Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskade-

sikring (Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste) (L 136):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. marts2011 fra Elmer og Partnere, jf. L 136 – bilag 5.”

Svar:

1.

Advokaterne Joachim Faber-Rod, Søren Kjær Jensen og Karsten Højhar i henvendelsen af 21. marts 2011 til Folketingets Retsudvalg rejst kri-tik af lovforslaget, som efter de tre advokaters opfattelse bl.a. vil medførebetydeligt mindre i erstatning til skadelidte, som kommer så alvorligt tilskade, at de pågældende ikke kan begynde at arbejde igen i væsentligtsamme omfang som før skaden.De tre advokater har således bl.a. anført, at forslaget – under påskud af atville undgå overkompensation til skadelidte – overordnet går ud på atgøre den midlertidige periode, hvor en skadelidt har ret til fuld erstatning,kortere end i dag, og den lange periode, hvor den skadelidte kun har kravpå væsentligt mindre end fuld erstatning, længere.

2.

De tre advokaters kritik af lovforslaget tager udgangspunkt i en opfat-telse af, at lovforslaget generelt set vil indebære en afkortning af den pe-riode, hvor skadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Som det fremgår af pkt. 3 i Justitsministeriets besvarelse af 7. april 2011af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget, er denne opfattelse ikke kor-rekt. Lovforslaget vil således ikke medføre, at skadevolder eller dennesforsikringsselskab vil kunne stoppe udbetaling af erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste tidligere end tilfældet er i dag, sådan at der dermed – tilskade for den skadelidte – ville ske en generel forrykkelse af skærings-tidspunktet mellem skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortje-neste og skadelidtes krav på erstatning for varigt erhvervsevnetab. Forud-sætningen for den rejste kritik (og de hertil hørende regneeksempler) erderfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke til stede.Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2, har jeg i ly-set af den tvivl, der er opstået om forståelsen af erstatningsansvarslovens§ 2, stk. 1, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 1, besluttet at fremsætte etændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det i selve ordlyden af be-2

stemmelsen tydeliggøres, at derikkeer tilsigtet nogen ændring af detomhandlede skæringstidspunkt, jf. ovenfor.

3.

De tre advokater har herudover peget på, at skadelidtes erstatning fortab af erhvervsevne vil blive væsentligt mindre end hidtil som følge af, atden erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringssel-skab vil kunne modregne en meget stor del af den erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste, som er udbetalt. Endvidere anfører advokaterne, at deforeslåede regler om adgang til modregning og tilbagebetaling vil haveøkonomiske konsekvenser for både stat og kommune.Som det fremgår af pkt. 4 i min besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørendelovforslaget, har jeg besluttet at fremsætte et ændringsforslag til lovfor-slaget, som vil betyde, at reglerne om adgang til modregning og tilbage-betaling udgår af lovforslaget.

4.

De tre advokater har i henvendelsen yderligere anført, at det nuværen-de niveau for erhvervsevnetabserstatning som følge af renteudviklingenefter deres opfattelse er for lavt, herunder at den forhøjelse af erstat-ningsniveauet, der blev gennemført i 2001, er utilstrækkelig.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der med lovforslagethverken er tilsigtet en forhøjelse eller formindskelse af det generelle er-statningsniveau.Det generelle erstatningsniveau, herunder vedrørende erhvervsevnetab,blevvæsentligtforhøjet ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af lovom erstatningsansvar m.v. (Revision af regler om erstatning for person-skade m.v. samt nedsættelse af afgiften af ansvarsforsikringer for motor-køretøjer m.v.). Den kapitaliseringsfaktor, som den skadelidtes årslønganget med erhvervseventabsprocenten skal ganges med, jf. erstatnings-ansvarslovens § 6, stk. 1, blev således forhøjet fra 6 til 10. Lovændringenbygger på betænkning nr. 1383/2000 om revision af erstatningsansvars-loven mv., som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i april2000.Om baggrunden for forhøjelsen af kapitaliseringsfaktoren fra 6 til 10fremgår bl.a. følgende af lovforslag nr. L 143, der blev fremsat for Folke-tinget den 10. januar 2001, jf. Folketingstidende 2000-2001, Tillæg A, s.3516:3

”Arbejdsgruppen anfører, at den samfundsøkonomiske udvik-ling har medført, at forudsætningerne bag fastsættelsen af ka-pitalfaktoren til 6 i 1984 ikke længere holder stik. I 1984 varden lange obligationsrente således ca. 14 procent, mens den idag er ca. 7,5 procent. En skadelidt, der anbringer sin er-hvervsevnetabserstatning i obligationer, vil således i dag op-nå et væsentligt lavere afkast, end hvad der var forudsat vedfastsættelsen af kapitalfaktoren i 1984. …På baggrund af de ændringer, der er sket i renteniveauet sidenerstatningsansvarslovens ikrafttræden, er Justitsministerietenig i, at erstatnings- og godtgørelsesniveauet bør forhøjessom foreslået af arbejdsgruppen for fortsat at sikre de skade-lidte en rimelig kompensation for det lidte tab. …”Det kan tilføjes, at den lange obligationsrente i perioden 2001-2011 svin-get op og ned. Mens den lange obligationsrente i perioden 2000-2002svingede mellem 5,66 pct. (lavest) og 8,18 pct. (højest), har den i perio-den 2009-2011 svinget mellem 4,12 pct. (lavest) og 6,5 pct. (højest), jf.herved Realkreditrådets data for (bl.a.) den lange obligationsrente 1997-2011 tilgængelig på www.realkreditraadet.dk.Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der ved vurderingen af erstat-ningsniveauet for tab af erhvervsevne skal tages hensyn til, at der eftererstatningsansvarsloven som udgangspunkt kan ske sammenlægning aferstatningen og sociale ydelser, forsikringsudbetalinger mv., som denskadelidte modtager i anledning af skaden. Ved opgørelsen af den skade-lidtes samlede dækning efter skaden er det således ikke tilstrækkeligtalene at se på den erstatning, der udbetales.Bl.a. i lyset af det ovenfor anførte har Justitsministeriet ikke aktuelle pla-ner om at tage initiativ til en generel forhøjelse af niveauet for erstatningfor erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven.

5.

Det er – som også anført af de tre advokater – korrekt, at det fremsattelovforslag ikke har været i fornyet høring forud for lovforslagets frem-sættelse for Folketinget i februar 2011, selvom det på en række punkterer ændret i forhold til det udkast til lovforslag, som var i høring i februar2010. Baggrunden herfor var, at Justitsministeriet vurderede, at det frem-satte lovforslag ikke adskilte sig så væsentligt fra det udkast til lovfor-slag, der var i høring, at en fornyet høring har været nødvendig.I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketingets Retsudvalg erder fra flere sider rejst kritik af, at lovforslaget angiveligt ville medføre4

væsentlige forringelser af skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejds-fortjeneste. Som det fremgår ovenfor under pkt. 2 og 3, hviler en del afdenne kritik på en misforståelse. For at undgå enhver tvivl har jeg imid-lertid besluttet at fremsætte et ændringsforslag, der tydeliggør, at lovfor-slaget ikke medfører forringelser af skadelidtes krav på erstatning for tabtarbejdsfortjeneste. Desuden har jeg besluttet at fremsætte et ændringsfor-slag om, at de delelementer, der vedrører adgangen til bl.a. at kræve til-bagebetaling hos skadelidte, udgår af lovforslaget.