L 136 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 3/3-11 fra FTF

L 136 forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesik-ringFTF tillader sig hermed at henvende sig i anledning af det af justitsministeren den 9. februar 2011fremsatte lovforslag om ændringer af erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.Forslaget har i februar/marts 2010 været i høring, hvor FTF dog ikke var på høringslisten. Dette kanundre, da FTF som bekendt er hovedorganisation for 450.000 lønmodtagere. Efter høringsrunden erder ændret radikalt på det oprindelige forslag.Ændringslovens formål er at rette op på den ulighed, der har været mellem erstatningsudbetalinger-ne til arbejdsskadede, og skadelidte som kommer til skade i fritiden.Efter FTF’s vurdering retter lovforslaget umiddelbart på ganske fin vis op den forskel, der har været,idet arbejdssskadede efter forslaget vil kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste, mens de modtagererstatning for midlertidigt erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdskadede vil såle-des få dækket hele deres indtægtstab, ligesom skadelidte, der er kommet til skade i fritiden, får.Det er FTF’s vurdering, at ændringsforslaget desværre tillige medfører en række ændringer, somstiller skadelidte væsentligt ringere generelt, uanset om de er kommet til skade i fritiden eller påarbejdet.Ændringsforslaget stiller skadelidte dårligere på følgende punkter:1. Forsikringsselskabet i princippet kan stoppe udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste allerede,når de vurderer, at der er et varigt erhvervsevnetab. Størrelsen af erhvervsevnetabet behø-ver ikke at kunne fastsættes. I dag er det således, at retten til tabt arbejdsfortjeneste bestårindtil erhversevnetabet kan fastsættes og udbetales. Efter ændringsforslaget kan der opstået likviditets hul, hvis forsikringselskabet stopper tabt arbejdsfortjeneste, og skadelidte end-nu ikke kan få udbetalt erstatning for erhversevnetab, da størrelsen endnu ikke kan fastsæt-tes.2. Ændringsforslaget indfører mulighed for, at der kan fastsættes et ”økonomisk stationærtidspunkt”. Det vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen kan anmodes om at komme med en udta-lelse om, hvornår man finder at erhvervsevnetabetkunnevære fastsat. Tidspunktet er af-gørende for, hvornår retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører. Et sådant stationærtidspunktvil efter alt at dømme give anledning til et stort antal retstvister, som det var tilfældet meddet medicinske stationærtidspunkt. På netop dette område, hvor de skadelidte ofte er hårdtprøvede og økonomisk trængte, ses det problematisk at indføre regler, som vil betyde yder-ligere tovtrækkerier om deres ret til erstatning.3. Med ændringsforslaget indføres ligeledes en mulighed for forsikringsselskabet og skadevol-der for at kræve modregning eller tilbagebetaling af for meget udbetalt erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste, hvis selskabet har udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ud overskæringstidspunktet. I den sammenhæng vil en skadelidt i princippet kunne komme til at til-bagebetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis Arbejdskadestyrelsen eksempelvis ud-taler, at erhvervsevnetabet for flere måneder siden kunne være fastsat til under 15 %. Dervil i dette tilfælde ikke være nogen erstatning for erhvervsevnetab at modregne i, hvorforselskabet eller skadevolder i princippet, derfor kan kræve tilbagebetaling af den tabte ar-bejdsfortjeneste, der er udbetalt tilbage fra skæringstidspunktet.

Det er FTF’s opfattelse, at de ændringer, som er skrevet ind i lovforslaget efter høringsrunden i bundog grund strider imod intentionen om, at der for skadelidte efter både erstatningsansvarsloven ogarbejdsskadesikringsloven skal være en kontinuerlig og løbende dækning af det økonomiske tabforårsaget af skaden. Det er derfor FTF’s indstilling, at overgangtidspunktet for retten til tabt ar-bejdsfortjeneste til retten til erstatning for erhvervsevnetab bør være, når størrelsen af erhvervsev-netabet kan fastsættes enten midlertidigt eller varigt af arbejdsskademyndighederne, eller når ska-devolder/forsikringsselskab på et forsvarligt grundlag skønner over erhvervsevnetabets størrelse ogudbetaler erstatning herfor.Her ud over finder FTF, at reglerne om modregning og tilbagebetaling flytter risikoen for, at derudbetales tabt arbejdsfortjeneste for længe, over på skadelidte og væk fra skadevol-der/forsikringsselskabet, som selv har mulighed for at stoppe den tabte arbejdsfortjeneste, når definder, at der kan skønnes over erhvervsevnetabets størrelse og dette udbetales. Bestemmelserneom retrospektive udtalelser og ophævelsen af modregningsforbuddet finder vi derfor ikke bør fast-holdes.