Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring(Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjenestem.v.) (L 136), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministerenden 29. marts 2011.

Spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet for

ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) (L 136):

”Ministeren bedes oplyse, hvor mange forespørgsler Arbejds-skadestyrelsen modtog i 2003, om det efter 1984-loven gæl-dende skæringstidspunkt (stationærtidspunktet), uanset omder blev spurgt om stationærtidspunktet alene, eller der blevspurgt om stationærtidspunktet i kombination med en fore-spørgsel om men og/eller erhvervsevnetab.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:”Ved lov nr. 463 af 7. juni 2001 blev erstatningsansvarslovenændret på en række punkter med virkning for skader, der ind-trådte den 1. juli 2002 eller senere.Et af elementerne i lovændringen var, at det hidtidige ”statio-nærtidspunkt” udgik af loven.Arbejdsskadestyrelsen modtog i 2003 knap 3.000 forespørgs-ler om det efter 1984-loven gældende skæringspunkt (statio-nærtidspunkt). I omkring 75 procent af forespørgslerne var deti kombination med en forespørgsel om mén og erhvervsevne-tab.”