L 133 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet den 7. april 2011

Forslag til lov om ændring af retsplejelovenForenkling af bødesagsprocessen[af justitsministeren (Lars Barfoed)]1. ÆndringsforslagSocialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer afudvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 9. februar 2011 og var til 1.behandling den 3. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. december2010 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 157.Den 10. februar 2011 sendte justitsministeren de indkomnehøringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget1 skriftlig henvendelse fra Den Sociale Retshjælp.Justitsministeren har over for udvalget kommenteret denskriftlige henvendelse til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 10 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse. Spørgsmål 1-9 er besvaret. Spørgsmål 10forventes besvaret inden 2. behandling.2 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpåer optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovfor-slaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-forslaget tilvedtagelsemed det stillede ændringsforslag.Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte lovforslaget,men er stadig noget betænkelig ved retssikkerheden i forholdtil de situationer, hvor bødeforlægget ikke når frem f.eks. pågrund af fejl fra Post Danmark eller på grund af identitetsty-veri. Derfor vil EL i forbindelse med evaluering af reglerneom forkyndelse prøve at få gennemført en ordning, så der erstørre sikkerhed for, at brevet når frem. Det kunne måske væreved krav om, at brevet skal sendes anbefalet.EL opfordrer samtidig til, at Justitsministeriet og politietser på det arbejde, Den Sociale Retshjælp udfører i forhold tilbødesager, og de forslag, som de er kommet med i forbindelsemed dette lovforslag.Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger ellerpolitiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt ibetænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(SF og EL), tiltrådt af etmindretali udvalget(S og RV):Ny paragraf1)Efter § 2 indsættes som ny paragraf:»§ 01.Justitsministeren fremsætter lovforslag om revisionaf loven i folketingsåret 2014-15.«[Revisionsklausul]

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 133Bilagsnr.123456TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 2/3-11 fra Den Sociale Retshjælp1. udkast til betænkning2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 133Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren vil se på oprettelse af et centralt register over,hvilke bøder den enkelte borger har fået, og hvor borgeren kan fåoplyst, hvilke bøder man skylder, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren vil sikre, at der bliver udarbejdet en skabelonfor bødeforlæg, som er skrevet i et klart sprog, der kan forstås ogsåaf borgere, der har svært ved at læse officielle breve, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil se på at forlænge fristen fra 14 dage til 4uger, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der er god mulighed forat få genoptaget sagen, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke konsekvenser det vil have for andre sager, hvisman får en udeblivelsesdom på baggrund af et bødeforlæg, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at overvejelserne om, hvor-vidt der også er behov for en erstatningssag, indgår i overvejelserneom, hvorvidt der skal afholdes retsmøde med bevisførelse, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil tage initiativ til flere midler til retshjælp,så det gode arbejde, som Den Sociale Retshjælp udfører, kan ud-bredes til flere steder og flere personer, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at der skal skeen evaluering af loven og være en revisionsklausul i loven, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 2/3-11 fra Den SocialeRetshjælp, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en borger eller en virksomhed, der får et bødeforlæg ogikke inden for 14-dages-fristen kan nå at få afklaret, om man vilacceptere det, kan meddele, at man ønsker sagen prøvet ved retten,til justitsministeren

Bilag 22 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 4:Hvordan vil ministeren sikre, at der er god mulighed for at få genoptaget sagen?Svar:Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer, at domfældte kan få sin sag genoptaget, hvis vedkommende godtgørat have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund af omstændigheder, som ikke kan tilregnesden pågældende, eller at bødeforelægget ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kundskab.Den foreslåede adgang til genoptagelse svarer til, hvad der i dag gælder ved udeblivelsesdomme, somafsiges i bødesager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, og hvor en tiltalt ude-bliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. I sådanne tilfælde kan domfældte således få sinsag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgøre at have haft lovligt forfald og på grund af omstændigheder,der ikke kan tilregnes vedkommende, har været forhindret i at give meddelelse om det, eller at indkaldelsentil retsmødet ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kundskab.Det er med lovforslaget forudsat, at der – på samme måde som tilfældet er i dag for så vidt angår indkaldelsetil retsmøder – vil blive anlagt en meget lempelig vurdering, hvis tiltalte oplyser ikke at have modtagetbødeforelægget. Der henvises til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Spørgsmål 5:Hvilken konsekvens vil det have for andre sager, hvis man får en udeblivelsesdom på baggrund af etbødeforlæg; vil en borger eller en virksomhed så kunne påberåbe sig under en senere sag, f.eks. en erstat-ningssag, at de ikke var skyldige, eller vil det blive lagt til grund, at de er skyldige?Svar:Spørgsmålet om, hvilken betydning en afgørelse i en straffesag kan tillægges under en efterfølgende civilretssag, er behandlet en række steder i den juridiske litteratur.Om dette spørgsmål fremgår således bl.a. følgende af Stephan Hurwitz, Den Danske Strafferetspleje, 3.udg. (1959), side 562-565:»En udbredt opfattelse i nyere teori går ud på, at der må tillægges den strafferetlige afgørelse bindendekraft i civile sager. Ræsonnementet er hovedsagelig det, at når der tillægges en civil dom »positiv funktion«i senere civile sager mellem de samme parter, må så meget mere straffedommen med dens større garantierfor resultatets rigtighed være bindende. Denne betragtning fører dog strengt taget kun til at tillægge straf-fedommen bindende virkning i relation til den tiltalte, ikke i relation til den forurettede eller andre, der ikkehar været parter i straffesagen. [... ]For det første bør man ikke uden videre bringe alle domme i straffesager ind under den samme sand-hedsformodning eller –fiktion. I summarisk behandlede sager, specielt politisager, er de særlige garantierfor afgørelsens rigtighed ikke til stede i det forudsatte omfang, og den i disse sager trufne afgørelse burdederfor, i hvert fald som regel, ikke virke prækluderende for proceduren og afgørelsen i civile søgsmål.Dernæst ses der ikke at foreligge tilstrækkelig real begrundelse for, at forurettede og andre, hvis krav ellerforpligtelser ikke er blevet påkendt i forbindelse med straffesagen, skal være bundet af dennes afgørelse afskyldsspørgsmålet. [... ]

Tilbage står endnu tilfælde, hvor spørgsmålet er, hvorvidt tiltalte under en senere civil sag bør være bundetaf en fældende afgørelse af skyldsspørgsmålet i straffesagen. Naturligvis er betænkeligheden herved mindre,end hvor talen er om dommens bindende virkning for trediemand. På den anden side synes dog alle i be-tragtning kommende retsplejehensyn at kunne tilgodeses, dersom der også i denne relation blot tillæggesstraffedommen betydning som bevis, og for denne løsning taler også her den betragtning, at man hervedundgår de betydelige vanskeligheder og hele den usikkerhed, der er forbundet med at bestemme grundlagetfor og omfanget af retskraftpræklusionen. I praksis synes denne løsning også foretrukket.«Af Mogens Koktvedgaard og Hans Gammeltoft-Hansen, Lærebog i Strafferetspleje, 2. udg. (1978), side359-360, fremgår bl.a. følgende om straffedommes betydning i efterfølgende civile sager:»Det antages i civilprocessen, at civile domme i et vist omfang har positiv retskraft i senere civile sager.Herfra ledes man let til den slutning, at straffedomme så meget des mere må have retskraft i senere civilesager, idet de processuelle garantier for et rigtigt domsresultat er langt større indenfor strafferetsplejen.Denne slutning har også nogen støtte i lovgivningen, jfr. således ægteskabslovens § 40 stk. 1 (skilsmisseefter straffedom), strfl. § 271 stk. 1 (om utilstedeligheden af bevis i injuriesager for strafbare handlinger, forhvilke der foreligger endelig frifindelsesdom) og rpl. § 288 (udsættelse af civile sager, indtil en straffesag,hvis resultat »vil have indflydelse på sagens udfald«, er afgjort); se også s. 135 om det såkaldte »ensret-ningsprincip« i adhæsionsprocessen. Fra disse lovbestemmelser synes der dog næppe at kunne udledes nogenalmindelig regel om en positiv retsvirkning – højst en regel om bevisvirkning. Dette skyldes bl.a., at områdetfor en sådan virkning måtte være højst usikkert både i saglig henseende (hvilke elementer i straffedommenhar retskraftvirkning? ) og i personel henseende (har dommen kun virkning for domfældte eller tillige forden forurettede eller for enhver tredjemand? ). Disse usikkerhedsmomenter gør den positive retskraftvirk-ning lidet acceptabel, og man føres da frem mod den antagelse, at den afsagte straffedom normalt alene harvirkning som bevis, d.v.s. at der består adgang til at føre modbevis. Denne opfattelse synes også lagt tilgrund i praxis, jfr. til ex UfR 1945,725 H […]«Hans Gammeltoft-Hansen, Strafferetspleje III, 1. udg. (1996), side 194-195, anfører bl.a. følgende omspørgsmålet:»Det har været gjort gældende, at straffedomme i almindelighed bør tillægges bindende virkning i civilesager. Begrundelsen skulle bestå i, at eftersom civile domme i et vist omfang tillægges bindende virkning(positiv retskraft) i senere civile sager, burde dette desto mere gælde straffedomme, der er tilblevet indenforrammerne af strafferetsplejens videregående garantier for et materielt rigtigt resultat. Begrundelsen er imid-lertid ikke holdbar. En væsentlig part af straffesagerne, forseelsessagerne, behandles ikke under former, derovergår civilprocessen [... ] Og straffeprocessens garantier vedrørende den materielle sandheds princip tagersigte på beskyttelse af tiltalte, ikke omvendt; allerede strafferetsplejens almindelige bevisbyrderegel ude-lukker, at en frifindelse skulle kunne tillægges bindende virkning vedrørende skyldsspørgsmålet i en senereerstatningssag [... ] Hertil kommer, at et princip om straffedommens bindende virkning i civile sager måttenødvendiggøre overvejelser om den subjektive identitet, d.v.s. om dommen også skulle have bindende virk-ning i forhold til forurettede og andre trediemænd.Resultatet må være, at straffedommen – medmindre andet er udtrykkeligt bestemt – alene tillægges be-visvirkning i forhold til senere civile sager. Denne opfattelse synes også lagt til grund i praksis.«Om betydningen af straffedomme anfører Eva Smith m.fl., Staffeprocessen, 2. udg. (2008), side 948-949,bl.a. følgende:»Bevisbyrdereglerne i civile sager og straffesager er forskellige. I civile sager gælder et bevisovervæg-tighedsprincip. I straffesager derimod gælder »In dubio pro reo« grundsætningen om, at tvivlen skal kommeden tiltalte til gode, og den tiltalte således skal frifindes, hvis der er rimelig tvivl om, at anklagemyndighedensvurdering af sagen er den rigtige. Ud fra dette synspunkt kunne det forekomme naturligt at sige, at straffe-

domme måtte have positiv retskraft i civile sager, såfremt de drejede sig om de forhold, som var afgjort istraffedommen. Koktvedgaard og Gammeltoft-Hansen udtrykker det således: »Man ledes let til den slutning,at straffedomme så meget des mere må have retskraft i senere civile sager, idet de processuelle garantier foret rigtigt domsresultat er langt større indenfor strafferetsplejen.«Denne slutning er imidlertid kun korrekt, hvis der er sket domfældelse i straffesagen. Er der sket frifindelsei straffesagen, er det langtfra givet, at en civil afgørelse af den samme sag vil nå til samme resultat, og detskyldes netop, at beviskravet i de civile sager er mindre, end det er i en fældende straffedom. Koktvedgaardog Gammeltoft-Hansen når dog af andre grunde frem til, at en straffesag ikke har positiv retskraft i en senerecivil sag, men alene kan tillægges bevisvirkninger. Det betyder, at der i den senere civile sag er mulighedfor at føre modbevis. [... ]«Som det fremgår, synes det at være den overvejende opfattelse i den juridiske litteratur, at en straffedomikke uden videre har bindende virkning under en eventuel senere civil sag, men alene skal kunne tillæggesbevismæssig betydning. Det fremgår af litteraturen endvidere, at denne opfattelse også synes at være lagttil grund i praksis.Det bemærkes, at Justitsministeriet i en besvarelse af 30. marts 2011 af spørgsmål nr. 716 (Alm. del) fraFolketingets Retsudvalg har behandlet spørgsmålet om en frifindende strafferetlig doms betydning for ensenere civilretlig sag.