag, har man ikke råd til, at nogen svigter regeringen. Alligevel vil jeg dog sige, at det er noget skuffende – noget skuffende – at de aftaler, vi i sin tid lavede med Venstre og De Konservative på det her område, altså ikke kunne holde.

Det er til gengæld helt uforståeligt for mig, vil jeg gerne sige, hvad det er, der driver Socialdemokraterne og SF til at stemme imod de ændringsforslag til lovforslaget, som udelukkende – udelukkende – sikrer, at lovforslaget kommer i overensstemmelse med den beretning, vi en gang har lavet her i Folketinget. Man kan af den tekst, der er i betænkningen, konstatere, at Socialdemokraterne og SF’erne mener, de har opnået noget andet – en række udmærkede, fortræffelige ting, der skal undersøges og forskes i osv. Man kan sige, at det selvfølgelig er godt og interessant og spændende, men kendsgerningen er, at hvis man ikke vedtager de ændringsforslag, som Enhedslisten har stillet her, har man droppet det, der lå i vores beretning med henblik på at sikre, at det skulle være sådan, at ansøgere til dyreforsøg skal dokumentere, at tilsvarende viden ikke kan opnås uden anvendelse af levende dyr, at ansøgeren til dyreforsøg skal løfte bevisbyrden for, at det foreslåede dyreforsøg ikke helt eller delvis kan erstattes af allerede kendt viden, og at der både skal foretages en vurdering af et dyreforsøgs betydning for et givet forsøg og relevansen af det produkt, som skal udvikles og forbedres ved hjælp af dette dyreforsøg, inden et dyreforsøg godkendes. Og jeg vil bare sige, at det, jeg læste op her til sidst, såmænd var et ordret citat fra den socialdemokratiske ordfører hr. Benny Engelbrechts tale ved førstebehandlingen af det her lovforslag, hvori han netop påpegede, hvor vigtigt det her var.

Jeg må indrømme, at det er en anelse skuffende at opleve, at man fuldstændig løber ikke bare fra den beretning, man har været med til at lave et 2009, men også fra de klare synspunkter, man har givet udtryk for ved førstebehandlingen af det her lovforslag. Jeg håber, der stadig væk kan være tid til besindelse, så man står ved, hvad man har aftalt tidligere, og så man står ved, hvad man har sagt også ved førstebehandlingen.

Så skal jeg bare for en god ordens skyld sige, at ud over de ændringsforslag, Enhedslisten har stillet, har Dansk Folkeparti stillet en række ændringsforslag, som går ud over det, der lå i beretningen i sin tid, men som på den anden side er gode og fornuftige ændringsforslag, der vil forbedre dyrevelfærden og helt sikkert gøre det vanskeligere at gennemføre dyreforsøg. Men det betragter vi sådan set ikke som nogen ulempe, snarere som en gevinst. De ændringsforslag vil vi selvfølgelig også stemme for.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører.

Jeg vil først sige, at der tilsyneladende er sket en mindre fejl i betænkningen, som betyder, at andet afsnit i bemærkningerne til nr. 3 skulle have været med under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 11. Jeg har fået at vide, at hvis jeg bare lige siger det her fra talerstolen, vil det automatisk blive rettet efterfølgende, og det er vi selvfølgelig glade for i Dansk Folkeparti.

Men i forhold til netop den her implementering af dyreforsøgsdirektivet har vi jo i Dansk Folkeparti stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Der er bl.a. tale om præciseringer og i det hele taget noget, der er til gavn for dyrene i forbindelse med dyreforsøg. Vi vil jo allerhelst undgå, at der overhovedet er dyreforsøg. Hånden på hjertet, det er sådan, vi har det. Men når det nu i visse tilfælde er nødvendigt, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at lovgivningen er ordentlig, så dyrenes velfærd bliver prioriteret allerhøjest.

Derfor har vi i Dansk Folkeparti stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. Lovgivningen skal være så god som overhovedet muligt, så vi har stillet 15 ændringsforslag. I Dansk Folkeparti undrer vi os selvfølgelig over, at bl.a. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ikke støtter de ændringsforslag, som vi har stillet. Det kunne være rigtig rart, hvis man ville komme herop på talerstolen og gøre rede for, hvorfor man ikke støtter en lang række ændringsforslag, som bl.a. omhandler præciseringer af 3R-princippet, som jeg ved man ellers er tilhænger af, præciseringer vedrørende behandling og smertebehandling af forsøgsdyrene, præciseringer af dokumentationsforpligtelse osv.

Derudover har vi jo i Dansk Folkeparti også stillet et ændringsforslag, som går ud på, at der skal stå i lovgivningen, at ministeren skal lave en national strategi for, hvordan man fremmer alternativer til dyreforsøg. Det er så ikke noget, vi kan komme igennem med her i dag, og det er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerligt, at det ikke er noget, vi kan komme igennem med. Vi har så fået at vide, at ministeren alligevel vil igangsætte en national strategi, men det er nu engang mere forpligtende, hvis det står direkte i lovgivningen, at det er det, der skal ske.

Men når man fra Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis side ikke støtter alle de ændringsforslag, som vi har stillet, så må vi jo i Dansk Folkeparti formode, at det er, fordi man er så glad for EU, at man ikke nænner at træde EU over tæerne på nogen som helst område. Når vi implementerer det her dyreforsøgsdirektiv her i dag, må det være, fordi det er så godt, som det overhovedet kan være, fordi man ikke kan gøre det endnu bedre. Men i Dansk Folkeparti mener vi rent faktisk, at man kan gøre det endnu bedre for dyrenes skyld, og derfor stiller vi de her ændringsforslag. Jeg synes i hvert fald, at man fra visse partiers side herinde i Folketinget har et forklaringsproblem i forhold til at fortælle, hvorfor man ikke støtter de her mange forbedringer. Jeg synes inderst inde, at det er lidt småpinligt, når man under førstebehandlingen gang på gang har talt for, at dyrene skal have det så godt som overhovedet muligt.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at fremme alternativer til dyreforsøg. Vi har bl.a. i forbindelse med finansloven 2008 fået afsat 5 mio. kr. til forskning i alternativer til dyreforsøg.

Når jeg nu alligevel står heroppe på talerstolen, vil jeg også nævne, at der under førstebehandlingen var en hel del kritik af Dansk Folkeparti. Vi havde fået afsat de her penge, men man mente, at de altså ikke var gået til de rigtige ting. De var ikke gået til forskning i alternativer til dyreforsøg. Men det, som vi har fået en afklaring af i udvalgsbehandlingen, er jo netop, at de er gået til de rigtige ting. Det er også for at sige her fra talerstolen i dag, at den kritik, der har været af Dansk Folkeparti i forhold til at få afsat de her midler, var helt hen i vejret, og derfor var den kritik, som man kom under førstebehandlingen, bare ilde anbragt. Den havde i hvert fald ikke noget på sig.

Men som sagt savner vi i Dansk Folkeparti et svar fra et flertal her i Folketinget på, hvorfor de ikke kan støtte forbedringer for dyrene i den her lovgivning. Det ville være rart at kunne få svar på det. Tak.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører.

Jeg vil godt indlede med i hvert fald at sige tak for det konstruktive arbejde, der har været i udvalget omkring dette lovforslag. Det har været en lang proces. Der har været utrolig mange spørgsmål og utrolig mange besvarelser, også samråd, og der har været en lovteknisk gennemgang ret sent i forløbet.

Jeg skal derfor først og fremmest svare på Enhedslistens ordførers spørgsmål omkring udtrykket dokumentation kontra udtrykket godtgøre. Det vil jeg gerne præcisere, fordi Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, indikerede, at det ikke var tilstrækkelig klart i betænkningsafgivelsen. Derfor synes jeg, det er på sin plads lige at få præciseret de udfordringer, der er i forbindelse med det.

Det er meget vigtigt at holde fast i, at en lov jo skal kunne efterleves i praksis, og jeg må også konstatere, at der i hvert fald er forskel på at benytte et udtryk som dokumentation i forskningssammenhæng, hvor dokumentation betyder én ting, og i lovteknisk sammenhæng, hvor dokumentation jo betyder noget ganske andet, altså hvor man således ville skulle kunne foretage en fuldstændig vurdering af al tilgængelig viden ved enhver given lejlighed.

Derfor synes jeg, at det er meget hensigtsmæssigt, at man netop er landet på den formulering, der står i lovforslaget, og som ministeren også redegør nærmere for i svaret på spørgsmål 5, altså hvor man pointerer, at man har valgt ikke at stille krav om, at ansøgeren skal dokumentere, at den viden, der opnås ved udførelse af dyreforsøg, ikke helt eller delvis kan opnås uden anvendelse af dyreforsøg. Baggrunden herfor er, at det efter ministeriets opfattelse i praksis vil være umuligt for en ansøger at fremlægge egentlig dokumentation for, at en given viden ikke findes, altså i modsætning til, hvis man arbejder med udtrykket dokumentation ud fra en videnskabelig tilgang.

Derfor finder Justitsministeriet altså, at ordet godtgøre bedre beskriver den forpligtelse, som ansøgeren er underlagt, og kravet om, at ansøgeren skal godtgøre, indebærer derfor en tilstrækkelig dækning i forhold til det, der står i beslutningsforslaget. De bemærkninger er selvfølgelig nok så væsentlige, og derfor synes jeg også, at det er på sin plads at slå det fast. Jeg beklager selvfølgelig, hvis det ikke fremgår i tilstrækkeligt omfang af betænkningsbidraget, men så er det i hvert fald sagt her fra talerstolen.

Jeg er glad for, at Dansk Folkepartis ordfører ganske korrekt siger, at de krav omkring forbedringer for dyrene, som Dansk Folkeparti ønsker sig, ganske rigtigt er beskrevet meget nøje i bemærkningerne og i svar i forbindelse med lovbehandlingen, og spørgsmålet er altså i denne sammenhæng ikke, om man skaffer forbedringer for dyrene eller ikke skaffer forbedringer for dyrene, men derimod et spørgsmål om, hvorvidt det rent lovteknisk står der, altså om det står i lovforslaget eller det står i lovforslagets bemærkninger. Under alle omstændigheder bliver det i hvert fald praksis og vil også være nok så væsentligt i forhold til, hvordan den konkrete lov bliver udmøntet. Derfor må jeg også sige, at jeg synes, det er meget vigtigt i denne sammenhæng slå fast, at den lovtekniske gennemgang, vi havde på det her område, faktisk var et vigtigt arbejdsredskab, og derfor skal jeg også beklage, at Dansk Folkepartis ordfører ikke deltog mere aktivt i den gennemgang af lovforslaget. Jeg tror, det ville kunne have sparet mange af de spørgsmål, som har været undervejs.

Afslutningsvis skal jeg sige, at jeg selvfølgelig er glad for de elementer, som vi har fået ind i lovgivningen, ikke mindst spørgsmålet omkring at få udarbejdet en national strategi og ikke mindst også spørgsmålet om en styrkelse af Dacopas arbejde.

Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Benny Engelbrecht, og den er fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg synes godt nok, det var en omgang sludder fra Socialdemokratiets ordfører. For det første bliver jeg som Dansk Folkepartis ordfører på det her område kritiseret for, at jeg ikke deltog mere aktivt i den tekniske gennemgang, der var i Justitsministeriet. Jeg ved ikke, om hr. Benny Engelbrecht helt kan huske, hvem der var til stede ved det møde, men jeg var i hvert fald aktivt til stede, og jeg fik svar på de spørgsmål, som jeg havde til lovforslaget. Så jeg synes, det er noget sludder, og det siger bare noget om, hvor man er henne i Socialdemokratiet på lige det her område.

Man har virkelig et forklaringsproblem, for man ved ikke rigtig, hvordan man skal forklare sig ud af, at man ikke støtter de her mange gode ændringsforslag. Jeg må bare erkende, at det altså ser ud til, at grunden til, at man ikke vil sige ja til de her ændringsforslag, mere handler om et dyreforsøgsdirektiv, som jo kommer fra EU. Alt, hvad der kommer fra EU, er jo så godt, som det overhovedet kan være, det kan ikke gøres endnu bedre. Det må jo være den tankegang, man har fra Socialdemokratiets side i forhold til det her lovforslag, vi har fremsat, og de ændringsforslag, som vi har stillet.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg må altså blot henholde mig til, at de fleste af de forslag, Dansk Folkeparti har stillet, drejer sig om, at elementer flyttes fra bemærkningerne eller fra svar, der i øvrigt er afgivet fra ministeren, op i selve lovteksten, og det er altså ikke afgørende for, om dyrene får det bedre eller ikke får det bedre.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg må igen undre mig over, at man fra Socialdemokratiets side ikke kan støtte en hel del af de her ændringsforslag. Der kan selvfølgelig være et, hvor man tænker, at det kan man ikke lige støtte, men ellers må der vel være en bred opbakning til at sørge for, at lovgivningen er så god som overhovedet muligt.

Vi har jo selvfølgelig sørget for at stille de her ændringsforslag netop for at sikre, at loven er så god som overhovedet muligt, så der sikres forbedringer for dyrene. Og ja, der er da nogle af tingene, der står i lovforslagets bemærkninger, men det giver altså mere pondus, hvis man sikrer, at det står direkte i lovteksten. På den måde er der nogle ting, der er nemmere at forholde sig til, både derude hvor man sidder og skal behandle de her ansøgninger om dyreforsøg og også ude på forskningsinstitutter og andre steder, hvor man decideret skal udføre de her dyreforsøg.

I Dansk Folkeparti vil vi i hvert fald gerne sikre os, at tingene er så gode som overhovedet muligt, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor man fra Socialdemokratiets side ikke kan støtte en hel del af de her præciseringer, som vi netop vil have foretaget i lovforslaget. Det er noget sludder, som man kommer med fra Socialdemokratiets side.

Tak. Hr. Benny Engelbrecht.

Så fik vi i hvert fald et helt klart svar: Det er ikke indholdet, Dansk Folkeparti har udfordringer med, men alene spørgsmålet om, hvorvidt de forslag, der skal arbejdes med her, har pondus eller ej – og jeg går ud fra, at pondus ikke har noget at gøre med den pingvin, som vi vist alle sammen har haft som børn som sparebøsse.

Jeg må bare sige, at jeg har stor tillid til, at Justitsministeriets jurister er i stand til at udarbejde en lovgivning, som er præcis, og som vil kunne udmøntes i en bekendtgørelse, sådan at der ikke er noget, der overlades til fantasien eller står uklart hen.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Så er det fru Bente Dahl som ordfører.

På grund af misforståelser har jeg fået lavet den forkerte indstilling, så jeg kan meddele, at Det Radikale Venstre stemmer imod ændringsforslagene, undtagen nr. 16 og 17, som vi kan stemme for.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Vi går til afstemning, og den finder sted fra medlemmernes pladser, sådan som man har været forberedt på.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL).

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 87 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 87 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 3 (EL og 1 SF (ved en fejl)), imod stemte 106 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 85 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 9 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 85 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 11 af et mindretal (DF og EL), tiltrådt af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 89 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 85 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 14 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 89 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 88 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (RV), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 7 (RV og EL), imod stemte 101 (V, S, DF, SF, KF og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 17, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 87 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 19 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 85 (V, S, SF, KF, RV og LA), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, hvis ingen gør indsigelse.

Det skete ikke.