L 133 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 6: 2. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af retsplejelovenForenkling af bødesagsprocessen[af justitsministeren (Lars Barfoed)]1. ÆndringsforslagSocialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer afudvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 9. februar 2011 og var til1. behandling den 3. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. december2010 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 157.Den 10. februar 2011 sendte justitsministeren de indkomnehøringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget1 skriftlig henvendelse fra Den Sociale Retshjælp.Justitsministeren har over for udvalget kommenteret denskriftlige henvendelse til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 9 spørgsmål til justitsministeren tilskriftlig besvarelse.1 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpåer optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldiog Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningensafgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillingereller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerAf etmindretal(SF og EL), tiltrådt af <>:Ny paragraf1)Efter § 2 indsættes som ny paragraf:»§ 01.Justitsministeren fremsætter forslag om revision afloven i folketingsåret 2014-15.«[Revisionsklausul]BemærkningerTil nr. 1Med ændringsforslaget indsættes en revisionsbestemmel-se i loven, der indebærer, at et forslag om revision af lovenskal fremsættes for Folketinget i folketingsåret 2014-15.Formålet med bestemmelsen er, at Folketinget får lejlig-hed til at vurdere, om den ønskede forenkling af bødesags-processen er opnået i praksis.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 133Bilagsnr.12345TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 2/3-11 fra Den Sociale Retshjælp1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 133Spm.nr.1TitelSpm. om ministeren vil se på oprettelse af et centralt registerover, hvilke bøder den enkelte borger har fået, hvor borgeren kanfå oplyst hvilke bøder de skylder, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre, at der bliver udarbejdet en skabelonfor bødeforlæg, som er skrevet i et klart sprog, der kan forstås og-så af borgere, der har svært ved at læse officielle breve, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil se på at forlænge fristen fra 14 dage tilfire uger, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at der er god mulighed forat få genoptaget sagen, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilken konsekvens det vil have for andre sager, hvisman får en udeblivelsesdom på baggrund af et bødeforlæg, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at overvejelserne om hvor-vidt der også er behov for en erstatningssag indgår i overvejelser-ne, om hvorvidt der skal afholdes retsmøde med bevisførelse, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil tage initiativ til flere midler til retshjælp,så det gode arbejde som Den Sociale Retshjælp udfører kan ud-bredes til flere steder og flere personer, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at der skal skeen evaluering af loven og være en revisionsklausul i loven, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 2/3-11 fra Den SocialeRetshjælp, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 21 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 5:Hvilken konsekvens vil det have for andre sager, hvis man får en udeblivelsesdom på baggrund af etbødeforlæg; vil en borger eller en virksomhed så kunne påberåbe sig under en senere sag, f.eks. en erstat-ningssag, at de ikke var skyldige, eller vil det blive lagt til grund, at de er skyldige?Svar:Spørgsmålet om, hvilken betydning en afgørelse i en straffesag kan tillægges under en efterfølgendecivil retssag, er behandlet en række steder i den juridiske litteratur.Om dette spørgsmål fremgår således bl.a. følgende af Stephan Hurwitz, Den Danske Strafferetspleje, 3.udg. (1959), side 562-565:»En udbredt opfattelse i nyere teori går ud på, at der må tillægges den strafferetlige afgørelse bindendekraft i civile sager. Ræsonnementet er hovedsagelig det, at når der tillægges en civil dom »positiv funkti-on« i senere civile sager mellem de samme parter, må så meget mere straffedommen med dens større ga-rantier for resultatets rigtighed være bindende. Denne betragtning fører dog strengt taget kun til at tillæg-ge straffedommen bindende virkning i relation til den tiltalte, ikke i relation til den forurettede eller andre,der ikke har været parter i straffesagen. [... ]For det første bør man ikke uden videre bringe alle domme i straffesager ind under den samme sand-hedsformodning eller –fik-tion. I summarisk behandlede sager, specielt politisager, er de særlige garantierfor afgørelsens rigtighed ikke til stede i det forudsatte omfang, og den i disse sager trufne afgørelse burdederfor, i hvert fald som regel, ikke virke prækluderende for proceduren og afgørelsen i civile søgsmål.Dernæst ses der ikke at foreligge tilstrækkelig real begrundelse for, at forurettede og andre, hvis kraveller forpligtelser ikke er blevet påkendt i forbindelse med straffesagen, skal være bundet af dennes afgø-relse af skyldsspørgsmålet. [... ]Tilbage står endnu tilfælde, hvor spørgsmålet er, hvorvidt tiltalte under en senere civil sag bør værebundet af en fældende afgørelse af skyldsspørgsmålet i straffesagen. Naturligvis er betænkeligheden her-ved mindre, end hvor talen er om dommens bindende virkning for trediemand. På den anden side synesdog alle i betragtning kommende retsplejehensyn at kunne tilgodeses, dersom der også i denne relationblot tillægges straffedommen betydning som bevis, og for denne løsning taler også her den betragtning, atman herved undgår de betydelige vanskeligheder og hele den usikkerhed, der er forbundet med at bestem-me grundlaget for og omfanget af retskraftpræklusionen. I praksis synes denne løsning også foretrukket.«Af Mogens Koktvedgaard og Hans Gammeltoft-Hansen, Lærebog i Strafferetspleje, 2. udg. (1978), si-de 359-360, fremgår bl.a. følgende om straffedommes betydning i efterfølgende civile sager:»Det antages i civilprocessen, at civile domme i et vist omfang har positiv retskraft i senere civile sag-er. Herfra ledes man let til den slutning, at straffedomme så meget des mere må have retskraft i senerecivile sager, idet de processuelle garantier for et rigtigt domsresultat er langt større indenfor strafferetsple-jen. Denne slutning har også nogen støtte i lovgivningen, jfr. således ægteskabslovens § 40 stk. 1 (skil-smisse efter straffedom), strfl. § 271 stk. 1 (om utilstedeligheden af bevis i injuriesager for strafbare hand-linger, for hvilke der foreligger endelig frifindelsesdom) og rpl. § 288 (udsættelse af civile sager, indtil enstraffesag, hvis resultat »vil have indflydelse på sagens udfald«, er afgjort); se også s. 135 om det såkaldte»ensretningsprincip« i adhæsionsprocessen. Fra disse lovbestemmelser synes der dog næppe at kunne ud-

ledes nogen almindelig regel om en positiv retsvirkning – højst en regel om bevisvirkning. Dette skyldesbl.a., at området for en sådan virkning måtte være højst usikkert både i saglig henseende (hvilke elemen-ter i straffedommen har retskraftvirkning? ) og i personel henseende (har dommen kun virkning for dom-fældte eller tillige for den forurettede eller for enhver tredjemand? ). Disse usikkerhedsmomenter gør denpositive retskraftvirkning lidet acceptabel, og man føres da frem mod den antagelse, at den afsagte straffe-dom normalt alene har virkning som bevis, d.v.s. at der består adgang til at føre modbevis. Denne opfat-telse synes også lagt til grund i praxis, jfr. til ex UfR 1945,725 H […]«Hans Gammeltoft-Hansen, Strafferetspleje III, 1. udg. (1996), side 194-195, anfører bl.a. følgende omspørgsmålet:»Det har været gjort gældende, at straffedomme i almindelighed bør tillægges bindende virkning i civi-le sager. Begrundelsen skulle bestå i, at eftersom civile domme i et vist omfang tillægges bindende virk-ning (positiv retskraft) i senere civile sager, burde dette desto mere gælde straffedomme, der er tilblevetindenfor rammerne af strafferetsplejens videregående garantier for et materielt rigtigt resultat. Begrundel-sen er imidlertid ikke holdbar. En væsentlig part af straffesagerne, forseelsessagerne, behandles ikke un-der former, der overgår civilprocessen [... ] Og straffeprocessens garantier vedrørende den materiellesandheds princip tager sigte på beskyttelse af tiltalte, ikke omvendt; allerede strafferetsplejens almindeli-ge bevisbyrderegel udelukker, at en frifindelse skulle kunne tillægges bindende virkning vedrørendeskyldsspørgsmålet i en senere erstatningssag [... ] Hertil kommer, at et princip om straffedommens bin-dende virkning i civile sager måtte nødvendiggøre overvejelser om den subjektive identitet, d.v.s. omdommen også skulle have bindende virkning i forhold til forurettede og andre trediemænd.Resultatet må være, at straffedommen – medmindre andet er udtrykkeligt bestemt – alene tillægges be-visvirkning i forhold til senere civile sager. Denne opfattelse synes også lagt til grund i praksis.«Om betydningen af straffedomme anfører Eva Smith m.fl., Staffeprocessen, 2. udg. (2008), side948-949, bl.a. følgende:»Bevisbyrdereglerne i civile sager og straffesager er forskellige. I civile sager gælder et bevisovervæg-tighedsprincip. I straffesager derimod gælder »In dubio pro reo« grundsætningen om, at tvivlen skal kom-me den tiltalte til gode, og den tiltalte således skal frifindes, hvis der er rimelig tvivl om, at anklagemyn-dighedens vurdering af sagen er den rigtige. Ud fra dette synspunkt kunne det forekomme naturligt at si-ge, at straffedomme måtte have positiv retskraft i civile sager, såfremt de drejede sig om de forhold, somvar afgjort i straffedommen. Koktvedgaard og Gammeltoft-Hansen udtrykker det således: »Man ledes lettil den slutning, at straffedomme så meget des mere må have retskraft i senere civile sager, idet de proces-suelle garantier for et rigtigt domsresultat er langt større indenfor strafferetsplejen.«Denne slutning er imidlertid kun korrekt, hvis der er sket domfældelse i straffesagen. Er der sket frifin-delse i straffesagen, er det langtfra givet, at en civil afgørelse af den samme sag vil nå til samme resultat,og det skyldes netop, at beviskravet i de civile sager er mindre, end det er i en fældende straffedom. Kok-tvedgaard og Gammeltoft-Hansen når dog af andre grunde frem til, at en straffesag ikke har positiv rets-kraft i en senere civil sag, men alene kan tillægges bevisvirkninger. Det betyder, at der i den senere civilesag er mulighed for at føre modbevis. [... ]«Som det fremgår, synes det at være den overvejende opfattelse i den juridiske litteratur, at en straffe-dom ikke uden videre har bindende virkning under en eventuel senere civil sag, men alene skal kunnetillægges bevismæssig betydning. Det fremgår af litteraturen endvidere, at denne opfattelse også synes atvære lagt til grund i praksis.Det bemærkes, at Justitsministeriet i en besvarelse af 30. marts 2011 af spørgsmål nr. 716 (Alm. del)fra Folketingets Retsudvalg har behandlet spørgsmålet om en frifindende strafferetlig doms betydning foren senere civilretlig sag.