Spørgsmål nr. 30 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet for

ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) (L 136):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. marts2011 fra Peter Klingsten, jf. L 136 – bilag 9.”

Svar:

1.

Advokat Peter Klingsten har i sin henvendelse af 25. marts 2011 tilFolketingets Retsudvalg foreslået, at der sker en række justeringer af lov-forslaget. Han har desuden bl.a. peget på, at der er behov for en mere om-fattende revision af erstatningsansvarsloven, herunder at de almindeligeerstatningsbetingelser beskrives i loven. Herudover har han rejst kritik af,at lovforslaget tilgodeser forsikringsselskaberne på bekostning af de ska-delidte, der vil få mindre i erstatning, og kommunerne, der vil miste ind-tægter i form af regreskrav på sygedagpenge. Endelig har Peter Klingstenargumenteret for, at arbejdsgiverens retsstilling efter erstatningsansvars-loven generelt bør forbedres.

2.

Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets regler for udmåling aferstatning for de forskellige former for tab, som en skadelidt efter om-stændighederne har krav på at få dækket, når den pågældende er blevetpåført en personskade. Loven indeholder således de nærmere regler om,hvilke poster der på baggrund af en forvoldt personskade skal betales er-statning for, og hvordan erstatningsbeløbene beregnes. Erstatningsan-svarsloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke betingelser der skal væ-re opfyldt for, at der foreligger et erstatningsansvar. Det er således enforudsætning for anvendelsen af lovens regler, at der er en skadevolder,der er ansvarlig for skaden i henhold til de almindelige erstatningsretligeregler (culpareglen mv.) eller regler i særlovgivningen (f.eks. reglerneom objektivt ansvar efter færdselsloven).Formålet med lovforslaget et at sikre, at der ikke fremover kan opstå sa-ger, hvor en person, der er kommet til skade på sit arbejde, er afskåret fraat kræve et lige så stort erstatningsbeløb fra den ansvarlige skadevolder,som hvis den samme skade var blevet påført den pågældende i fritiden.Derimod er der ikke med lovforslaget tilsigtet generelle ændringer af er-statningsansvarsloven.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der skal tungtvejende grunde til atforetage grundlæggende ændringer på et retsområde, der generelt er vel-fungerende. Ministeriet finder ikke, at advokat Klingsten i sin henvendel-se har godtgjort, at der foreligger sådanne grunde.

3.

Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-mål nr. 18 til lovforslaget, vil lovforslaget – med de ændringsforslag, derer beskrevet i Justitsministeriets besvarelse af 7. april 2011 af spørgsmålnr. 2 til lovforslaget – hverken indebære forringelser i skadelidtes krav påerstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller medføre, at kommunerne mi-ster indtægter i form af sygedagpengeregres.Der er således ikke grundlag for at antage, at lovforslaget vil tilgodeseforsikringsselskaberne på bekostning af de skadelidte og kommunerne.For så vidt angår spørgsmålet om kommunernes adgang til regres, kander i øvrigt henvises til følgende udtalelse, som Justitsministeriet harindhentet fra Beskæftigelsesministeriet til brug for besvarelsen:”Kommunernes regresret for udbetalte sygedagpenge blevindført ved lov nr. 1110 af 20. december 1995. Ved lovenblev der i erstatningsansvarsloven (EAL) § 17, stk. 1, tilføjetet nyt 3. punktum, og der blev indsat følgende som nyt stk. 2i den dagældende sygedagpengelovs § 39: ”Hvis en personmodtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10 og 21, kankommunen gøre regres gældende mod skadevolderen for deudbetalte dagpenge”.Efter bestemmelsen kan en kommune som forvaltningsmyn-dighed gøre regres gældende i de tilfælde, hvor der udbetalessygedagpenge til en person, der er sygemeldt som følge af enskade/lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat atde almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.Det fremgår af bemærkningerne til loven, at regresbestem-melsen var et led i den daværende regerings bestræbelser påat nedsætte statens udgifter. Endvidere skaber bestemmelsenen sammenhæng mellem den, der forvolder en skade, og deafledte økonomiske konsekvenser.I 2006 blev der foretaget en ændring af regresbestemmelsensom betyder, at kommunen ikke længere kan gøre regresgældende over for en arbejdsgiver i en sag, hvor en ansat erramt af en arbejdsskade.Ændringen kom som følge af arbejdet i partsudvalget ommodernisering af sygedagpengeloven, hvor der blev afdækket3

en række forhold, der talte for en ændring af regresbestem-melsen i sygedagpengeloven.For det første harmonerede den dagældende regresbestem-melse dårligt med forventningerne om arbejdsgivernes socia-le engagement og stadigt mere aktive rolle i sygeopfølg-ningsarbejdet på virksomhederne.Arbejdsgiverne kunne således have vanskeligt ved at skullesamarbejde med kommunerne om oprettelse af løntilskuds-job, fleksjob m.v., når de samtidig oplevede, at kommunerneførte sager mod dem om tilbagebetaling af sygedagpenge.For det andet var der samspillet med arbejdsgiverperioden. Isygedagpengeloven har man valgt at fordele udgifterne vedsygefraværet således, at arbejdsgiveren skal afholde udgiftentil sygedagpenge til den ansatte i den første periode - arbejds-giverperioden. I denne periode skal arbejdsgiveren betale sy-gedagpenge til den ansatte uden hensyn til, om virksomhedener skyld i sygefraværet eller ej. Efter arbejdsgiverperioden erdet kommunen, der udbetaler sygedagpenge. Der er såledestale om en objektiv fordeling af udgiftsbyrderne. Med dendagældende adgang til at gøre regres gældende over for enansvarlig skadevolder, også i arbejdsskadesager, skete der så-ledes en sammenblanding af principperne for afholdelse afudgifterne til dagpenge til sygemeldte lønmodtagere.For det tredje oplevede særligt små virksomheder en mang-lende retssikkerhed, fordi sagerne om regres er meget kom-plicerede, da der skal ske en vurdering af det såkaldte erstat-ningsretlige grundlag, og det ikke altid var klart for virksom-hederne, at en sygedagpengesag var blevet til en sådan tilba-gebetalingssag.Beskæftigelsesministeren har i svaret på AMU spørgsmål 258(2007/2008 2. samling) oplyst, at der ikke er planer om atgenindføre sygedagpengeregres i forbindelse med arbejds-skader eller at indføre en generel adgang til regres for offent-lige ydelser.”

4.

Spørgsmålet om arbejdsgivers adgang til regres efter erstatningsan-svarsloven er reguleret i lovens § 17, stk. 2. Det fremgår bl.a. heraf, atder kan gøres regres mod den erstatningsansvarlige, såfremt arbejdsgive-ren har udbetalt dagpenge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetaltdertil knyttede ydelser.Regreskravet er et afledet krav, og det kræves, at arbejdsgiveren har lidtet tab. Det betyder, at skadelidtes krav skal være formindsket eller bort-faldet som følge af, at arbejdsgiveren yder dagpenge eller sygeløn. Det er4