Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 134 Bilag 1
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
9. februar 2011Strafferetskontoret2009-730-0908EHL41125
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven og offererstatningsloven
(Underretning ved udgang og løsladelse mv. og udvidelse af fristen forpolitianmeldelse ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser )1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Rapporten afgivet af Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofrefor forbrydelser har været sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspo-litiet, Politiforbundet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fængselsfor-bundet, Foreningen af Fængselsinspektører, Vicefængselsinspektører ogØkonomichefer, Kriminalforsorgsforeningen, HK-Landsklubben Krimi-nalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Er-statningsnævnet, Civilstyrelsen, Datatilsynet, Kommunernes Landsfor-ening, Danske Regioner, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-eningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssik-kerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Offerrådgivningerne i Danmark,Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospi-talet) og Landsorganisationen for Kvindekrisecentre.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Rigs-politiet, Foreningen af Fængselsinspektører, Vicefængselsinspektører ogØkonomichefer, Landsklubben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen,Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Advokat-rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institutfor Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og LandsforeningenHjælp Voldsofre.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Rigspolitiet,
Kommunernes Landsforening og Danske Advokater
har ingen be-mærkninger til lovudkastet.Advokatrådet
kan generelt tilslutte sig arbejdsgruppens forslag til æn-dringer og justeringer med henblik på at styrke indsatsen over for ofre forforbrydelser.Landsforeningen af Forsvarsadvokater
kan tiltræde konklusioner ogforslag, som er fremlagt af arbejdsgruppens flertal.Institut for Menneskerettigheder
finder det af stor vigtighed, at der eret vedvarende fokus på offerets stilling, og er enig i de ændringer, somforeslås i rapporten.Retspolitisk Forening
bemærker, at rapporten gennemgående er udtrykfor en dybdegående, grundig og saglig behandling af spørgsmålet omretsstillingen for ofre for forbrydelser. Foreningen bemærker dog, atspørgsmålet om børn som vidner og mulige ofre ikke behandles specifikti rapporten ud over spørgsmålet om forældelse af adgangen til erstatningefter offererstatningsloven for personer, der som børn eller unge er blevetudsat for seksuelle overgreb. Foreningen finder denne mangel uhen-sigtsmæssig og opfordrer til, at der i fremtidige arbejdsgruppekommisso-2
rier og rapporter tages hensyn til de særlige omstændigheder, der er i for-bindelse med børn som vidner og mulige ofre.2.2. Rapportens enkelte elementer
2.2.1. Bistandsadvokatordningen
Advokatrådet
er enig med arbejdsgruppen i, at der ikke er behov foryderligere udvidelse af området for beskikkelse af bistandsadvokater,ligesom Advokatrådet ikke finder grundlag for at udvide omfanget af bi-standsadvokatens opgave. Advokatrådet har ikke bemærkninger til, atofferet i videre omfang end i dag får mulighed for at fremføre udtalelserom det strafbare forholds konsekvenser for offeret, så længe den pågæl-dende eller dennes bistandsadvokat ikke derved tillægges partsbeføjelser.Retspolitisk Forening
finder det positivt, at mulige ofre for forbrydelseri større grad end hidtil får mulighed for at fremføre deres syn på den mu-lige forbrydelse, herunder såvel i skærpende som i formildende retningfor vurderingen af den mulige gerningspersons handlinger, og at ankla-gemyndigheden tillige i et vist omfang kan inddrage dette. Det under-streges dog, at forpligtelsen til at efterforske og retsforfølge mulige for-brydelser fortsat påhviler staten (politiet og anklagemyndigheden), og atder i vidt omfang skal anlægges en objektiv vurdering af det muligt be-gåede forhold set i forhold til gældende ret. Det fremhæves, at bistands-advokaten ikke må tillægges en funktion som ”anden-anklager”, hvilketder er potentiel risiko for, navnlig når bistandsadvokaten gives mulighedfor at udtale sig, før skyldsspørgsmålet er fastslået.Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændringer i forhold til bistands-advokatens beføjelser mv.Arbejdsgruppen har i forbindelse med sin gennemgang af reglerne ombeskikkelse af bistandsadvokat og de praktiske erfaringer hermed overve-jet, om offeret – uden at den pågældende eller dennes bistandsadvokatderved tillægges partsbeføjelser – i videre udstrækning end i dag bør ha-ve mulighed for at fremføre sine synspunkter i forbindelse med straffesa-gens behandling. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at udtalelser om detstrafbare forholds konsekvenser for offeret bør kunne fremsættes, når detsom led i dommerens almindelige retsledelse sikres, at der ikke blivertale om langvarige og meget følelsesmæssige redegørelser. Arbejdsgrup-pen finder således, at bistandsadvokaten kan være opmærksom herpå i3
forbindelse med sin afhøring af den forurettede vedrørende et eventuelterstatningskrav, ligesom det også for anklageren vil kunne være en op-gave i et begrænset omfang at inddrage den forurettedes oplevelse afhændelsen i forbindelse med vidneafhøringen om det kriminelle forhold.Justitsministeriet er enig i det, som arbejdsgruppen har anført.2.2.2. Informationsmateriale til offeret
Institut for Menneskerettigheder
er enig med arbejdsgruppen i, at in-formationsmaterialet i videst muligt omfang bør målrettes den type for-brydelse, som offeret har været udsat for. Instituttet er endvidere enig ianbefalingen om, at materialet gøres tilgængeligt i elektronisk form. In-stituttet foreslår, at den løbende revision af materialet også indeholder envurdering af, om materialet bør oversættes til andre sprog for at nå mål-gruppen.Rigsadvokaten har over for Justitsministeriet oplyst, at i hvert fald deleaf materialet vil blive oversat til andre sprog.2.2.3. Konfliktrådsordningen
Retspolitisk Forening
anfører, at arbejdsgruppen ikke har drøftetspørgsmålet om, hvorvidt konfliktråd kan fungere som etalternativtilstraf. Foreningen finder, at det af hensyn til såvel det mulige offer somden mulige gerningsperson samt for styrkelse af konfliktrådets placeringog rolle i samfundet i videre omfang end sket i rapporten bør vurderes,hvorvidt konfliktrådsbehandling i visse tilfælde vil kunne træde i stedetfor straffesagsbehandling helt overordnet, vil kunne udgøre et alternativtil en domfældelse, eller om konfliktrådet som en mellemvej vil kunnehjemle strafbortfald.Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændringer i konfliktrådsordnin-gen.Arbejdsgruppen har om denne ordning anført, at den permanente oglandsdækkende konfliktrådsordning først er gennemført med virkning fraden 1. januar 2010, og derfor er det arbejdsgruppens opfattelse, at det erfor tidligt at foretage en vurdering af ordningen. En sådan vurdering måsåledes forudsætte, at ordningen har virket nogen tid, og at der dermedhar været mulighed for at foretage en evaluering blandt de personer, der4
har deltaget i konfliktråd. Arbejdsgruppen finder derfor ikke på nuvæ-rende tidspunkt anledning til at fremkomme med anbefalinger med hen-syn til konfliktrådsordningen.Justitsministeriet er enig i det, som arbejdsgruppen har anført.2.2.4. Offerfond
Advokatrådet
er enig med arbejdsgruppen i, at der ikke er grundlag foretablering af en offerfond her i landet.Retspolitisk Forening
kan tilslutte sig arbejdsgruppens principielle be-tragtninger om en offerfond, men advarer mod en potentiel overbetoningaf bodstankegangen. Det er efter foreningens opfattelse vigtigt, at bidra-get fra en dømt til en offerfond alene skal være udtryk for en genopret-ningstankegang, hvorved gerningspersonen kan hjælpes til at sone sinhandling over for samfundet, samt en påmindelse om handlingens alvor.Heraf følger også, at det bør undgås, at eventuelle bidrag til offerfondengøres uforholdsmæssigt store.Foreningen er desuden uenig i det af arbejdsgruppen anførte om, at etvæsentligt hensyn ved indførelse af en offerfond kan være, at man der-med tydeliggør, at statsmagten står på offerets side, hvilket bl.a. har væ-ret anført som begrundelse for at indføre en offerfond i Sverige. Forenin-gen anfører i den forbindelse, at statsmagten netop ikke ”står på offeretsside”, men derimod skal være neutral og søge at finde sandheden i detomfang, det er muligt, herunder lade enhver rimelig tvivl komme tiltaltetil gode. Foreningen finder desuden, at det bør inddrages, at skellet mel-lem offer og gerningsperson ikke er sort/hvidt, men kan have forskelligklarhed alt efter omstændighederne, hvilket bør mane til forsigtighedmed at pålægge dømte at betale bidrag til offerfonden i alle tilfælde afpersonfarlige forbrydelser.Lovforslaget indeholder ikke forslag til oprettelse af en offerfond.Arbejdsgruppen har overvejet, om der bør indføres en ordning, hvorefterden domfældte i visse straffesager pålægges at indbetale et beløb til enofferfond, der navnlig giver økonomisk støtte til forskning eller til frivil-lige organisationers arbejde. En sådan fond måtte efter arbejdsgruppensopfattelse i givet fald afgrænses til at omfatte de forbrydelser, hvor der eret egentligt offer, det vil sige primært ved overtrædelse af straffelovens5
kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold), kapitel 24 (forbrydelser modkønssædeligheden), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme) og kapi-tel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens § 288(røveri).Arbejdsgruppen har lagt til grund, at afgiften ville skulle pålægges afretten i forbindelse med dommen, og at opkrævning og inddrivelse af ensådan afgift i givet fald ville skulle ske sammen med og på samme mådesom opkrævning og inddrivelse af bøder og sagsomkostninger mv. Ar-bejdsgruppen har endvidere lagt til grund, at administration af fondenville forudsætte et sekretariat, som mest nærliggende ville kunne etable-res under Civilstyrelsen, og at uddelinger fra fonden ville skulle besluttesaf et nævn.Arbejdsgruppen har vurderet de økonomiske konsekvenser i forbindelsemed etablering af en sådan offerfond. Selv om der er store usikkerhederforbundet med vurderingen af såvel de forventelige indtægter som de for-ventelige udgifter, står det klart, at udgifterne hos de berørte myndighe-der må forventes at have en sådan størrelse, at der vil være risiko for, atudgifterne overstiger de indtægter, man ville kunne forvente med denovennævnte afgrænsning af de omfattede forbrydelser. I hvert fald må detnettobeløb, der ville være til rådighed til udlodninger fra fonden, i bedstefald antages være af meget begrænset størrelse. Dette ville endog væretilfældet, selv om afgiften fastsættes til 1.000 kr., og selv om driftsudgif-ten måtte vise sig at blive lavere end det forudsatte.På den baggrund er det arbejdsgruppens opfattelse, at de nødvendigeforudsætninger for etablering af en offerfond ikke er til stede.Justitsministeriet er enig i det, som arbejdsgruppen har anført.2.2.5. Underretning ved udgang og løsladelse mv.
Advokatrådet
er positivt indstillet over for arbejdsgruppens forslag omøget adgang til underretning om gerningsmandens udgang og løsladelsemv., når offeret har anmodet herom. Advokatrådet finder, at der i ar-bejdsgruppens anbefaling er god balance mellem hensynet til gernings-manden og offeret, og at det i situationer, hvor politiet skal udpege enkontaktperson for offeret, kan være velbegrundet at underrette offeret omtidspunktet for gerningsmandens første uledsagede udgang og prøveløs-ladelse eller løsladelse samt om eventuel undvigelse.6
Advokatrådet finder ligesom arbejdsgruppen, at underretning skal undla-des i situationen, hvor en varetægtsarrestant løslades mv., idet hensynettil den mistænkte og dennes interesse i fortrolighed vedrørende sine pri-vate forhold i denne situation vejer tungere end hensynet til offerets øn-ske om underretning.Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at der indføressærlige regler om, at offeret i videre omfang end i dag kan blive underret-tet om gerningsmandens udgang og løsladelse mv. Forslaget indeholderefter instituttets opfattelse en fornuftig afvejning af hensynet til hen-holdsvis offeret og gerningsmanden.Landsklubben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen
finder i lighedmed arbejdsgruppen, at det er yderst væsentligt, at det er op til offeretselv at anmode om, at der skal ske underretning i forbindelse med ud-gang og løsladelse mv. Ligeledes findes overvejelserne vedrørende ger-ningsmandens sikkerhed i forbindelse med underretningen væsentlige ogpositive.Datatilsynet
har anført, at arbejdsgruppens forslag til en underretnings-ordning efter Datatilsynet opfattelse lægger op til, at der på dette områdeskal ske videregivelse af følsomme oplysninger i videre omfang, endhvad der følger af persondatalovens §§ 7 og 8.Gennemførelse af arbejdsgruppens forslag forudsætter derfor efter Data-tilsynets vurdering udtrykkelig lovhjemmel. Datatilsynet understreger iden forbindelse, at en sådan ordning efter tilsynets opfattelse kun børgennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.Datatilsynet opfordrer til, at det i vurderingen heraf også indgår, hvordanden foreslåede ordning kan administreres, uden at de omhandlede føl-somme oplysninger spredes i en større kreds eller offentliggøres eksem-pelvis på internettet.Efter gældende ret vil det efter reglerne i både persondataloven og for-valtningsloven bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om det vilvære berettiget at videregive oplysninger om gerningsmandens løsladelsemv. til forurettede eller forurettedes nære pårørende. Der ville herunderkunne lægges vægt på, om den forurettede har ønsket at blive underret-tet, og om der er et indbyrdes kendskab mellem offer og gerningsmand,7
som indebærer, at offeret har en særlig interesse i at få kendskab til løs-ladelsen mv. Særligt i forhold til persondataloven bemærkes, at under-retning efter Justitsministeriets opfattelse i det konkrete tilfælde ville ha-ve hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 6, jf. lovens § 8, stk. 6, da under-retningen ville være nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds va-retagelse af sine opgaver på det strafferetlige område.Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens i § 741 g vil indebære, atdet i alle tilfælde – inden for de i bestemmelsen angivne rammer – vil væ-re berettiget at videregive oplysninger om gerningsmandens løsladelsemv. til forurettede eller forurettedes nære pårørende. Dette gælder, uan-set om videregivelsen ellers skulle være bedømt efter persondataloveneller forvaltningsloven.Den foreslåede bestemmelse vil ikke begrænse de eksisterende mulighe-der for at underrette offeret om gerningsmandens løsladelse mv. Politietvil således fortsat – uanset arten af den begåede kriminalitet – i konkretetilfælde, hvor politiet ud fra præventive eller sikkerhedsmæssige overve-jelser finder, at der er et særligt hensyn at tage til offeret i sagen, kunneforetage underretning ved gerningsmandens løsladelse mv. i overens-stemmelse med persondataloven eller forvaltningsloven.Med hensyn til den forurettede eller forurettedes nære pårørendes brugaf de oplysninger om gerningsmandens løsladelse mv., som de pågæl-dende i givet fald modtager, lægger Justitsministeriet til grund, at dersom udgangspunkt vil være tale om en aktivitet af rent privat karakter,som ikke er omfattet af persondataloven. Der vil dog eksempelvis ikkevære tale om en aktivitet af rent privat karakter, hvis oplysninger af denomhandlede karakter offentliggøres på internettet, og en sådan offentlig-gørelse vil efter Justitsministeriets vurdering normalt indebære en kræn-kelse af persondataloven. Der vil blive gjort opmærksom på dette forholdi den underretning, som forurettede eller dennes nære pårørende modta-ger.Der henvises til pkt. 3.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Datatilsynet
har også noteret sig, at gerningsmanden ifølge arbejdsgrup-pens forslag ikke vil blive informeret om, at oplysninger om den pågæl-dendes udgang og løsladelse mv. vil blive videregivet til offeret, med-mindre særlige grunde taler herfor.8
Det er Datatilsynets vurdering, at den foreslåede ordning rejser spørgs-mål i forhold til reglerne om oplysningspligt i persondatalovens § 29.Arbejdsgruppen lægger op til, at den forurettede fremsætter en anmod-ning om underretning, som herefter behandles af den kompetente myn-dighed (politiet). Spørgsmålet er, om den indsamling og behandling afoplysninger om gerningsmandens afsoningsforhold mv., som sker i for-bindelse hermed, har et sådan selvstændigt formål og endvidere indgår ien sammenhæng, hvor det med overvejende sandsynlighed vil blive vide-regivet, at der er tale om en situation omfattet af persondatalovens § 29.Datatilsynet finder, at spørgsmålet må indgå i de videre overvejelser. Til-synet skal i den forbindelse også henvise til det grundlæggende principom god databehandlingsskik. jf. persondatalovens § 5, stk. 1. Heri ligger,at behandlingen af personoplysninger skal være rimelig og lovlig, hvilketbl.a. forudsætter, at registrerede personer kan få kendskab til en behand-lings eksistens.Foreningen af Fængselsinspektører, Vicefængselsinspektører og
Økonomichefer
har anført, at arbejdsgruppens forslag til en underret-ningsordning er udtryk for en nøje afvejning af på den ene side hensynettil offeret og på den anden side hensynet til gerningsmanden.Foreningen anser det for rimeligt, at gerningsmanden ved offerets an-modning om at blive underrettet ved udgang og løsladelse mv. orienteresom, at tilladelse til udgang vil blive betinget af underretning til offeret.På den måde får gerningsmanden mulighed for at frasige sig udgang un-der de angivne vilkår.Foreningen lægger stor vægt på, at ordningen i givet fald gennemføressom foreslået i rapporten, idet en mere vidtgående ordning vil afsted-komme både principielle og praktiske indvendinger. Foreningen læggerogså vægt på, at den praktiske gennemførelse af ordningen drøftes detal-jeret mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og fængslernes ledelser.Som anført i lovforslaget finder Justitsministeriet ligesom arbejdsgrup-pen, at der i kriminalforsorgens generelle vejledning til afsonere bør in-formeres om underretningsordningens eksistens, således at gernings-manden har mulighed for at reagere i forhold til myndighederne, hvisvedkommende f.eks. modtager trusler fra offerets omgangskreds underafsoningen.9
Arbejdsgruppen har i den forbindelse anført, at oplysningen om, at offe-ret har anmodet om underretning, i sig selv vil kunne skabe eller forstær-ke et modsætningsforhold mellem offer og gerningsmand. Af sammegrund anbefaler arbejdsgruppen også, at gerningsmanden ikke oriente-res om afgørelsen om, hvorvidt der skal ske underretning til offeret,medmindre særlige grunde taler for det. Det bemærkes hertil, at ger-ningsmanden som udgangspunkt heller ikke kan anses for klageberettigeti sagen om offerets anmodning om underretning.Justitsministeriet er enig i det, som arbejdsgruppen har anført.I det omfang andre dataansvarlige end politi og anklagemyndighed mod-tager oplysninger om, at offeret har anmodet om underretning om ger-ningsmandens løsladelse mv., vil det efter omstændighederne kunne ud-løse pligt efter persondatalovens § 29, stk. 1, til at informere gernings-manden herom. Det må dog samtidig antages, at der i en række tilfældeaf hensyn til offeret (eller offerets nære pårørende) vil være mulighed forat undlade at informere efter persondatalovens § 29 på grund af undta-gelsesbestemmelsen i navnlig persondatalovens § 30.For at sikre at der ikke i visse tilfælde vil gælde en pligt til at informereefter persondatalovens § 29, foreslås det på den anførte baggrund, atjustitsministeren i regler udstedt efter § 741 g, stk. 3, også kan fastsættebestemmelser om, at persondatalovens regler om oplysningspligt ikkefinder anvendelse i forhold til gerningsmanden.Der henvises til pkt. 3.2.3, 3.3.1 og 3.3.2.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Landsforeningen Hjælp Voldsofre
ser med tilfredshed på de foreslåedeforbedringer, som efter foreningens opfattelse i et vist omfang opfyldernogle af de anbefalinger, der er fremsat efter EU-Kommissionens evalue-ring i 2004 af opfyldelse af retningslinjerne i rammeafgørelsen af 15.marts 2001, hvorefter voldsofre bør kunne vælge, i hvilket omfang deønsker oplysning om, hvornår gerningsmanden kommer på fri fod.Landsforeningen håber, at det endelige lovforslag tager højde for disseanbefalinger, og at man også i den nærmeste fremtid ser på, hvordanDanmark kan opfylde de øvrige regler fra kommissionen.Justitsministeriet er løbende opmærksom på at opfylde den nævnte ram-meafgørelse om ofres stilling i forbindelse med straffesager.10
Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ordning om underret-ning om gerningsmandens løsladelse mv. er i god overensstemmelse medrammeafgørelsens artikel 4, stk. 2, hvorefter ”medlemsstaterne træffer denødvendige foranstaltninger til at sikre, at det – i det mindste i de tilfæl-de, hvor der er fare for offeret – kan besluttes om nødvendigt at underret-te offeret, når den person, der er tiltalt eller dømt for lovovertrædelsen,løslades”, og artikel 4, stk. 3, hvorefter offeret som udgangspunkt skalkunne vælge ikke at modtage denne oplysning.Det bemærkes for en ordens skyld, at minimumsforpligtelsen til at under-rette ofre, der er i fare, allerede opfyldes med den gældende ordning, jf.punkt 3.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.2.2.6. Offererstatningsloven
Landsforeningen Hjælp Voldsofre
finder det vigtigt og positivt, at fri-sten for politianmeldelse bliver forlænget og præciseret, og at det ligele-des præciseres, hvornår forældelsesfristen i offererstatningsloven løberfra.Rigsadvokaten
kan tilslutte sig forslagene fra arbejdsgruppen, herunderflertallets forslag vedrørende en udvidelse af den frist for politianmeldel-se, som et offer sædvanligvis skal overholde, for at kunne søge om er-statning fra Erstatningsnævnet, jf. offererstatningslovens § 10.Erstatningsnævnet
tilslutter sig mindretallets forslag til ændring af of-fererstatningslovens § 10.Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at et flertal i arbejdsgruppen(alle medlemmer undtagen Erstatningsnævnets repræsentant) finder, atder kan være sager, hvor der ikke er sket anmeldelse inden for den nu-gældende frist på 24 timer, og hvor sagen ikke vil være omfattet af dengældende dispensationspraksis, men hvor det alligevel synes rimeligt ik-ke at afskære offerets mulighed for at få erstatning. Flertallet finder end-videre, at det vil kunne skabe en større klarhed om mulighederne for atopnå erstatning, hvis der i loven fastsættes en længere frist for indgivelseaf anmeldelse. Uanset om et offer på grundlag af dispensationspraksisville få sit erstatningskrav behandlet, vil det give en større tryghed, atadgangen hertil følger af lovteksten. En kortere forlængelse af fristen vil11
efter flertallets opfattelse kunne ske, uden at det indebærer afgørendehindringer i forhold til sagernes opklaring mv.Flertallet finder således, at afvejningen mellem hensynet til offeret oghensynet til at undgå misbrug af bestemmelsen fører til, at det er mesthensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse, hvorefter lovovertrædelsenskal være anmeldt inden 72 timer, efter at forholdet har fundet sted.Et mindretal (Erstatningsnævnets repræsentant) finder, at Erstatnings-nævnets praksis for dispensation tilgodeser de tilfælde, hvor staten medrimelighed bør yde erstatning og godtgørelse, selv om anmeldelsen skersent.En generel bestemmelse om, at det er tilstrækkeligt, at lovovertrædelsenanmeldes inden 72 timer, vil svække politiets mulighed for at opklare denanmeldte forbrydelse og komme til bunds i de nærmere omstændighederomkring tilskadekomsten. Ansøgere, der får afslag på en erstatningsan-søgning, fordi politianmeldelse er timer/dage efter udløbet af den fore-slåede 72-timers frist, vil med vægt kunne hævde, at anmeldelse kort førudløbet af 72-timers fristen reelt ikke ville betyde noget for politiets op-klaringsmuligheder.Mindretallet har imidlertid overvejet, om der kan være grundlag for enkortere forlængelse af fristen, som vil betyde, at mange sager om ”week-end-vold” typisk vil blive omfattet af offererstatningsloven, selv om straf-felovsovertrædelsen ikke anmeldes til politiet inden for 24 timer.Mindretallet er samtidig enig i, at det vil skabe større klarhed om mulig-heden for at opnå erstatning, såfremt adgangen hertil følger af lovtekstenog foreslår på denne baggrund en ændring af offererstatningslovens § 10i overensstemmelse med det anførte ovenfor.Justitsministeriet er enig i det, som flertallet i arbejdsgruppen har anført,herunder at en kortere forlængelse af den omhandlede frist ikke vil inde-bære afgørende hindringer i forhold til sagernes opklaring mv.Der henvises til pkt. 8.2.2 i arbejdsgruppens rapport og pkt. 4.2.2 og4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
12
3. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslag adskiller sig – bortset fra enkelte lovtekniskejusteringer – ikke fra de udkast til lovbestemmelser, som fremgår af ar-bejdsgruppens rapport, og som har været i høring. Dog er det i stk. 3 iforslaget til bestemmelsen i retsplejelovens § 741 g om underretnings-ordningen angivet, at justitsministeren også kan fastsætte nærmere reglerom, at persondatalovens bestemmelser om oplysningspligt ikke finderanvendelse i forhold til den dømte, jf. Justitsministeriets kommentarer tilDatatilsynets høringssvar i pkt. 2.2.5 ovenfor.13
