Høring af udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Lokal

fleksibilitet inden for planloven, detailhandel og fællesantenneanlæg)

De Samvirkende Købmænd har med stor forundring og beklagelse modtaget oven-nævnte forslag i høring. Der er sikkert gode grunde til en revision af fællesantenne-anlægs-reglerne, det skal vi bestemt ikke kloge os på, men for så vidt angår den på-tænkte liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser må forslaget, megetdiplomatisk udtrykt, karakteriseres som utidigt og uigennemtænkt, uforsvarligt oguden realitetssans samt – ikke mindst – som direkte i modstrid med intentionernebag loven og den seneste lovrevision gennemført så sent som i 2007.Det er utidigt, at regeringen allerede nu igen vil liberalisere detailhandelsbestemmel-ser, som tusindvis af forretningsdrivende har lagt til grund for deres investeringer ivirksomheden i tillid til, at denne lovgivning – vedtaget af et stort og bredt folketings-flertal – i det mindste ville bestå uændret i en normal afskrivningsperiode for størrebutiksinvesteringer.Det er uigennemtænkt og grænsende til løftebrud – og forligsbrud! – at man få må-neder efter igangsættelsen af lukkelovens liberalisering kommer med nye, altafgø-rende forandringer (til det værre) af de mindre butikkers rammebetingelser. Hvad bli-ver det næste?Det er helt og aldeles uforsvarligt, at forslaget fremsættes uden forudgående drøftel-ser med det Detailhandelsudvalg (eller organisationerne repræsenteret i dette ud-valg), som forberedte den seneste lovrevision ud fra, hvad der var politisk, økono-misk og strukturelt forsvarligt, hvis man skal fastholde en fintmasket butiksstruktur.Specielt når flere af de påtænkte ændringer er i direkte modstrid med udvalgets an-befalinger.Forslaget bærer i øvrigt præg af en overraskende optimisme, som hverken udviklin-gen i dansk økonomi eller i den eksisterende detailhandel giver grobund for. Detail-handelsomsætningen skriger ikke på flere butikker – tværtimod! For ”udkants-Danmark” er problemet ikke, hvor der kan tillades nye store udvalgsvarebutikker ellerde samvirkende købmændPostboks 122 | Svanemøllevej 41 | DK-2900 Hellerup | Tlf. (+45) 39 62 16 16 | Fax (+45) 39 62 03 00E-mail: [email protected] | www.dsk.dk | CVR nr. 15 23 20 13 | Danske Bank 4180 4110212313

nye store dagligvarebutikker – problemet er at bevare de sidste udvalgsvarebutikker ide mindre provinsbyer og den sidste dagligvarebutik i landsbyerne.DSK’s positive holdninger til Planlovens detailhandelsbestemmelser er velkendte –og vor kritiske indstillinger til de påtænkte forandringer kommer formentlig heller ikkesom en overraskelse. Men enhver ansvarlig lovgiver bør have lovændringers konse-kvenser for øje, og her burde i hvert fald uafhængige detailhandelseksperters vurde-ringer gøre indtryk – senest udtrykt af adm. direktør Henning Bahr, Retail InstituteScandinavia, på det første møde i det af økonomi- og erhvervsministeren nedsatteDetailhandelsforum mandag den 1. november 2010, hvor Henning Bahr…-om udviklingen i antallet af dagligvarebutikker de kommende år sagde, at der”ikkevil kommenogen voldsom butiksafgang (forudsat at den nuværendeplanlov fastholdes”), ogom udviklingen mellem land og by sagde, at ”etablering af store butiksenhederskaber oplandseffekt”.

Det er tankevækkende konklusioner, når formålet med regeringens forslag angiveligtskulle være at understøtte de mindre dagligvarebutikker i landsbyerne og fastholdelidt butiksliv i form af også enkelte udvalgsvarebutikker i de mindre provinsbyer.Også på den baggrund vil DSK her indledningsvis i høringssvaret henvise til den fæl-les erklæring fra et massivt flertal i Detailhandelsforum, som er fremsendt til miljømi-nisteren fredag den 5. november 2010. DSK kan fuldt og helt tilslutte sig opfordringeni denne henvendelse. Ændringer af planlovens detailhandelsbestemmelser bør natur-ligvis ske efter et grundigt forarbejde (og med brede politiske flertal), da disse be-stemmelser er altafgørende for detailhandelsudviklingen, og fordi uigennemtænkteændringers konsekvenser i form af butikslukninger ikke kan genoprettes.Derfor bør regeringen her og nu helst opgive/alternativt udsætte sit på kun ni år tred-je angreb på en ellers yderst fornuftig lovgivning.

Til de enkelte elementer i regeringens forslag skal bemærkes:

”Undtagelsesbestemmelserne, § 1 a og 1 c:DSK er principielt meget betænkelig ved den form for undtagelsesbestemmelser,som kan skævvride konkurrencen mellem detailhandelen i forskellige kommuner –altså den såkaldte ”differentieret planlægning”, som jo grundlæggende bygger på enforskelsbehandling af kommuner, der mere eller mindre tilfældigt og med både forde-le og ulemper betragtes som en del af ”udkants-Danmark”.I øvrigt henvises til de konkrete kommentarer til bemærkningerne til lovforslaget.Ministerbeføjelsen, § 5 m, stk. 6:Med henvisning til den såkaldte ”Bilka-sag” (det ulovlige byggeri af lavprisvarehuset iHorsens) skal DSK stærkt advare mod denne reetablering af skønsmæssige vurde-ringer, der kan sammenlignes med ”den gamle” planlovs tale om ”særlige planlæg-ningsmæssige begrundelser” – beføjelser, som vil blive et helvede for enhver miljø-

minister, der vil blive bestormet af kommuner og projektmagere med både gode ogikke mindst dårlige begrundelser for at opnå en særtilladelse.Bestemmelsen vil formentlig gå over i historien som en ”lex-Billund” – og netop facto-ry outlet-projektet ved Legoland og Lalandia er et skrækindjagende eksempel på, aten sådan ministerbeføjelse er principielt meget betænkelig, og at en tilladelse til denslags projekter ved turistattraktioner kan få stor skadelig virkning for udvalgsvare-handelen i vore købstæder, her Silkeborg, Skanderborg, Horsens, Vejle, Kolding ogEsbjerg.”Optimisme-beføjelsen” § 5 q, stk. 3:Denne udvidelse af etablerings-mulighederne er nok det mindst skadelige af hoved-elementerne i liberaliseringsforslaget. Der kommer jo ingen af disse nyetableringer afstore udvalgsvarebutikker i de mindre provinsbyer, fordi muligheden er til stede,medmindre detailhandelen ser en god forretning i at etablere sig i de pågældendebyer. Men man skal gøre sig helt klart, hvad konsekvensen vil være af en tilladelse tiletablering af f.eks. en Elgigant i Ringkøbing. Det kan godt være, at Ringkøbing der-med får lidt handel ”hjem” fra Elgiganterne i Holstebro og Herning. Til gengæld er deren stor risiko for, at eksisterende detailhandlere i Ringkøbing og f.eks. Skjern, dersælger hårde hvidevarer, radio, tv og andet IT-udstyr, vil lukke med en øget detail-handelskoncentration til følge.

Til ”Almindelige bemærkninger” skal bemærkes:

Det hedder i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at Planlovens detailhan-delsbestemmelser ”ofte opleves som en barriere for lokal udvikling i yderområderne”.Efter DSK’s opfattelse er virkelighedens verden, at disse bestemmelser i langt over-vejende grad er en forudsætning for lokal udvikling i yderområderne, f.eks. mulighe-derne for at bevare dagligvarebutikker i de små byer, jf. også detailhandelseksper-ternes udtalelser herom.Angiveligt skulle baggrunden for regeringens forslag være den ”interview-runde”,som By- og Landskabsstyrelsen gennemførte med 16 kommuner i efteråret 2009. Ogja, ca. halvdelen af disse kommuner fortæller, at de gerne vil give tilladelse til byggeriaf f.eks. større dagligvarebutikker ved indfaldsvejene til kommunens største by, hvadPlanlovens detailhandelsbestemmelser forhindrer, for (som den daværende miljømi-nister, Connie Hedegaard, meget præcis udtrykte det i sin pressemeddelelse, da lo-ven senest blev revideret):”Det bliver til fordel for borgerne, der undgår, at butikkerne flytter uden for byerne, såman skal have bil for at kunne købe ind. Men det bliver også en fordel for de er-hvervsdrivende, som får klarere regler…Butikkerne skal først og fremmest ligge i bymidterne og i bydelscentre i de større by-er. Herudover kan der dannes små lokalcentre i byerne tæt på, hvor folk bor. Udenfor byerne og i erhvervsområderne kan der alene placeres butikker, som sælger sær-lig pladskrævende varer som biler, lystbåde, tømmer og byggematerialer…

Når der er fastsat en grænse på 40.000 indbyggere for byer, hvor der kan placeresstore udvalgsvarebutikker, er det ikke for at genere de små byer, men tværtimod forat undgå, at de store butikker fører til butiksdød i de mindre byer.”Regeringen skylder en nærmere forklaring på, hvad der kun tre år senere får den tiltotalt at ændre kurs på dette område. Der er i hvert fald ikke belæg for denne kurs-ændring, hvis man nærmere studerer referatet af den omtalte ”interview-runde” (no-tatet ”Differentieret planlægning” udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen). Tværti-mod!Halvdelen af de 16 kommuner har ikke væsentlige problemer med eksisterende lov-givning, måske bortset fra, at de betragter den som kompliceret og svær at kommu-nikere. Formålet synes der at være enighed om.Men hvad så med den anden halvdel? Ja, her er det særdeles interessant at konsta-tere, når man nærmere studerer de enkelte interviews, at problemerne med Planlo-vens detailhandelsbestemmelser er den begrænsning, som disse bestemmelserlægger på detailhandelsudviklingen lige uden for de pågældende kommuners størsteby, typisk ved indfaldsvejene til den store købstad, som i forvejen har stor oplandsef-fekt.Tag Frederikshavn, Hjørring, Ikast, Ringkøbing, Thisted, Tønder og Varde som ek-sempler på byer (og her taler vi netop om større byer set i forhold til det ”virkelige”udkants-Danmark uden for disse købstæder), der gerne vil tillade mere detailhandel iovergangen fra land til den store by, hvad enten det er en Bilka på vej ind til Hjørringeller store discountbutikker i udkanten af Thisted og Tønder.Det siger sig selv, at det eksisterende butiksliv i de pågældende byers bymidter (hermange udvalgsvarebutikker og et par supermarkeder) og boligområder (her typiskmindre dagligvarebutikker) vil miste omsætning til nye, store butikker uden for byen.Men ikke nok med det: Byens oplandseffekt vil, som Henning Bahr har gjort op-mærksom på, stige til ugunst for de meget sårbare butikker tilbage i de mindre pro-vinsbyer og landsbyer.For DSK, der som medlemmer har godt 1500 dagligvarebutikker med ca. 22.000 an-satte - typisk butikker som Spar, Rema 1000 og SuperBest – er situationen følgende:I Frederikshavn by er der 9 af vore butikker, der kan opnå fordel af byens større op-landseffekt eller miste omsætning til nye konkurrenter ved indfaldsvejene, hvis Plan-lovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres. Men der er yderligere 22 købmænd ikommunen, uden for den store by, som overhovedet ingen udsigt har til at opnå denmindste fordel, men i stedet efter al sandsynlighed vil miste omsætning til de nye bu-tikker, og som har grund til at frygte for deres fremtidige eksistens-muligheder.De tilsvarende tal er for Hjørring 15/19, for Ikast 4/10, for Ringkøbing 8/22, for Thi-sted 12/7, for Tønder 3/6 og for Varde 2/21.

DSK har altså ”bare” i disse syv ”udkants-kommuner” over 100 købmænd – og der erformentlig et tilsvarende antal brugsforeninger – placeret i mindre provinsbyer oglandsbyer, som skal betale prisen for, at pænt store købstæder som f.eks. Hjørringog Frederikshavn kan få en større oplandseffekt i konkurrencen med Aalborg. Menhvem er det, der har allermest behov for hjælp, og som regeringens tiltag burdehjælpe?DSK står naturligvis til rådighed med en uddybning af ovenstående betragtninger,hvis ministeriet skulle ønske en nærmere dokumentation – og vil endnu engang op-fordre til, at konsekvenserne af regeringens forslag søges belyst meget grundigt, føren eventuel lovrevision gennemføres.Efter DSK’s opfattelse – og i lys af ovenstående betragtninger – er det såledesikkerigtigt, når det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget skrives, at ”alle tre for-slag for yderområderne er udformet, så de fremmer erhvervslivet og bosætnings-grundlaget, der kan fastholde og tiltrække nye borgere”. Og hvad det fjerde forslagangår, vil også dette forstærke en koncentration af dansk detailhandel omkring destørre byer og hos de største kapitalkæder.I afsnittet

”Lovforslagets hovedindhold”

hedder det, at der ”ikke med den foreslåe-de lovændring (er) taget stilling til betingelserne for senere at blive optaget på eller atudgå af bilaget (med de kommuner og ikke-brofaste øer, som er omfattet af regerin-gensinitiativet ”Danmark i balance i en global verden”). Betyder det, at der en risikofor, at et stigende antal kommuner kan blive omfattet af diverse undtagelsesbestem-melser m.m. i Planlovens detailhandelsbestemmelser, hvorefter undtagelser fra Plan-loven bliver en hovedregel?I afsnittet ”2.2.2.

Forslagets indhold”

hedder det, at ”en generel ændring af butiks-størrelsen vil kunne åbne op for en betydelig udvikling af dagligvarebutikker i småby-er rundt omkring de større byer, hvor butikkerne ikke alene vil være til lokalområdetsforsyning – som tilsigtet – men derimod vil betjene et større opland på grund af enhøj tilgængelighed med bil”. Sandheden er, at de i dette afsnit tidligere omtalte æn-dringer af Planlovens detailhandelsbestemmelser netop vil medføre en sådan uheldigudvikling; men det bliver ikke ”småbyer”, der opnår ”en betydelig udvikling”, det bliverbyer som Frederikshavn og Hjørring på bekostning af de mindre byer i de pågælden-de kommuner.Også på den baggrund skal DSK endnu engang opfordre miljøministeren til at få fo-retaget en konsekvens-vurdering af de påtænkte ændringsforslag, før lovforslagetfremmes.Hvad angår afsnit ”2.5.2

Forslagets indhold”,

hvor der er en nærmere omtale af deudvidede muligheder for etablering af udvalgsvarebutikker – dels i mindre provinsby-er og turistområder – opfordres miljøministeren til at drøfte disse specifikke forslagmed udvalgsvarehandelens organisationer – også set i lyset af Henning Bahrs ad-varsler mod oplandseffekten ved etablering af større udvalgsvarebutikker.

Om ”De

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.”

hedder det i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ”vurderes ikke at have øko-nomiske konsekvenser for erhvervslivet”. Jamen, det er jo dybt godnat! Forslaget vilnaturligvis være til stor økonomisk fordel for den del af dansk detailhandel, der vilbenytte sig af de nye muligheder uden for de mellemstore provinsbyer, mens typiskde selvstændige forretningsdrivende i mindre butikker i købstædernes bymidter og ilanddistrikterne vil miste omsætning og indtjening.I forlængelse heraf er det også noget sludder, når man i afsnittet om ”de

miljømæs-

sige konsekvenser”

skriver, at ændringerne ”ikke (forventes) at kunne medføre stør-re ændringer i detailhandelsstrukturen i forhold til i dag”. Forslagene vil alt andet lige– og ikke mindst i forlængelse af lukkelovens liberalisering – medføre en forstærketkoncentration af dansk detailhandel, hvad der har miljømæssige konsekvenser.I forlængelse af ovenstående skal det til det ”sammenfattende

skema”

bemærkes,at der er positive ”økonomiske konsekvenser for erhvervslivet” for den del af daglig-varehandelen, typisk større discountbutikker, der vil benytte sig af de nye muligheder– og voldsomt negative konsekvenser for de langt flere mindre butikker, som vil misteomsætning til de nye større butikker. De miljømæssige konsekvenser er og blivernegative.Også ”bemærkninger

til de enkelte bestemmelser”

rejser en række spørgsmål:I 2. afsnit hedder det, at ”det må forventes, at der i de enkelte byer kun udlægges fåeller forventeligt ét butikscenter set ud fra det befolkningsgrundlag, der skal til for atbetjene et bydelscenter, uden at dette kommer til at påvirke bymidten i negativ ret-ning”. Hvordan tjekkes det? Og hvem skal vurdere, hvornår en påvirkning et negativ?Og til hvem kan en sådan afgørelse ankes?I afsnit 4 redegøres nærmere for de foreslåede butiksstørrelser. Hvilke analyser lig-ger til grund for netop disse størrelser? Og hvor forventes de større butikker at place-re sig i ”udkants-Danmark” – i udkanten af kommunens største by eller i midten afkommunens mindste byer?Nederst på side 18 i høringsnotatet skrives om en ”lokaløkonomisk effekt”. Betyderdisse overvejelser, at det i fremtiden skal indgå i kommunalbestyrelsernes overvejel-ser, i hvilken udstrækning den lokale detailhandelsplanlægning fastholder en høj be-skæftigelse og skatteindtægt fra virksomheder, hvis ejere bor lokalt?På side 19 redegøres for den fremtidige ”klageadgang”. Det hedder bl.a., at miljømi-nisterens afgørelse vedrørende plantilladelse/afslag herpå vil blive afskåret i forholdtil andre administrative myndigheder. Og det hedder senere, at det ”forventes, at Na-turklagenævnet ikke foretager en særskilt dybtgående retlig prøvelse af den for pro-jektet tilgrundliggende lokaløkonomiske effekt”. Miljøministeren opfordres til megetgrundigt i et særskilt notat til Folketinget at redegøre for disse ”indskrænkninger”.På tilsvarende vis opfordres miljøministeren til nærmere at redegøre for, hvordan mi-nisteren vil håndtere den nye ”særlige planlægningsmæssige begrundelse” som føl-

ger af den hjemmel, ministeren får til at udarbejde landsplandirektiver, der fravigerkravet om, at butiksareal skal udlægges i bymidten i kommuner, hvor ingen by erover 20.000 indbyggere, men i områder med et særligt stort besøgsmønster i forbin-delse med en betydelig national eller international turisme”. Det hedder herom bl.a.,at der skal være ”et stort vækstpotentiale”. Hvad vil ligge til grund for et sådant skøn?I relation til ovenstående opfordres ministeren til at undersøge, i hvilken udstrækningdet ny factory outlet-center ved Ringsted har haft positiv eller negativ betydning forudvalgsvarehandelen i Ringsted bymidte.

Konklusion:

Af ovennævnte fremgår, at DSK betragter ændringsforslaget til den eksisterende de-tailhandelsbestemmelse i Planloven som i lodret modstrid med, hvad der indled-ningsvis i de almindelige bemærkninger til lovforslaget angives som baggrund for ogformål med forslaget, nemlig at regeringen vil styrke vækst, velfærd og fornyelse iyderområderne. Det er kort sagt en ”ommer”.