KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bøde-

sagsprocessen)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Den 21. december 2010 sendte Justitsministeriet et udkast til forslag tillov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen) ihøring.Lovudkastet har været i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK-LandsklubbenDanmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, For-eningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen,Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Advokatrådet,Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokat-fuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden,Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Amne-sty International og DI – Organisation for Erhvervslivet.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret på vegne af retterne iAalborg, Frederiksberg, Roskilde, Nykøbing Falster, Bornholm og Kø-benhavn, Retten i Randers på vegne af retterne i Glostrup, Lyngby, Hille-rød, Helsingør, Holbæk, Næstved, Odense, Svendborg, Sønderborg, Es-bjerg, Kolding, Hjørring, Viborg, Herning, Holstebro, Århus, Horsens ogRanders, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokat-rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institutfor Menneskerettigheder, DI – Organisation for Erhvervslivet og Land-brug & Fødevarer.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anførtmed kursiv.

2. Høringssvarene

Østre Landsret, Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening,

Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet

og Landbrug & Fødevarer

har ikke bemærkninger til lovudkastet.

HK-Landsklubben Danmarks Domstole

kan tilslutte sig forslaget ogbemærker, at den foreslåede ændring efter klubbens opfattelse er en for-enkling i forhold til processen i dag, samtidig med at princippet om, atalene domstolene kan pålægge strafansvar i sager, hvor den pågældendeikke erklærer sig skyldig, fastholdes.Københavns Byret bemærker indledningsvist, at

alle byretter

er enige i,at det er vigtigt at fastholde princippet om, at alene domstolene kan på-lægge straf, men at der blandt byretterne er delte meninger om lovforsla-get, hvorfor der er udfærdiget mere end ét høringssvar fra byretterne.Københavns Byret bemærker herefter på vegne af

retterne i Aalborg,

Frederiksberg, Roskilde, Nykøbing Falster, Bornholm og Køben-

havn,

at disse retter kan tilslutte sig forslaget. Det anføres samtidig, atder allerede ved de enkelte retter er indført tiltag, der uden en lovændringgør behandlingen af bødesagerne mere fleksibel. F.eks. berammer nogleretter sager, hvor der erfaringsmæssigt ofte kommer indsigelser fra detiltalte, ind mellem de mange sager, der berammes hvert kvarter. På den-ne måde har man allerede søgt at begrænse den ledige retstid, der ellersopstår, når de tiltalte ikke møder. Disse embeder har fundet det betænke-2

ligt at tilsige alle tiltalte, der skal have behandlet deres sag samme dag, tildet samme tidspunkt, f.eks. til kl. 9.00, da dette vil kunne medføre, at detiltalte og eventuelle vidner skal vente uforholdsmæssigt længe.Det anføres endvidere, at den foreslåede model med anvendelse af ude-blivelsesdomme uden berammelse af et retsmøde vil øge fleksibilitetenved behandlingen af bødesagerne, ligesom der allerede 14 dage efter re-gistreringen af afsendelsen af brevet til tiltalte vil kunne afsiges udebli-velsesdom, hvis den tiltalte ikke har begæret et retsmøde. De sager, hvorder begæres et retsmøde, må således generelt antages at kunne berammeshurtigere, end tilfældet er i dag.De nævnte retter er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at retten senderbrevet (om, at sagen vil kunne afgøres uden et retsmøde, hvis den tiltalteikke anmoder om et retsmøde) til den tiltalte, idet mange tiltalte i dag be-taler bøden straks efter at have modtaget underretning fra retten om, atder er rejst tiltale i sagen. Samtidig kan rettens medarbejder umiddelbartkontrollere, at der er sendt et brev til den korrekte adresse, og at brevetikke er kommet retur, ligesom rettens medarbejdere, da sagen er registre-ret i retten, straks kan notere på sagen, hvis den tiltalte ønsker, at der ind-kaldes til et retsmøde. Det må således antages, at antallet af genoptagel-sesbegæringer vil være beskedent, hvis det er retten, der sender brevet,ligesom man fortsat må forvente, at mange tiltalte straks betaler bøden,fordi de fra retten får at vide, at der er rejst tiltale i sagen.Endelig bemærkes det i høringssvaret, at det kan overvejes at indføre enrevisionsklausul i lovforslaget, således at man f.eks. om 1 år kan vurdere,om den ønskede forenkling er opnået.Retten i Randers anfører på vegne af

retterne i Glostrup, Lyngby, Hil-

lerød, Helsingør, Holbæk, Næstved, Odense, Svendborg, Sønder-

borg, Esbjerg, Kolding, Hjørring, Viborg, Herning, Holstebro, År-

hus, Horsens og Randers,

at disse retter kan tiltræde, at der sker en for-enkling af bødesagsprocessen, men at forslaget på nogle områder vil be-tyde en mere omfattende og ressourcekrævende sagsbehandling, ligesomdet for nogle sager vil medføre en forlængelse af sagernes gennem-løbstid. Det anføres, at når sagerne modtages i retten, bliver de journali-seret og berammet til et retsmøde, der typisk ligger 6-8 uger fremme itiden. Byretternes målsætning i 2011 er, at 65 pct. af bødesagerne gen-nemføres med en gennemløbstid på under 2 måneder. Flere byretter an-vender en fremgangsmåde, hvor alle sager, der berammes til en bestemt3

dag, sættes på til foretagelse f.eks. kl. 9.00. Erfaringsmæssigt møder un-der 10 pct. af de tiltalte, der indkaldes, op, og det er ikke ualmindeligt, atder afvikles 80-100 sager på en formiddag. Da alle tiltalte, der giver mø-de, kommer kl. 9.00, er der ingen spildtid for dommer, anklager og sekre-tær, idet sagerne ekspederes i den rækkefølge, hvori de tiltalte er mødt.Den anførte ekspeditionsform betyder således, at der ikke lægges beslagpå retslokaler i længere tid end nødvendigt, og at dommer, anklager ogsekretær ikke bruger tid på at vente på de tiltalte, som ikke giver møde iretten.Det bemærkes i høringssvaret endvidere, at retterne efter den foreslåedeordning – efter at sagen er modtaget og journaliseret i retten, og der ersendt brev ud til den tiltalte – skal håndtere, om der modtages svar fra detiltalte, herunder også et telefonisk svar, inden for 14 dage. De tiltalte,som anmoder om et retsmøde, skal i så fald indkaldes til et retsmøde,som typisk vil ligge 6-8 uger fremme i tiden.De pågældende retter finder således ikke, at den foreslåede ekspeditions-form medfører en forenkling af domstolenes behandling af bødesager,men tværtimod et merforbrug af ressourcer og en længere sagsbehand-lingstid for sager, hvori tiltalte giver møde, hvorfor forslaget ikke børgennemføres i den foreslåede form.Retterne foreslår derfor, at det – inden der eventuelt gås videre med for-slaget – undersøges, om der i forbindelse med politiets udsendelse af bø-deforelæg kan indføjes den vejledning og orientering til sigtede (om, atsagen vil kunne afgøres uden et retsmøde, hvis den tiltalte ikke anmoderom et retsmøde), som skal gives efter forslagets § 896 a. Det kan efter denævnte retters opfattelse ikke være afgørende, om denne vejledning givesaf politiet eller af retten. Politiet fører i forvejen kontrol med, om sigtedereagerer på bødeforelægget, og vil således også kunne registrere, om densigtede ønsker at blive indkaldt til et retsmøde eller stiltiende accepterer,at sagen sendes til retten med anmodning om, at der afsiges dom udenafholdelse af retsmøde. Såfremt genoptagelsesadgangen i § 987 tilpassesdenne situation, vil der ikke være retssikkerhedsmæssige betænkelighe-der ved en sådan fremgangsmåde.

Domstolsstyrelsen

bemærker, at styrelsen kan tilslutte sig det lovforslag,der er sendt i høring samt det ovennævnte forslag fra et flertal af byret-terne om, at vejledningen efter § 896 a gives af politiet. Det er styrelsensvurdering, at gevinsten for domstolene ved det oprindelige lovforslag4

navnlig vil bestå i en bedre planlægning ved afviklingen af sagerne, menat forslaget ikke vil give besparelser eller forøgelser af ressourcer fordomstolene. Forslaget vil i en række tilfælde betyde en bedre serviceover for tiltalte, idet man i vidt omfang undgår udsatte retsmøder frem-over.For så vidt angår forslaget om, at vejledningen gives af politiet, er detDomstolsstyrelsens vurdering, at også dette vil være ressourcemæssigtneutralt for domstolene, idet styrelsen dog bemærker, at denne vurderinger forbundet med en vis usikkerhed. Det er Domstolsstyrelsens vurde-ring, at merarbejdet ved at lave og udsende et eventuelt forøget antaludeblivelsesdomme muligvis vil kunne opvejes af et mindre ressource-forbrug til at skrive og sende indkaldelser ud i alle sagerne. Det er endvi-dere vurderingen, at der ikke er grundlag for at antage, at antallet af gen-optagelsesbegæringer vil stige væsentligt.Endelig foreslår Domstolsstyrelsen, at der indsættes en revisionsklausul ilovforslaget, således at det senere kan vurderes, om den ønskede forenk-ling er opnået.Justitsministeriet har noteret sig uenigheden blandt byretterne om, hvor-dan bødesagsprocessen fremover bør være reguleret. Ministeriet harendvidere noteret sig, at det er Domstolsstyrelsens vurdering, at ordnin-gen i det oprindelige udkast til lovforslag vil give retterne mulighed forat planlægge afviklingen af sagerne bedre, og desuden i en række tilfældevil indebære en bedre service over for tiltalte, og at den justering af ord-ningen, som er foreslået af et flertal af byretterne, formentlig vil væreressourcemæssig neutral for domstolene, om end sidstnævnte vurderingangives at være forbundet med en vis usikkerhed.Som det fremgår af punkt 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,finder Justitsministeriet, at meddelelsen om, at sagen kan blive afgjortuden afholdelse af et retsmøde, medmindre den pågældende anmoder omet retsmøde, med fordel kan fremgå af bødeforelægget frem for et brev,som efterfølgende sendes af retten. Det fremsatte lovforslag er udformet ioverensstemmelse hermed.Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at udstederen af bødefo-relægget så vidt muligt sikrer sig, at bødeforelægget sendes til den rigti-ge adresse, og at anklagemyndigheden ikke oversender sagen til retten,før der ikke længere er risiko af betydning for, at bødeforelægget kom-5

mer retur fra postvæsenet med besked om, at adressaten er ukendt påadressen. Med hensyn til spørgsmålet om adgang til genoptagelse henvi-ses der til Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene fra Advo-katrådet, Danske Advokater og Landsforeningen af Forsvarsadvokaternedenfor.Justitsministeriet vil i givet fald følge området med henblik på at vurde-re, om den nye ordning medfører den ønskede forenkling af bøde-sagsprocessen. Hvis det måtte vise sig, at ordningen ikke fungerer hen-sigtsmæssigt, vil Justitsministeriet endvidere tage de relevante skridt tilat justere ordningen. Justitsministeriet finder således ikke, at der er be-hov for at indsætte en formel revisionsklausul i lovforslaget.

Dommerfuldmægtigforeningen

bemærker, at det af retssikkerhedsmæs-sige årsager er afgørende, at det altid er domstolene, der træffer afgørelsei bødesager, herunder afgørelse på baggrund af, at der er indtrådt udebli-velsesvirkning og uafhængig af, om dette er sket efter manglede reaktionpå et brev eller efter manglende fremmøde til et retsmøde.Som det fremgår i indledningen til lovforslagets almindelige bemærknin-ger fastholder lovforslaget princippet om, at alene domstolene kan på-lægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærer sig skyl-dig.

Advokatrådet

bemærker, at adgangen til at undlade forkyndelse efterAdvokatrådets opfattelse medfører nogle tvivlsomme retssikkerheds-mæssige konsekvenser for en domfældt, der ikke modtager meddelelseom bødeforelægget og den efterfølgende dom. Advokatrådet finder, atdet i forbindelse med lovforslaget bør overvejes at ændre forkyndelses-reglerne, således at enten indkaldelse eller dom forkyndes. Advokatrådetfinder, at der i retsplejelovens § 896, stk. 4, bør indføres en beløbsgrænsefor, hvornår forkyndelse kan undlades, ligesom en sådan beløbsgrænsekan overvejes indsat i lovforslagets § 896 a, således at der i sager medpåstand om større bøde end beløbsgrænsen skal berammes et retsmødesom hidtil. Endelig bemærker Advokatrådet, at reglerne om udeblivel-sesdomme, der findes i flere forskellige kapitler i retsplejeloven, er uhyrekomplicerede, og at det derfor af hensyn til tiltaltes retssikkerhed vil væ-re hensigtsmæssigt, at reglerne blev lettere tilgængelige. Det anbefales, atreglerne om udeblivelsesvirkning og forkyndelse samles i ét kapitel iretsplejeloven.6

Danske Advokater

bemærker, at hensynet til at sikre en bedre udnyttel-se af ressourcerne og større fleksibilitet i opgavevaretagelsen hos ankla-gemyndigheden og domstolene må afvejes over for hensynet til den tiltal-te, hvorfor den foreslåede forenkling af bødesagsprocessen bør give mu-lighed for en særlig nem adgang til genoptagelse.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at det er forenin-gens opfattelse, at man i lovforslaget svækker reglerne for forkyndelse i §896 a, idet retten blot med almindeligt brev kan underrette den tiltalteom, at han selv må bede om et retsmøde inden 14 dage. Foreningen un-drer sig over, at Justitsministeriet har valgt ikke at afvente de overvejel-ser, der måtte komme fra den arbejdsgruppe, der skal komme med for-slag til revision af forkyndelsesreglerne. Foreningen bemærker endvide-re, at der er en vis grad af sandsynlighed for, at fremsendte breve fra ret-ten ikke når frem, idet mange sigtede lever under boligforhold med min-dre faste adresser, og der selv med korrekt adressering kan være proble-mer, idet postvæsenet jævnligt fejlafleverer breve. Det er efter forenin-gens opfattelse ikke rimeligt at pålægge borgerne bevisbyrden for, at deikke har modtaget brevet rettidigt, hvorfor foreningen har betænkelighe-der ved lovforslaget.Lovforslaget udvider ikke de gældende muligheder for at afsige domuden forudgående forkyndelse for tiltalte. Som det fremgår af punkt 2.2.1i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan retten således i dag i bø-desager, der behandles uden domsmænd efter reglerne i retsplejelovenskapitel 80, vælge at sende en indkaldelse til hovedforhandling til tiltaltemed almindelig post, hvorefter tiltalte kan blive dømt, hvis vedkommendeikke møder op. Lovforslaget ændrer heller ikke ved den gældende regelom, at udeblivelsesdomme, der er afsagt i de førnævnte bødesager, kansendes til den pågældende med almindelig post. Da lovforslaget såledesikke ændrer ved de gældende regler for forkyndelse, har Justitsministeri-et ikke fundet grundlag for at afvente resultaterne fra arbejdsgruppen omrevision af reglerne om forkyndelse.Fraværet af forkyndelse skal i øvrigt ses i sammenhæng med adgangentil genoptagelse. Der lægges med lovforslaget op til, at domfældte skalhave mulighed for at få sin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godt-gøre at have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund afomstændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at bøde-forelægget ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kundskab.7

Den foreslåede adgang til genoptagelse svarer til, hvad der i dag gælderved udeblivelsesdomme, som afsiges i bødesager, der behandles udendomsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, og hvor en tiltalt udebliverfra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald. I sådanne tilfælde kandomfældte således få sin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgø-re at have haft lovligt forfald og på grund af omstændigheder, der ikkekan tilregnes vedkommende, har været forhindret i at give meddelelse omdet, eller at indkaldelsen til retsmødet ikke er kommet rettidigt til ved-kommendes kundskab. Det forudsættes med lovforslaget, at der – påsamme måde som tilfældet er i dag for så vidt angår indkaldelser tilretsmøder – vil blive anlagt en meget lempelig vurdering, hvis tiltalte op-lyser ikke at have modtaget bødeforelægget. Der henvises til punkt 5 ilovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til§ 1, nr. 6.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at lovforslaget overordnetset må antages at være i overensstemmelse med menneskeretlige forplig-telser. Instituttet anbefaler dog, at forholdet til Den Europæiske Menne-skeretskonvention artikel 6 behandles i lovforslagets almindelige be-mærkninger. Instituttet anbefaler endvidere, at der indføres en adgang tildispensation med hensyn til genoptagelsesfristen på 14 dage i særligetilfælde, f.eks. hvor en domfældt godtgør at have været forhindret i atanmode om et retsmøde på grund af omstændigheder, der ikke kan til-regnes den pågældende, eller fordi brevet om retsmøde ikke rettidigt erkommet til den pågældendes kundskab, og brevet med udskrift af udebli-velsesdommen ikke er kommet til den pågældendes kundskab inden forde 14 dage, hvor genoptagelsesfristen løber. Endelige anbefaler institut-tet, at der indføres en vejledningspligt, således at der i forbindelse medudsendelse af udeblivelsesdommen er pligt til at vejlede om adgangen tilat begære sagen genoptaget.For så vidt angår lovforslagets forhold til Den Europæiske Menneske-retskonvention bemærkes, at Justitsministeriet – i lighed med Institut forMenneskerettigheder – finder, at lovforslaget lever op til Danmarks in-ternationale menneskeretlige forpligtelser.Med hensyn til fristen for genoptagelse bemærkes det, at der med lovfors-laget lægges op til, at domme afsagt efter den nye ordning skal være om-fattet af de samme regler om genoptagelse, som i dag gælder for udebli-velsesdomme afsagt efter retsplejelovens § 897. Det betyder, at begæringom genoptagelse som udgangspunkt vil skulle fremsættes inden 14 dage8

efter, at retten har sendt udskrift af dommen til tiltalte. Retten vil dogkunne genoptage en sag, selvom anmodningen om genoptagelse er mod-taget efter udløbet af fristen, hvis overskridelsen af fristen skyldes grun-de, som ikke kan tilregnes den pågældende. Der henvises til retsplejelo-vens § 904, stk. 3, og § 910, stk. 2, jf. § 987, stk. 1, 2. pkt., som vil findetilsvarende anvendelse på den foreslåede nye ordning, jf. den foreslåedebestemmelse i retsplejelovens § 987, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 6).For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af pligt til at vejlede om ad-gangen til at begære sagen genoptaget har Domstolsstyrelsen oplyst, atder allerede hos domstolene er indført en ordning, hvorefter der i forbin-delse med udsendelse af domme, der er afsagt i medfør af retsplejelovens§ 897, medsendes en vejledning om muligheden for genoptagelse. Dettevil også gælde domme afsagt efter den foreslåede nye ordning.

DI – Organisation for Erhvervslivet

kan støtte den foreslåede ordning,idet DI dog kun finder det retssikkerhedsmæssigt acceptabelt, at bødefo-relæg anvendes i sager uden bevismæssig tvivl, og at udeblivelsesdomikke afsiges, når omstændighederne taler imod at afgøre sagen uden til-taltes tilstedeværelse, ligesom ordningen skal være begrænset til udeluk-kende at omfatte sager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelo-vens kapitel 80.DI bemærker, at det for en tiltalt virksomhed vil være af stor praktisk be-tydning at modtage oplysninger om deres retsstilling med hensyn til ind-bringelse af bødesager for retten på et så tidligt stadie som muligt, even-tuelt i forbindelse med bødeforelægget. DI opfordrer derfor til, at Ju-stitsministeriet genovervejer at indføre det ”oplysningsbrev”, som er fo-reslået af Domstolenes Samarbejdsforum, jf. punkt 3.2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger. I det omfang koordinering med udstederen afbødeforelægget giver mulighed for det, vil det endvidere efter DI’s opfat-telse være hensigtsmæssigt for den tiltalte virksomhed at modtage et så-dant brev sammen med selve bødeforelægget. Derved vil virksomhedenkunne træffe afgørelse om skylderklæring og betaling af bøde og få etstørre overblik over de processuelle konsekvenser.Endelig bemærker DI, at det kunne overvejes at udvide fristperioden frade foreslåede to uger til fire uger, idet en tiltalt virksomhed herved vilkunne træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til beslutningom indbringelse for retten på et grundlag, der ikke er forhastet.9

Som det fremgår af punkt 2.1 i lovforslaget almindelige bemærkningerforudsætter anvendelsen af bødeforelæg, der udstedes af andre myndig-heder end politi og anklagemyndighed, generelt, at den pågældende lov-overtrædelse er ukompliceret og uden bevismæssige tvivl, og at sankti-onsniveauet ligger fast. Der tilsigtes med lovforslaget ingen ændringer ireglerne om anvendelsen af bødeforelæg.Tiltalte kan efter den foreslåede nye ordning alene dømmes for det for-hold, som bødeforelægget vedrører, uden at der afholdes retsmøde, hvisomstændighederne ikke taler imod det, jf. den foreslåede bestemmelse iretsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 3 (lovforslagets § 1, nr. 6). Sådanne om-stændigheder kan f.eks. være, at tiltalen er uklar, at anklagemyndighe-dens retsanvendelse er tvivlsom, eller at der i øvrigt foreligger tvivl om,hvorvidt strafbarhedsbetingelserne er opfyldt, eller at sagen må antagesat have væsentlig betydning for tiltalte, f.eks. på grund af bødens størrel-se eller kriminalitetens art. Der henvises til punkt 2.2 i lovforslagets al-mindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til lovforslagets §1, nr. 5.I øvrigt bemærkes det, at den foreslåede nye ordning alene vil kunne an-vendes i sager, der behandles uden domsmænd efter reglerne i retspleje-lovens kapitel 80, jf. også punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.For så vidt angår DI’s bemærkninger om et ”oplysningsbrev” og om ko-ordinering med udstederen af bødeforelægget bemærkes det, at det frem-satte lovforslag – i modsætning til det udkast til lovforslag, som har væ-ret i høring – indebærer, at oplysningen om, at sagen vil kunne afgøresuden afholdelse af et retsmøde, medmindre den pågældende anmoder omet retsmøde, vil fremgå af selve bødeforelægget og ikke af et efterfølgen-de brev fra retten.For så vidt angår fristen for at anmode om et retsmøde bemærkes det, atdet med det fremsatte lovforslag er forudsat, at fristen for at anmode omet retsmøde fastsættes til mindst 14 dage fra den dato, hvor bødeforelæg-get er sendt til den pågældende. Fristen kan være sammenfaldende medden frist, inden for hvilken den pågældende skal vedtage bødeforelæggetfor at undgå, at sagen indbringes for retten. Der henvises til punkt 5 ilovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger tillovforslagets § 1, nr. 4.10

3. Lovforslaget

Som det fremgår af punkt 2 ovenfor, jf. f.eks. Justitsministeriets be-mærkninger til høringssvarene fra byretterne og Domstolsstyrelsen, erlovforslaget efter høringen ændret således, at der nu lægges op til, atmeddelelsen om, at en sag, hvor der er udstedt et bødeforelæg, som ikkevedtages af den pågældende, vil kunne afgøres uden afholdelse af etretsmøde, hvis den pågældende ikke anmoder om et retsmøde, skal frem-gå af bødeforelægget og ikke af et brev, som efterfølgende sendes af ret-ten.