L 128 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 7: Henvendelse af 23/2-11 fra Fredningskommiteen Lillebælt

Da Naturstyrelsen ikke har lavet noget fagligt materiale omkonsekvenserne af L 128 – forslag om en ændret Planlov – tvinges viandre til at lave arbejdet.Den nedenstående analyse er sendt til Folketingets Miljø ogPlanlægningsudvalg, til Naturstyrelsen og til Miljøminister KarenEllemann.Det er mærkeligt at fagligt materiale først nu er fremme så sent iFolketingets behandling af lovforslaget?……………………………………………………………………….

Det reelle formål med en ændret planlov – forslaget L128 - er at svækkestatens og offentlighedens indflydelse på den lokale planlægning.I stedet for den demokratiske debat og et helhedssyn på planlægningen,hvor man søger at finde en balance mellem forskellige synspunkter,forsøger man at skabe en mere korrumperet og lukket beslutningsvej, hvorprojekter og nybyggeri ikke skal igennem en offentlig debat.Planloven kræver i dag et lokalt demokrati i planlægningen. Hvert fjerde årskal kommuneplanerne nemlig revideres. Og her er al mulig plads fordebat om nye projekter ved kysterne. Her fremlægges forslag tiludstykning og udvælgelse af hvilke landsbyer, der skal vokse.

Kommuneplanerne går igennem en bunden faglig procedure. Der sker enhøring af alle forslag. Og der foregår en lokal debat i medierne.Alle kommuner skal igennem denne procedure. Og her mødes allesynspunkter.Men tilhængerne af L 128 vil ikke respektere det lokale demokrati. Deønsker byvækst ved over tre tusind bebyggelser og landsbyer i 45% afDanmark uden at overveje om det svækker eller styrker den lokaleudvikling.De tænker ikke på de samlede konsekvenser for naturen og delandskabelige værdier. Hvis f.eks. der opstår en spredt byvækst omkringSvanninge Bakker nord for Fåborg eller en kæde af byer langs den jyskevestkyst.Måske er det i orden for nogle mennesker at omdanne det meste af denjyske vestkyst til et langt byområde. Den udvikling er allerede i fuld gang.Men er det i det mindste ikke rimeligt, at det sker indenfor rammerne af endemokratisk planlægning? Gennem udformning af kommuneplanerne?En voldsom og spontan byvækst ved kysterne kan skade den lokaleudvikling. Måske har vi mere brug for en diskret turisme end for en der ervoldsom og primitiv?I store nationalparker i England og Holland har man hundreder tusinder afgæster i omdannede ældre bygninger. Man har med omhu bevaret dekulturhistoriske bebyggelser og indrettet nye funktioner. F.eks. i tommelandbrugsbygninger.Her ligger mere gennemarbejdede ideer om udvikling, end dem der findesi det primitive forslag L 128. Men tilhængerne af L 128 ønsker ikke enseriøs debat. Og de regner ikke med argumenter.

I stedet for at slippe en blind udvikling løs burde vi vise mere respekt forden nuværende demokratiske planlægning. Vi kan forbedre dialogen imellem byråd, forvaltninger, offentlighed og de statslige miljøcentre.Interview med 16 kommuner viser, der er mange meninger. Noglekommuner erkender, at borgerne ønsker åbne og beskyttede kyster. Defynske kommuner er ret afvisende overfor lovforslaget. Nogle kommunermener det er vigtigt, staten beskytter kystnærhedszonen.Andre kommuner nævner konkrete problemer fra dialogen med destatslige miljøcentre. Men en stor undersøgelse viser, at næsten 80% afkommunerne nu er tilfredse med dialogen med de statslige centre.Naturligvis skal man lytte til kommunernes kritik. Men man bør lytte tilalle sider. For at nå et harmonisk resultat.Blot at sprede byvæksten tilfældigt langs kysterne og i de smukkestelandskaber skaber næppe flere arbejdspladser i de 45% af Danmark, mannu kalder udkant.De store bykoncentrationer i Hovedstadsområdet og ved den jyske østkystvil fortsætte med at tiltrække befolkning. Det nye bybælte mellemRanders og Kolding vil fortsætte med at udvikle sig imod en samlendemillionby. Her har man snarere brug for at sikre de grønne områder imellem de nuværende bycentre. Som Landsplanredegørelsen fra 2006foreslog.De 45% af Danmark man nu kalder udkant, har snarere brug for at styrkederes stagnerende byer, end for en yderligere spredning af befolkningen tilkysterne og mange spredte bebyggelser og landsbyer. Hvad bliver denøkonomiske konsekvens for byerne, hvis de splittes og velhaverne flytterud til kysterne?De byplanmæssige sider af L 128 er egentlig ikke vurderet. Hvis manspreder befolkningen til kysterne og mange bebyggelser og landsbyer –hvis målet altså nås? – hvad sker der så med de eksisterende bycentre?

Mange af disse bycentre er i forvejen stagnerende med et svækketerhvervsliv og må se lukning af vigtige uddannelsesinstitutioner?Man kan hævde, at det fremlagte lovforslag L 128 måske ligefrem kankomme til at skade den såkaldte udkant. Vi kender ikke svaret. Men det ermærkeligt man ikke har debatten før man vil vedtage lovforslaget.Som et eksempel på den manglende debat vil jeg nævne, at MorsøKommune af geografiske grunde ønsker adgang til flere udstykninger vedøens kyst. Men samtidig skriver man i Morsø Kommunes aktuellekommuneplan om målsætningen for landsbyer og landdistrikter:”Med kommuneplanen lægges der op til et begrænset nybyggeri af boligeri landsbyerne og landdistriktet, idet kommunalbestyrelsen først ogfremmest ønsker, at overflødiggjorte stuehuse og tomme boligeristandsættes og udnyttes. Der kan dog i særlige tilfælde, hvor forholdenetaler for det, gives tilladelse til mindre ”huludfyldninger” i respekt for denenkelte landsbys særlige karakter”.Man håber altså et begrænset nybyggeri kan medvirke til envedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger, så landsbyerne kanbevare en vis kvalitet. Noget vi også ser på Fyn, hvor mange ældre huse ikystområderne bliver holdt i en rimelig stand. Fordi der ikke er plads tilstørre nybyggeri.Kommunen nævner dog desuden, at den har mange frie grunde øen rundt.Og det samme har private ejendomsmæglere nævner man ikommuneplanen. Generelt føler byrådet dog, som adskillige andre byråd,at begrænsningerne i kystnærhedszonen er snærende.Men flere kommuner nævner, at de efter de har overtaget et større ansvarfor landskaberne i deres helhed, sætter pris på, at det er staten, der sætterde foreløbige grænser ved kysterne. Grænser, der kan ændres.I det kystnærhedszonen jo ikke er en forbudszone, men enplanlægningszone.

Miljøministeren vil nu ændre planloven. Men stort set har der ikke væretnogen offentlig debat om lovforslaget. Og Naturstyrelsen har ikke fremlagtnoget materiale, der kan bruges til en debat. Nu vil kritikerne i Folketingetmeget sent afholde en eksperthøring.Miljøministeren burde for længe siden have fremlagt noget fagligtmateriale. I betragtning af forslagets konsekvenser har MiljøministerKaren Ellemanns fremlæggelse været helt utilstrækkelig.Vi kan få omfattende byvækst ved de danske kyster. Naturstyrelsen svigterved at fremlægge et forslag om at åbne en ladeport til nybyggeri vedkysterne.Med venlig hilsenBjørn Bennike