L 136 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 18: Henvendelse af 15/4-11 fra Forsikring & Pension

L 136 - ændring af erstatningsansvarsloven mv.Resumé: I lyset af, at lovforslaget ifølge justitsministerens svar på Spørgsmål 2til Retsudvalget bliver ændret væsentligt, foreslår Forsikring & Pension følgende:1.Der nedsættes at udvalg, der skal gennemgå hele erstatningssystemet medhenblik på at gøre det enkelt og gennemskueligt. Samtidig bør systemetindrettes således, at erstatningsniveauerne sikrer de skadelidte tilfredsstil-lende erstatninger på en måde, så der ikke kan spekuleres i at trække er-statningssagerne i langdrag. Herved begrænses antallet at tvister og rets-sager og dermed omkostninger til advokater, lægeerklæringer samt sags-behandling i Arbejdsskadestyrelsen og i kommunernes socialforvaltninger.At der på nogle punkter sker en præcisering af den tilbageværende del af L136, således at lovændringen ikke i unødigt omfang giver anledning tilusikkerhed og retssager med omkostninger for alle parter til følge.

Forsikring & Pension beklager, at justitsminister Lars Barfoed i svar på Retsud-valgets Spørgsmål 2 har oplyst, at han på det foreliggende grundlag vil frem-sætte ændringsforslag til L 136, således at den foreslåede modregningsadgangog tilbagebetalingspligt i forhold til "for meget" udbetalt erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste udgår af forslaget.Forsikring & Pension understreger, at ønsket om at bevare disse elementer i for-slaget ikke er for at spare på erstatningsudgifterne. Disses størrelse er og bliveret politisk spørgsmål. For Forsikring & Pension var det primære formål medmodregningsadgangen og tilbagebetalingspligten i L 136 at skabe incitamentertil at få alle involverede parter, herunder de skadelidtes advokater, kommuner-ne, lægerne og Arbejdsskadestyrelsen, til at arbejde for erstatningssagernes af-slutning på forsvarligt grundlag inden for rimelig tid og selvfølgelig med et for-nuftigt økonomisk resultat for de skadelidte. Dette var også en grundlæggendeforudsætning for den store reform af erstatningssystemet i 2002. Tanken varnetop at hindre unødige tvister og retssager med deraf følgende omkostningerog usikkerhed. Det er velkendt, at usikkerhed om fremtiden, herunder økonomi-en, for mange skadelidte er et stort problem.

Forsikring & Pension mener, at L136 – populært sagt - i virkeligheden er tilføjel-se af endnu en lap til et kludetæppe, som grundlæggende set ikke fungerer.Af især to årsager:1) De to erstatningssystemer i arbejdsskadesikringsloven hhv. erstatningsan-svarsloven er ikke koordineret. De samlede ydelser efter de to love er ikkevoldsomt forskellige, men ordningerne er bygget forskelligt op. Kommer enmedarbejder til skade på arbejdet, kommer der i mange tilfælde til at køreto parallelle erstatningssager, hvis der er noget at bebrejde arbejdsgiveren iforbindelse med skaden.2) Der er inden for erstatningsansvarsloven – i hvert fald i perioder med lavtrenteniveau som netop i disse år - for stor forskel på størrelsen af de midler-tidige, løbende erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste og de varige kapital-erstatninger for erhvervsevnetab. Det betyder, at der mangler incitamentertil, at der sker en erstatningsmæssig afklaring, så snart det ligger klart, atder bliver et varigt erhvervsevnetab, der udløser erstatning.Forsikring & Pension foreslår derfor, at der snarest nedsættes et udvalg,som skal kulegrave erstatningsordningerne i de to love og komme medet helt nyt forslag til erstatningsordninger, der meget gerne må væreens, og som fjerner mulighederne for at spekulere i at trække erstat-ningssagerne i langdrag. Udvalget bør herudover bl.a. også se på denmanglende koordination af erstatningsreglerne og reglerne om flexjob.2.Præciseringer af L 136

Som nævnt i den første henvendelse til af 18. marts 2011 til Retsudvalget om L136 (Retsudvalgets bilag 4) kan Forsikring & Pension støtte de grundlæggendetanker i lovforslaget. Forsikring & Pension finder det derfor afgørende, at L 136 -bortset fra spørgsmålet om modregning og tilbagebetalingspligt – fastholdes iden foreliggende udformning.Forsikring & Pension ser gerne dette præciseret i ministerens bebudedeændringsforslag, således at der ikke efterfølgende skabes usikkerhedherom med deraf følgende grundlag for tvister og retssager. Forsikring& Pension henviser i den forbindelse til spørgsmålene i punkt 1 i brevettil Retsudvalget af 18. marts 2011 (om den såkaldte handleret), somstadig er lige aktuelle at få afklaret under behandlingen af lovforslaget.Forsikring & Pension anmoder i den forbindelse om en bekræftelse på,at skadelidte ikke kan forbedre sin erstatningsmuligheder ved at undla-de at anmelde erstatningskravet til ansvarsforsikringsselskabet.Forsikring & Pension skal herudover pege på, at fjernelsen af adgangen til mod-regning og krav på tilbagebetaling kan have den meget uheldige og uacceptablekonsekvens, at der i sager, der omfattes af begge erstatningslove, meget senteller måske aldrig finder et slutopgør sted i arbejdsskadesagen. Dette har somkonsekvens, at skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab får refunde-ret den udbetalte erhvervsevnetabserstatning meget sent eller måske aldrig.Dette resultat vil være i strid med grundprincippet om, at arbejdsskadeforsikrin-

gen er den primære erstatningskilde, når en medarbejder kommer til skade påarbejdet.Et eksempel kan illustrere problemstillingen:En medarbejder kommer alvorligt til skade ved kørsel i arbejdsgiverens bil i ar-bejdstiden, og anmelder skaden til såvel arbejdsskadeforsikringen som den an-den involverede bils ansvarsforsikring.Det viser sig efter f.eks. 10 måneder, at skaden er så alvorlig, at ansvarsforsik-ringsselskabet for modpartens bil skønner, at det varige erhvervsevnetab bliver60 %. Ansvarsforsikringsselskabet udbetaler derfor erhvervsevnetabserstatningtil den skadelidte medarbejder i overensstemmelse hermed.Arbejdsskadesagen ligger på grund af styrelsens lange sagsbehandlingstid og/eller fordi styrelsen mangler nødvendig dokumentation i form af lægeerklæringermv. stadig uafsluttet i Arbejdsskadestyrelsen. Da skadelidte på det tidspunktkan se, at arbejdsskadesagen ikke vil kunne ende med større erhvervsevnetabend 60 %, har skadelidte ikke længere noget motiv til at medvirke til afslutningaf arbejdsskadesagen. En afslutning, der er nødvendig for, at bilens ansvarsfor-sikringsselskab kan få i hvert fald delvis dækning hos arbejdsskadeforsikringenfor den udbetalte erhvervsevnetabserstatning.Forsikring & Pension kan ikke på det foreliggende grundlag mere præcist vurde-re den økonomiske betydning af disse sager, men det er Forsikring & Pensionsvurdering, at problemstillingen vil være relevant i ganske mange af de alvorlige-re personskadesager. Det bemærkes i den forbindelse, at skadevolder/dennesansvarsforsikringsselskab ikke anerkendes som parter i den sideløbende ar-bejdsskadesag.Forsikring & Pension opfordrer til, at det i L 136 på ny bliver præciseret,at skadelidte generelt – også på grund af den almindeligt gældendetabsbegrænsningspligt - har pligt til at medvirke til erstatningssagensafslutning, således at arbejdsskadeforsikringen fastholdes som primær itilfælde, hvor en medarbejder kommer til skade under arbejdet.Forsikring & Pension gør opmærksom på, at tilsvarende situationer ogsåkan foreligge i tilfælde, hvor den skadevoldende bil er selvforsikret afstaten eller kommunen. Disse bliver heller ikke anerkendt som parter iarbejdsskadesagen.Forsikring & Pension bidrager gerne med konkrete forslag og yderligere informa-tion, og skal i den forbindelse anmode om foretræde for Retsudvalget inden derskrives betænkning om L 136.