Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 136
Offentligt
Dok.:
RKK40517
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A-B stillet
den 1. april 2011 af Folketingets Retsudvalg efter ønske
fra Line Barfod (EL)
L 136, Samrådsspørgsmål AMener ministeren, at lovforslaget vil kunne føre til forringel-ser for nogle skadelidte i forhold til den nuværende lovgiv-ning?
L 136, Samrådsspørgsmål BMinisteren bedes redegøre for forløbet omkring tilblivelsen aflovforslaget, herunder i hvilket omfang forsikringsbranchenhar haft indflydelse på udformningen af lovforslaget.
Svar:
Retsudvalget har i dette samråd stillet to spørgsmål til lovfor-slag L 136.
Jeg vil tillade mig at svare på spørgsmålene i omvendt række-følge. Jeg vil derfor starte med at redegøre for lovforslagetsbaggrund og tilblivelse (samrådsspørgsmål B). Derefter vil jegvende mig mod spørgsmålet om, hvad lovforslaget vil betydefor de skadelidte (samrådsspørgsmål A).
2.
Først lidt om baggrunden for lovforslaget:Højesteret har i to domme i november 2009 fastslået, at rettentil erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i sager, der er omfattetaf bådearbejdsskadesikringslovenogerstatningsansvarslo-ven,ophører fra det tidspunkt, hvor skadelidte efter arbejds-skadesikringsloven har krav på erstatning for tab af erhvervs-evne efter reglerne ommidlertidig fastsættelseaf erhvervsev-netab.
Det betyder, at en person, der kommer ud for en arbejdsskade,i nogle tilfælde ikke kan kræve en lige så stor erstatning fraden ansvarlige skadevolder, som hvis den pågældende varkommet til skade i fritiden.
Formålet med lovforslaget erat gøre opmed denneforskels-behandling.
Vi ønsker at sikre, at en person, der kommer ud for en ar-bejdsskade, kan krævelige så megeti erstatning, som hvis densamme skade var sket i fritiden.
3.
Det oprindelige udkast til lovforslaget blev sendt i høringden 22. februar 2010.I flere af de indkomne høringssvar – bl.a. i høringssvarene fra3F, Patientskadeforsikringen og Forsikring & Pension - blevder peget på, at lovudkastet ikke til fulde sikrede den retsstil-ling, som var formålet med lovændringen.
Der blev bl.a. peget på, at en mulig uheldig konsekvens af deforeslåede regler ville være, at ansvarsforsikringsselskabernefremover kun ville udbetale erstatning for tabt arbejdsfortje-neste i en kortere periode. Det skal ses i lyset af, at forsik-ringsselskaberne i dag ikke har mulighed for at kræve tabt ar-bejdsfortjeneste tilbage, hvis det efterfølgende viser sig, at dehar betalt i for lang en periode.
KL, Danske Regioner og Patientforsikringen pegede endvide-re på, at der var behov for yderligere overvejelser af de øko-nomiske konsekvenser af lovforslaget.
I lyset af høringssvarene besluttede jeg, at der var behov for,at vi fik afklaret en række af spørgsmål, der var blevet rejst ihøringssvarene.
Derfor orienterede jeg den 12. april 2010 Retsudvalget om, atJustitsministeriet havde besluttet at udsætte fremsættelsen aflovforslaget til næste folketingssamling med henblik på atoverveje lovforslaget mere indgående.
4.
Ministeriet gik herefter i gang med at afklare de spørgsmål,der var blevet rejst i høringssvarene. I den forbindelse var mi-nisteriet i dialog med flere af de relevante høringsparter, her-under bl.a. KL, Patientskadeforsikringen og Forsikring &Pension.På den baggrund udarbejdede Justitsministeriet et revideretlovforslag, som indeholdt en række ændringer, der alle havdetil formål at sikre, at skadelidte kompenseres fuldt ud for sintabte arbejdsfortjeneste, men heller ikke overkompenseres.
Lovforslaget blev herefter fremsat den 9. februar 2011 i Fol-ketinget.
Det er rigtigt, at der ikke blev foretaget nogenfornyethørings-runde forud for fremsættelsen. Grunden til det var, at Justits-ministeriet ikke vurderede, at det fremsatte lovforslag adskiltesig så væsentligt fra det udkast til lovforslag, der var i høring,at det var nødvendigt med en sådan ekstra høringsrunde.
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er noget usædvanligt veddenne fremgangsmåde. Tværtimod. Det er sådan set den nor-male fremgangsmåde ved udarbejdelsen af lovforslag:
- at lovforslagetførstsendes i høring- at lovforslagetdereftereventuelt ændres i lyset af hø-ringssvarene, og- at lovforslagetherefterfremsættes.
5.
Så har jeg selvfølgelig noteret mig, at der i forbindelse medlovforslagets behandling i Folketinget er blevet rejst kritik fraflere sider af, at det reviderede lovforslag angiveligt villemedføre generelle forringelser af bl.a. skadelidtes krav på er-statning for tabt arbejdsfortjeneste.Som jeg har redegjort nærmere for i mine besvarelser af rets-udvalgets spørgsmål, er en væsentlig del af den rejste kritikefter min opfattelse baseret på en misforståelse.
Det erikketanken med lovforslaget, og det haraldrigværettanken med lovforslaget, at gennemføregenerelle forringelseraf skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjenesteved at forkorte perioden, hvor skadelidte kan få tabt arbejds-fortjeneste.
For at undgå enhver tvivl har jeg i lyset af den rejste kritikbesluttet at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, hvordette tydeliggøres.
Når det gælder de øvrige delelementer af forslaget, som hargivet anledning til kritik – det drejer sig om reglerne vedrø-rende tilbagebetaling og modregning – så har jeg besluttet atfremsætte et ændringsforslag om, at disse delelementer udgåraf lovforslaget. Når jeg gør det, så er det, fordi jeg mener, atder er behov for at overveje disse regler yderligere.
Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af 7. april2011 af spørgsmål nr. 2 fra Retsudvalget vedrørende lovfors-laget.
6.
Det bringer mig – her til sidst - til det første samråds-spørgsmål: Spørgsmål A.Vil lovforslaget kunne føre til forringelser for nogle skadelidtei forhold til den nuværende lovgivning?
Svaret på det spørgsmål er kort og godt: ”Nej”.
Med de omtalte ændringer er der ingen tvivl om, at lovforsla-get vil medføre enforbedringaf skadelidtes retsstilling.
Det vil nemlig være sådan, at de skadelidte fremover i vissetilfælde vil være berettigede tilmerei erstatning end i dag. Ogi alle andre tilfælde vil de skadelidte være berettigede til detsamme som i dag.
TAK
