Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring. (Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 09.02.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen.

Tak for ordet. Venstre kan støtte det her forslag fra justitsministeren, lovforslag nr. L 136, vedrørende ændring af reglerne om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v. Det er et meget teknisk kompliceret lovforslag, som skal søge at rette op på nogle uhensigtsmæssigheder i samspillet mellem to regelsæt, mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

To højesteretsdomme fra 2009 viser, at der opstår nogle situationer her, som ikke er hensigtsmæssige, og som ikke har været tilsigtet, sådan at der kan risikere at opstå den situation, at hvis en skadelidt har krav på en erstatning, kan denne erstatnings udmåling blive mindre, hvis skaden er sket i forbindelse med ens jobfunktion, end hvis f.eks. skaden, som udløser erstatning, var sket i ens fritid, og det er uhensigtsmæssigt og ikke tilsigtet. Det vil det her forslag rette op på, og det støtter vi fra Venstres side.

Det er et teknisk kompliceret forslag, og vi er lydhøre over for det, hvis der skulle fremkomme andre oplysninger, der trænger til at blive belyst i udvalgsarbejdet; så er vi fra vores side positive over for det, men tilsiger altså forslaget vores fulde støtte.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Selv om noget er kompliceret, behøver man jo ikke at gøre det kompliceret, for det her er sådan set ganske enkelt. Det er jo et lovforslag, der bygger på noget fra 2002, hvor der så ikke blev rettet op på nogle ting, og hvor der var en række højesteretsdomme, og det nedsatte man så et udvalgsarbejde om. I 2010 kom den daværende justitsminister med et lovforslag, der løste det hele. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører: Hvad er det, der er sket siden 2010 og frem til nu, hvor det lovforslag, der her bliver fremsat, overhovedet ikke er det samme som det, der har været i høring. Hvad er det, der er sket? Det ville jeg gerne have at hr. Kim Andersen som Venstres ordfører kunne fortælle mig.

Ordføreren.

Jeg synes, at man skal hæfte sig ved, at den komplicerede lovgivning, der er på det her område, nu bliver justeret i forhold til intentionerne, i forhold til hvad nogle højesteretsdomme har vist der var brug for i forhold til den forskellige udmåling af erstatninger, som lovgivningen har medført. Hvad der internt i det lovforberedende arbejde og i høringsprocessen er medgået af tid til hvilke elementer, er jeg ikke i stand til at redegøre nærmere for.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg er glad for den bemærkning, som ordføreren gjorde i den sidste del af sin tale, hvor han sagde, at hvis der er sket nogle ting, så er man parat til at kigge på det under udvalgsarbejdet. Det synes jeg er fint nok.

Men det, der er problemet her, er, at det er et fuldstændig ændret lovforslag, der er fremsat, i forhold til det, der blev fremlagt i 2010. Både den nuværende justitsminister og den tidligere justitsminister har sagt, at det er ligegyldigt, om man kommer til skade via sit arbejde eller i sin fritid. Reglerne skal være ens, de skal være lige gode. Nu gør man dem lige dårlige med det forslag, der er fremsat her, og det kan vel ikke være intentionen, hvis man tidligere har sagt, at det var det, der skulle rettes op på – vel?

Ordføreren.

Som jeg har sagt, tror jeg, at vi alle er opmærksomme på, at det her er et teknisk set meget kompliceret spørgsmål, og derfor er det også godt, at der nu bliver en udvalgsbehandling, hvor der bliver lejlighed til at spørge ind til tingene, og hvor der kan være en gensidig oplysningsvirksomhed i forhold til forslagets indhold.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokraterne.

Vi har jo lige fået taget hul på debatten, og det, det drejer sig om, er, at man tilbage i 2002 ændrede en lovgivning, hvilket så betød, at der kom en række højesteretsdomme, som med hensyn til retsstillingen gjorde, at der kom nogle uheldige virkninger af det. Det er sådan set det, regeringen gav et tilsagn om at ville rette op på. Meget enkelt fortalt er der det forhold, at det jo dybest set kan være ligegyldigt, om man kommer til skade på sit arbejde eller i fritiden. Det må være sådan, at folk skal stilles ens. Det har man lovet at lave om på, og det er så det, der er udgangspunktet for lovforslaget i dag. Det, der så er problemet med det her lovforslag – trods det, at det indeholder nogle forbedringer – er, at det ikke retter op på det forhold.

Bare for lige at give den folkelige udgave af det her vil jeg gerne fortælle om en sag, og det var en af dem, som var i Højesteret. Det handlede om en skovarbejder, Rehné Noer, der i forbindelse med sit arbejde har oplevet på egen krop, hvad det her betyder. Da han arbejdede som skovarbejder, oplevede han et fald på 4 m, svævede mellem liv og død, men klarede det. Men fordi han kom til skade i arbejdstiden og ikke i fritiden, mistede han 114.000 kr. Det er jo fuldstændig grotesk. Var han faldet i fritiden, havde han fået fuld erstatning.

Det har hr. Peter Skaarup som Dansk Folkepartis ordfører sagt selvfølgelig er noget, der skal rettes op på. Det har hr. Brian Mikkelsen sagt, da han var justitsminister. Og det har den nuværende minister også udsendt pressemeddelelser om. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, at regeringen har lavet så fundamentalt om på det lovforslag, altså det, der blev sendt i høring i 2010, i forhold til det, der ligger her. Jeg kan have en god fornemmelse af, hvorfor det er sådan. Det forekommer jo altid, at der er nogle, der gerne vil øve indflydelse på lovgivningen, f.eks. Forsikring & Pension. Det kan komme til at koste nogle penge, hvis der er en skadevolder og et spørgsmål om noget erstatning, og de kan så ikke synes, at de skal betale så meget af regningen.

Der er et andet element i det her, nemlig at det har været sådan, at når man får udbetalt arbejdstabserstatning, kan man aldrig komme til at betale det tilbage. Det åbner det her lovforslag mulighed for at man kan komme til i fremtiden. For hvis skadevolder mener, at man kunne have gået over til erhvervsevnetabserstatning i stedet for, så ville det være det tidspunkt, der skulle have været gældende. Og det rykker fuldstændig rundt på nogle principper.

Jeg håber, at ministeren i vores udvalgsarbejde vil være lydhør. Jeg har hørt, at der vil komme eksempler frem under udvalgsarbejdet – også ud over det, jeg her har nævnt – der skærer det ud i pap, at hvis vi vedtager en lovgivning, som foreslås her, så får vi noget, der ikke retter op på det, vi alle sammen har lovet hinanden at vi ville rette op på.

Derfor kan jeg ikke give tilslutning til lovforslaget fra Socialdemokratiets side i dag, men sige, at vi gerne vil kigge på det. For det var faktisk så enkelt, at hvis man lavede et ændringsforslag og tilbageførte de gode dele, som var i det fra 2010, så ville vi ikke have nogen problemer med at støtte det. Det har vi nu. Jeg håber, at ministeren under udvalgsarbejdet vil komme til fornuft og få lavet et sådan ændringsforslag. For de eksempler, man er i stand til at fremdrage, skriger simpelt hen til himlen. Det kan Folketinget ikke være bekendt at vedtage.

Derfor håber jeg, at der vil være lydhørhed blandt partierne og især hos ministeren, så man kan se, at det her ikke løser det problem, som man fik skabt i 2002.

På SF's vegne skal jeg sige, at de også er positivt stemt over for de bedste af elementerne heri, men også er betænkelige ved det andet. De vil vente med at afgive deres melding, til vi kommer frem til andenbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Søren Krarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg er blevet bedt om at læse vores ordførers tale højt og vil gøre det.

Ordføreren skriver, at uanset om man kommer til skade i fritiden eller på arbejdet, bør der ikke være forskel på erstatningens størrelse, men et par principielle domme fra Højesteret har vist, at der netop kan være forskel på, om man kommer til skade i fritiden eller på arbejdet, og at erstatningen tilsyneladende er mindre, hvis man kommer galt af sted på arbejdet. Det er selvfølgelig helt urimeligt, og derfor støtter vi i Dansk Folkeparti, at justitsministeren med dette lovforslag vil lave om på den praksis, der har fundet sted ved domstolene. Det har nemlig aldrig været hensigten med erstatningsloven, at der skulle være den forskel.

Dansk Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Også Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget her, som jo er et lovforslag, der ligger i et spændingsfelt mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Det har vist sig i praksis, at der har været nogle fortolkningsvanskeligheder, i forhold til hvad det nu lige er for en af disse love, man får erstatning efter, alt efter om man er kommet til skade på sit arbejde eller i sin fritid, og det har givet nogle lidt skæve og lidt forunderlige sager, som regeringen har et ønske om at få rettet op på, således at man sikrer, at der er ens erstatning, uanset om man er kommet til skade, mens man var på arbejde eller i sin fritid. En sådan ensretning og genopretning kan vi fra konservativ side fuldt ud støtte.

Tak til ordføreren. Hr. Manu Sareen. Hov, undskyld. Jeg havde overset en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen. Hr. Bjarne Laustsen.

Ja, jeg tillod mig bare at bruge det nye system med at trykke sig ind, så det troede jeg var godt nok. Tak, formand.

Jeg vil gerne spørge den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, om lidt af det samme, som jeg spurgte Venstres ordfører om, nemlig hvad det er, der er sket med det her lovforslag, for det, som den konservative ordfører siger, er jeg jo fuldstændig enig i. Det her skal rette op på nogle skævheder. Men hvis det så viser sig med det lovforslag, der nu ligger, at det gør det rent faktisk ikke, og at det lovforslag, der var i høring, og som der kom positive høringssvar ind på, er noget helt andet end det, vi behandler i dag, kan ordføreren så forklare, hvad det er, der er sket i den mellemliggende periode? Og tillægsspørgsmålet er jo selvfølgelig, om han på Det Konservative Folkepartis vegne vil være med til at kigge på de skævheder, hvis det kan dokumenteres, at det forholder sig, som bl.a. jeg udtaler mig om?

Ordføreren.

Jeg takker mange gange for tilliden til, at jeg i min ringe egenskab af at være ordfører på området skulle have haft afgørende indflydelse på processen fra, at forslaget i sin oprindelige form har været sendt i høring, og så til det, der bliver fremlagt i Folketinget, men det har jeg ikke. Den proces er jeg ikke en del af, og jeg har ikke noget at gøre med den. Det er et regeringsanliggende, og det er ministeren, der står for det.

Det, jeg har bemærket, er, at bl.a. LO og Dansk Metal har gjort opmærksom på, at det her forslag måske har en bivirkning, som kan bevirke, at selv om man får ens erstatning, kan det være, at tidspunktet, hvorfra det sker, bliver forskelligt, og at det måske i nogle sager kan gøre, at den pågældende tilskadekomne får en ringere stilling der. Men det fremgår ikke af lovforslaget, og jeg synes heller ikke, at det, som bl.a. LO har sendt ind til os, dokumenterer, hvad deres påstand hviler på.

Men det, der helt sikkert kommer til at ske nu, er jo, at forslaget går til udvalgsbehandling i Retsudvalget, og der vil de to henvendelser selvfølgelig blive sendt over til justitsministeren, således at juristerne der kan gennemgå det og give os en forklaring på, hvad der er op og ned, sådan at vi som politikere kan træffe den politiske beslutning. Det er jo det, der er vores opgave.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg forstår, at hr. Tom Behnke klager over, at han ikke har særlig meget indflydelse på regeringens politik. Der vil jeg bare sige, at min jo nok er endnu ringere. Men det, som vi som politikere skal påse, er – og jeg vil tro, at hvis man sidder i et regeringsparti, nikker man ja til det – at man kan sende et lovforslag i høring, og hvis der så kommer et nyt forslag, der ikke er analogt med det, der har været i høring, kigger man på det igen. Det er bl.a. også et af kritikpunkterne her, nemlig at man synes, det er underligt, når det er et helt andet lovforslag, vi behandler, end det, der var i høring. Så burde man egentlig have lavet en ny høringsperiode. Det er helt forunderligt, at det er et helt andet lovforslag, vi behandler, end det, der var i høring, fordi så er der jo behov for nye høringssvar, og derfor har, som hr. Tom Behnke også siger, en række forbund allerede fremsat nye høringssvar, der retter op på det og beskriver, at det lige nøjagtig er de og de steder, der er problemer. Det håber jeg så at vi kan kigge på under udvalgsarbejdet.

Ordføreren.

Det er præcis det, der er meningen med udvalgsarbejdet, nemlig at man netop kan bore lidt dybere ned i tingene. Her ved førstebehandlingen fremfører vi bare en principiel stillingtagen til lovforslaget, som er fremsat, og den principielle stillingtagen fra De Konservatives side er, at vi synes, det er et godt princip, at erstatningen er ens, uanset om man er kommet til skade på sit arbejde eller i sin fritid, og at to forskellige lovgivninger ikke sådan skal spille mod hinanden og stille borgeren, den tilskadekomne, ringere. Det er det, der er det principielle i det her lovforslag, og det støtter vi fuldt ud.

Efter at have læst henvendelsen fra Dansk Metal og LO har jeg læst paragrafferne igennem igen, og deri fremgår det ikke, at der er nogen teknikaliteter eller ændringer, så det er ikke deri, man skal finde dem. Så det må være et eller andet sted i nogle nye bemærkninger, der eventuelt er blevet ændret, man kan finde en eller anden spidsfindighed, der måske i nogle få tilfælde har den effekt, som LO og Dansk Metal påstår i deres henvendelse. Men det er jo fuldstændig umuligt på nuværende tidspunkt at få afdækket, for det forudsætter jo, at der kommer nogle jurister ind over, som kan lave en faglig, saglig vurdering af de indstillinger og henstillinger, der er kommet. Og er der noget om snakken, er vi selvfølgelig villige til at tage den diskussion.

Tak til ordføreren. Hr. Manu Sareen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak for det. I 2009 afgjorde to højesteretsdomme, at en person, der kommer til skade på grund af sit arbejde eller på grund af de forhold, som arbejdet nu engang foregår under, i visse tilfælde er dårligere stillet med hensyn til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne, når der er tale om en skade, sammenlignet med, at nøjagtig den samme ulykke var sket i fritiden. Den retstilstand, som vi også har hørt tidligere fra andre ordførere, er ikke i overensstemmelse med lovens oprindelige intentioner. Med andre ord, som det også er beskrevet i lovforslaget, har det selvfølgelig betydning for erstatningsbeløbet, hvis en person, der kommer ud for en arbejdsskade, ikke kan kræve lige så stort et erstatningsbeløb fra den ansvarlige skadeforvolder, som hvis den samme skade var blevet påført den pågældende i fritiden og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne derfor alene skulle udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Det har som sagt naturligvis aldrig været meningen. Hvis man kommer til skade på grund af sit arbejde, skal man naturligvis ikke stilles ringere, selv om ens sag er omfattet af både arbejdsskadeforsikringsloven og erstatningsansvarsloven.

Det nye forslag skulle gerne rette op på den her forskelsbehandling, så man i fremtiden ikke er dårligere stillet, men vi har selvfølgelig noteret os de kritikpunkter, der har været fremsat af LO, og der er ingen tvivl om, at vi vil spørge ind til det i det videre udvalgsarbejde. Vi har også noteret os, at LO selv siger, at de ikke har haft tid til at undersøge den her sag fuldstændig, så derfor har de selvfølgelig bedt om foretræde, og vi glæder vi os rigtig meget til det og til at lytte til kritikpunkterne. Vi vil selvfølgelig supplere det med vores egne spørgsmål og derefter tage stilling.

Men umiddelbart er Det Radikale Venstre positivt stemt over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Det er hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Det er jo et ganske fint lovforslag, som regeringen her fremsætter, og som der vel heller ikke er nogen, der er direkte imod – sådan som jeg har hørt debatten. I Liberal Alliance er vi i hvert fald for, fordi man i virkeligheden efter de højesteretsdomme, der var den 18. november 2009, er blevet opmærksom på de forskelle, der har været i forhold til den erstatning, man kan kræve, alt efter på hvilket tidspunkt skaden måtte være sket – om det er i fritiden eller under arbejde. Derfor er det jo fint, at man får lige regler, lige meget hvornår det er sket, og det er fint, at regeringen tager fat på at ændre lovgivningen, for der har jo aldrig været nogen, der har haft intentionen om, at det skulle være på den pågældende måde. Så Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for en overordnet set positiv modtagelse af forslaget. Erstatningsudmåling i sådan nogle sager, hvor både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadeforsikringsloven er i spil, udgør et kompliceret område, hvor regulering må balancere nogle forskellige modsatrettede hensyn. Og trods de relativt få ændringer i de to love, som der med lovforslaget lægges op til, er der også tale om et ganske komplekst og på nogle punkter noget teknisk forslag, kan man nok sige.

Men bundlinjen er sådan set enkel nok. Forslaget har til formål at sikre – som flere også har været inde på – at der ikke længere kan opstå sager, hvor en person er kommet til skade på sit arbejde og så er afskåret fra at kræve et lige så stort erstatningsbeløb fra den ansvarlige skadevolder, som hvis den samme skade var blevet påført den pågældende i fritiden.

Jeg ser frem til, at vi her i Folketinget forhåbentlig i bred enighed kan få gjort op med den forskelsbehandling, som de nugældende regler i nogle tilfælde kan medføre, og at vi dermed kan få skabt den retstilstand, som rent faktisk var tilsigtet med reglerne, nemlig en retstilstand, hvor en person, der af en ansvarlig skadevolder bliver påført en skade, der er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, i alle tilfælde skal kunne kræve lige så meget i erstatning, som vedkommende i dag er berettiget til, hvis den samme skade påføres vedkommende i fritiden.

Så jeg vil gerne takke for bemærkningerne. Jeg har naturligvis noteret mig, at der er kommet nogle henvendelser, må jeg forstå, der peger på, at der er sket nogle ændringer, siden forslaget var i høring for vel cirka et års tid siden, og det er naturligvis noget, vi så vil besvare under udvalgsbehandlingen. For det er jo korrekt, at der var en høring sidste forår, og der var flere parter, der pegede på, at der var behov for nogle tekniske ændringer i det oprindelige lovforslag, fordi det ikke ville komme til at virke efter hensigten. Det er jo naturligt nok, at man har en høring, og så lytter man til de forskellige parter, og det var sådan set, kan man sige, på begge sider af bordet, der var nogle, som reagerede i forhold til det, der var lagt op til oprindeligt. Der er både taget hensyn til bemærkninger, der kom fra 3F, og til bemærkninger, der kom fra Forsikring & Pension og vist også andre, og det har så ført til udarbejdelsen af det forslag, som foreligger her. Det har simpelt hen været kompliceret at få det konstrueret på den rigtige måde, så alle hensyn bliver tilgodeset. Vi mener, at det er tilfældet, at alle hensyn nu er tilgodeset, men som sagt vil vi naturligvis se nærmere på de henvendelser, som jeg forstår er kommet, men som jeg ikke har haft lejlighed til at se, og arbejde med dem under udvalgsbehandlingen. Så jeg ser frem til behandling af lovforslaget i Retsudvalget.

Jeg har indtryk af, at vi egentlig alle sammen er enige om, hvad vi skal opnå med forslaget, og derfor skulle det også være muligt, tror jeg, at få en nogenlunde bred enighed om at vedtage forslaget, når det har været behandlet i udvalget.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg betragter en justitsminister som en klog mand, det gælder også den nuværende. Jeg står med et brev, som er dateret den 12. april 2010, hvori justitsministeren, den nuværende, skriver til Retsudvalget: I lyset af de indkomne høringssvar er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for mere indgående overvejelser om, hvordan det bedst sikres, at en person, der kommer ud for en arbejdsskade, ikke har ringere mulighed for at få tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, når der er en ansvarlig skadevolder, end en person, der pådrager sig en tilsvarende skade i fritiden.

Det var i 2010. Så er det interessant, hvad der er sket, inden det her nye lovforslag blev fremsat, for de to lovforslag er ikke identiske. Og her opstår der nøjagtig det samme, at der kan være forskel, at folk kan komme til at betale penge tilbage, som de har fået som tabt arbejdsfortjeneste. Det er et fuldstændig nyt retsprincip i forhold til det. Hvis ikke ministeren kan svare i dag, er der virkelig behov for, at ministeren kommer og fortæller os i Retsudvalget, hvad der er sket siden da, for det er virkelig interessant.

Ministeren.

Det, som fremgår af det oprindelige forslag, som var i høring i foråret, er det samme som det, der ligger i det her forslag, når vi ser på bundlinjen. Med hensyn til hvad formålet er, er det at sikre, at man er stillet på samme måde erstatningsmæssigt, uanset om den pågældende begivenhed, der udløser skaden og dermed erstatningen, er sket på arbejdet eller i fritiden. Det er det, som er bundlinjen i det her forslag, og det var også det, der var hensigten med det oprindelige forslag.

Formålet med de ændringer, der er foretaget, fra forslaget kom for et år siden, og til nu, er jo samlet set at sikre, at den skadelidte bliver kompenseret fuldt ud for sin tabte arbejdsfortjeneste, men samtidig også at sikre, at der ikke sker en overkompensering. Det er den balance, som har været kompliceret, og det er bl.a. derfor, at det har været nødvendigt at foretage nogle tilretninger af forslaget.

Så der er ikke nogen nye hensigter, og bundlinjen er den samme, den er bare ramt mere præcist nu, fordi der altså er blevet påpeget nogle teknikaliteter, både fra 3F og Forsikring & Pension og fra andre, i forhold til det oprindelige forslag, som vi har taget højde for.

Tak. Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Der er altså en ganske stor ændring heri, og nu er der jo flere højesteretsdomme, men den her fra 2008 tilsidesætter forsikringsselskabernes ønske om at kunne stoppe udbetalingerne for tabt arbejdsfortjeneste på et tidligere tidspunkt. Det var en ting, som forsikringsselskaberne var imod, men Højesteret sagde, at sådan skulle det være. Og det, forsikringsselskaberne ikke kunne opnå dengang, kan de opnå i dag, hvis man vedtager justitsministerens forslag. Det er den afgørende ændring, der er i forhold til det, og det synes jeg at vi bliver nødt til at kigge utrolig meget på.

Jeg har stor respekt for, at der er lobbyvirksomhed, og at man er under indflydelse af tingene, men det her er simpelt hen et knæfald i forhold forsikringsselskaberne og i forhold til højesteretsdommen fra 2008, for den siger netop, at hvis der er en skadevolder, kan man gå ind og fastlægge et tidligere tidspunkt end det, det ellers var, og det er det, der udløser den her situation.

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at gentage, at det ikke er en ensidig hensyntagen til forsikringsselskaberne, der ligger til grund for de ændringer, der er sket. Det har lige så meget været hensyntagen til de bemærkninger, der kom under høringen, fra 3F og fra andre parter, som samlet set har ført til de ændringer, der sker her. Det, der var formålet, var som sagt erstatningsmæssigt at ligestille folk, der kommer til skade på arbejde og kommer til skade i fritiden. Det er korrekt, at det har noget at gøre med skæringstidspunkter og sådan noget, men problemet var, at der heller ikke skal ske en overkompensation. Det skal være den samme. Men man skal jo heller ikke have betalt mere end tabet.

Så der har været nogle komplekse balancer, der skulle findes, og det er det, som er kommet til udtryk i det lovforslag, der ligger her. Men lad os nu få lejlighed til at granske de henvendelser, jeg må forstå er kommet til udvalget, og som jeg ikke har haft lejlighed til at se, så skal vi nok besvare dem, og så er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan finde ud af, om det er, som det skal være. Ellers må vi foretage de tilretninger eller præciseringer, der er nødvendige, for at alle kan føle sig trygge ved forslaget.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare beklage, at jeg på grund af anden aktivitet ikke kunne deltage på det tidspunkt, hvor jeg skulle holde min ordførertale. Men jeg skal bare for god ordens skyld forklare ministeren, at vi er skarpt imod det her lovforslag, og at vi vil stille en hel del spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Ministeren.

Det er noteret. Vi skal nok svare på spørgsmålene.

Der er ikke flere korte bemærkninger fra hr. Frank Aaen, og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.