L 136 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 8: Henvendelse af 24/3-11 fra PTU

Vedr. L136 - Lovforslag om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesik-ring, særligt om tidspunkt for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.Lovforslaget L 136 har angiveligt to formål, dels at stille alle skadelidte lige, uanset om der ertale om erstatning for en arbejdsskade eller en fritidsulykke, dels at undgå at de skadelidteoverkompenseres.Intet af disse formål kan i sig selv kritiseres som værende illegitime, men når ligestillingengennemføres på en måde, som forringer mange skadelidtes forhold drastisk og oven i købetsærligt rammer de svært og meget svært skadelidte, er ligestillingsmålet komplet forfejlet.Justitsministeriet skylder Retsudvalget en grundig redegørelse for lovforslagets virkninger påerstatningsniveauet. Når denne er givet, vil der næppe være noget medlem i udvalget, som vilstemme for lovforslaget.Erstatning for personskade består af to komponenter:•Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til stationærtidspunktet, som er skærings-tidspunktet mellem tab af indtægt indtil skadelidte er behandlet og rehabiliteret sålangt, som dette er lægelig muligt.Erhversevnetabserstatning for den varige forringelse af funktions- og arbejdsevnen,som tilskadekomsten medfører.

Disse to hovedbestanddele af erstatningskravet skal give skadelidte fuld erstatning, hverkenmere eller mindre. Det er ikke alene i skadelidtes interesse, at dette skal ske, men det er ogsåi hele samfundets interesse. Det gælder også for skadevolder, som jo samtidig er potentielskadelidt ved en anden situation. Og det er tillige i det offentliges socialretlige interesse, atdet private erstatningssystem via forsikringsselskaberne bærer deres del af den kompensa-tion, som skadelidte har krav på. Underkompensation af skadelidte øger i hvert fald på sigtbehovet for offentlig forsørgelse, og det har ingen andre end ansvarsforsikringsselskaberglæde af. Underkompensation af skadelidte bør derfor ikke forekomme, men det er lige præ-cis hvad, L 136 vil føre til endda i meget høj grad. Lovforslaget ligner en stor gave til forsik-ringsselskaberne givet primært på de skadelidtes bekostning og tillige delvis afledt heraf pådet offentliges forsørgelsesvæsens regning.Skadelidte bliver ikke overkompenseret efter gældende ret, men er for så vidt angår er-hvervsevnetab udsat for en betydelig underkompensation som følge af det igennem en år-række lave - p.t. ekstraordinært lave - renteniveau. Den udmålte kapitalerstatning bliver forlav, fordi erstatningsbeløb giver for lavt et afkast til at dække skadelidtes løntab pr. år restenaf livet.

phjLIVET EFTER ULYKKENDet er det givne udgangspunkt efter gældende ret.Og denne uheldige retstilstand vil L 136 forværre i betydelig og højst uheldig grad.L 136 vil forkorte - og eventuelt helt ophæve - den tid i hvilken en skadelidt med mere end eterhvervsevnetab på 15 % kan få gavn af tabt arbejdsfortjeneste.Lovforslaget ændrer stationærtidspunktet, således at tabt arbejdsfortjeneste ikke skal ydeslængere end til det tidspunkt, hvor skadelidte (kan konstateres), at have lidt "et varigt er-hvervsevnetab på 15 % eller mere".Ved alle svære og meget svære skader kan det jo konstateres blot få dage efter ulykken. Disseskadelidte vil fremtidig ikke få nogen form for tabt arbejdsfortjeneste, hvis L 136 bliver vedta-get. Det betyder tab i en størrelsesorden på omkring 100.000 kr. og i visse tilfælde væsentligtmere for de skadelidte, som pådrager sig de større og mere omfattende skader. Det er der velnæppe nogen ud over forsikringsselskaberne, der ønsker.PTU skal på de skadelidtes vegne meget kraftigt henstille, at L 136 ikke bliver gjort til lov.Lovforslaget bør trækkes tilbage.Venlig hilsen