Egentlig burde jeg takke justitsministeren og de tre borgerlige ordførere, men så let går det ikke.
For det var lige, før det gik galt – det var lige, før det gik galt.
Hvis ikke der var en kvik opposition og der var en kvik fagbevægelse, der kunne se, at det her var et forslag, hvor regeringen og ministeren ville snyde på vægten, var det kørt glat igennem.
For regeringspartierne og Dansk Folkepartis ordfører synes, at det forslag om erstatningsansvar og arbejdsskadesikring, som justitsministeren fremsatte her, var et glimrende forslag.
Sagen var den, at der blev sat gang i et udredningsarbejde, og at der blev lavet et udkast til et lovforslag, der var i høring for over 1 år siden.
Det svarede alle positivt på, det var godt, det løste de problemer, der var.
Der var en række højesteretsdomme.
For nu lige at nævne lidt folkeligt, hvad problemet var, vil jeg sige, at en af de sager drejede sig om, at Dansk Metalarbejderforbund havde et medlem, der faldt ned.
Der kan så opstå det forhold, at der kan være forskel på, hvordan man er stillet, om man falder ned i sin fritid eller hos sin arbejdsgiver.
Og her ville han faktisk være dårligere stillet, fordi han faldt ned i sin arbejdstid.
Det var der ikke ret mange mennesker der kunne forstå, og derfor var der faktisk også grund til at lave loven om.
Det, der så sker midt i det hele, er, at forsikringsselskaberne henvender sig til justitsministeren, og lige pludselig blev lovforslaget fuldstændig lavet om til fordel for forsikringsselskaberne, for der er selvfølgelig nogen, der skal betale.
Men det ændringsforslag blev overhovedet ikke sendt i høring eller noget som helst, så det var faktisk ved en tilfældighed, at det blev opdaget.
Det er så blevet rettet nu, ved at dygtige folk, en lang række advokater og fagbevægelsen, har været i deputation og har sendt breve.
Og ministeren har så svaret her, at nu går man tilbage til den retsstilling, som der var i det lovforslag, der oprindelig var i høring.
Når vi får det, får vi en garanti for, at der ikke sker nogen forringelser på det her område, og det er vi meget tilfredse med, alt andet ville også være urimeligt.
Vi har forsøgt at indhegne det på en sådan måde, at vi har bedt om at få optrykt en række eller faktisk adskillige spørgsmål, der rammer det ind, at der ikke kan opstå noget tab.
På den måde føler vi i Socialdemokratiet os dækket ind i forhold til det, der var den oprindelige udgave, og som er den, der var i høring, og som rigtig mange har kvitteret positivt for.
Og så blev det heldigvis ikke, som Forsikring & Pension gerne ville have det, men bliver noget, som kan bruges i det arbejde.
Det var jo bedst, hvis der ikke var nogen, der faldt ned, og nogen, der kom til skade.
Men det sker derude, og derfor skal vi også have et system, hvor folk får en rimelig erstatning, og hvor der ikke er tvivl om retsgrundlaget.
Og det håber vi man får rettet op med de ting, som ministeren har stillet os i udsigt her, tak.