Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 128
Offentligt
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. NST-101-00173Den 11. marts 2011
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 22. februar 2011stillet følgende spørgsmål nr. 10 vedrørende Forslag til lov om ændring aflov om planlægning. (Revision af detailhandelsbestemmelser, lokalfleksibilitet i kystnærhedszonen og landzone for kommuner i yderområderog ikke-brofaste øer m.v.). L 128, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)
Spørgsmål nr. 10 (L 128)
Ministeren bedes kommentere den internt omdelte henvendelse af 21.februar 2011 fra Kim Parmo Christensen, jf. L 128 - bilag 4.Svar
Niels Parmo Christensen peger på problemer med butikker, der er etableretuden for bymidterne. Han mener det må være sket uden tilladelse, fordi derer givet en tilladelse, der er ulovlig, eller fordi den plan, som er udarbejdetfor området, er ulovlig. På den baggrund har Niels Parmo Christensen stillet4 forslag til ændringer af reglerne, som jeg vil kommentere.Indledningsvis vil jeg understrege, at det ikke er min opfattelse, at der, somNiels Parmo Christensen anfører, er mange ulovlige butikker uden forbymidterne. Der kan være mange årsager til, at der ligger almindeligeudvalgsvarebutikker uden for bymidterne, f.eks. i ældre erhvervsområder.For det første har det – både før og efter detailhandelsreglerne blev indført iplanloven i 1997 – været almindeligt i mange kommuner at udlæggeområder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper,i ældre erhvervsområder uden for de centrale byområder. Før 1997 havdemange kommuner desuden udarbejdet lokalplaner med mulighed for atetablere visse andre udvalgsvarebutikker i erhvervsområder. Og endelig erder også mange steder etableret butikker i områder, der ikke erlokalplanlagte. Er der tale om lovligt bestående udvalgsvarebutikker, kananvendelsen fortsætte uændret. Generelt betyder det f.eks., at hvis endyrehandel lukker, kan en anden udvalgsvarebutik som f.eks. entæppeforretning flytte ind. Er det derimod angivet i en lokalplan, at det kun
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
er nærmere angivne typer af udvalgsvareforretninger, der må etableres ilokalplanområdet, er det lokalplanens bestemmelser, der gælder. Medmindreder er tale om en butik, der er opført, før området blev lokalplanlagt.Niels Parmo Christensen foreslår for det første, at alle ejendomme, der eropført før 1997 skal gives frit lejde med hensyn til allerede indrettedeudvalgsvarebutikker på baggrund af en byggetilladelse eller en BBR-meddelelse. Det kan jeg ikke anbefale, da det vil være i strid med lovensoverordnede formål.For det andet foreslår Niels Parmo Christensen, at det bør blive muligt atplacere butikstyper som netop boligudstyrsbutikker (IdéMøbler),biludstyrsbutikker (T-Hansen, Mekonomen), børneudstyrsbutikker(Babysam, Ønskebørn), hårde hvidevare-butikker (Punkt1, Skousen),køkkenbutikker, dyrehandel (Maxizoo, PetWorld), tæppeforretninger(Tæppeland), motorcykelforretninger, møbelbutikker (Biva), byggemarkeder(Jem&Fix, Stark) uden for centerstrukturen. Jeg skal gøre opmærksom på, atplanloven allerede har en opdeling i varegrupper, som kan placeres udenforbymidten, fordi de er særligt pladskrævende. Såfremt der gives tilsvarendemulighed for flere butikstyper, vil det betyde en udtynding af bymidterne.Igen vil det være et brud på lovens overordnede formål.For det tredje foreslår Niels Parmo Christensen, at det bør præciseres, atlokalplaner, som ikke overholder planloven er ulovlige, og at planloven skaloverholdes ved opførelse af nyt byggeri. Det mener jeg er en selvfølge, somikke kræver yderligere præciseringer i lovteksten.Endelig foreslår Niels Parmo Christensen, at ulovlige lagersalg og outlet-butikker i lagerhaller i kommunernes industrikvarterer hurtigt lukkes ned, dadet ellers kan have negative effekter for butikkerne i bymidterne. Jeg vil herhenvise til, at det er kommunens opgave at sikre, at anvendelsen af etområde ikke udvikler sig i strid med planlægningen og reglerne herfor.
Karen Ellemann / Sven Koefoed-Hansen
2