Det er utroligt, som teknik en gang imellem kan drille.
Lovforslaget er fremsat for at gennemføre et EU-direktiv, også kaldet forsvarsdirektivet, som har til formål at forenkle vilkårene for overførsel af forsvarsprodukter mellem EU's medlemslande.
Man ønsker fra EU's side at fjerne hindringer for virksomheder, og der foreslås derfor en udvidelse af våbenlovens regler for udførsel af våben og forsvarsmateriel, så der etableres adgang til at udstede globale og generelle udførselstilladelser, når det er til et andet EU-land.
I regeringens forslag er der dog nogle strengere danske krav, der bevares, og som af Justitsministeriet vurderes til at være i overensstemmelse med direktivet.
Her tænker jeg på kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare våben og fremføringsmidler, som er underlagt en strengere kontrolordning i Danmark, hvilket Justitsministeriet altså vurderer at kunne bevare.
Justitsministeriet vurderer endvidere, at den nuværende interne kontrolordning, der bl.a.
kræver indførselstilladelse til skydevåben, ammunition, håndgranater, eksplosive stoffer m.v.
efter våbenlovens § 1, stk.
1, også fremover skal gælde.
Igen vurderer Justitsministeriet, at strengere danske krav vil være i overensstemmelse med direktivet.
Direktivet fra EU tilsiger, at virksomheder ikke behøver transittilladelser, når forsvarsmateriel transporteres igennem et land.
Her har regeringen fastholdt, at genstande omfattet af våbenlovens § 1, fortsat skal have en transittilladelse, når de transporteres gennem Danmark, hvorimod materiel efter våbenlovens § 6, stk.
1, nr.
3-5 og delvis nr.
6, slipper for transittilladelse.
Undtagelsen drejer sig om materiel til krigsførelse, militært simulations- og træningsudstyr og maskiner og instrumenter og dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til de nævnte genstande eller med andre ord noget, der ikke er så sprængfarligt.
Fastholdelsen af transittilladelsen af genstande omfattet af våbenlovens § 1 er ganske fornuftig, da de vurderes at være af en sådan farlighed, at der af sikkerhedsmæssige og ordensmæssige grunde fortsat bør være et højt kontrolniveau.
Man kan undre sig over, at EU ikke ønsker den kontrol.
Så foreslås en frivillig certificeringsordning for virksomheder, der indfører produkter omfattet af forsvarsdirektivet.
Ordningen tilbydes de virksomheder, som i forvejen har en fremstillingstilladelse efter krigsmateriellovens § 2.
Certificeringen kan man kalde for et bevis på, at virksomheden er pålidelig, særlig i forhold til at overholde eventuelle begrænsninger om udførsel til lande uden for EU, og der føres i forvejen tilsyn med disse virksomheder af Statens Våbenkontrol.
Prisen for dette frivillige certifikat vil være 6.000 kr.
og reguleres årligt.
Endvidere indeholder forslaget nogle hjemmelsbestemmelser, så forslaget kan gennemføres i dansk ret.
Dansk Folkeparti er skeptisk over for forslaget.
Vi kan se, at regeringen har fjernet de værste torne fra direktivet, må jeg sige, men jeg har dog en del spørgsmål, som jeg håber kan blive afklaret under udvalgsarbejdet, hvorefter vi vil tage stilling.