Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring(Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjenestem.v.) (L 136), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministerenden 29. marts 2011.

Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet for

ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) (L 136):

”Ministeren bedes oplyse, hvilket skatteprovenu det må anta-ges, at Staten får glip af som følge af1) at det nugældende skæringstidspunkt i § 2, stk. 1, 2. pkt.ændres fra det tidspunkt, hvor det er muligt at skønne overskadelidtes fremtidige erhvervsevne (med den fortolkningHøjesteret har fastlagt i dommene U2008.1386H ogU2008.2601H) til det tidspunkt, hvor det må antages, at ska-delidte har et varigt erhvervsevnetab på mindst 15 pct.?2) af det foreslåede skæringstidspunkt kan fastsættes retro-spektivt, når resultatet af den helbreds- og erhvervsmæssigeafklaring kendes?”

Svar:

Der henvises til pkt. 4 i Justitsministeriets besvarelse af 7. april 2011 afspørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget.Som det fremgår heraf, vil lovforslaget – med de i besvarelsen omtalteændringsforslag – betyde, at de skadelidte i visse tilfælde vil være beret-tigede til mere i erstatning end i dag – idet en midlertidig afgørelse omerhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3, fremoverikke i sig selv vil afskære retten til fortsat tabt arbejdsfortjeneste – og atde skadelidte i øvrige tilfælde vil være berettigede til det samme i erstat-ning som i dag.Der er på den baggrund ikke grundlag for at antage, at staten vil misteskatteindtægter på området.