I anledning af, retsudvalget har besluttet at sende det reviderede ændringsforslag til ( LOV 136) i nyhøring, skal der hermed udtrykkes tilfredshed med, at Justitsministeriet har valgt af fastholde den hidtidigeretspraksis, hvorefter der ikke som tidligere foreslået kan ske efterregulering af de erstatningsbeløb for tabtarbejdsfortjeneste, der er udbetalt til henholdvis den skadelidte og regresbeløb udbetalt til kommunerne.2.Imidlertid er det fortsat anledning til atforeslåen ændring afErstatningsansvarslovens (EAL)§ 2.2 og §§17.1 og 17.2

a.

I mitbrevaf 25. marts 2011 har jeg henledt opmærksomheden på følgende: EfterEAL§ 2.2 harden ansvarlige skadevolder (forsikringsselskabet) ret til at

”fratrække dagpenge fra

arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen …. samt lignende ydelser til den skadelidte”.

b. Justitsministeren har kommenteret min henvendelse af 25. marts 2011 med en 4 sidersredegørelse, hvori man ikke forholder sig konkret til de forslag, jeg stiller.Ministeriet glider forståeligt nok af på min generelle kritik af EAL. Forståeligt, fordi det vil krævenedsættelse af et udvalg eller kommission, der kan forestå forslag til en generel opgradering afEAL, således at loven bliver forståelig for almindelige borgere, og således at der indarbejdes enbeskrivelse af grundlaget for at søge erstatning efter loven.Dette mangler, og der er indtil videre ikke sammenhæng mellem lovenstitelog lovens indhold,fordi der intet sted i loven findes en beskrivelse af hvornår og hvordan, der kan søges erstatning.c.Men det er ikke forståeligt, at ministeriet fortsat finder det hensigtsmæssigt, at der ikke skalkræves tilbagebetaling for de offentlige ydelser, forsikringsselskaberne kan fratrække efter EAL §2.2, bortset fra sygedagpenge, hvor tilbagebetalingen af sygedagpenge er sikret medbestemmelsen i EAL § 17.1, 3.pkt.Jeg har med fremlæggelsen af bilagene 3, 4 og 5 søgt at gøre Retsudvalget opmærksom på demisforhold, der findes i den nuværende administration af EAL.1.Forsikringsselskaber kan med hjemmel i EAL § 2.2 fratrække

kontanthjælp

i skadelidteserstatningsopgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Der findes ingen konkret hjemmel, i lighedmed regresreglen for sygedagpenge, for kommunerne til at kræve tilbagebetalingafkontanthjælpen.En sådan

tilbagebetalingsregel for kontanthjælp burde findes i EAL § 17.

2.Forsikringsselskaber kan med hjemmel i EAL § 2.2. fratrække

revalideringsydelse

iskadelidtes erstatningsopgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Der findes ingen konkret hjemmel,i lighed med regresreglen for sygedagpenge, for kommunerne til at kræve tilbagebetalingaf

tilbagebetalingsregel for revalideringsydelse

burde findes i EAL § 17.3.Forsikringsselskaber kan med hjemmel i EAL § 2.2. fratrække

ledighedsydelse

tilbagebetalingsregel for ledighedsydelse

burde findes i EAL § 17.

Den økonomiske konsekvens af de manglende tilbagebetalingsregler er foreløbigt opgjort til 300 mio.kr./år. D.v.s. at siden jeg gjorde beskæftigelsesministerClausHjort Frederiksen opmærksom påproblemstillingen i 2008, har de offentlige kasser ydet et tilskud til forsikringsselskaberne på næsten 1 mia.kr.Det er ikke alene et tab for kommunerne, men også for staten via statsrefusionen på de enkelteydelsesområder.3.I svarskrivelsen fra Ministeren til Retsudvalget anføres på s. 4 under pkt. 4, at arbejdsgivers adgang tilregres findes i EAL § 17.2. og der fordres dokumentation for arbejdsgiverens tab, for at et erstatningskravkangøres gældende.Denne fremstilling af retsstillingen er urigtig, idet det enetse tab en arbejdsgiver efter retspraksis kan gøregældende efter EAL § 17.2, er krav på vikarudgifter som en følge af medarbejderens sygefravær, nårfraværet skyldes en ansvarlig skadevolder. Ministeriet fremstiller problemstillingen som om der kun er 2parter i sagen, nemlig den skaderamte og den erstatningsansvarlige.a. 3. Parten er arbejdsgiver, der skal betale fuld løn til den skaderamte funktionær under sygdom.Ministeriet overser arbejdsgiver, fordi det vil kræve store erstatningssummer fraforsikringsselskaberne, hvis arbejdsgiver skal have kompensation for sine direkte udgifter, når enmedarbejder udsættes for en færdselsskade og efterfølgende sygemeldes. Selskaberne har sombegrundelse for manglende forpligtelse til at betale erstatning til arbejdsgiver, påberåbt sigarbejdsgivers kontraktsmæssige forpligtelser overfor den ansatte. Med denne begrundelse har manundgået betydelige erstatningsbeløb, der burde være udbetalt til arbejdsgiverne.b. Problemstillingen kan bedst illustreres med en case, som jeg eftersender snarest muligt.c. Endelig har jeg fremlagt Vestre Landsrets dom som bilag 3.Dommen viser, at forsikringsselskaberne slipper for at betale erstatning for tabt arbejdsfortjenesteog dermed regres for sygedagpenge, når der fastsættes et midlertidigt erhvervsevnetab (EET) afArbejdsskadestyrelseneller af forsikringsselskabet.Men der er kun anledning til at fastsætte et midlertidigt EET, hvis skadelidtes resterhvervsevneendnu ikke fuldt ud er afklaret.Forpligtelsen til at foretage denne endelige afklaring påhviler kommunerne, der skal fortsætte medat udbetale sygedagpenge eller revalideringsydelse indtil den skaderamtes EET kan fastsættesendeligt.Den skaderamte lider kun et begrænset tab i arbejdsskadesager, fordi hans krav på ertstatning for

Skt. Paulsgade 10,Telefon 4059 17228000 Århus C.CVR nr.: 20 57 12 09E-mail: [email protected]_______________________________________________________________________________________________tabt arbejdsfortjeneste afløses af udbetaling af løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatningogrevalideringsydelse (der udbetales ikke erhversevnetabserstatning mens man modtagersygedagpenge)Kommunerne bliver sorteper og vinderenbliverforsikringsselskaberne. I næsten alle tilfælde liggeren sådan afklaring efter 52ugers fravær med sygedagpenge,hvorfor statens refuisonspligt overforkommunerne er bortfaldet.

4.Det er som anført Justitsministeriet, der har ansvaret for EAL.Derfor er ministeriet forpligtet til at ajourføre loven, når der er behov for det eller når politikerne skønner,at der er behov for at indføre nye regler.Det svar Justitsministeriet har afgivet til Retsudvalget, som et svar på mit brev af 25. marts 2011 tyder ikkepå, at Justitsministeriet har nogen revision i tankerne – snarere tværtimod.Derfor vil det være ønskeligt, om Retsudvalget pålagde Justitsministeriet at bringe en urimelig retstilstand,der sikrer forsikringsselskaberne betydelige indtægter fra de offentlige kasser og arbejdsgiverne, til ophør.Det ligger fast, at der kun bliver indberettet ca. ½-delen af de sager, forsikringsselskaberne er forpligtet tilefter dagpengelovens (DPL. § 78) regler.Den manglende indberetning betyder et tab for kommunerne på ca.Forsikringsselskaberne mangler at afregne kontanthjælp, revalideringsydelse ogledighedsydelse for300 mio. kr./år.200 mio. kr./år.

Arbejdsgiverne udbetaler funktionærlønninger for ca. 1 mia. kr./år, efter ansvarspådragende handlinger,der rettelig også burde tilbagebetales til de, der har afholdt udgiften. (Se nærmere herom i den efter-følgende fremsendte case).Selvom det foreliggende lovforslag ikke berører de problemstillinger, jeg fremfører ovenfor, finder jeganledning til at bede Retsudvalget om at se nærmere på den måde EAL i dag fungerer, samt til at overvejeøjeblikkelige ændringer, der standser forsikringsselskabernes profittagning på såvel de offentlige kassers –som på arbejdsgivernes – vegne.

a.