Spørgsmål nr. 39 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet for

ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) (L 136)

fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. april2011 fra Forsikring og Pension, jf. L 136 – bilag 18.”

Svar:

1.

Forsikring & Pension har ved henvendelse af 15. april 2011 til Folke-tingets Retsudvalg beklaget, at Justitsministeriet har besluttet at fremsæt-te et ændringsforslag til lovforslaget, som vil betyde, at reglerne om ad-gang til modregning og tilbagebetaling udgår af lovforslaget. Forsikring& Pension har i den forbindelse opfordret til, at der nedsættes et udvalg,som skal se på hele det erstatningsretlige lovgrundlag. Endelig har For-sikring & Pension foreslået visse præciseringer af lovforslaget.

2.

Jeg har ved ændringsforslag til L 136 af 27. april 2011 bl.a. foreslået,at bestemmelserne om tilbagebetaling og modregning af udbetalte a con-to erstatningsbeløb (§ 1, nr. 4) og bestemmelserne om bl.a. godtgørelsefra arbejdsskadeforsikringsselskabet af udbetalt erstatning (§ 2, nr. 1) ud-går af lovforslaget.Om baggrunden herfor henvises til pkt. 4 i Justitsministeriets besvarelseaf 7. april 2011 af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget. Som det bl.a.fremgår heraf, har jeg i lyset af de spørgsmål, der er blevet rejst vedrø-rende skadevolders adgang til tilbagebetaling mv., fundet behov for atoverveje denne problemstilling nærmere. Jeg har endnu ikke taget stillingtil, om der i den forbindelse kan være anledning til at nedsætte en ar-bejdsgruppe. I første omgang agter ministeriet således at afholde et mødemed relevante parter for at drøfte bl.a. behovet for at nedsætte en ar-bejdsgruppe, der skal se på den nævnte problemstilling.Som omtalt i Justitsministeriets besvarelse af 20. april 2011 af spørgsmålnr. 4, 21 og 30 vedrørende lovforslaget, finder jeg ikke, at der på nuvæ-rende tidspunkt er behov for at overveje mere grundlæggende ændringeraf det erstatningsretlige system, herunder ændringer af erstatningsniveau-et.Særligt med hensyn til spørgsmålet om ”koordinering” af regelsættene ierstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven henvises til Ju-2

stitsministeriets besvarelse af 20. april 2011 af spørgsmål nr. 22 vedrø-rende lovforslaget. Som det fremgår heraf, er der grundlæggende forskel-le på de to regelsæt, hvilket bl.a. hænger sammen med, at arbejdsskade-sikringsloven – i modsætning til erstatningsansvarsloven – er en del af dengenerelle sociale sikring.

3.

Om baggrunden for Justitsministeriets ændringsforslag om en ændretaffattelse af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1. (ændringslovforslagets §1) henvises til pkt. 3 i Justitsministeriets besvarelse af 7. april 2011 afspørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget samt til ændringsforslagets be-mærkninger.Som det fremgår heraf, har ændringen alene til formål at tydeliggøre, atder ikke med lovforslaget sker nogen afkortning af den periode, hvorskadelidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Den foreslå-ede ændring af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1 – i samspil med denforeslåede ændring af stk. 2 – har således alene til formål at sikre, at mid-lertidige afgørelser efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3, ikke kanafskære retten til fortsat tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvars-lovens § 2.Lovforslaget medfører ingen begrænsninger i skadevolders eller dennesforsikringsselskabs adgang til selv at vurdere om skadelidte har lidt etvarigt erhvervsevnetab, under forudsætning af at der som hidtil udøves etrimeligt skøn på forsvarligt grundlag over erhvervsevnetabet, og at derudbetales erstatning i overensstemmelse hermed (den såkaldte ”handle-ret”).

4.

I forhold til spørgsmålet om skadelidtes pligt til at medvirke til erstat-ningssagens afslutning bemærker Justitsministeriet, at det følger af denalmindelig erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt, at den, der har lidtskade som følge af en andens ansvarspådragende adfærd, har pligt til såvidt muligt at begrænse sit tab som følge af skaden. Justitsministerietfinder ikke, at der er behov for, at dette anføres særskilt i lovforslaget.